20.08.2013 Views

Sådan - Horsens HF og VUC

Sådan - Horsens HF og VUC

Sådan - Horsens HF og VUC

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Illustrationer: TBP / Teis Caspersen<br />

05.22<br />

04.05<br />

To gange om året er der mulighed for at se<br />

både sol- <strong>og</strong> måneformørkelser. Så tit oplever<br />

vi det d<strong>og</strong> ikke i praksis, fordi en række sekundære<br />

omstændigheder <strong>og</strong>så skal være på plads.<br />

Den primære forudsætning for en måneformørkelse<br />

er, at Månen i sin lidt skæve <strong>og</strong> skrå<br />

bane passerer Jordens baneplan omkring Solen,<br />

samtidig med at det er fuldmåne. Så vil<br />

Månen nemlig skjule sig i den skygge, Jorden<br />

kaster bagud i rummet.<br />

Primær forudsætning<br />

Månens bane omkring Jorden har en hældning<br />

på ca. 5,2° i forhold til Jordens baneplan.<br />

Hvis månebanen lå i samme plan som Jordens<br />

bane, ville vi opleve måneformørkelser<br />

ved hver eneste fuldmåne. I de fleste tilfælde<br />

befinder Månen sig imidlertid i disse situationer<br />

enten over eller under baneplanet, <strong>og</strong><br />

så får vi ikke formørkelser. Men ca. hvert<br />

halve år er det fuldmåne, næsten samtidig med<br />

at Månen er ved at passere Jordens baneplan<br />

– <strong>og</strong> det er en primær forudsætning for, at<br />

der kan opstå en måneformørkelse.<br />

Månen passerer i sin bane Jordens baneplan<br />

i de to såkaldte knudepunkter. Det sted,<br />

hvor Månen passerer baneplanet nedefra, kaldes<br />

månebanens opstigende knude (Ω), <strong>og</strong><br />

det sted, hvor Månen atter passerer ned gennem<br />

Jordens baneplan, kaldes månebanens<br />

nedstigende knude ( ). Disse knudepunkter<br />

kan forbindes med den såkaldte knudelinie,<br />

der går gennem den opstigende knude, Jordens<br />

centrum <strong>og</strong> den nedstigende knude. Man<br />

kan således <strong>og</strong>så formulere den primære forudsætning<br />

på denne måde: Månebanens knudelinie<br />

skal pege mod Solen. Og det gør den<br />

med godt 173 døgns mellemrum. Før knudelinien<br />

atter peger med samme knude mod<br />

Solen, går der 346,62 døgn (2 x 173,31 døgn)<br />

– et såkaldt formørkelsesår.<br />

Ω<br />

Jordens halvskygge<br />

Jordens kerneskygge<br />

02.31<br />

02.06<br />

Knudelinien drejer<br />

Når formørkelsesåret er på 346,62 dage – knap<br />

19 dage kortere end et kalenderår – er det,<br />

32 aktuel ASTRONOMI – EFTERÅR NR. 4/03<br />

00.32<br />

23.15<br />

Månens passage ind gennem<br />

Jordens skygge er her<br />

vist lige fra halvskyggeformørkelsens<br />

start<br />

kl. 23.15. Først kl. 00.32<br />

begynder den egentlige<br />

formørkelse. Se <strong>og</strong>så omtalen<br />

<strong>og</strong> tabellen side 29.<br />

fordi knudelinien langsomt drejer sig i modsat<br />

retning af Månens omløbsretning. Tidspunkterne<br />

for, hvornår knudelinien peger mod<br />

Solen (<strong>og</strong> vi derfor har chance for at se en<br />

formørkelse), rykker med andre ord baglæns<br />

i kalenderen år for år med gennemsnitligt<br />

18,6 dage. Men de enkelte formørkelser følger<br />

d<strong>og</strong> et mønster med en anden sammenhæng.<br />

Da knudeliniens drejning så at sige kommer<br />

Månens bevægelse i møde, går der <strong>og</strong>så kortere<br />

tid mellem hver gang, Månen når frem<br />

til f.eks. den opstigende knude. Mens der i<br />

gennemsnit er godt 29,530589 dage mellem<br />

hver fuldmåne (Månens synodiske omløbstid),<br />

går der kun 27,212221 dage mellem to på<br />

hinanden følgende passager af samme knude.<br />

Den sidste er den såkaldte dragoniske måned.<br />

Sarosperiode<br />

Månens synodiske omløbstid om Jorden, dvs.<br />

tidsintervallet mellem to på hinanden følgende<br />

ens faser (her fuldmåne til fuldmåne), udgør<br />

desværre ikke en pæn brøkdel af formørkelsesåret<br />

– hverken det hele eller det halve. Det<br />

gør længden af en ”dragemåned” heller ikke.<br />

Så hvis man skal finde et system, hvor både<br />

den synodiske måned, den dragoniske måned<br />

<strong>og</strong> knudedrejningen passer bedre sammen,<br />

må man op i et større tidsinterval.<br />

Tilfældigvis er længden af 223 synodiske<br />

måneder (6585,3216 døgn) <strong>og</strong> 242 dragoniske<br />

måneder (6585,3572 døgn) næsten ens<br />

<strong>og</strong> samtidig ganske tæt på forløbet af 19 formørkelsesår:<br />

6585,78 døgn.<br />

Det er den såkaldte sarosperiode på 18,03<br />

år, hvor mønstret i både sol- <strong>og</strong> måneformørkelser<br />

gentager sig.<br />

Den aktuelle formørkelse<br />

Formørkelsen natten mellem den 8. <strong>og</strong> 9.<br />

november (se <strong>og</strong>så beskrivelsen side 29) forekommer<br />

ved månebanens opstigende knude,<br />

8 timer <strong>og</strong> 35 minutter før det er fuldmåne.<br />

Hvis denne tidsforskel var en times tid større,<br />

ville formørkelsen ikke blive total. Men Må-<br />

<strong>Sådan</strong><br />

Sol- <strong>og</strong> måneformørkelser<br />

gentages med mellemrum på<br />

18,03 år, den såkaldte sarosperiode.<br />

Måneformørkelsen<br />

natten mellem den 8. <strong>og</strong> 9.<br />

november hører til sarosserie<br />

nummer 126. Serien indledtes<br />

den 8. juli 1210.<br />

Jordens bane (365,24 dage)<br />

nen passerer netop gennem den nederste del<br />

af kerneskyggen, <strong>og</strong> varigheden af totaliteten<br />

er da <strong>og</strong>så kun ca. 25 minutter. Formørkelsen<br />

tilhører sarosserie 126 (se nedenfor), <strong>og</strong><br />

dens størrelse er med 1,0221 meget tæt på<br />

1,0000, der er grænsen for totalitet eller ej.<br />

Den næste formørkelse i denne serie vil ikke<br />

blive total.<br />

Sarosserie 126 indledtes den 8. juli 1210,<br />

hvor Månen strejfede den øverste del af Jordens<br />

halvskygge. Med 18,03 års mellemrum<br />

opstår der næsten identiske formørkelser, blot<br />

med den forskel at knudepassagen rykker en


får vi måneformørkelse<br />

Af Bjørn Franck Jørgensen<br />

Ω<br />

Månens bane (29,5 dage)<br />

Ω<br />

smule fremad, hvorved Månen passerer jordskyggen<br />

en smule lavere. I 1625 begyndte<br />

formørkelserne at blive partielle, <strong>og</strong> fra år<br />

1769 totale. Ved formørkelsen den 13. august<br />

1859 passerede Månen midt gennem jordskyggen,<br />

<strong>og</strong> det markerede så midten af sarosserie<br />

126. Siden da er passagerne i saros 126<br />

sket i måneskyggens nederste halvdel. Og<br />

faktisk er den kommende formørkelse den<br />

sidste totale formørkelse i denne serie, der<br />

slutter med, at Månen strejfer den nederste<br />

kant af Jordens halvskygge den 30. august<br />

2490.<br />

En måneformørkelse set fra Månen<br />

Hvis vi kunne skrue tiden et par generationer frem <strong>og</strong> tage med på én af de mange<br />

guidede ture til Månen, ville arrangementer i forbindelse med formørkelser sikkert være<br />

de dyreste. Specielt når der indtræffer dét, vi her på Jorden kalder en måneformørkelse.<br />

På Månen vil en sådan formørkelse nemlig opleves som en solformørkelse <strong>og</strong> være ganske<br />

anderledes, end vi er vant til her på Jorden.<br />

Mens solskiven kravler ind bag Jordens venstre kant, vil der ikke være så meget at<br />

bemærke – bortset fra at solskiven ændrer form <strong>og</strong> mere <strong>og</strong> mere kommer til at ligne en<br />

”halvsol”. Sollyset er skarpt <strong>og</strong> meget kraftigt, <strong>og</strong> det kan være svært overhovedet at se<br />

Jorden, men det kommer man til i løbet af kort tid. Når solskiven efter en times tid er nået<br />

helt ind bag jordranden, sker et næsten magisk sceneskift. Solen, der for lidt siden<br />

blændede totalt, forsvinder. Stjernerne myldrer frem på den sorte himmel, <strong>og</strong> en stor,<br />

rund klode – næste fire gange så stor som fuldmånen set her fra Jorden – viser sig på<br />

himlen. Det er Jorden. Den er let at identificere, fordi sollyset trænger gennem dens<br />

atmosfære, hvor det filtreres <strong>og</strong> afbøjes.<br />

Resultatet bliver, at vores hjemlige klode ses omkranset af et orangerødt, lysende bånd.<br />

Kraftigst dér, hvor Solen netop er forsvundet. Flere steder vil ringen d<strong>og</strong> være brudt af<br />

tætte skyer i den jordiske atmosfære. Selve måneoverfladen ligger badet i et svagt orange<br />

skær. Og vender man sig om, vil man se højdedragenes bløde kurver lyse orange under en<br />

smuk, mørk nattehimmel med myriader af stjerner, der står helt roligt med hver deres<br />

sarte farvenuance.<br />

Vender man sig atter om mod den mørke Jord, identificeres kontinenternes konturer af de<br />

mange oplyste byer. Dér, hvor Solen forsvandt, kan man nu se dens perlemorsfarvede<br />

korona – en udstrakt tynd atmosfære, der bestråles af sollyset, <strong>og</strong> som selv gløder med en<br />

temperatur på op mod en million grader.<br />

I de følgende timer kan man nyde nattehimlen med Mælkevejens vrimmel af stjerner, der<br />

ligger som tætte, lysende tåger. Mens Jorden langsomt drejer sig mod øst, kommer nye<br />

kontinenter frem i klodens venstre side, mens andre forsvinder ved højre kant. Inden<br />

Solen bryder frem igen, vil man blive advaret ved, at det orange skær i den jordiske<br />

atmosfære ved højre kant tiltager i styrke. Og snart kan <strong>og</strong>så koronaen ses. Nu varer det<br />

ikke længe, før sollyset med ét bryder fuldt gennem mørket – så gælder det om at slå<br />

visiret for.<br />

Kommende måneformørkelser<br />

04.05. 2004 Total Mellemøsten, Afrika, Rusland, Europa<br />

28.10. 2004 Total Europa, Afrika, Amerika<br />

24.04. 2005 Halvskygge Stillehavet<br />

17.10. 2005 Partiel Alaska, Stillehavet, Østasien, Australien<br />

14.03. 2006 Halvskygge Europa, Afrika, Atlanterhavet<br />

07.09. 2006 Partiel Australien, Det Indiske Ocean, Asien, Rusland, Østafrika<br />

03.03. 2007 Total Rusland, Europa, Afrika<br />

28.08. 2007 Total Vestlige USA, Alaska, Stillehavet, Australien<br />

21.02. 2008 Total Rusland, Europa, Afrika, Atlanterhavet, Amerika<br />

16.08. 2008 Partiel Rusland, Mellemøsten, Afrika, Europa<br />

aktuel ASTRONOMI – EFTERÅR NR. 4/03 33

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!