You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Illustrationer: TBP / Teis Caspersen<br />
05.22<br />
04.05<br />
To gange om året er der mulighed for at se<br />
både sol- <strong>og</strong> måneformørkelser. Så tit oplever<br />
vi det d<strong>og</strong> ikke i praksis, fordi en række sekundære<br />
omstændigheder <strong>og</strong>så skal være på plads.<br />
Den primære forudsætning for en måneformørkelse<br />
er, at Månen i sin lidt skæve <strong>og</strong> skrå<br />
bane passerer Jordens baneplan omkring Solen,<br />
samtidig med at det er fuldmåne. Så vil<br />
Månen nemlig skjule sig i den skygge, Jorden<br />
kaster bagud i rummet.<br />
Primær forudsætning<br />
Månens bane omkring Jorden har en hældning<br />
på ca. 5,2° i forhold til Jordens baneplan.<br />
Hvis månebanen lå i samme plan som Jordens<br />
bane, ville vi opleve måneformørkelser<br />
ved hver eneste fuldmåne. I de fleste tilfælde<br />
befinder Månen sig imidlertid i disse situationer<br />
enten over eller under baneplanet, <strong>og</strong><br />
så får vi ikke formørkelser. Men ca. hvert<br />
halve år er det fuldmåne, næsten samtidig med<br />
at Månen er ved at passere Jordens baneplan<br />
– <strong>og</strong> det er en primær forudsætning for, at<br />
der kan opstå en måneformørkelse.<br />
Månen passerer i sin bane Jordens baneplan<br />
i de to såkaldte knudepunkter. Det sted,<br />
hvor Månen passerer baneplanet nedefra, kaldes<br />
månebanens opstigende knude (Ω), <strong>og</strong><br />
det sted, hvor Månen atter passerer ned gennem<br />
Jordens baneplan, kaldes månebanens<br />
nedstigende knude ( ). Disse knudepunkter<br />
kan forbindes med den såkaldte knudelinie,<br />
der går gennem den opstigende knude, Jordens<br />
centrum <strong>og</strong> den nedstigende knude. Man<br />
kan således <strong>og</strong>så formulere den primære forudsætning<br />
på denne måde: Månebanens knudelinie<br />
skal pege mod Solen. Og det gør den<br />
med godt 173 døgns mellemrum. Før knudelinien<br />
atter peger med samme knude mod<br />
Solen, går der 346,62 døgn (2 x 173,31 døgn)<br />
– et såkaldt formørkelsesår.<br />
Ω<br />
Jordens halvskygge<br />
Jordens kerneskygge<br />
02.31<br />
02.06<br />
Knudelinien drejer<br />
Når formørkelsesåret er på 346,62 dage – knap<br />
19 dage kortere end et kalenderår – er det,<br />
32 aktuel ASTRONOMI – EFTERÅR NR. 4/03<br />
00.32<br />
23.15<br />
Månens passage ind gennem<br />
Jordens skygge er her<br />
vist lige fra halvskyggeformørkelsens<br />
start<br />
kl. 23.15. Først kl. 00.32<br />
begynder den egentlige<br />
formørkelse. Se <strong>og</strong>så omtalen<br />
<strong>og</strong> tabellen side 29.<br />
fordi knudelinien langsomt drejer sig i modsat<br />
retning af Månens omløbsretning. Tidspunkterne<br />
for, hvornår knudelinien peger mod<br />
Solen (<strong>og</strong> vi derfor har chance for at se en<br />
formørkelse), rykker med andre ord baglæns<br />
i kalenderen år for år med gennemsnitligt<br />
18,6 dage. Men de enkelte formørkelser følger<br />
d<strong>og</strong> et mønster med en anden sammenhæng.<br />
Da knudeliniens drejning så at sige kommer<br />
Månens bevægelse i møde, går der <strong>og</strong>så kortere<br />
tid mellem hver gang, Månen når frem<br />
til f.eks. den opstigende knude. Mens der i<br />
gennemsnit er godt 29,530589 dage mellem<br />
hver fuldmåne (Månens synodiske omløbstid),<br />
går der kun 27,212221 dage mellem to på<br />
hinanden følgende passager af samme knude.<br />
Den sidste er den såkaldte dragoniske måned.<br />
Sarosperiode<br />
Månens synodiske omløbstid om Jorden, dvs.<br />
tidsintervallet mellem to på hinanden følgende<br />
ens faser (her fuldmåne til fuldmåne), udgør<br />
desværre ikke en pæn brøkdel af formørkelsesåret<br />
– hverken det hele eller det halve. Det<br />
gør længden af en ”dragemåned” heller ikke.<br />
Så hvis man skal finde et system, hvor både<br />
den synodiske måned, den dragoniske måned<br />
<strong>og</strong> knudedrejningen passer bedre sammen,<br />
må man op i et større tidsinterval.<br />
Tilfældigvis er længden af 223 synodiske<br />
måneder (6585,3216 døgn) <strong>og</strong> 242 dragoniske<br />
måneder (6585,3572 døgn) næsten ens<br />
<strong>og</strong> samtidig ganske tæt på forløbet af 19 formørkelsesår:<br />
6585,78 døgn.<br />
Det er den såkaldte sarosperiode på 18,03<br />
år, hvor mønstret i både sol- <strong>og</strong> måneformørkelser<br />
gentager sig.<br />
Den aktuelle formørkelse<br />
Formørkelsen natten mellem den 8. <strong>og</strong> 9.<br />
november (se <strong>og</strong>så beskrivelsen side 29) forekommer<br />
ved månebanens opstigende knude,<br />
8 timer <strong>og</strong> 35 minutter før det er fuldmåne.<br />
Hvis denne tidsforskel var en times tid større,<br />
ville formørkelsen ikke blive total. Men Må-<br />
<strong>Sådan</strong><br />
Sol- <strong>og</strong> måneformørkelser<br />
gentages med mellemrum på<br />
18,03 år, den såkaldte sarosperiode.<br />
Måneformørkelsen<br />
natten mellem den 8. <strong>og</strong> 9.<br />
november hører til sarosserie<br />
nummer 126. Serien indledtes<br />
den 8. juli 1210.<br />
Jordens bane (365,24 dage)<br />
nen passerer netop gennem den nederste del<br />
af kerneskyggen, <strong>og</strong> varigheden af totaliteten<br />
er da <strong>og</strong>så kun ca. 25 minutter. Formørkelsen<br />
tilhører sarosserie 126 (se nedenfor), <strong>og</strong><br />
dens størrelse er med 1,0221 meget tæt på<br />
1,0000, der er grænsen for totalitet eller ej.<br />
Den næste formørkelse i denne serie vil ikke<br />
blive total.<br />
Sarosserie 126 indledtes den 8. juli 1210,<br />
hvor Månen strejfede den øverste del af Jordens<br />
halvskygge. Med 18,03 års mellemrum<br />
opstår der næsten identiske formørkelser, blot<br />
med den forskel at knudepassagen rykker en
får vi måneformørkelse<br />
Af Bjørn Franck Jørgensen<br />
Ω<br />
Månens bane (29,5 dage)<br />
Ω<br />
smule fremad, hvorved Månen passerer jordskyggen<br />
en smule lavere. I 1625 begyndte<br />
formørkelserne at blive partielle, <strong>og</strong> fra år<br />
1769 totale. Ved formørkelsen den 13. august<br />
1859 passerede Månen midt gennem jordskyggen,<br />
<strong>og</strong> det markerede så midten af sarosserie<br />
126. Siden da er passagerne i saros 126<br />
sket i måneskyggens nederste halvdel. Og<br />
faktisk er den kommende formørkelse den<br />
sidste totale formørkelse i denne serie, der<br />
slutter med, at Månen strejfer den nederste<br />
kant af Jordens halvskygge den 30. august<br />
2490.<br />
En måneformørkelse set fra Månen<br />
Hvis vi kunne skrue tiden et par generationer frem <strong>og</strong> tage med på én af de mange<br />
guidede ture til Månen, ville arrangementer i forbindelse med formørkelser sikkert være<br />
de dyreste. Specielt når der indtræffer dét, vi her på Jorden kalder en måneformørkelse.<br />
På Månen vil en sådan formørkelse nemlig opleves som en solformørkelse <strong>og</strong> være ganske<br />
anderledes, end vi er vant til her på Jorden.<br />
Mens solskiven kravler ind bag Jordens venstre kant, vil der ikke være så meget at<br />
bemærke – bortset fra at solskiven ændrer form <strong>og</strong> mere <strong>og</strong> mere kommer til at ligne en<br />
”halvsol”. Sollyset er skarpt <strong>og</strong> meget kraftigt, <strong>og</strong> det kan være svært overhovedet at se<br />
Jorden, men det kommer man til i løbet af kort tid. Når solskiven efter en times tid er nået<br />
helt ind bag jordranden, sker et næsten magisk sceneskift. Solen, der for lidt siden<br />
blændede totalt, forsvinder. Stjernerne myldrer frem på den sorte himmel, <strong>og</strong> en stor,<br />
rund klode – næste fire gange så stor som fuldmånen set her fra Jorden – viser sig på<br />
himlen. Det er Jorden. Den er let at identificere, fordi sollyset trænger gennem dens<br />
atmosfære, hvor det filtreres <strong>og</strong> afbøjes.<br />
Resultatet bliver, at vores hjemlige klode ses omkranset af et orangerødt, lysende bånd.<br />
Kraftigst dér, hvor Solen netop er forsvundet. Flere steder vil ringen d<strong>og</strong> være brudt af<br />
tætte skyer i den jordiske atmosfære. Selve måneoverfladen ligger badet i et svagt orange<br />
skær. Og vender man sig om, vil man se højdedragenes bløde kurver lyse orange under en<br />
smuk, mørk nattehimmel med myriader af stjerner, der står helt roligt med hver deres<br />
sarte farvenuance.<br />
Vender man sig atter om mod den mørke Jord, identificeres kontinenternes konturer af de<br />
mange oplyste byer. Dér, hvor Solen forsvandt, kan man nu se dens perlemorsfarvede<br />
korona – en udstrakt tynd atmosfære, der bestråles af sollyset, <strong>og</strong> som selv gløder med en<br />
temperatur på op mod en million grader.<br />
I de følgende timer kan man nyde nattehimlen med Mælkevejens vrimmel af stjerner, der<br />
ligger som tætte, lysende tåger. Mens Jorden langsomt drejer sig mod øst, kommer nye<br />
kontinenter frem i klodens venstre side, mens andre forsvinder ved højre kant. Inden<br />
Solen bryder frem igen, vil man blive advaret ved, at det orange skær i den jordiske<br />
atmosfære ved højre kant tiltager i styrke. Og snart kan <strong>og</strong>så koronaen ses. Nu varer det<br />
ikke længe, før sollyset med ét bryder fuldt gennem mørket – så gælder det om at slå<br />
visiret for.<br />
Kommende måneformørkelser<br />
04.05. 2004 Total Mellemøsten, Afrika, Rusland, Europa<br />
28.10. 2004 Total Europa, Afrika, Amerika<br />
24.04. 2005 Halvskygge Stillehavet<br />
17.10. 2005 Partiel Alaska, Stillehavet, Østasien, Australien<br />
14.03. 2006 Halvskygge Europa, Afrika, Atlanterhavet<br />
07.09. 2006 Partiel Australien, Det Indiske Ocean, Asien, Rusland, Østafrika<br />
03.03. 2007 Total Rusland, Europa, Afrika<br />
28.08. 2007 Total Vestlige USA, Alaska, Stillehavet, Australien<br />
21.02. 2008 Total Rusland, Europa, Afrika, Atlanterhavet, Amerika<br />
16.08. 2008 Partiel Rusland, Mellemøsten, Afrika, Europa<br />
aktuel ASTRONOMI – EFTERÅR NR. 4/03 33
Change language