B U D FRA E N NY VE R D - Horsens HF og VUC
B U D FRA E N NY VE R D - Horsens HF og VUC
B U D FRA E N NY VE R D - Horsens HF og VUC
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
S E D N A<br />
En kunstners opfattelse af det nyligt opdagede planetlignende<br />
objekt, Sedna, i yderkanten af Solsystemet.<br />
Herudefra ser Solen ud som en meget stærk stjerne i<br />
stedet for den store, varme Sol, vi ser her fra Jorden.<br />
Sedna fremtræder lettere rødlig. En hypotetisk måne<br />
er <strong>og</strong>så kommet med.<br />
20<br />
Nyopdaget planetlignende himmellegeme i kredsløb omkring<br />
Solen blev i første omgang udråbt som Solsystemets tiende<br />
planet. Men nærmere granskning i systematikken giver det<br />
n<strong>og</strong>et paradoksale resultat, at Pluto snarere bør fratages<br />
rangen som planet. Og at vi derfor må regne med, at Solen<br />
kun har otte planeter.<br />
aktuel ASTRONOMI – SOMMER NR. 3/04<br />
B U D F R A E N<br />
Af Jens J. Kjærgaard<br />
Illustration: NASA / JPL / Caltech / R. Hurt<br />
Zool<strong>og</strong>isk Have i København koketterer med<br />
at være det vildeste sted i byen. Det er ord,<br />
som folk kan forstå. Nu følger astronomerne<br />
i sporet. Midt i marts måned fortalte de en<br />
god historie om opdagelsen af et rødmosset,<br />
men dybfrosset himmellegeme – formentlig<br />
1.700 km i diameter: det koldeste <strong>og</strong> fjerneste<br />
objekt fundet i Oort Skyen, i Solsystemets<br />
udmarker. Den nye verden befinder sig tre<br />
gange længere ude end Pluto, der hidtil er<br />
blevet betragtet som den yderste planet.<br />
Temperaturen er nær det absolutte nulpunkt.<br />
Den kommer aldrig over minus 240° C.<br />
Opdagelsen blev gjort af en forskertrio på<br />
Palomar Observatoriet øst for San Diego i<br />
Californien. Gruppens medlemmer er Mike<br />
Brown fra California Institute of Technol<strong>og</strong>y,<br />
Chad Trujillo fra Gemini Observatoriet på<br />
Hawaii <strong>og</strong> David Rabinowitz, der er knyttet til<br />
Yale Universitetet i Connecticut. De tre astronomer<br />
brugte en stribe optagelser af himmelrummet<br />
foretaget med Samuel Oschinteleskopet.<br />
Det foregik med forfinelsen af en teknik,<br />
som <strong>og</strong>så har ført til opdagelsen af talrige<br />
småplaneter – <strong>og</strong> Pluto. Nu følges sagen op fra<br />
flere observatorier. Eksempelvis har Suzanne<br />
Tourtellotte fra Yale set på det nye himmellegeme<br />
med det lille SMARTS-teleskop i<br />
Chile. Og hun har bekræftet, at det nys fundne<br />
objekt snurrer ganske sagte. Kun Merkur<br />
<strong>og</strong> Venus roterer langsommere.
Foto: NASA / JPL / Caltech / M. Brown<br />
N Y V E R D E N<br />
Aflang bane<br />
Det officielle navn er 2003 VB12. Og dermed<br />
viser fagfolk hen til, at opdagelsen blev gjort<br />
den 14. november i fjor. Men det ender nok<br />
med, at vi skal kalde kloden for Sedna. Det er<br />
de canadiske inuitters navn til Havets Moder<br />
– den gudinde, som i den grønlandske mytol<strong>og</strong>i<br />
hedder Sanna. Når astronomerne finder<br />
flere af samme slags, vil de sandsynligvis <strong>og</strong>så<br />
få navne fra det arktiske områdes sagnskat.<br />
Lige nu er der lidt mere end 13 milliarder<br />
kilometer ud til Sedna, eller sagt med astronomiske<br />
fagord 90 AU (astronomiske enheder,<br />
hvor 1 AU er afstanden mellem Jorden<br />
<strong>og</strong> Solen, 150 millioner kilometer). Forrige<br />
gang Sedna var os nær, var Jorden ved at tø<br />
op efter istiden, <strong>og</strong> måske er der atter istid,<br />
næste gang den kommer ind fra det ydre<br />
rum.<br />
Rumteleskopet Hubble bliver nu rettet<br />
mod Sedna – <strong>og</strong> de vældige Gemini- <strong>og</strong> Keckteleskoper,<br />
der er Chad Trujillos arbejdsplads<br />
på Hawaii, bliver <strong>og</strong>så mobiliseret.<br />
Konditionerne vil angiveligt blive bedre <strong>og</strong><br />
bedre. Over de næste 72 år kommer Sedna<br />
tættere på <strong>og</strong> bliver mere <strong>og</strong> mere klar, indtil<br />
den igen vandrer udad <strong>og</strong> gør sig usynlig før<br />
ankomsten til den fjerneste vendeplads, 130<br />
milliarder kilometer fra Solen.<br />
Måske får vi snart at vide, hvad der gør<br />
den lille klode næsten så rød som Mars – <strong>og</strong><br />
måske kan forskerne bekræfte, at den har<br />
følgeskab af en lille måne. Det kunne være<br />
forklaringen på, at den roterer så langsomt<br />
– døgnet varer 40 jordiske døgn.<br />
Planetoide eller planet?<br />
Hvis en rumfarer en dag sætter fod på Sedna,<br />
får hun ikke svært ved at udpege Solen,<br />
der – selv om den blot er en af mange fjerne<br />
stjerner – trods alt vil lyse ganske klart. En<br />
sådan rejse kan naturligvis lade sig gøre. Og<br />
hvis det sker, kan lyset fra vores Sol formørkes<br />
af et knappenålshoved holdt ud i arms<br />
længde.<br />
Selvsagt er der jubel i fagverdenen, men<br />
fundet giver <strong>og</strong>så anledning til dybe overvejelser.<br />
Brown <strong>og</strong> hans fæller mener ikke, at Sedna<br />
er værdig til optagelse i rækken af planeter<br />
– de bruger betegnelsen planetoide. Og de<br />
synes <strong>og</strong>så, at vi bør stryge Pluto af listen.<br />
Sagt med andre ord betyder det, at Solen<br />
blot har otte planeter: Merkur, Venus, Jorden,<br />
Mars, Jupiter, Saturn, Uranus <strong>og</strong> Neptun.<br />
Men hvordan skal vi definere en planet?<br />
Det er godt spørgsmål, som er svært at besvare.<br />
Det kan ende med ordkløveri. Lidt i stil<br />
med dette: Er Australien bare en stor ø eller<br />
et ægte kontinent? Er Sedna med sine 1.700<br />
km stor nok til optagelse i planetfamilien?<br />
Og hvad med Pluto, der med en diameter på<br />
2.300 km er mindre end vores Måne <strong>og</strong> flere<br />
af månerne omkring de store planeter?<br />
Opdagelsesbillederne af Sedna fra den 14. november<br />
2003 mellem kl. 06.32 <strong>og</strong> 09.38 UT. Fra<br />
billede til billede kan<br />
man følge den lille<br />
forskydning af det<br />
nye himmellegeme i<br />
forhold til baggrundsstjernerne.<br />
Mere end 16 planeter<br />
Tilsvarende kan vi spørge, om planeter kan<br />
blive så store <strong>og</strong> tunge, at de ikke længere<br />
kan kaldes planeter. Det formodes, at fusionsprocesser<br />
kan gå i gang i brune dværge, himmellegemer<br />
13-17 gange større end Jupiter.<br />
Pragmatikere siger: Lad os bevare Pluto på<br />
listen over planeter – af historiske <strong>og</strong> økonomiske<br />
grunde. Hvorfor skrive skolebøgerne<br />
om. Resten kan vi diskutere.<br />
Ind i debatten kommer tillige et forslag fra<br />
astronomerne John A. Stansberry <strong>og</strong> Gibor<br />
Basri, der vælger et andet planetarisk mindstemål,<br />
rundt regnet 700 kilometer. I den<br />
størrelse er kloder gjort runde af tyngdekraften.<br />
Set i det lys har vores Solsystem<br />
mindst 16 planeter, inklusive den største<br />
asteroide, Ceres.<br />
Sedna er ikke en måne, men et selvstændigt<br />
himmellegeme, der cirkler om Solen i en<br />
stabil, men særdeles elliptisk bane – endnu<br />
mere besynderlig end Plutos omløb. Og hver<br />
rundtur om Solen varer 10.500 jordiske år.<br />
Det kan nok give hovedpine til astrol<strong>og</strong>er,<br />
som mener at kunne læse vores fortid, nutid<br />
<strong>og</strong> mulige fremtid ved at iagttage planeternes<br />
vandring hen over hvælvet.<br />
Sagnet om Sedna<br />
Man må formode, at navnet Sedna kan inspirere<br />
til mørke idéer. Havets Moder endte<br />
som herskerinde i dybet efter splid i en dys-<br />
aktuel ASTRONOMI – SOMMER NR. 3/04<br />
21
S E D N A<br />
22<br />
Sednas placering i Solsystemet er vist her, hvor<br />
der fra tegning til tegning – begyndende yderst<br />
til højre – trin for trin zoomes ud fra Solen <strong>og</strong> det<br />
indre Solsystem. Sedna befinder sig uden for de<br />
yderste planeters baner ved den røde prik. Dens<br />
nuværende position i den stærkt elliptiske bane<br />
(med en omløbstid på ca. 10.000 år) er tæt ved<br />
det mest solnære punkt, perihel. Den sidste teg-<br />
ning (nederst) viser, at Sednas bane befinder sig<br />
langt inden for, hvad der hidtil har været betragtet<br />
som den kugleformede Oort Skys inderste<br />
afgrænsning.<br />
aktuel ASTRONOMI – SOMMER NR. 3/04<br />
funktionel familie. Sagnet fortæller om en<br />
smuk pige, der forfængeligt afviste alle friere.<br />
Men en dag kom et åndevæsen til bopladsen.<br />
Tilsyneladende en flot <strong>og</strong> dygtig fyr,<br />
men det var i virkeligheden en stormfugl.<br />
Ægteskabet blev ikke lykkeligt, <strong>og</strong> Sedna<br />
flygtede derfor med sin far <strong>og</strong> bror, alt imens<br />
Stormfuglen søgte at vælte deres konebåd.<br />
Da bølgerne gik rigtig højt, kastede faderen<br />
sin datter i vandet for at redde sit skind<br />
– <strong>og</strong> huggede hendes fingre af, da hun klamrede<br />
sig til rælingen. Sedna druknede ikke,<br />
men sank til bunds, mens de blodige stumper<br />
blev forvandlet til sæler <strong>og</strong> hvaler. Nu<br />
regerer hun fra dybet – <strong>og</strong> når fangstlykken<br />
svigter på grund af menneskers uforstandige<br />
adfærd, må åndemanere rense hendes lange<br />
hår for snavs <strong>og</strong> kæmme det op i en top.<br />
Selvsagt kan vi i cyberspace finde spydigheder<br />
om navnevalget: ”Hvorfor vælge en<br />
gudeskikkelse fra inuitternes sagnkreds, for<br />
hvem tror i dag på Sedna, Havets Moder”.<br />
Eller … ”Opdagelsen er næsten sikkert gjort<br />
af ateistiske amerikanske videnskabsmænd<br />
med støtte fra de føderale myndigheder, så<br />
hvorfor ikke kalde planeten for Ambition eller<br />
Bevilling. Der er altid n<strong>og</strong>en, som dyrker<br />
disse guder”. Og penge til forskningen er jo<br />
bevilget af den amerikanske rumfartsstyrelse,<br />
NASA.<br />
Illustrationer: NASA / JPL / Caltech / R. Hurt<br />
Pluto <strong>og</strong> Planet X<br />
Pluto blev opdaget på Lowell Observatoriet i<br />
1930, mens den unge astronom Clyde Tombaugh<br />
søgte efter den hypotetiske Planet X.<br />
Vi ved nu, at der ikke er n<strong>og</strong>et stort X derude.<br />
Men jagten var en nødvendighed for forskerne,<br />
der søgte efter en naturlig forklaring på<br />
uforklarlige afvigelser i Neptuns beregnede<br />
bane. Ved at sammenligne fot<strong>og</strong>rafiske plader<br />
kunne Tombaugh se, at et ukendt objekt<br />
var i bevægelse mellem de tilsyneladende<br />
faste stjerner.<br />
Det var en lille, besynderlig planet, som nu<br />
skulle have navn. Hvad skulle vi kalde den?<br />
Mange navne var i spil, men Pluto blev kåret<br />
som vinder. Måske fordi de to første b<strong>og</strong>staver<br />
kan læses som Percival Lowell – manden,<br />
der byggede sig stjerneborg i Flagstaff for at<br />
udforske Mars. Han var overbevist om, at der<br />
var intelligent liv derude på den røde planet<br />
– væsener, som anlagde kanaler <strong>og</strong> kunstvandede<br />
deres golde, tørre ørken.<br />
Astrol<strong>og</strong>er kom <strong>og</strong>så i selvsving. De kunne<br />
udvide deres arbejdsfelt <strong>og</strong> lagde nye tolkninger<br />
ind i horoskoperne. De siger, at Pluto<br />
styrer det, som vedrører død <strong>og</strong> genfødsel<br />
– mens den i løbet af 20 år passerer et tegn i<br />
dit horoskop. Myten, der klæber til Sedna,<br />
varsler vist ilde.
Sedna<br />
Quaoar Pluto Månen<br />
Størrelsesforholdene mellem Sedna, Jorden, Månen,<br />
Pluto <strong>og</strong> Quaoar – en planetoide på den anden side af<br />
Plutos bane, som ellers hidtil har været det største kendte<br />
Solsystemsobjekt på den anden side af Plutos bane.<br />
Oort Skyen<br />
Med opdagelsen af Sedna kan Brown <strong>og</strong><br />
hans arbejdskammerater have gjort den første<br />
direkte registrering af den såkaldte Oort<br />
Sky, som har sin ydre grænse tre lysår fra<br />
Solen. Skyen har fået navn efter den berømte<br />
nederlandske astronom Jan Hendrik Oort<br />
(1900-1992), der som leder af observatoriet<br />
i Leiden postulerede, at der i kanten af Solsystemet<br />
findes en ufattelig stor sværm af<br />
talløse ”ufødte” kometer. Det er byggemateriale,<br />
som blev tilovers, da planeterne blev<br />
dannet i Solens ungdom.<br />
Formentlig kondenserede disse kometer<br />
allerede ude i Jupiters bane, men dér fandt<br />
de ikke blivende hvile. De blev i løbet af Solsystemets<br />
første 100 millioner år slået ud af<br />
kurs af de nyfødte gaskæmper. N<strong>og</strong>le af dem<br />
blev slugt af Solen, andre forsvandt sporløst<br />
i det interstellare rum – <strong>og</strong> resten endte ude i<br />
det fjerne område, vi nu kalder Oort Skyen.<br />
Ingen har set Oort Skyen, men alt tyder på,<br />
at den er derude. Det er derfra, kometerne<br />
kommer. De rystes løs <strong>og</strong> stryger ind i det<br />
indre Solsystem, når Solens nabostjerner<br />
kommer tæt på. Halley er et godt eksempel.<br />
Sedna blev ikke forvandlet til en megakomet,<br />
men analysen af dens besynderlige bane<br />
tyder på, at en anden vildfaren sol skabte en<br />
indre Oort Sky, da den kom meget tæt på i en<br />
fjern fortid.<br />
Den fremmede sol må have lyst lige så<br />
klart som fuldmånen i 20.000 år – <strong>og</strong> den<br />
kunne frisætte en byge af gigantiske kometer<br />
hver for sig med mulighed for at kunne udslette<br />
livet på den unge Jord. Teoretisk kunne<br />
puffet til Sedna være givet af en ukendt planet<br />
på størrelse med Mars i cirkulært kredsløb<br />
70 AU fra Solen. Men det er ikke sandsynligt.<br />
Så ville vi have set den, erklærer<br />
Brown, Rabinowitz <strong>og</strong> Trujillo.<br />
Kuiper Bæltet<br />
De føler sig sikre på, at Sedna lige nu bevæger<br />
sig gennem et indre bælte i Oort Skyen<br />
<strong>og</strong> aldrig når helt ind til Kuiper Bæltet. Det er<br />
en hob af isklædte klippeblokke <strong>og</strong> bjerge<br />
hinsides Neptun, 30 -100 AU fra Solen. I fagjargon<br />
taler astronomerne om Kuiper Bælte<br />
Objekter, forkortet KBO. Det største kendte<br />
er 10.250 km i diameter. Objektet blev døbt<br />
Quaoar. Også det blev fundet af Sednas opdagere,<br />
der målrettet gennemsøger Solsystemets<br />
fjerneste egne i forvisning om, at de vil<br />
finde endnu flere iskolde planetoider i løbet<br />
af ganske få år. De har allerede 40 på jagttasken<br />
– <strong>og</strong> reviret er stort. De har kun set på<br />
15 procent af hvælvet.<br />
Der er givetvis tusinder af himmellegemer<br />
magen til Sedna, siger de med henvisning til<br />
Keplers love. Objekter i meget elliptiske baner<br />
skal mestendels findes langt fra Solen. For<br />
hver Sedna, der kommer i fokus, må der være<br />
mange, mange flere, som gemmer sig derude.<br />
De lyser uhyre svagt. Vi har ikke mulighed<br />
for at se dem, før de kommer tættere på.<br />
Amatørastronom først<br />
Jagten på Sedna’er lettes af instrumenter,<br />
som ikke stod til rådighed for fem år siden.<br />
Clyde Tombaugh måtte nøjes med fot<strong>og</strong>rafiske<br />
plader. Brown, Trujillo <strong>og</strong> Rabinowitz arbejder<br />
med et 175 megapixel kamera monteret<br />
på et robotteleskop <strong>og</strong> udstyret med CCDchips<br />
bedre end dem, vi kan finde i moderne<br />
digitale fot<strong>og</strong>rafiapparater. Læg dertil nutidig<br />
computerkraft. Vi bliver måske forvænte<br />
<strong>og</strong> blaserte, når resultaterne strømmer ind.<br />
De fleste af os må nøjes med knallertteleskoper<br />
<strong>og</strong> opgiver på forhånd tanken om at<br />
finde Sedna, der lyser uhyre svagt – størrelsesklassen<br />
er 20,5. Men den allerførste bekræftelse<br />
kom d<strong>og</strong> fra amatøren Michael<br />
Schwartz, som har investeret i et meget kraftigt<br />
instrument i det private Tenagra Observatory<br />
i det sydlige Arizona. Han får skulderklap<br />
af fagfolkene på Palomar.<br />
aktuel ASTRONOMI – SOMMER NR. 3/04<br />
Jorden<br />
23