BISPEBJERG HOSPITAL

BISPEBJERG HOSPITAL 

Forslag til lokalplan med tilhørende 

forslag til kommuneplantillæg 

Borgerrepræsentationen har den 23. maj 2013 vedtaget forslag 

til lokalplan Bispebjerg Hospital med tilhørende forslag til 

kommuneplantillæg og miljøvurderinger (VVM og MPP). 

Lokalplanområdet ligger i bydelen Bispebjerg. 

Offentlig høringsperiode fra den 

31. maj til den 28. august 2013

2 

Indhold 

Redegørelse for lokalplanen og kommuneplantillægget 

.........................................................3 

Baggrund ......................................................................... 3 

Formål ............................................................................. 3 

Lokalplanområdet og kvarteret .......................................4 

Byggeønsker ....................................................................6 

Byggeønsker ....................................................................8 

Lokalplanens indhold .....................................................11 

Miljøforhold ...................................................................11 

Fredninger ..................................................................... 12 

Bevaringsværdige bygninger ........................................ 12 

Bevaringsværdigt kulturmiljø ....................................... 12 

Skyggediagrammer ....................................................... 14 

Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning 

og lovgivning ................................... 16 

Fingerplan 2007 ............................................................. 16 

Regional udviklingsplan 2012 ........................................ 16 

Kommuneplan 2011 ....................................................... 16 

Detailhandel .................................................................. 16 

Kommuneplantillæg ..................................................... 16 

VVM-tilladelse ................................................................17 

Bydelsplan ......................................................................17 

Lokalplaner i kvarteret ...................................................17 

Lavenergi ........................................................................17 

Varmeplanlægning ........................................................ 18 

Trafikstøj ....................................................................... 18 

Miljø i byggeri og anlæg ................................................ 18 

Regnvand ...................................................................... 18 

Affald ............................................................................. 18 

Tilladelser efter anden lovgivning ................. 19 

Jord- og grundvandsforurening .................................... 19 

Museumsloven .............................................................. 19 

Lov om bygningsfredning ............................................. 19 

Rotteforebyggelse .......................................................... 19 

Forsideillustration: 

Luftfoto af området set mod nord. 

Det aktuelle lokalplanområde er indrammet med hvidt. 

(JW Luftfoto, juli 2012). 

Københavns Kommune 

Lokalplanen .................................................20 

§ 1. Formål ...................................................................... 20 

§ 2. Område .................................................................... 20 

§ 3. Anvendelse ............................................................... 20 

§ 4. Vej- og stiforhold ...................................................... 21 

§ 5. Bebyggelsens omfang og placering .......................... 21 

§ 6. Bebyggelsens ydre fremtræden ............................... 24 

§ 7. Ubebyggede arealer, byrum og kantzoner................. 28 

§ 8. Parkering ................................................................ 33 

§ 9. Ledningsforhold og tekniske anlæg ........................ 33 

§ 10. Forureningsgener .................................................. 33 

§ 11. Bæredygtighed ....................................................... 34 

§ 12. Retsvirkninger ....................................................... 34 

Tegning nr. 1 – Området ............................................... 36 

Tegning nr. 2 – Eksisterende forhold ............................37 

Tegning nr. 3 – Vej- og stiforhold .................................. 38 

Tegning nr. 3.1. – Vej- og stiprincipper .......................... 39 

Tegning nr. 4 – Bevaringsværdige træer 

og værdifulde grønne træk ............................................ 40 

Tegning nr. 5 – Oversigt over byggeområder ................ 41 

Tegning nr. 5.1. – Byggeområde 1 .................................. 42 

Tegning nr. 5.2. – Byggeområde 2 .................................. 43 

Tegning nr. 6 – Kantzonereferencer ............................. 44 

Tillæg til Københavns Kommuneplan 2011 ....45 

Hvad er en lokalplan og 

et kommuneplantillæg? ................................47 

Lokalplan ....................................................................... 47 

Lokalplanforslagets retsvirkninger ............................... 47 

Lokalplanens endelige retsvirkninger........................... 47 

Kommuneplantillæg ..................................................... 47 

Praktiske oplysninger .......................... Bagside 

Lokalplan Bispebjerg Hospital med kommuneplantillæg

Redegørelse for lokalplanen og kommuneplantillægget 

Luftfoto af lokalplanområdet og det omgrænsende kvarter set mod nordvest. (JW Luftfoto, juli 2012). 

Baggrund 

Bispebjerg Hospital har i 2011/2012 gennemført en helhedsplankonkurrence, 

som danner grundlag for udviklingen 

af et nyt og moderne hospital: ”Nyt Hospital og 

Ny Psykiatri Bispebjerg”. Helhedsplankonkurrencen 

blev afgjort i juni 2012 og blev vundet af britiske BDP i 

samarbejde med arkitektfirmaet TKT A/S og Rambøll – 

herefter benævnt BDP-Group. Hospitalet forventer, at der 

gennemføres arkitektkonkurrencer for de større delprojekter. 

Hospitalet rummer Psykiatrisk Center København 

og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg 

samt en fusionering mellem Frederiksberg og Bispebjerg 

Hospitaler. Formålet er at etablere bedre fysiske rammer 

samt styrke og sikre bedre integration mellem hospitalets 

fagspecialer. Endvidere skal der etableres ny fælles 

akutmodtagelse med tilstedeværelse af flere fagspecialer 

allerede ved modtagelsen samt nye og bedre rammer for 

forskning og uddannelse. 

Hospitalet vil få en markant landskabelig og bymæssig 

indvirkning i lokalområdet med nybyggeri, indretning 

af nye ankomstrum og en sammenhængende landskabs- 

og byrumsstruktur. Byggeriet vil foregå i etaper forventeligt 

i perioden 2014-2025. Såvel den somatiske 1 som 

den psykiatriske del af hospitalet udføres i en etapevis 

udbygning over fire faser i takt med nedrivninger på 

Bispebjerg Hospital og overflytning af funktioner fra 

Frederiksberg Hospital og Rigshospitalet. Realiseringen 

af byggeriet forudsætter, at der udarbejdes lokalplan for 

området og tillige et kommuneplantillæg, der indeholder 

en mindre udvidelse af Bydelscenter Frederiksborgvej 

samt muliggør en bygningshøjde på maksimalt 30 m 

mod nu maksimalt 24 m. I lokalplanen er en bygningshøjde 

på op til 30 m afgrænset til længebygninger i den 

nordlige somatiske del, som beskrevet nærmere i afsnittet 

Lokalplanens indhold. Med kommuneplantillægget 

følger endvidere en VVM-redegørelse og miljøvurdering 

af projektet og planerne, som er beskrevet nærmere under 

afsnittet Miljøforhold. 

Formål 

Det er hensigten med lokalplanen og kommuneplantillægget 

at muliggøre en udvidelse af Bispebjerg Hospital 

til et moderne hospital, der rummer somatiske og psykiatriske 

funktioner, herunder forskning og uddannelse. 

Nye bygninger og landskabsrum skal fremstå med høj 

arkitektonisk og landskabsmæssig kvalitet, der understøtter 

og bygger videre på de unikke kvaliteter, der er 

i dag på Bispebjerg Hospital med et bevaringsværdigt 

kulturmiljø, grønne strukturer og fredede bygnings- og 

haveanlæg. Samtidig skal planen sikre fleksible rammer 

for fremtidige ændringer af bygnings- og byrumsmæssig 

karakter, som områdets hovedfunktion som hospital har 

behov for. Hospitalet forventer, at bygningsmassen ved 

en fuld udbygning efter helhedsplanen vil være udvidet 

med godt 100.000 m 2 i forhold til i dag. Der bliver renoveret 

knap 110.000 m 2 og ca. 60.000 m 2 bliver nedrevet. 

1 Det somatiske hospital varetager behandling af al legemlig/kropslig sygdom i modsætning til psykiske sygdomme. 

Lokalplan Bispebjerg Hospital med kommuneplantillæg 


3

4 

Lokalplanområdet og kvarteret 

Bispebjerg Hospitals område omfatter ca. 26 ha og er 

beliggende i Bispebjerg Bydel på sydskråningen af et 

bakkedrag, der skråner op til Grundtvigs Kirke øverst 

på bakken, hvor de omkringliggende bebyggelser ”På 

Bjerget” er planlagt sådan, at de respekterer og understreger 

kirkens arkitektur og akser. Bydelen er præget 

både af det kuperede terræn, af gennemkørende veje 

og af grønne områder. Lersøparken ligger for foden af 

hospitalets område, og i nærområdet findes desuden 

Bispebjerg Kirkegaard, Utterslev Mose samt grønne friarealer 

omkring åbne etagebebyggelser. Endvidere findes 

forskellige haveforeninger i tilknytning til Lersøparken, 

der er bydelens næststørste park. I Lersøparken krydser 

en grøn cykelrute og den afmærkede motionsrute ”Byens 

grønne puls”. 

Bispebjerg Hospitals hovedbygning ud mod Bispebjerg Bakke og 

Lersøparken. (Foto: Steen Lange). 


Oversigtskort af lokalplanområdet 

og kvarteret med 

situationsplan af helhedsplanen 

indtegnet. 

Den nyere skulpturelle boligbebyggelse ”Bispebjerg 

Bakke” ligger som umiddelbar nabo til hospitalet mod 

øst, hvor man også finder baneterrænet og bebyggelser 

tilhørende TK Ungdomsgård mv. Mod sydvest findes forskellige 

etageboligbebyggelser og mod nord tillige villa- 

og rækkehusbebyggelser. Daginstitutionen Væksthuset 

ligger på sin egen matrikel indenfor hospitalets område. 

Daginstitutionen Bakketoppen grænser op til hospitalsområdets 

sydvestlige hjørne. 

Bispebjerg Hospital blev oprindeligt planlagt til at 

omfatte i alt 12 pavilloner, hvoraf kun 6 blev realiseret. 

Anlægget er aksefast opbygget omkring et centralt 

trappeanlæg og er placeret på terrasser faldende mod 

Lersøparken. Ved senere tilbygninger frem til 1950 følges 

Træalléerne danner et strukturerende grønt træk. 

(Foto: Steen Lange). 


Den centrale trappe set mod syd ned gennem Bispebjerg Hospitals 

historiske kvarter. (Foto: Steen Lange). 

Portbygning. (Foto: Steen Lange). 

Fredet pavillonbygning med have foran. (Foto: Steen Lange). 

Det eksisterende Lersøkompleks set fra nord. 

Hovedaksen med trappeanlægget set mod nord 

Bebyggelse mv. i hospitalets nordøstlige område, der fremstår 

uden sammen med det øvrige hospitalsområde. 

Tværvej i det fredede anlæg. (Foto: Steen Lange). Den centrale trappe og mure med en pavillonbygning 

bagved. (Foto: Steen Lange). 



5

6 

Det rekreative parkområde syd for Lersøkomplekset. 

Kig ned ad Charlotte Muncks Vej med Grundtvigskirken i baggrunden. 

i store træk det overordnede mønster, hvorimod mønsteret 

brydes endeligt ved de efterfølgende udvidelser i den 

nordøstlige del, som har en mere opløst karakter uden 

sammenhæng med det øvrige hospitalsområde. Området 

præges af grønne rum og små muromkransede haver. 

Træalléer danner strukturerende grønne træk, og kanten 

af området fremstår overvejende grøn kun brudt af portbygninger 

og hovedbygning. 

Adgangsveje 

Hovedadgangsvejene til hospitalet for biler er i dag fra 

Tuborgvej ad henholdsvis Østre Længdevej (1.800 ture i 

døgnet) og Vestre Længdevej (2.300 ture i døgnet) samt 

fra vejen Bispebjerg Bakke (4.800 ture i døgnet) gennem 

porten i Hovedbygningen eller i fortsættelse af Bispebjerg 

Bakke til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. 

Cykler og gående bevæger sig ad samme ruter som kørende 

samt via broforbindelsen over baneterrænnet mod 

øst til Lersø Park Allé. Gående bevæger sig herudover ad 

den centrale trappe. 

Kollektiv trafik 

Helhedsplanens centrale ankomstområde ligger godt 

700 m fra Emdrup Station og knap 1000 m fra Bispebjerg 

Station. På Tagensvej kører busrute 6A med stop bl.a. 

ved Bispebjerg Bakke og Tuborgvej. På Tuborgvej kører 

busrute 21 med stop bl.a. ved Bispebjerg Hospital/Østre 

Længdevej og Tagensvej. Der er ikke aktuelle planer om 


nye stationer eller busruter i nærområdet. Hospitalet 

har foreslået, at flytte busstoppestedet ved Bispebjerg 

Bakke til en placering lidt længere nord på Tagensvej 

for at skabe en kortere adgang for buspassagerer til det 

centrale ankomstområde via Charlotte Muncks Vej. 

Byggeønsker 

Helhedsplanen underdeler overordnet grunden i 4 kvarterer: 

Psykiatrisk Kvarter, Somatisk Kvarter, Park Kvarter 

og Historisk Kvarter. Kvartererne er defineret ud fra 

Helhedsplanens fire kvarterer. (Illustration fra BDP-Group). 

funktioner og de enkelte delområders karakter. Helhedsplanen 

tager grundlæggende udgangspunkt i Nyrops og 

Glæsels stramme masterplan og pavillonstruktur, som 

fortolkes i retning af en ny landskabs- og bygningsstrategi 

for nye samlede somatiske og psykiatriske bebyggelser 

i den nordlige og nordøstlige del af grunden. 

Det Psykiatriske Kvarter er placeret i det nordøstlige 

område, hvor der også er psykiatri i dag. Eksisterende 

nyere bygninger i denne del af området nedrives i takt 

med nybyggeriet. Det Somatiske Kvarter er placeret i den 

nordvestlige del af området og omfatter den største del 

af nybyggeriet. Her nedrives bygninger opført i 50´erne. 

Bebyggelsesmønsteret viderefører principperne fra det 

fredede område med en midterakse samt pavilloner i 

landskabet. Den nye somatiske bebyggelse omfatter 

overordnet en base i op til 13 meters højde og længebygninger 

i op til 30 meters højde. Længebygningerne er placeret 

med udgangspunkt i landskabets kurver omkring 

en central zone i forlængelse af den historiske akse. 


Landskabsstruktur med formelle haver mod syd, et centralt 

parkområde og landskabsbånd mod nord/øst. 

(Illustration fra BDP-Group). 

I det nordvestlige hjørne mod Tuborgvej placeres parkeringshus 

og logistikbygning samt uddannelsesfunktioner 

mv. Der foreslås endvidere et supplerende parkeringshus 

i sydvest. Det Psykiatriske Kvarter disponeres 

som lukkede gårdhavebebyggelser i 2-3 etager omkring 

lukkede gårdrum, der skal fungere som udeopholdsarealer 

for patienterne. Det Historiske Kvarter skal primært 

benyttes til klinikker, administration, forskning og uddannelse. 

Der foreslås placeret to nye bygninger symme- 

Bygningernes relation til landskabsstrukturen. 



trisk omkring og skalamæssigt tilpasset Hovedbygningen 

med front mod Lersøparken. 

Den overordnede landskabsplan danner grundlag for en 

sammenhængende bearbejdning af byrum og landskabsrum, 

og skaber sammenhæng mellem landskab og 

bebyggelsesstrukturer. Landskabet er overordnet inddelt 

i et formelt landskab i den sydlige del med afsæt i de historiske 

haver, en central parkstruktur indeholdende den 

eksisterende park ved Lersøkomplekset og det centrale 

ankomstrum, samt en uformel landskabsstruktur i det 

nord- og nordøstlige område med afsæt i landskabets 

kurver. Det uformelle landskab består af forskellige landskabsbånd 

med hver sin karakter, fra rumdannende trælandskaber 

til mere åbne græsdækkede landskabsbånd. 

Bebyggelsesstrukturen i Det Somatiske Kvarter knytter 

sig til landskabet i en lamelstruktur, hvor bygninger placeres 

i princippet i forlængelse af landskabsbåndene. 

De historiske haver er fredede og hele dette område bevares 

som det er. Derudover bevares alléerne ad Østre og Vestre 

Længdevej, samt en stor del af de øvrige grønne arealer. 

Udadrettede funktioner samt rekreative aktiviteter knyttes 

fortrinsvis til hovedindgange, herunder særligt i relation til 

det centrale ankomstområde og park kvarteret. 

Trafikalt foreslås hovedadgangen for besøgende og patienter 

at foregå via et ensrettet såkaldt loop med adgang 

fra vejen Bispebjerg Bakke (8.050 ture i døgnet). Dertil 

bibeholdes adgangen til Børne- og Ungdomspsykiatrisk 

Center Bispebjerg fra vejen Bispebjerg Bakke. Vareadgang, 

ambulancer og ansatte har adgang via krydset Tuborgvej/ 

Vestre Længdevej (4.250 ture i døgnet), og der er adgang til 

Det Psykiatriske Kvarter fra Tuborgvej (1.350 ture i døgnet) 

Kort over trafikale forhold. 


7

8 

Byggeønsker 

Situationsplan af helhedsplanen. 



Visualisering af helhedsplanen 

set fra syd. 



Visualisering af gårdhave i det psykiatriske kvarter. (Illustration fra BDP-Group). 

Visualisering af det centrale ankomstområde (plateauet) set mod syd/vest. (Illustration fra BDP-Group). 


Visualisering af helhedsplanen set 

fra nordøst. 



9

10 

Snit A - A 

Kig ned ad Tuborgvej set mod vest med 

volumenmodel af parkeringshus i midten. 

(Illustration fra BDP-Group) 

Kig ned ad Tuborgvej set mod øst med volumenmodel 

af parkeringshus i baggrunden. 


Kantzone ved Charlotte Muncks Vej set mod nord. 


Snit B - B (Illustrationer fra BDP-Group) 



Cykel- og fodgængertrafikken knyttes til alléerne og de 

tværgående forbindelser. Der etableres cykelsti modsat 

køreretningen i det ensrettede loop, og cykelforbindelsen 

ad Østre Længdevej til Tuborgvej styrkes som gennemkørende 

forbindelse. 

Lokalplanens indhold 

Lokalplanen er det planmæssige grundlag for at udføre ny 

bebyggelse på Bispebjerg Hospital. I lokalplanen fastlægges 

anvendelsen svarende til den fulde O-ramme (offentlige 

formål) i kommuneplanen. Dette er for at skabe så stor 

fleksibilitet som muligt. Desuden muliggøres op til 2.000 

m 2 detailhandel. For butikker gælder, at der i stueetagen 

mod Tuborgvej indenfor Bydelscenter Frederiksborgvej 

kan placeres en butik på op til 1.000 m 2 . I det øvrige lokalplanområde 

må butikker maksimalt være 200 m 2 . 

Bebyggelsesprocenten fastlægges til maksimalt 110. Ny 

bebyggelse skal placeres indenfor fem byggeområder, 

hvoraf de tre største byggeområder omfattende hospitalets 

somatiske og psykiatriske kvarterer er placeret i den 

nordlige og nordøstlige del af matriklen. To mindre byggeområder, 

hvoraf byggeområde 5 er opdelt i byggeområde 

5a og 5b, er placeret i forbindelse med hospitalets historiske 

kvarter. I byggeområde 1 og 4 kan placeres parkeringshuse. 

Bebyggelsesmønstrene indenfor de enkelte byggeområder 

er fastlagt indenfor helhedsplanens principper, 

herunder med længebygninger og en sammenbindende 

base i byggeområde 2 (helhedsplanens somatiske kvarter), 

gårdhusbebyggelser i byggeområde 3 (helhedsplanens 

psykiatriske kvarter). Længebygninger, der er centralt 

placeret i den nordlige somatiske del, kan være op til 30 m 

høje. Øvrige bygninger kan være op til 10 til 24 m høje. 

Vej- og stistrukturen er fastlagt i en overordnet struktur, 

der følger helhedsplanens principper med adgang for 

biltrafik fra Tuborgvej dels til Vestre Længevej dels til 

det nye psykiatriske kvarter. Fra vejen Bispebjerg Bakke 

er der mulighed for at etablere to nye overkørsler med 

forbindelse til Østre og Vestre Længdevej, der forbindes 

i et ensrettet loop via det centrale ankomstrum. Der er 

muliggjort nedkørsler til parkeringskælder i det centrale 

ankomstrum og i det psykiatriske kvarter. 

Cykelforbindelser er fastlagt i en overordnet struktur, 

der følger helhedsplanens principper bl.a. med cykelstier 

i modsat retning af biltrafikken i det ensrettede loop og 

cykelsti på den øverste del af Vestre Længdevej. 

I lokalplanen er fastlagt bestemmelser om bebyggelsens 

ydre udformning for de enkelte byggeområder 

med henblik på at sikre at bebyggelse inden for hvert 

område fremtræder med sin egen identitet og samtidig 

indgår i en samlet helhed med stedet og landskabet. 

Der er bestemmelser om udformning af stueetager som 

henholdsvis aktive og åbne facader med henblik på at 


understøtte åbenheden og kontakten mellem funktioner 

inde i bygningerne og udearealerne i umiddelbar tilknytning 

hertil. 

Den overordnede landskabsstruktur er fastlagt bl.a. ud 

fra et princip om landskabsbånd indrettet med en tydelig 

visuel og rumlig forskellighed, der giver varierede oplevelser 

og mulighed for forskellige aktiviteter. Bestemmelser 

for indretningen af fem landskabsrum anviser på et 

principielt niveau placering af hovedindgange, vigtige kig, 

aktive og åbne facader, stiforløb samt zoner for landskab 

og befæstelse mv. Bestemmelser om landskabsrum og 

kantzoner er fastlagt i en balance mellem de rekreative og 

udadvendte funktioner i området og hospitalets behov for 

fleksibilitet i udviklingen af den kliniske grundstruktur. 

Udadvendte aktiviteter knytter sig primært til hovedindgange, 

herunder til det centrale ankomstrum, der i sammenhæng 

med parken ved Lersøkomplekset har potentiale 

som et mere rekreativt og aktivitetspræget grønt rum i 

modsætning til f.eks. de fredede haver. 

Parkeringsdækningen for lokalplanområdet under ét 

skal til enhver tid svare til minimum 1 plads pr. 200 m 2 

etageareal, og antallet af bilparkeringspladser må ikke 

overstige 1.800 pladser. For det aktuelle projekt vil det 

svare til, at der ved en udbygning af det af hospitalet 

planlagte projekt vil være en parkeringsdækning på ca. 1 

plads pr. 130 m 2 etageareal. 

I lokalplanen stilles krav om lavenergibebyggelse og 

grønne tage. 

Miljøforhold 

Test med bæredygtighedsværktøjet 

I bæredygtighedstesten vurderes projektet ud fra 14 hensyn. Der 

afgives en score fra 1 - 5 for hvert hensyn, hvor 3 er ’standard’ og 

understøtter den vedtagne politik i Københavns Kommune og 5 

gives for innovative og optimale løsninger. 


11

12 

Helhedsplanen er testet i Københavns Kommunes bæredygtighedsværkstøj. 

Barometret og bæredygtighedsrosetten 

viser, at helhedsplanen for Bispebjerg Hospital 

lever op til kommunens politikker og målsætninger 

inden for bæredygtighed. Forudsætningen for testen er, 

at projektet er på et helhedsplanniveau, hvorfor mange 

konkrete løsninger først fastlægges senere i projektudviklingen. 

Lov om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) og Lov 

om miljøvurdering af planer og programmer (MPP) 

Udbygningen af Bispebjerg Hospital er omfattet af VVMbekendtgørelsen 

(bek. nr. 1510 af 15. december 2010).VVM 

står for “Vurdering af Virkninger på Miljøet”. Der er derfor 

gennemført en VVM-screening af projektet i efteråret 

2012, hvor der er truffet afgørelse om, at der skal udarbejdes 

en VVM-redegørelse for projektet. Planen er endvidere 

omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer 

(lovbek. nr. 936 af 24. september 2011). Der er gennemført 

en forudgående høring fra d. 17. december 2012 til d. 15. 

januar 2013, hvorefter der er udarbejdet et kommuneplantillæg 

med VVM-redegørelse og en miljørapport (herefter 

benævnt miljøvurdering), der omfatter både VVM- og 

Miljøvurderingslovgivningen. Miljøvurderingen er offentliggjort 

samtidig med planforslaget. Klage over miljøvurderingen 

kan først indgives, når den endeligt vedtagne 

lokalplan og kommuneplantillæg er bekendtgjort. 

VVM- og Miljøvurderingslovgivningen fastlægger, hvad 

miljøvurderingen skal indeholde. I denne sag har der 

særligt været fokus på følgende emner: 

• trafikale forhold efter udbygningen 

• støjbelastning fra vejtrafikken 

• påvirkning af landskab, kulturarv og natur i området 

• gener som følge af anlægsarbejderne 

Derudover er der i miljøvurderingen bl.a. redegjort for 

indvinding af grundvand, et øget energi- og vandforbrug 

og håndtering af større affaldsmængder – herunder spildevand 

samt afledning af regnvand og rekreative forhold. 

Sammenfattende er det vurderet, at udbygningen kan 

gennemføres uden, at det vil medføre uacceptable miljøpåvirkninger 

af omgivelserne. Fokus har været på trafikken og 

heraf afledte effekter. Det er her vurderet, at udbygningen 

kan gennemføres med en række afværgeforanstaltninger 

- herunder en række justeringer på det omkringliggende 

vejnet, bl.a. i form af cykelstier på en del af Bispebjerg Bakke 

samt signalanlæg i krydset Vestre Længdevej/Tuborgvej. 

Der er også krav om en registrering af de EU-beskyttede 

flagermus på området inden anlægsaktiviteterne går i gang 

med henblik på at kunne etablere de fornødne afværgeforanstaltninger. 

Det er endvidere vurderet, at der med 

helhedsplanen er skabt en plan, som skaber sammenhæng 

mellem bygninger og landskab og understøtter områdets 

kulturhistoriske og landskabelige værdier. 


Fredninger 

De oprindelige bygninger på Bispebjerg Hospital, der er 

tegnet af arkitekt Martin Nyrop og færdigbyggede i 1913, 

er fredede. Desuden er Edvard Glæsels haveanlæg, den 

centrale trappe og vejforløbet i hospitalets øst-vest akse 

mv. fredede. De fredede bygninger skal igennem lettere 

renovering og modernisering. Det Særlige Bygningssyn 

har desuden fremsat fredningsforslag for de to nord-sydgående 

alléer: Østre Længedevej fra nordre portbygning 

til 1. Tværvej og Vestre Længdevej mellem 1. Tværvej og 

5. Tværvej. 

Kort over fredede bygninger mm. 

Bevaringsværdige bygninger 

I Kommuneplan 2011 er 25 bygninger udpeget som bevaringsværdige, 

heraf er 20 bygninger fredet. Ingen af de 

fredede bygninger foreslås nedrevet. Fire af de bevaringsværdige 

bygninger (bevaringsværdi 3), hvoraf to fremstår 

sammenbyggede, foreslås nedrevet med henblik på at 

give plads til de nye bebyggelser med en mere tidssvarende 

hospitalsindretning i henhold til helhedsplanen 

for det nye hospital. Herudover foreslås primært nyere 

bebyggelser i det nord-/nordøstlige område nedrevet. 

Disse bygninger er ikke fastlagt med en bevaringsværdi. 

Bevaringsværdigt kulturmiljø 

I Kommuneplan 2011 er Bispebjerg Hospital udpeget 

som værdifuldt kulturmiljø. Det betyder bl.a., at det i 

planlægningen af byudviklingen skal sikres, at der tages 

højde for områdets kulturhistoriske værdier og sammenhænge, 

så de væsentlige kvaliteter kan udnyttes som et 

aktiv og synliggøres til gavn for bevarelsen og oplevelsen 

af byens historie såvel som for identiteten i de omdannede 

byområder. 


Bærende bevaringsværdier for Bispebjerg Hospital er: 

• Bygningsanlæggets hoveddisponering 

• De velbevarede facader 

• De oprindelige intentioner i bebyggelsens og haveanlæggenes 

struktur og udformning. 

Københavns Kommune vurderer, at der med helhedsplanen 

for Bispebjerg Hospital er skabt en plan, der sikrer 

sammenhæng mellem bygning og landskab og en ny 

planmæssig sammenhæng i hele området, samtidig med 

at helhedsplanen respekterer områdets eksisterende 

kulturhistoriske, arkitektoniske og landskabelige værdier. 

Der er i denne vurdering lagt vægt på, at de historiske 

anlæg og en stor del af de eksisterende grønne anlæg 

bevares. Det centrale parkområde fungerer som buffer og 

formidler overgangen mellem det fredede område og det 

nye somatiske hospitalsanlæg. Bebyggelsesprincipperne 

i det historiske kvarter videreføres ved at implementere 

den historiske akse og princippet om pavilloner i landskabet 

i det somatiske kvarter. 



13

14 

Skyggediagrammer 

21. marts kl. 9:00 

21. marts kl. 9:00 21. marts kl. 12:00 

Skyggediagrammerne viser skygger for en bebyggelse 

disponeret ud fra helhedsplanens og lokalplanens 

principper for omfang og placering af bebyggelse. Den 

nye udbygning vil ifølge skyggediagrammerne påvirke 

Tuborgvej samt i mindre grad nabomatriklerne nord for 

Tuborgvej og på hjørnet ved Tuborgvej/Vestre Længdevej 

om morgenen d. 21. marts samt i mindre grad Tuborgvej 

og Charlotte Muncks Vej om morgenen d. 21. juni. 

Herudover falder skyggerne ind over hospitalsområdet. 

(Skyggediagrammer udarbejdet af BDP- Group). 


21. marts kl. 16:00 


21. juni kl. 9:00 21. juni kl. 12:00 

21. juni kl. 16:00 21. juni kl. 19:00 



15

16 

Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning 

og lovgivning 

Fingerplan 2007 

I Københavns Kommuneplan 2011 er de stationsnære 

arealer - i overensstemmelse med Fingerplan 2007 - udpeget 

i en afstand af 1.000 m fra stationerne. Hospitalsområdet 

er betjent fra Emdrup og Bispebjerg Station indenfor 

en afstand af 400-1.000 m, og hele området ligger 

stationsnært. Endvidere er udbygningen en udvidelse af 

eksisterende anvendelse. Planerne er på den baggrund i 

overensstemmelse med Fingerplan 2007. 

Regional udviklingsplan 2012 

”Vi gi´r Nordeuropa et nyt gear” er Region Hovedstadens 

udviklingsplan 2012. Udviklingsplanen beskriver visioner 

og mål indenfor fire temaer: Erhverv, uddannelse, klima 

og trafik. Der er bl.a. fokus på samarbejde mellem erhverv, 

stat, kommuner og region, på talentudvikling, uddannelse 

til både unge og voksne, bæredygtig vækst og sikring af 

borgernes sundhed. Hovedstadsregionen skal gøres mere 

energieffektiv, klimaberedt og attraktiv, og der skal være 

høj tilgængelighed for både busser, tog og biler. 

Kommuneplan 2011 

I Kommuneplan 2011 er Bispebjerg Hospital som anført 

udpeget som værdifuldt kulturmiljø og omfattet af retningslinjer 

for varetagelse af kulturværdierne. 

Lokalplanområdet er i Kommuneplan 2011 udpeget til 

offentlige formål som et O2-område. Området kan anvendes 

til offentlige formål (institutioner, skoler, hospitaler, 

miljømæssige servicefunktioner, kulturelle formål, ungdoms-, 

kollegie- og ældreboliger, administration) samt 

Kommuneplanrammer i Kommuneplan 2011. 

Lokalplanområdet består af et O2 -område. 


private institutioner m.v. af almen karakter, som naturligt 

kan indpasses i det pågældende område. 

Bebyggelsesprocenten må maksimalt være 110 og bygningshøjden 

må maksimalt være 24 m. Parkeringsdækningen 

må højst være 1 plads pr. 100 m 2 etageareal. 

Detailhandel 

Lokalplanområdet er beliggende udenfor de i Kommuneplan 

2011 udpegede centerområder. Størstedelen af området 

ligger indenfor 500 m fra Bydelscenter Frederiksborgvej. 

Enkeltstående butikker, der placeres nærmere 

end 500 meter fra et centerområde, må ikke overstige 200 

m 2 bruttoetageareal for alle butikstyper. 

Kommuneplantillæg 

Der optages retningslinjer og rammebestemmelser i 

kommuneplanen til sikring af, at anlæg og drift af hospitalet 

sker i overensstemmelse med de gennemførte 

vurderinger af virkningerne på miljøet, således at miljøpåvirkningerne 

ligger indenfor det i VVM-redegørelsen 

beskrevne. 

Kommuneplanens rammer for lokalplanlægning ændres, 

således at den maksimale bygningshøjde må være 30 m, 

mens bebyggelsesprocenten opretholdes uændret. Der 

tillades således en forholdsvis koncentreret bygningsmæssig 

udnyttelse, der friholder de væsentlige grønne 

arealer, men samtidig sikrer det nødvendige volumen til 

udviklingen af et tidssvarende hospital. 

* 

Kommuneplanrammer i forslag til kommuneplan tillæg. 

Lokalplanområdet foreslås ændret til O2*-område. 


Kommuneplanens rammer for lokalplanlægning suppleres, 

således at der ud over de ovennævnte offentlige og 

almene formål kan etableres liberale erhverv og publikumsorienterede 

serviceerhverv såsom caféer, butikker 

og lignende i tilknytning til områdets funktion som 

hospital. Dette skal bl.a. ses i samspil med hospitalets 

udvikling imod en højere andel af ambulante patienter, 

flere ansatte mv., hvilket medfører et behov for en bedre 

integration imellem hospital og andre tilknyttede servicetilbud 

til de mange daglige brugere og besøgende. 

Udvidelsen af Bispebjerg Hospital indebærer, at der opføres 

ny bebyggelse imod Tuborgvej på et hidtil ubebygget 

areal i forlængelse af den nuværende afgrænsning af 

Bydelscenter Frederiksborgvej. Her skabes der mulighed 

for at udvide bydelscenteret, således at der kan lokaliseres 

detailhandel i den nye bebyggelse. Butikker på 

hospitalsområdet indenfor det udvidede Bydelscenter 

Frederiksborgvej kan etableres i overensstemmelse med 

rammerne for centeret i Kommuneplan 2011 (butiksstørrelser, 

samlet ramme for butiksudbygning), der ikke 

ændres. Den samlede ramme for nye butikker er således 

uændret er 2500 m 2 , den maksimale størrelse for dagligvarebutikker 

er 2000 m 2 og den maksimale størrelse for 

udvalgsvarebutikker er 1000 m 2 . 

VVM-tilladelse 

Københavns Kommune er plan- og VVM-myndighed for 

anlægget og skal meddele bygherren en VVM-tilladelse, 

før projektet kan realiseres. VVM-tilladelsen kan gives, 

når plan- og VVM-processen er afsluttet, og vil indeholde 

de nødvendige vilkår for gennemførelsen af projektet. 

Bydelsplan 

Som led i Borgerrepræsentationens ønske om at styrke 

nærdemokratiet i København er der nedsat lokaludvalg i 

alle københavnsk bydele, der skal fungere som bindeled 

og sikre dialog mellem københavnerne i de enkelte bydele 

og politikerne på Københavns Rådhus. Bydelenes lokaludvalg 

udarbejder bydelsplaner, der samlet set bygger 

på borgernes idéer og ønsker, hvilket danner udgangspunkt 

for den lokale bydelsstrategi, og dermed hvilken 

retning udviklingen af bydelen bør gå i fremtiden. 

Bispebjerg fik sin første bydelsplan i 2010. I 2013 skal en 

ny ligge klar, og Bispebjerg Lokaludvalg er i gang med arbejdet. 

Det er Teknik- og Miljøforvaltningens vurdering, 

at der ikke vil være modsætningsforhold mellem det 

aktuelle projekt og den kommende bydelsplan. 

Lokalplaner i kvarteret 

Lokalplan nr. 195 ”Konfektionsbyen”. Formålet med 

lokalplanen er at fastlægge området til bredere erhvervsanvendelse 

samt sikre, at ny bebyggelse indpasses 

i omgivelserne på en miljømæssig og arkitektonisk tilfredsstillende 

måde, og at områdets åbne og parkagtige 

karakter bevares. 


Kort over lokalplaner og byplaner i kvarteret 

Lokalplan nr. 355 ”Lundehusskolen”. Formålet er at muliggøre 

en udvidelse af Lundehusskolen samt opførelse 

af en halbebyggelse til idrætsformål m.v. Endvidere at 

sikre en bebyggelsesmæssig helhed af høj arkitektonisk 

kvalitet i et samspil mellem den bevaringsværdige bebyggelse 

og det fremtidige nybyggeri samt sikre områdets 

beplantningsmæssige og rekreative værdier mv. 

Lokalplan nr. 356 ”Bispebjerg Bakke”. Formålet er at 

udbygge området med attraktive bebyggelser med 

familieboliger mv. Bebyggelsen skal ved placering og 

udformning understøtte kvarterets landskabelige, byplanmæssige 

og arkitektoniske kvaliteter. Samtidig skal 

bebyggelsen udgøre en selvstændig enklave der via egne 

kvaliteter og egen identitet kan danne en fin ramme om 

beboernes liv. De ubebyggede arealer skal fremstå med 

en parkagtig karakter. 

Lavenergi 

Nybyggeri skal opføres i overensstemmelse med kravene 

til laveste lavenergiklasse, jf. bygningsreglementet. 

Frem til 2015 kan det tillades at anvende lavenergiklasse 

2015 i stedet for laveste energiklasse (bygningsklasse 

2020). Tilladelse til fravigelse kan ske efter konkret miljømæssig 

og økonomisk vurdering. 


17

18 

Varmeplanlægning 

Området er udlagt til fjernvarmeforsyning. Det betyder, 

at lokale fælles solvarme-anlæg ikke kan indregnes i 

energirammen som fælles Vedvarende Energi-anlæg. 

Dette gælder for både lavenergiklasse 2015 samt energiklasse 

2020. Indregning af fælles VE-anlæg er desuden 

betinget af, at ejerne af bygningerne bidrager økonomisk 

til etablering af VE-anlægget. 

Ifølge Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive 

varmeforsyningsanlæg, nr. 690 af 21/06/2011, skal kommunalbestyrelsen 

meddele dispensation fra tilslutningspligten 

til fjernvarme for ny bebyggelse, der opføres som 

lavenergibebyggelse. Blokvarmecentraler (større end 250 

kW) skal dog forsynes med fjernvarme, medmindre samfundsøkonomiske 

hensyn taler imod dette. Etablering 

af blokvarmecentraler samt omlægning og udvidelse af 

fjernvarmenettet kræver, at der udarbejdes et projektforslag, 

typisk af Københavns Energi, der skal godkendes 

af kommunalbestyrelsen. Fjernvarme anses stadig for at 

være et bæredygtigt element i bystrukturen. 

Trafikstøj 

Trafikstøjniveauet langs Tuborgvej ligger på Lden 73-78 

dB og langs Bispebjerg Bakke på Lden 58-63 dB. Det vil 

således være nødvendigt med støjdæmpende tiltag på 

visse af de kommende bygninger ud mod Tuborgvej. 

Støjen langs jernbanen ligger på 55-60 dB. 

I lokalplanen er der taget højde for, at de vejledende støjgrænser 

kan overholdes, jf. desuden miljøvurderingen. 

Miljø i byggeri og anlæg 

Københavns Kommune har besluttet, at der skal tænkes 

”miljørigtigt” i forbindelse med nybyggeri, større 

renoveringer, byfornyelse og anlægsarbejder. Derfor har 

Borgerrepræsentationen tiltrådt retningslinjerne ”Miljø 

i byggeri og anlæg, 2010”. Heri berøres emnerne miljørigtig 

projektering, energi og CO², materialer og kemikalier, 

vand og afløb, byens rum, liv og natur, affald, støj, indeklima 

og byggepladsen. 

Minimumskravene skal følges i forbindelse med nybyggeri, 

større renoveringer og anlægsarbejder, hvor Københavns 

Kommune er bygherre eller kontraktmæssig 

bruger, samt ved støttet byggeri og byfornyelse. Private 

opfordres til at hente ideer fra retningslinjerne. 

”Miljø i byggeri og anlæg 2010” oplyser i øvrigt om love, 

regulativer og publikationer om emnet, samt adresser på 

kommunale og statslige instanser, hvor der kan hentes 

oplysninger om miljøorienteret byggeri. ”Miljø i byggeri 

og anlæg 2010” kan hentes på www.kk.dk/mba2010. 


Regnvand 

Ifølge Københavns Kommunes Spildevandsplan skal 

regnvand håndteres lokalt (Lokal Afledning af Regnvand, 

LAR) for at imødegå klimaændringer og det øgede 

pres på kloakkerne. Lokal håndtering vil sige indenfor 

egen matrikel, i et lokalområde omfattende flere matrikler 

og eventuelt ved afledning til en nærliggende 

recipient. 

Regnvandet kan opsamles, genanvendes, forsinkes, 

fordampes, nedsives og/eller afledes til eksisterende 

vandområde. 

Ved genanvendelse kan regnvand eksempelvis bruges 

til vanding, springvand, vaskeri, bilvask eller toiletskyl. 

Regnvand til toiletskyl kan dog ikke tillades i daginstitutioner, 

skoler, plejehjem, sportshaller, cafeteriaer og 

andre bygninger, hvor der er offentlig adgang. 

Københavns Kommune har udgivet en håndbog, der 

beskriver en række metoder og løsninger. Denne kan 

hentes på www.kk.dk/lar 

Er det ikke muligt at håndtere regnvandet lokalt, skal 

bygherre dokumentere dette, hvilket skal vurderes og 

godkendes af Københavns Kommune. 

Affald 

Der skal afsættes plads til opsamling af kildesorteret affald 

i henhold til Københavns Kommunes Regulativ for 

erhvervsaffald og Regulativ for husholdningsaffald. 

Til kildesortering af husholdningers affald skal der afsættes 

plads til papir, pap, plast, metal, elektronik, batterier 

og storskrald foruden dagrenovation, samt evt. glas. 

Til kildesortering af erhvervsaffald er der typisk behov 

for plads til papir, pap, glas, plast, elektronik foruden 

restaffald. Erhverv skal som hovedregel indgå aftale med 

private affaldsindsamlere. 

Affaldet kan placeres på ejendommen, enten i affaldsrum 

eller i gården. I ejendomme, hvor erhverv og boliger 

bor sammen, skal det tydeligt fremgå, hvilke beholdere, 

der er erhvervets og hvilke, der er beboernes, hvis der er 

forskellige affaldsindsamlere. 

Større mængder madaffald fra for eksempel restauranter, 

supermarkeder, caféer og kantiner skal frasorteres til 

bioforgasning. 

Beholderantal og placering for boliger skal aftales med 

Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Miljø, der 

desuden kan give rådgivning om indretning af gårdmiljøstationer, 

nærgenbrugsstationer mm. 


Tilladelser efter anden lovgivning 

Jord- og grundvandsforurening 

Matr. nr. 244 og 1438 Utterslev er ikke kortlagt på vidensniveau 

1 eller 2 efter jordforureningsloven. 

Center for Miljø/Jord og Vand har oplysninger om en 

forureningshændelse i 1998 på matr. 244, hvor der blev 

spildt diesel på vejarealet. Det blev renset op og Miljøkontrollen 

vurderede dengang at matriklen ikke skulle 

kortlægges. 

Bortskaffelse af og håndtering af forurenet jord skal ske 

i henhold til Jordregulativ for Københavns Kommune 1. 

januar 2012. Dette kan hentes på Center for Miljøs hjemmeside 

www.miljoe.kk.dk eller rekvireres på tlf. 33 66 58 

00. Jorden kan også anmeldes via www.jordweb.dk 

Ifølge Jordforureningslovens § 50 a er alle byzonearealer 

som udgangspunkt områdeklassificerede, det vil sige, at 

overfladejorden formodes at være lettere forurenet. Områdeklassificering 

af et areal udløser pligt til anmeldelse 

af jord, der skal bortskaffes herfra til Center for Miljø. 

Ved ændring af areal til følsom arealanvendelse så som 

boliger, børneinstitutioner, skoler, offentlige legepladser, 

kolonihaver og lignende skal ejer/bruger sikre, at 

den øverste ½ meter på ubefæstede arealer består af 

rene materialer (jord, sand, grus el. lign.) eller varig fast 

belægning, (jf. Jordforureningsloven § 72 b). Hvis det rene 

jordlag eller den faste belægning senere skal fjernes, skal 

ejer/bruger på ny sikre, at den øverste ½ meter består af 

rene materialer eller der udlægges varig fast belægning. 

Hvis der i forbindelse med byggeriet skal bortledes mere 

end 100.000 m 3 /år grundvand, eller hvis en grundvandssænkning 

står på i mere end 2 år, skal Center for Miljø, 

Jord, ansøges om bortledningstilladelse. Her skal der 

endvidere indhentes tilladelse til udførelse af boringer 

og udledning af forurenet vand fra byggegruben. 

Skal der udledes oppumpet grundvand til kloak, skal 

Center for Miljø, Virksomheder, tillige søges om udledningstilladelse. 

Skal oppumpet grundvand udledes til 

recipient (vandløb, åer, søer, havnen mm) skal Center for 

Park og Natur, Vandteamet, søges om tilladelse. Permanent 

dræning af grundvand i Københavns Kommune 

tillades som udgangspunkt ikke. 

Regler, retningslinjer og anmeldelsesskema kan hentes 

på Center for Miljøs hjemmeside www.miljoe.kk.dk eller 

rekvireres på tlf. 33 66 58 00. Jorden kan også anmeldes 

via www.jordweb.dk 


Museumsloven 

Arbejder, der forudsætter udgravning i grunden, kan 

medføre påbud om midlertidig standsning i henhold 

til museumsloven § 26 og 27 (beskyttelse af jordfaste 

fortidsminder). Københavns Museum skal kontaktes i 

god tid, så en forundersøgelse kan sættes i gang, inden et 

jordarbejde påbegyndes. 

Lov om bygningsfredning 

Det kræver tilladelse fra fredningsmyndighederne at 

igangsætte bygnings- og anlægsarbejder, der går ud over 

almindelig vedligeholdelse på bygninger, have- og vejanlæg, 

der er fredet i henhold til lov om bygningsfredning. 

Rotteforebyggelse 

Grundejere skal rottesikre og renholde deres ejendomme, 

herunder brønde og stikledninger, således, at rotters 

levemuligheder på ejendommene begrænses mest muligt. 

Dette fremgår af Miljøbeskyttelsesloven og bekendtgørelse 

om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, kap. 1, 

§ 3. Især ved etablering af grønne facader og lignende vil 

det være nødvendigt at sørge for at forhindre rotteangreb 

på bygninger. 

Tagfladeafvanding som udledes til recipient skal etableres, 

så rotter ikke kan trænge ind i afløbssystemet 


19

Lokalplanen 

I henhold til lov om planlægning fastsættes følgende bestemmelser for området afgrænset af Bispebjerg Bakke, stien 

mellem Bispebjerg Bakke og banen, baneterrænet, Tuborgvej og Charlotte Muncks Vej samt matrikelgrænserne mod 

matr. nr. 1258, 1271 og 1320 Emdrup, København og matr. nr. 1265, 1380, 1384, 1388 og 1437 Utterslev, København. 

§ 1. Formål 

Formålet med lokalplanen er at muliggøre en udvidelse 

af Bispebjerg Hospital til et moderne hospital med forskning 

og uddannelse mv. Nye bygninger og landskabsrum 

skal fremstå med en høj arkitektonisk og landskabsmæssig 

kvalitet, der udnytter den unikke placering i 

et område med et karakteristisk landskab og fredede 

bygninger og haveanlæg. Samtidig skal planen sikre fleksible 

rammer for fremtidige ændringer af bygnings- og 

byrumsmæssig karakter, som områdets hovedfunktion 

som hospital har behov for. Som led heri skal følgende 

overordnede hensyn tilgodeses: 

• Nye bebyggelser skal fremstå med egen identitet, 

men samtidig i en sammenhæng med hele området, 

herunder landskabet og de fredede anlæg. 

• Landskabsstrukturen skal fremstå i et samspil med 

bebyggelserne, og på en måde så området bindes 

sammen i en helhed. Ubebyggede arealer skal ved 

indretning med belægning, møblering, belysning og 

begrønning af forskellig art medvirke til at give varierede 

og trygge muligheder for forskellige aktiviteter, 

ophold og rekreation for brugere og besøgende. 

• En struktur af offentligt tilgængelige færdselsveje, 

stier og landskabsrum skal sikre en åbenhed og sammenhæng 

i forhold til de omgivende byområder. 

• Der tilstræbes et område opbygget efter miljørigtige 

principper, hvor bæredygtige og klimamæssige tiltag 

fremstår i en integreret arkitektonisk sammenhæng, 

som peger mod en bæredygtig by. Dette opnås gennem 

bevaring af eksisterende bygninger og anlæg, 

ved udnyttelse af eksisterende infrastruktur, ved krav 

om lavenergi, naturlige og genanvendelige materialer, 

krav til friarealer og prioritering af hensynet til 

bløde trafikanter. 

§ 2. Område 

Lokalplanområdet afgrænses som vist på tegning nr. 1 og 

omfatter ejendommene matr. nr. 244 og 1438 Utterslev, 

København samt alle parceller, der efter den 1. marts 2013 

udstykkes i området. 

§ 3. Anvendelse 

Stk. 1 

Området kan anvendes til offentlige formål samt private 

institutioner mv. af almen karakter, som naturligt kan 

indpasses i området. 

Området kan anvendes til institutioner og andre sociale 

formål, skoler og andre uddannelsesformål, sportsanlæg, 


20 

hospitaler og andre sundhedsmæssige formål, miljømæssige 

servicefunktioner, kulturelle formål, ungdoms-, 

kollegie- og ældreboliger samt administration. 

I tilknytning til hospitaler, universiteter og andre højere 

læreanstalter kan der etableres forskerparker og inkubatormiljøer 

samt boliger til gæsteforskere. 

Det kan tillades, at der til hver institution/anlæg opføres 

eller indrettes enkelte boliger til brug for portner eller 

andre personer med lignende tilknytning til institutionen/anlægget. 

Stk. 2 

I lokalplanområdet kan etableres liberale erhverv og 

publikumsorienterede serviceerhverv såsom caféer og 

butikker i tilknytning til områdets funktion som hospitalsområde, 

idet det samlede bruttoetageareal til detailhandel 

ikke må overstige 2.000 m 2 i lokalplanområdet 

som helhed. I stueetagen mod Tuborgvej i det på tegning 

nr. 1 viste område (Bydelscentrer Frederiksborgvej) må 

butiksarealet maksimalt udgøre 1.000 m 2 . I det øvrige 

lokalplanområde må butiksarealet i de enkelte butikker 

ikke overstige 200 m 2 . 

Kommentar 

Vedrørende beregning af etageareal til butiksformål 

henvises til beregningsreglerne i lov om planlægning. 

Den nødvendige bilparkering til kommende butik(ker) i 

lokalplanområdet indeholdes i den samlede ramme for 

hospitalet jf. § 8, stk. 1 a). Varelevering til butiksarealet 

i det på tegning nr. 1 viste område (Bydelscenter Frederiksborgvej) 

håndteres via Vestre Længdevej. Kantstenslevering/varehåndtering 

direkte fra Tuborgvej vil ikke 

blive tilladt. 

Stk. 3 

Der må ikke udøves virksomhed, som i mere end ubetydelig 

grad kan medføre forurening (forureningsklasse 

2 med vejledende afstandskrav på 20 m til boliger og 

lignende). 

Stk. 4 

I forbindelse med nybyggeri skal der indrettes anlæg til 

affaldssortering. 


§ 4. Vej- og stiforhold 

Stk. 1. Interne færdselsarealer 

a) Den interne trafikbetjening skal ske ved en indretning 

i henhold til en overordnet struktur af offentligt 

tilgængelige interne færdselsveje og -stier med en 

placering som vist på tegning nr. 3. 

b) Vestre og Østre Længdevej skal på strækningerne fra 

Bispebjerg Bakke og rundt i det centrale ankomstrum 

indrettes med ensrettet biltrafik, cykelstier i modsat 

retning af biltrafikken samt fortov i respekt for den 

eksisterende allébeplantning, i princippet som angivet 

på tegning nr. 3.1/figur a. 

c) Østre Længdevejs forlængelse fra det centrale ankomstareal 

i retning mod kapellet (Bygning 19)skal 

indrettes i princippet som angivet på tegning nr. 3.1/ 

figur b. 

d) Vestre Længdevej skal fra skel mod Tuborgvej og på 

en strækning mod syd som angivet på tegning nr. 3 

indrettes med et vejprofil, inlusive fortove, cykelstier 

og vejbaner, i en bredde på henholdsvis mindst 25 m 

og mindst 20 m som angivet på tegning nr. 3 

e) Cykelstier skal anlægges med en bredde på mindst 

2,5 m for enkeltrettede stier og mindst 3 m for dobbeltrettede 

stier, dog kan enkeltrettede cykelstier i 

forbindelse med allébeplantningerne ad Vestre og 

Østre Længdevej anlægges med en bredde på mindst 

1,5 m, hvor hensynet til f.eks. fredede anlæg og bevaringsværdige 

træer, kan nødvendiggøre en mindre 

bredde. 

f) Fodgængerarealer langs de i pkt. a) fastlagte interne 

færdselsveje og –stier skal anlægges med en 

bredde på mindst 2,5 m. Dog kan der, efter Teknik- og 

Miljøforvaltningens nærmere godkendelse, etableres 

fodgængerarealer (fortove) i en mindre bredde 

på delstrækninger, hvor hensynet til f.eks. fredede 

anlæg og bevaringsværdige træer, kan nødvendiggøre 

en mindre bredde. 

g) Der skal etableres kantstensopspring på mindst 2 cm 

ved overgange mellem fodgængerarealer og andre 

færdselsarealer, samt mellem cykelsti og færdselsarealer 

til biler. 

Kommentar 

Da området er åbent for almindelig færdsel gælder færdselslovens 

almindelige bestemmelser. Det betyder bl.a., 

at politiet skal godkende en skilte- og afmærkningsplan 

vedrørende nyindretning af vejarealer. Ændringer 

indenfor fredede vejanlæg forudsætter godkendelse af 

Bygningsfredningsmyndigheden (Kulturstyrelsen). 

Stk. 2 

a) Eksisterende vejlinjer mod omgivende veje opretholdes. 

b) Den på tegning nr. 3 markerede private fællesvej 


(Tuborgvej) til matr. nr. 1438 Utterslev, København, 

kan nedlægges under forudsætning af, at der oprettes 

en ny vejadgang i form af en privat fællesvej med 

en placering i princippet som vist på tegning nr. 3 og 

efter Teknik- og Miljøforvaltningens godkendelse. 

c) Der kan, under forudsætning af at overkørsel for biltrafik 

gennem porten i Hovedbygningen (Bygning 20) 

nedlægges, etableres to nye overkørsler fra Bispebjerg 

Bakke med tilslutning til en forlængelse af henholdsvis 

Vestre og Østre Længdevej som angivet på tegning 

nr. 3 efter Teknik- og Miljøforvaltningens godkendelse. 

d) Der må ikke etableres gennemkørsel for biltrafik 

mellem Bispebjerg Bakke og Tuborgvej. Undtaget 

herfor er ambulancekørsel. Endvidere kan der tillades 

gennemkørsel for intern varetransport via Vestre 

Længdevej samt adgang mellem parkeringsanlæg i 

byggeområde 1 og det centrale ankomstrum. 

Stk. 3 

De i stk. 1-2 fastlagte anlæg skal udformes med en høj 

landskabsarkitektonisk kvalitet i sammenhæng med 

og under hensyn til områdets grønne strukturer og skal 

godkendes af Teknik- og Miljøforvaltningen. Belægninger, 

træbeplantning, belysning og inventar i øvrigt på 

vej-, plads- og stiarealer skal udformes på en måde, der 

medvirker til at give området en kvalitativ, landskabsmæssig 

og helhedspræget fremtræden, jf. i øvrigt § 7 om 

ubebyggede arealer. 

§ 5. Bebyggelsens omfang og placering 

Stk. 1 

a) Ny bebyggelse skal placeres indenfor de på tegning 

nr. 5 angivne byggeområder 1 til 5a/5b. 

b) Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 110. 

Stk. 2. For bebyggelse indenfor byggeområde 1 gælder: 

a) Bebyggelse skal placeres indenfor det på tegning nr. 

5.1 markerede område. 

b) En del af bebyggelsens facade skal tangere vejlinjen 

langs Tuborgvej. 

c) Bebyggelse må indenfor den på tegning nr. 5.1 markerede 

zone A maksimalt opføres i en højde på 24 m. 

d) Den overvejende del af bebyggelsen indenfor den på 

tegning nr. 5.1 markerede zone B må maksimalt opføres 

i en højde på 10 m. Herudover kan dele af bebyggelsen, 

dog ikke byggeområdets sydvestlige hjørne, 

opføres i en højere højde end 10 m, dog maksimalt 20 

m, f.eks. med bygningsmæssige nedtrapninger og/ 

eller karnapper, på en måde således der opnås en god 

sammenhæng i forhold til den beplantede grønne 

strækning langs Charlotte Muncks Vej og den øvrige 

bebyggelse i området, herunder den eksisterende 

Bygning 11. 


21

For bebyggelse indenfor byggeområde 2 gælder: 

Læsevejledning 

Bebyggelse indenfor byggeområde 2 disponeres i et 

bebyggelsesmønster, der viderefører principperne i det 

historiske område med en midterakse og pavilloner i 

landskabet. Bebyggelsen er overordnet disponeret med 

længebygninger og en sammenbindende base, som 

principielt illustreret med eksempler i figur 1. Længebygningerne 

er placeret med udgangspunkt i landskabets 

kurver og fordeler sig omkring en central zone i forlængelse 

af den historiske akse. Basen spænder ud mellem 

længebygningerne i princippet i en lamelstruktur, der 

forbinder hele bygningskomplekset. En nordlig bygning 

kan indpasses i landskabsrummet mod Tuborgvej. 

Trappe-/elevatortårne samt forbindelsesbygninger og 

gangbroforbindelser kan endvidere etableres af hensyn 

til at skabe funktionelle sammenhænge mellem de enkelte 

bygningsdele. 

Eksempel 1 

Eksempel 2 

Figur 1: Princip for bebyggelse indenfor byggeområde 2. Længebygninger 

(vist med gul) . Base (vist med rød). Bygning i 

nordlige landskabsrum (vist med blå). Forbindelsesbygninger og 

trappe/elevatortårne (vist med grå). 

Stk. 3. Længebygninger 

a) Bebyggelse i form af længebygninger skal placeres 

indenfor de på tegning nr. 5.2 markerede områder 

b) Længebygningerne skal med udgangspunkt i landskabets 

kurver placeres i et bebyggelses-mønster, der 

viderefører principperne i det historiske kvarter med 

en midterakse og pavilloner i landskabet, i princippet 

som vist i figur 2. 


22 

Figur 2: Bebyggelsesprincip der viser, hvordan nye længebygninger 

kan placeres i princippet som pavilloner i landskabet. 

Figur 3. Princip for placering af længebygninger omkring en 

central zone i forlængelse af den historiske akse. 

c) Længebygningerne skal placeres parallelt med de 

fredede pavillonbygninger og omkring en central 

zone i forlængelse af den historiske akse, i princippet 

som vist i figur 3. Den centrale zone er defineret ved 

en minimumsbredde på 20 m, der skal friholdes for 

længebygninger, og en maksimumsbredde på 50 m, 


der definerer den maksimale afstand mellem længebygningerne, 

som vist på tegning nr. 5.2 

Længebygningerne skal forskydes indbyrdes parallelt 

med samt omkring den centrale zone, i princippet 

som vist i figur 3. Længebygningerne skal placeres i 

en jævn takt på hver side af den centrale zone. Gavle 

må i nord/sydlig retning ikke 2 og 2 stå på linje, men 

skal være forskudt minimum 5 m. 

d) Længebygningerne må maksimalt have en bygningshøjde 

på 30 m målt ud fra en kote på 24 m over havets 

overflade. 

e) Længebygningerne må maksimalt have en bygningsdybde 

på 15 m, med mulighed for ud-bygninger til en 

bygningsdybde på maksimalt 19 m på adskilte dele af 

facadestrækningen, og maksimalt 50 % af den enkelte 

længes samlede facadestrækning, såfremt det kan 

begrundes funktionelt og/eller arkitektonisk. Udbygninger 

skal placeres friholdt gavle/ender på længebygningerne. 

Kommentar 

I de eksisterende fredede pavillonbygninger er der arbejdet 

med bygningsmæssige udbygninger, der medvirker 

til at give en rumlig variation og arkitektonisk er en del 

af den detaljerigdom, som karakteriserer det historiske 

anlæg på Bispebjerg Hospital. I det nye byggeri kan 

rumlige variationer i bygningskroppen være en måde at 

bygge videre på disse kvaliteter. 

Stk. 4. Base 

a) Bebyggelse i form af en base kan placeres indenfor 

det på tegning nr. 5.2 markerede område. 

b) Basen skal med udgangspunkt i landskabets kurver 

placeres i et bebyggelsesmønster i princippet som 

en lamelstruktur, der forbinder det samlede bygningskompleks, 

som principielt illustreret i figur 1. 

Bebyggelse med hovedadgangsfunktioner mv. på den 

sydligste strækning kan sammenbygges med længebygningerne 

og gives en særlig udformning, jf. § 6 stk. 

3 pkt. f) vedr. ydre udformning. 

c) Bebyggelse i basen må maksimalt have en bygningshøjde 

på 13 m målt ud fra en kote på 24 m i forhold 

til havets overflade. Der kan i forbindelse med basen 

og mellem længebygningerne udenfor den centrale 

akses minimumszone på 20 m placeres trappe-/elevatortårne 

med bygningsforbindelse til og i en højde 

maksimalt som længebygningerne. Trappe-/elevatortårne 

inklusive bygningsforbindelser skal placeres 

friholdt gavle/ender af længebygninger og base, jf. i 

øvrigt § 6 stk. 3 pkt. e) om ydre udformning. 

d) Basens ”lameller” mellem længebygningerne må 

maksimalt have en bygningsdybde på 14 m. 

Stk. 5. Forbindelsesbygninger 

a) Der kan placeres forbindelsesbygninger mellem basen 

og længebygningerne. Forbindelses-bygningerne 

skal være lavere end basen og skal placeres friholdt 


gavle/ender af længebygninger og base. Forbindelsesbygningerne 

må maksimalt udgøre 4 meter i bredden, 

jf. i øvrigt § 6 stk. 3 pkt. e) om ydre udformning. 

b) Der kan endvidere placeres enkelte bygningsforbindelser 

i form af lukkede gangbroforbindelser mellem 

længebygningerne, dog ikke på tværs af den centrale 

zones minimumszone, i etagerne over basen. Disse 

gangbroforbindelser skal placeres friholdt gavle/ 

ender af længebygninger, og må ikke fremstå med 

fritstående søjler. Gangbroforbindelser må maksimalt 

udgøre 4 m i højden og 4 m i bredden, jf. i øvrigt § 6 

stk. 3 pkt. e) om ydre udformning. 

Stk. 6. Bygning i nordlige landskabsrum 

a) Den nordlige bygning kan placeres inden for det på 

tegning nr. 5.2 markerede område. 

b) Bygningen skal forbindes med det øvrige bygningsanlæg, 

og der skal ved bygningens placering og udformning 

tages hensyn til de landskabelige forhold, 

herunder vand og eksisterende grønne anlæg, jf. i 

øvrigt § 6 stk. 3 pkt. d) om ydre udformning. 

c) Bygningen må maksimalt have en bygningshøjde 

på 13 meter målt ud fra en kote på 24 m i forhold til 

havets overflade. 


a) Bebyggelse skal placeres indenfor det på tegning nr. 5 

markerede byggeområde. 

b) Bebyggelse skal disponeres som klynger af gårdhavebebyggelser, 

der omslutter lukkede gårdrum og således, 

at der opnås en rumlig variation og indpasning i 

forhold til omgivende bebyggelser og landskab, som 

principielt illustreret i figur 4. 

c) Bebyggelse må maksimalt have en bygningshøjde på 

16 m. Desuden gælder for bebyggelse placeret i den 

del af byggeområdet, der ligger indenfor matr. nr. 244 

Utterslev, København, at bebyggelsens højde ikke må 

overstige 1,5 x afstanden til syd-/vestskellet af matr. 

nr. 1438 Utterslev, København. 

Figur 4: Eksempel på bebyggelsesplan med vinklede og forskudte 

bygninger, der omslutter lukkede gårdrum. 


23

Stk. 9. For bebyggelse indenfor byggeområde 4 gælder. 

a) Bebyggelse skal placeres indenfor det på tegning nr. 5 

viste byggeområde. 

b) Bebyggelse må maksimalt have en bygningshøjde på 

20 m. 

Stk. 10. For bebyggelse indenfor byggeområde 5a og 5b 

gælder. 

a) Bebyggelse skal placeres indenfor de på tegning nr. 

5 viste byggeområder. Sammenbygning med hovedbygningen 

(Bygning 20), der er fredet, kan ske i form 

af en mellembygning efter godkendelse af Bygningsfredningsmyndigheden 

(Kulturstyrelsen), jf. i øvrigt § 

6 stk. 6 pkt. d) om ydre udformning. 

b) Bebyggelse skal placeres i de på tegning nr. 5 viste 

facadelinjer og skal udføres symmetrisk i forhold til 

Hovedbygningen (Bygning 20). 

c) Bebyggelse skal af hensyn til den fremtrædende symmetri 

i den fredede bebyggelse anlægges samtidig. 

d) Bebyggelsens tag (tagets kip) må ikke overstige kippen 

af Hovedbygningen (Bygning 20), og den vertikale 

facade må ikke overstige gesimsen på Hovedbygningen 

(Bygning 20), i princippet som vist på figur 5, 

jf. i øvrigt § 6, stk. 6 pkt. e) vedrørende tagudformning. 

e) Bygningernes dybde må ikke overstige bygningsdybden 

i Hovedbygningen (Bygning 20). 

Figur 5: Bebyggelsesprincip for byggeområde 5a og 5b. 

Stk. 11. For bebyggelse i tilknytning til Lersøkomplekset 

(Bygning 61-66) gælder: 

Der kan bygges nye indgangspartier i form af tilbygniger 

i op til 10 meters højde og i en udstrækning på maksimalt 

23 m ud fra sydsiden af Bygning 61 og en udstrækning 

på maksimalt 16 m ud fra nordsiden af Bygning 62, 

jf. § 6, stk. 7 vedr. udformning. 

For hele lokalplanområdet gælder: 

Stk. 12. 

a) De på tegning nr. 2 med blå signatur viste bygninger 

kan nedrives. 

b) De på tegning nr. 2 med rød signatur viste bygninger 

er omfattet af fredning og må ikke nedrives. 


24 

Kommentar 

Det kræver tilladelse fra Bygningsfredningsmyndigheden 

(Kulturstyrelsen) at igangsætte bygningsarbejder, 

der går ud over almindelig vedligeholdelse, på bygninger, 

der er fredet i henhold til lov om bygningsfredning. 

c) Øvrige bygninger skal opretholdes, men Teknik- og 

Miljøudvalget kan meddele tilladelse til nedrivning 

og eventuel nyopførelse af bebyggelse af et tilsvarende 

omfang, på en måde således det bebyggede areal 

ikke overstiger det nuværende bebyggede areal, og 

således den nuværende bygningshøjde ikke overskrides. 

Endvidere skal der opnås en bebyggelsesmæssig 

og arkitektonisk acceptabel helhedsvirkning i 

forhold til omgivelserne. 

Stk. 13 

a) Ud over de for byggeområderne 1-4 fastlagte maksimale 

bygningshøjder, jf. stk. 2-9, kan der ud over tagprofilet 

etableres nødvendige tekniske anlæg og installationer 

samt elevatortårne og trappehuse til tagterrasser, idet 

de skal placeres i mindre og samlede enheder i maksimum 

2 meters højde, tagmonterede rør dog maksimum 

4,5 meters højde, og med minimum 3 meters afstand til 

facaden, idet elevatortårne dog kan placeres nærmere 

end 3 meter fra facaden, samt udformet jf. § 6, stk. 10 

pkt. d). 

b) For byggeområderne 5a/5b kan der ud over tagprofilet 

kun placeres enkelte tagmonterede rør i en højde på 

maksimum 1,5 meter samt udformet jf. § 6, stk. 10 pkt. d). 

Stk. 14 

Ud over de i stk. 1-12 nævnte byggemuligheder kan der 

opføres enkelte mindre bygninger i en højde på maksimalt 

7 m til fællesanlæg og lignende, såsom udhuse, 

cykelskure og lignende samt byøkologiske anlæg og 

herudover mindre fritliggende pavilloner i en højde på 

maksimalt 7 m til café og lignende. Endvidere kan der i 

tilknytning til hospitalsdrift placeres enkelte tekniske 

anlæg, såsom luftindtag og lignende. 

§ 6. Bebyggelsens ydre fremtræden 

Stk. 1 

For det samlede lokalplanområde gælder, at bebyggelser 

indenfor hvert byggeområde i sin arkitektoniske fremtræden 

skal understøtte, at det enkelte område fremtræder 

med egen identitet og samtidig indgår i et samlet 

hele, herunder i sammenhæng med de omkringliggende 

eksisterende bebyggelser og grønne anlæg. 

Kommentar 

Vinderprojektet for det nye Bispebjerg Hospital opererer 

med fire kvarterer: Somatisk Kvarter, Park Kvarter, 

Historisk Kvarter og Psykiatrisk Kvarter. Funktioner og 

placering af disse kvarterer sætter i høj grad rammen 

for identitetsdannelsen indenfor kvarteret. Hospitalets 

unikke egenart og eksisterende kvaliteter favner det 


samlede hospitalsområde i sammenhæng med en ny 

samlende landskabsstruktur, der influerer på såvel bebyggelsesprincipper 

som indretning af udearealer. 


a) Ny bebyggelse skal udføres som et moderne byggeri 

med en høj arkitektonisk kvalitet og indenfor en 

samlet arkitektonisk hovedidé, der med hensyn til 

materialevalg, detaljering, proportionering, patineringsevne 

og farveholdning understøtter en kobling 

med de omgivende bebyggelser, herunder den fredede 

bygning 11. Der skal sikres en høj detaljeringsgrad 

og omhu i kompositionen af de enkelte facadeelementer/materialeenheder, 

såsom i bearbejdningen af 

sammenskæringer, overflader og lignende. 

b) Mod Charlotte Muncks Vej skal bebyggelsens udformning 

understøtte en oplevelsesrig og varieret facade, 

f.eks. med underdeling af facaden/bygningen, samt 

understøtte en sammenhæng med den grønne kant 

langs Charlotte Muncks Vej, f.eks. med begrønning af 

facaden eller med anden form for facadebehandling. 

Referencer, der viser forskellige måder, hvormed der med begrønning 

af facader eller med anden form for facadebehandling kan 

skabes en landskabsmæssig kobling og variation. 

c) Mod Tuborgvej skal facaden udformes under særligt 

hensyn til at sikre en bymæssig indpasning i forhold 

til det omgivende gaderum. Facadens base (nederste 

1-2 etager) skal markeres med en særlig arkitektonisk 

bearbejdning, materialeskift, tilbagetrækning 

af facaden eller lignende og i øvrigt i henhold til 

bestemmelsen om åbne facader, jf. stk. 9. Facadens 

øverste etage skal markeres med gesims samt med en 

facademæssig bearbejdning med materialeskift, tilbagetrækning 

af facaden, taghældning eller lignende. 

d) Parkeringshuse skal udformes således det sikres, at 

nabobebyggelser ikke generes af lys fra billygter. 




samlet arkitektonisk hovedidé, der tager afsæt i den 

landskabsmæssige placering og den overordnede 

landskabsidé, jf. § 7, stk. 6 samt nærheden til det fredede 

hospitalsanlæg. 


b) Længebygninger: 

• Længebygningernes facadeudtryk skal med hensyn 

til detaljering og disponering understøtte en oplevelsesrig 

facade, der tilfører bygningerne en menneskelig 

skala ved nedskalering af længebygningernes øst/ 

vestgående facader i mindst to arkitektoniske skift 

per facadestrækning i form af tilbagerykning/fremrykning 

af facaden eller skift i den arkitektoniske 

karakter, rytme, materialekarakter eller lignende. 

• Facader skal fremstå i tegl eller andre materialer, der 

med hensyn til stoflighed, materialemæssig skalering, 

detaljering, patineringsevne og farveholdning 

fremstår med inspiration i hospitalsområdets fredede 

bebyggelser. Der skal sikres en høj detaljeringsgrad 


såsom i bearbejdningen 

af sammenskæringer, overflader og lignende 

Referencer der viser eksempel på længebygninger indpasset i 

en landskabelig sammenhæng samt eksempel på bygning, der 

fremstår med stor stoflighed og omhu i deltaljeringen af facadeelementer. 

c) Base: 

• Basens facadeudtryk skal arkitektonisk og materialemæssigt 

fremstå som et i forhold til længebygningerne 

særskilt element og skal med hensyn til disponering, 

detaljering og materialer understøtte en kobling 

til de omgivende landskabsrum samt understøtte en 

menneskelig skala f.eks. ved underdeling og bearbejdning 

af facaden. Der skal sikres en høj detaljeringsgrad 


såsom i bearbejdningen 

af sammenskæringer, overflader og lignende. 

• Materialer og farver på tage skal understøtte en kobling 

til landskabet. Tage, der udføres flade eller med 

en hældning på op til 30 grader, skal, for den del, der 

ikke er indrettet til tagterrasser, ovenlys eller lignende, 

udføres med begrønning i form af for eksempel 

græs eller stenurt af hensyn til tagenes synlighed i 

den landskabelige helhed, som tagene indgår i. 

Kommentar 

Begrønning af tagflader forsinker og reducerer regnvandet, 

sænker lufttemperaturen om sommeren, reducerer 

nedbrydningen af tagfladerne og optager CO2. De grønne 

tage har desuden en visuel værdi set fra længerne, der er 

op til 30 m høje. 


25

d) Bygning i nordlige landskabsrum: 

• Den nordlige bygnings facadeudtryk skal fremstå 

integreret med basens arkitektonisk udtryk og skal 

understøtte relationen til det omgivende landskabsrum, 

og i øvrigt i henhold til bestemmelsen om åbne 

facader, jf. stk. 9. 

• Materialer og farver på tage skal understøtte en kobling 

til landskabet. Tag, der udføres fladt eller med en 

hældning på op til 30 grader, skal, for den del, der ikke 

er indrettet til tagterrasser, ovenlys eller lignende, 

udføres med begrønning i form af for eksempel græs 

eller stenurt af hensyn til tagets synlighed i den 

landskabelige helhed, som taget indgår i. 

e) Forbindelsesbygninger, gangbroforbindelser og trappe-/ 

elevatortårne inklusive bygningsforbindelser skal fremstå 

på en måde således disse bygninger hierarkisk træder 

tilbage i forhold til base og længebygninger. Forbindelsesbygninger 

og gangbroforbindelser skal fremstå i 

en spinkel konstruktion og overvejende transparente. 

f) Hovedindgange skal udformes med en særlig arkitektonisk 

karakter, der understøtter indgangsfunktionen, 

samt fremstår i samme stil som nye indgangspartier 

i forbindelse med Lersøkomplekset (Bygning 

61 og 62), og i øvrigt i henhold til bestemmelsen om 

aktive facader, jf. stk. 8. 




samlet arkitektonisk hovedidé, der tager afsæt i en 

kobling til de omgivende landskabs- og gårdrum. 

b) Bebyggelsens arkitektoniske karakter skal med hensyn 

til materialevalg, detaljering, proportionering og 

patineringsevne understøtte en menneskelig skala 

og variation, f.eks. med underdeling af facaden og 

bygningen, og med mulighed for åbenhed og nærhed 

i relation til udeopholdsarealer samt nødvendig 

afskærmning til sikring af privathed integreret i det 

arkitektoniske udtryk. 

Referencer der viser eksempler på, hvormed der ved underdeling 

af bygningskroppen kan skabes variation samt skabes åbenhed 

integreret i facadens arkitektoniske udtryk. 

c) Hovedindgange skal udformes med en særlig arkitektonisk 

karakter, der understøtter indgangs-funktionen, 

og i øvrigt i henhold til bestemmelsen om aktive 

facader, jf. stk. 8. 


26 



med en høj arkitektonisk kvalitet og indenfor en arkitektonisk 

hovedidé, der med hensyn til materialevalg, 

detaljering, proportionering, patineringsevne og 

farveholdning understøtter en kobling til landskabet 

og de omgivende bebyggelser, herunder den fredede 

bygning 10. 

b) Der skal sikres en høj detaljeringsgrad og omhu i 

kompositionen af de enkelte facadeelementer/materialeenheder, 

såsom i bearbejdningen af sammenskæringer, 

overflader og lignende. 

c) Parkeringshuse skal udformes således det sikres, at 

nabobebyggelser ikke generes af lys fra billygter. 

Stk. 6. For bebyggelse indenfor byggeområde 5a og 5b 

gælder: 


indenfor en arkitektonisk hovedidé, der med hensyn 

til detaljering, facadedimensionering og -opdeling, 

karakter, materialer, farver mv., tager afsæt i de omgivende 

fredede nabobebyggelser, således der opnås 

en høj grad af indpasning i forhold til de fredede 

bebyggelser. 

b) Ny bebyggelse skal i byggeområderne 5a og 5b udføres 

fuldstændig symmetrisk omkring den historiske 

nord/syd akse med centrum i Hovedbygningen (Bygning 

20) i såvel volumen, materialer, udformning, 

detaljering mv. 

c) Facader skal overvejende fremstå i tegl eller andre 

materialer, der med hensyn til stoflighed, farver og 

materialemæssig skalering fremstår med samme 

karakter og tyngde som tegl. Facader kan derudover 

fremstå med partier af andre og lettere materialer 

såsom stål-, glas-, træpartier eller lignende. 

d) Uanset pkt. c) skal udformning af eventuelle sammenbygninger 

med Hovedbygningen (bygning 20), 

der er fredet, ske som lette mellembygninger, der 

arkitektonisk træder tilbage i forhold til det overordnede 

arkitektoniske udtryk. Mellembygninger skal 

fremstå i en spinkel konstruktion og overvejende 

transparente efter godkendelse af Bygningsfredningsmyndigheden 

(Kulturstyrelsen). 

e) Øverste etage skal udføres med taghældning, som 

ikke må overstige hældningen på Hovedbygningen 

(Bygning 20). Tage skal udføres i tegl, skifer eller 

lignende, der med hensyn til kvalitet, farve og patineringsevne 

fremstår i harmoni med de omgivende 

fredede bebyggelser. 

Stk. 7. For bebyggelse i tilknytning til Lersøkomplekset 

(Bygning 61-66) gælder: 

Ny bebyggelse til hovedindgange, jf. § 5 stk. 11, skal efter 

nedrivning af eksisterende ét-etages påbygninger udføres 

som tilbygninger til det eksisterende Lersøkompleks 

(henholdsvis sydsiden af Bygning 61 og nordsiden af 


Reference der viser et eksempel på indpasning af en ny bygning, 

der arkitektonisk fremstår med tyngde, facaderytmer og bygningsform 

indpasset i forhold til nabobygningen. 

Bygning 62, jf. § 5 stk. 11)på en måde, der er indpasset i 

forhold til den eksisterende facade. Hovedindgange skal 

udformes i samme stil som hovedindgangspartiet i byggeområde 

2 og med en særlig arkitektonisk karakter, der 

understøtter indgangsfunktionen, og i øvrigt i henhold 

til bestemmelserne om aktive facader, jf. stk. 8. 

Stk. 8. Aktive facader 

Aktive facader, som er markeret på figurerne 9-12, skal 

minimum i nederste etage udføres med glas i minimum 

75 % af facadens areal, der sikrer en høj grad af transparens 

i stueetagen samt visuel forbindelse mellem ude og 

inde. De aktive facader skal etableres ved hovedindgange, 

kantiner, caféer, butiks-/kiosksudsalg, vinterhaver/indendørs 

haver og lignende funktioner og skal udformes 

på en måde, der samtidig sikrer mulighed for fysisk forbindelse 

mellem ude og inde f.eks. som vist ved eksempler 

på tegning nr. 6, figur a, b og c. 

Aktive facader skal med hensyn til udformning, proportioner 

og detaljering være tilpasset bygningens overordnede 

arkitektoniske idé og detaljering. 

Transparente partier skal være i klart glas og må ikke 

afblændes. 

Kommentar 

Intentionen er at aktive facader derudover udformes på 

måder der giver fodgængere, forbipasserende og brugere 

en brugsmæssig eller oplevelsesmæssig merværdi 

i supplement til de primære funktioner ved denne type 

facade, som f.eks. sidde- eller opholdmulighed i form af 

nicher eller lignende. Det kan bl.a. gøres med arkitektoniske 

virkemidler som en høj grad af variation, detaljering, 

facadeforskydninger eller lign. Facadeforskydninger 

kan danne nicher, der markerer indgangspartier, giver ly 

og læ, skaber plads til ophold, beplantning mv. 

Gennemsigtige facadepartier understøtter interaktion 

og visuel kontakt mellem funktionen i stueetagen og 

den, som færdes udenfor. 


Stk. 9. Åbne facader 

Åbne facader markeret på figurerne 8-12 skal minimum i 

nederste etage udføres med glas i minimum 50 % af facadens 

areal, der sikrer en tydelig transparens samt visuel 

forbindelse mellem ude og inde. De åbne facader skal 

etableres ved sociale arealer i bygningerne, møderum, 

personalerum, ventearealer, receptioner og lignende 

funktioner. Undtaget er facader, hvor der er et særligt behov 

for diskretion, f.eks. facader mod arealerne omkring 

ambulanceadgang og kapel. 

Åbne facader skal med hensyn til placering, udformning 

og proportioner være tilpasset bygningens overordnede 

arkitektoniske idé og detaljering. 

Transparente partier skal være i klart glas og må ikke 

afblændes. 

Kommentar 

Intentionen er, at så mange af funktionerne som muligt 

placeres langs/ved facader, der vender ud mod offentligt 

tilgængelige udearealer, samt at disse facader er lokaliseret 

langs primære veje og stier, markante bygningshjørner 

og lignende herunder langs Vestre Længdevej og 

Østre Længdevej samt den nordlige park og sø (figur 8). 

For hele lokalplanområdet gælder: 

Stk. 10 

a) Vindues- og dørpartier mv. skal udføres med en spinkel 

detaljering i træ eller metal med eller uden en malerbehandlet 

overflade, dog ikke metal i byggeområde 

5a/5b, der harmonerer med bygningens facader i øvrigt. 

b) Glas skal fremstå transparent eller translucent og må 

ikke udføres med spejlvirkning. 

c) Inddækninger og tagnedløb skal udføres i metal. 

d) Tekniske anlæg og installationer skal så vidt muligt 

placeres inden for bygningens volumen. Nødvendige 

tekniske anlæg og installationer på tag skal inddækkes 

med facader og tag og fremstå som integrerede 

dele af bebyggelsens arkitektur med hensyn til 

placering samt udformning, materialer og farver. 

For byggeområde 5a/ 5b gælder særligt, at der ikke 

må placeres tekniske anlæg og installationer på tag 

udover enkelte tagmonterede rør, jf. § 5, stk. 13 pkt. b). 

e) Alle bebyggelser skal fremstå med facader til alle 

sider, som udføres med vinduer, karnapper, altaner 

eller lignende. 

f) Placering og udformning af antenner, paraboler eller 

lignende skal ske så diskret som muligt og under 

hensyntagen til bygningens arkitektoniske udtryk. 

Paraboler må ikke placeres på tagflader, facader eller 

gavle synlige fra vej og pladser. 

g) Facader og tagflader, dog ikke indenfor byggeområde 

5a/ 5b, kan, hvor det er solorienteringsmæssigt velbegrundet, 

udformes med mulighed for at udnytte solenergi. 

Bæredygtige elementer, solceller og lignende 

skal integreres i facadens/ tagfladens arkitektur eller 

udformes som selvstændige arkitektoniske elementer 

af høj kvalitet. 


27

h) Skiltning, reklamering, facadebelysning, lysinstallationer 

og andet facadeudstyr skal med hensyn til 

placering, omfang, materialer, farver, skrifttyper 

og lignende udformes således, at der opnås en god 

helhedsvirkning i forhold til bygningens arkitektoniske 

karakter i bybilledet. Eventuel solafskærmning 

skal integreres i bygningens arkitektur og kan efter 

Teknik- og Miljøforvaltningens godkendelse etableres 

som udvendige screens eller persienner, der er 

indbygget i vinduets konstruktion. 

i) Facadebelysning, reklameskiltning og lignende samt 

belysning af ubebyggede arealer må ikke være til 

ulempe for omgivelserne eller virke skæmmende i 

forhold til områdets karakter og bygningens arkitektoniske 

udtryk. Der må ikke opsættes dynamiske, 

digitale reklameskilte som f.eks. lysaviser eller animerede 

reklamer. Reklamering, som ikke har tilknytning 

til bebyggelsens anvendelse, er ikke tilladt. 

Butiksfacader skal fremstå med udstillingsvinduer i 

klart glas. Vinduer må ikke blændes ved tilklæbning 

eller lignende således, at de får karakter af facadebeklædning. 

Stk. 11 

Vedrørende ændringer af eksisterende bebyggelse gælder: 

a) Facadeændringer skal udføres således, at der tilvejebringes 

en god helhedsvirkning i forhold til den pågældende 

facades arkitektoniske særpræg, herunder 

med hensyn til materialer og karakteristiske, lodrette 

og vandrette inddelinger af facaden. Endvidere skal 

arkitektoniske detaljer udformes med respekt for den 

pågældende bygnings arkitektur og byggeskik. 

b) Udskiftning af tagbeklædning skal udføres med 

respekt for den pågældende bygnings arkitektur og 

med materialer, udformning og type, der er tilpasset 

bygningens arkitektoniske udtryk. Tagbeklædning 

skal være uden blændende virkning. Tagrender og 

nedløb skal udføres i metal. 

Kommentar 

Det kræver tilladelse fra Bygningsfredningsmyndigheden 

(Kulturstyrelsen) at igangsætte bygningsarbejder, 

der går ud over almindelig vedligeholdelse, på de bygninger, 

der er fredet i henhold til lov om bygningsfredning 

som angivet på tegning nr. 2. For eventuel affredet bebyggelse 

gælder ovenstående bestemmelser vedrørende 

ændringer af bebyggelsens ydre fremtræden. 

Stk. 12 

De i § 5, stk. 14 muliggjorte udhuse, cykelskure, byøkologiske 

anlæg, mindre pavilloner og lignende samt tekniske 

anlæg mv. skal med hensyn til materialer, farve, udformning 

og øvrige ydre fremtræden være samstemmende 

med den omgivende bebyggelse og de grønne arealer. 


28 

§ 7. Ubebyggede arealer, byrum og 

kantzoner 

Stk. 1. Friarealer 

Friarealet skal være af størrelsesordenen 40 procent af 

etagearealet til hospitaler og andre sundhedsmæssige 

formål, institutioner og andre sociale formål, uddannelsesformål, 

miljømæssige servicefunktioner, kulturelle 

formål, 15 procent af etagearealet til serviceerhverv samt 

minimum 100 procent af etagearealet til børneinstitutioner 

og 40 procent af etagearealet til grundskoler. 

Til friarealet kan medregnes den del af interne veje og 

stier, der er forbeholdt fodgængere og cyklister, samt 

opholdsarealer indrettet på dæk i terrænniveau og under 

forbindelsesgangbroer. Parkerings- og tilkørselsarealer 

medregnes ikke i friarealer. Friarealerne skal anlægges 

med opholdsarealer for områdets brugere efter en samlet 

plan, som skal godkendes af Teknik- og Miljøforvaltningen. 

Stk. 2. Friarealer til institutioner. 

Friarealer til børneinstitutioner skal kunne anvendes 

uden for børneinstitutionens åbningstid. 

Stk. 3 

Friarealer skal henligge offentligt tilgængelige, og der må 

ikke opsættes skiltning, der hindrer dette, med mindre 

der er særlige sikkerhedsmæssige årsager til dette. 

Stk. 4. Hegning 

Varegårde og affaldscontainere på terræn skal afskærmes 

med mur eller hegn. 

Der må etableres læhegn i forbindelse med opholdsarealer 

af hensyn til vindkomfortniveauet. Hegning kan ske 

med hækbeplantning eller begrønnede hegn i op til 1,2 

meters højde. 

Børneinstitutioners friareal kan hegnes med transparent 

eller begrønnet hegn tilpasset omgivelserne og må 

have en højde på op til 1,8 meter. 

Hegning herudover kan etableres, hvis der er særlige 

sikkerhedsmæssige årsager til dette, eller hvis det sker af 

hensyn til særlige hospitalsmæssige funktioner, og hegning 

skal godkendes af Teknik- og Miljøforvaltningen. 

Derudover må der ikke opsættes hegn. 

Stk. 5 

Friarealer skal indrettes med attraktive og oplevelsesrige 

park- og haverum, hvor der blandt andet inviteres til 

rekreativt ophold. Adgangs- og opholdsarealer skal udformes 

således, at de er tilgængelige for alle og tilgodeser 

bevægelseshæmmedes færdsel. 

Friarealer kan etableres som en blanding af tilplantede 

arealer og befæstede arealer, og de skal fremstå med et 

overvejende grønt udtryk. Friarealer skal indrettes efter 

et samlet koncept, der integrerer forskellige byrumsmæssige/parkmæssige 

funktioner sammen med varierede og 

forskelligartede belægninger, beplantninger og møblering, 

efter Teknik- og Miljøforvaltningens godkendelse. 


Stk. 6. Landskabsprincip 

Friarealer i den nordlige del af området, herunder landskabsrum 

1-5, jf. stk. 8-12, skal indrettes efter en landskabsplan 

med varierede landskabsbånd, der på skift 

optræder i en struktur, der løber på tværs af området fra 

sydvest mod nordøst i princippet som vist på figur 6. 

Figur 6. Overordnet landskabsprincip med formelle haver i det 

historiske kvarter, et centralt park kvarter og landskabsbånd i 

det nordlige område (somatisk og psykiatrisk kvarter samt det 

centrale plateau). 

Landskabsbåndene skal tilpasses/relateres til de i § 5, stk. 

2-7 fastlagte bebyggelsesstrukturer med længebygninger 

mv. og gårdhavebebyggelse. Pejlemærker for landskabsbåndene 

er bl.a. længebygningernes gavle samt hjørner, 

indsnit, forskydninger og facadevinkler i gårdhavebebyggelsen. 

Friarealer i gårdhaver og gårdrum internt i de enkelte 

bebyggelser i byggeområde 2 og 3 kan evt. med henblik 

på at styrke den visuelle samhørighed mellem friarealer/ 

opholdsarealer internt og eksternt i bebyggelsen indrettes 

således, at karakteren af enkelte landskabsbånd 

fastholdes/fortsættes ind i gårdhaverne/gårdrummene. 

De enkelte landskabsbånd skal etableres med beplantninger 

med en diversitet, der bl.a. kommer til udtryk 

i de enkelte plantearters struktur, størrelse, volumen, 

rumdannende effekt, form, farver, dufte osv. således, at 

de i deres landskabelige karakter hver især fremstå med 

visuelt og rumligt tydelige forskelle. 

Tydelig variation landskabsbåndene imellem skal bl.a. 

sikre, at der omkring vejforløbene Vestre Længdevej og 

Østre Længdevej bliver synlige visuelle landskabsskift, 

der underbygger ideen om vejforløb, der i et skarpt snit 

gennemskærer skiftende landskabsbånd. 


Træbeplantning skal etableres som trægrupper og solitærtræer 

og skal medvirke til at give området en kvalitativ 

identitet, der harmonerer med hospitalsområdets eksisterende, 

bevaringsværdige eller fredede friarealer i øvrigt. 

Landskabsbåndene skal give brugere mulighed for forskellige 

og varierede aktiviteter og oplevelser herunder 

varierede oplevelser for synssansen, lugtesans, lyd- og 

andre ikke-visuelle sanser. 

Figur 7. Oversigtskort over placering af landskabsrum 1 til 5. 

Stk. 7 

Der skal etableres muligheder for ophold, der henvender 

sig dels til hospitalspatienter m.v. og personale dels 

til brugere af området herunder brugere i alle aldersgrupper. 

Opholdsmuligheder skal placeres/integreres i 

området så der under forskellige vindforhold samt på 

forskellige tidspunkter af dagen opnås et varieret udbud 

af attraktive opholdsmuligheder med sol- og skyggemæsige 

kvaliteter samt gode læforhold for brugerne. 

Stk. 8. Landskabsrum 1, nordlige park og sø 

Friarealerne skal indrettes i overensstemmelse med de 

overordnede principper, der er vist på figur 8. Der skal 

indrettes primære bevægelseslinjer i området, bl.a rundt 

om den eksisterende sø samt som forbinder Vestre Længdevej 

med arealet mellem henholdsvis portbygningen 

mod Tuborgvej (Bygning 38) og kapellet (Bygning 19). 

Den eksisterende sø skal bevares, og området skal indrettes 

i en uformel parkkarakter i overensstemmelse med 

landskabsprincippet, jf. stk. 6. 

Terrænet skal som udgangspunkt fremstå som det eksisterende 

kuperede landskab. Terrænregulering må kun 

foretages med henblik på at sikre tilpasning og overgange 

fra bygning til friarealer/landskab. 


29

Arealer omkring kapellet kan om nødvendigt gives en 

særlig udformning, der sikrer afskærmning i forhold til 

denne særlige funktion. 

Figur 8. Landskabsrum 1, nordlige park og sø 

Stk. 9. Landskabsrum 2, plateau 

Friarealerne skal indrettes i overensstemmelse med de 

overordnede principper, der er vist på figur 9, med befæstede 

arealer, arealer for landskab og beplantning, zoner 

for parkering samt i overensstemmelse med landskabsprincippet 

bestående af landskabsbånd, jf. stk. 6. Der 

skal indrettes primære bevægelseslinjer henholdsvis på 

langs og på tværs af området, der forbinder henholdsvis 

Østre Længdevej med Vestre Længdevej samt forbinder 

bebyggelserne og friarealerne henholdsvis sydøst og 

nordvest for landskabsrummet. Arealer med landskab og 

beplantning skal fremstå overvejende med beplantning 

og træer enkeltstående og/eller i grupper. Befæstede 

arealer skal fremstå overvejende med hårde belægninger 

og en landskabsmæssig bearbejdning i hårde materialer 

som natursten. 

Kommentar 

Ved plantning af træer ovenpå konstruktion bør der etableres 

et muldlag på min. 1,5 m for at sikre gunstige vækstbetingelser. 

Overkant af bedet bør placeres i niveau med de 

befæstede arealer. Ved anlæg af anden beplantning ovenpå 

konstruktion, bør der etableres et muldlag på min.0,5 m. 


30 

Figur 9. Landskabsrum 2, Plateau 

Stk. 10. Landskabsrum 3, Psykiatrisk indgang 

Friarealerne skal indrettes med henholdsvis landskabszoner, 

befæstede arealer og parkeringszone i overensstemmelse 

med de overordnede principper, der er vist på 

figur 10, samt i overensstemmelse med landskabsprincippet, 

jf. stk. 6. Der skal indrettes primære bevægelseslinjer 

i princippet som vist på figur 10. 

Figur 10. Landskabsrum 3. Psykiatrisk indgang. 


Stk. 11. Landskabsrum 4, Vestre Længdevej 

Friarealerne skal indrettes med landskabszoner samt 

primære bevægelseslinjer bl.a. langs Vestre Længdevej i 

overensstemmelse med de overordnede principper, der er 

vist på figur 11. Landskabszonerne skal desuden indrettes i 

overensstemmelse med landskabsprincippet, jf. stk. 6. 

Arealer omkring ambulanceadgange kan gives en særlig 

udformning der sikrer nødvendig afskærmning i forhold 

til denne særlige funktion. 

Figur 11. Landskabsrum 4. Vestre Længdevej. 

Kommentar 

Det er intentionen, at de skiftende landskabsbånd der 

udgør en serie af uderum mellem bygninger i byggeområderne 

1 og 2 eksponeres i et tværsnit omkring Vestre 

Længdevej med tydelige visuelle landskabsskift. Ændringer 

indenfor fredede alléer forudsætter godkendelse af 


Stk. 12. Landskabsrum 5, Østre Længdevej 

Friarealerne skal indrettes med landskabszoner, parkeringszone 

samt primære bevægelseslinjer bl.a. langs 

Østre Længdevej i overensstemmelse med de overordnede 

principper, der er vist på figur 12. Landskabszonerne 

skal desuden indrettes i overensstemmelse med landskabsprincippet, 

jf. stk. 6. 

Kommentar 

Det er intentionen, at de skiftende landskabsbånd der 

udgør en serie af uderum mellem bygninger i byggeområde 

2 samt Lersøkomplekset (bygningerne nr. 61-66) 


eksponeres i et tværsnit omkring Østre Længdevej med 

tydelige visuelle landskabsskift. Ændringer indenfor 

fredede alléer forudsætter godkendelse af Bygningsfredningsmyndigheden 

(Kulturstyrelsen). 

Figur 12. Landskabsrum 5. Østre Længdevej. 

Stk. 13. Sigtelinjer 

Ved indretning af de i stk. 8-12 beskrevne landskabsrum 

skal der tages hensyn til de på figur 8-12 viste vigtige kig. 

Kommentar 

Visuelle kig skal bl.a. sikre at det er nemt at orientere sig 

i området samt finde frem til hovedindgange i de enkelte 

bygninger. Hovedindgange i nybyggeri er lokaliseret, 

hvor bygningernes facader er udformet som aktive facader, 

jf. § 6, stk. 8 og med friarealer indrettet som særlige 

kantzoner, jf. stk. 14. 

Stk. 14. Kantzoner ved aktive facader 

I forbindelse med de i § 6, stk. 8 fastlagte aktive facader, 

som er markeret på figurerne 9-12, skal der etableres særlige 

kantzoner, hvor friarealer indrettes med beplantning, 

belægninger, møblering m.v., der arkitektonisk og rumligt 

er med til at markere adgangsforhold, der giver mulighed 

for udeophold samt giver mulighed for eventuelle 

udendørs aktiviteter/funktioner, der supplerer adgangs-, 

kantine-, café-, butiks- og kioskfunktionerne mv. inde i 

bygningen. Kantzoner ved aktive facader gives en udformning 

som vist ved eksempler på tegning nr. 6, figur a, b og c. 

Kantzoner ved aktive facader etableres med en gennem- 


31

snitsbredde på ca. 5 meter. Hårde flader skal primært 

bestå af beton og natursten. Kantzoner må ikke hegnes. 

Stk. 15. Kantzoner ved åbne facader 

I forbindelse med de i § 6, stk. 9 fastlagte åbne facader, 

som er markeret på figurerne 8-12, skal der etableres 

særlige kantzoner, hvor friarealer indrettes med beplantning, 

belægninger, møblering m.m., der arkitektonisk 

supplerer funktionerne så som, møderum, personalerum, 

ventearealer, receptioner og lignende funktioner 

inde i bygningen med udendørs faciliteter til ophold og 

lignende i forbindelse med pauser, når lokalerne i bygningen 

anvendes. 

Stk. 16. Bevaringsværdig og fredet beplantning 

a) De på tegning nr. 4 markerede fredede haveanlæg og 

den markerede bevaringsværdige rekreative park 

skal opretholdes. 

Kommentar 

Eventuelle ændringer indenfor de fredede haveanlæg 

skal godkendes af Bygningsfredningsmyndigheden (Kulturstyrelsen). 

b) De med rød skravering markerede bevaringsværdige 

karaktergivende beplantninger kan fjernes, i det 

omfang det er påkrævet i forbindelse med nybyggeri. 

De med grøn skravering markerede bevaringsværdige 

karaktergivende beplantninger skal opretholdes. 

c) Indenfor den bevaringsværdige rekreative park og 

de bevaringsværdige karaktergivende beplantninger 

kan der, under forudsætning af at den landskabsarkitektoniske 

karakter af den samlede beplantning 

opretholdes, foretages beskæringer og fjernelse af beplantninger 

i forbindelse med almindelig parkmæssig 

drift og til sikring af vigtige kig f.eks. i forbindelse 

med hovedindgange og byrum. 

d) De med rødt markerede bevaringsværdige træer må 

kun fjernes, hvis det er påkrævet i forbindelse med 

nybyggeri. De med grønt markerede bevaringsværdige 

træer må ikke fjernes uden tilladelse fra Teknik- og 

Miljøudvalget. 

Kommentar 

Tilladelse til fældning af bevaringsværdige træer forudsætter 

dispensation, der vil blive givet, hvis træerne 

er syge eller døde. Det vil blive betinget, at der sker en 

genplantning af træer. Der kan endvidere gives dispensation 

til at fjerne enkelte bevaringsværdige træer, på 

betingelse af senere genplantning, hvis det er påkrævet i 

forbindelse med byggefaserne for nybyggeriet. 

Inden for eksisterende træers drypzoner anbefales det, at 

der ikke foretages anlæg, terrænregulering eller udgravning, 

der forringer træernes vækstvilkår. 

For at forhindre jordkomprimering bør eksisterende 

og kommende haver, andre grønne arealer samt eksisterende 

træers vækstzoner beskyttes mod tung trafik, 


32 

byggepladsetablering og byggematerialeoplagring i 

nedrivnings- og anlægsperioder. Desuden anbefales det, 

at træers stamme og krone beskyttes i samme perioder, 

så træerne ikke påføres skader. 

Stk. 17. Ny beplantning 

For træer plantet i muld gælder, at de skal plantes i åbne 

muldbede med minimum 10 m 2 bed pr. træ. 

For træer plantet i lukkede befæstelser, herunder vejarealer, 

eller på etagedæk gælder, at der som minimum 

skal være 15 m 2 rodvenlig befæstelse pr. træ. Heraf skal 

mindst 2,5 m 2 omkring stammen være åbent muldbed. 

Kommentar 

For træer, som plantes i muldbede eller i rodvenligt 

bærelag, anbefales det, at plantehullet er mindst 1 m 

dybt med 0,5 m muld øverst, og at eksisterende råjord 

under plantehullet løsnes. Ved plantning af træer på fast 

dæk bør bedet være mindst 1,5 m dybt med 0,5 m muld 

øverst, og overkant af bedet højst placeres 0,8 m over de 

befæstede arealer. Øvrig beplantning på dæk bør have 

minimum 0,5 m jordvolumen. 

”Normer for anlægsgartnerarbejder” bør følges ved anlæg 

af friarealerne. 

Der bør ikke benyttes træer, der kan udløse pollenallergi. 

Stk. 18. Tilgængelighed 

Veje, stier, adgangs- og opholdsarealer skal udformes 

således, at de er trygge at færdes i og opholde sig på, og 

tilgodeser tilgængelighed for alle. 

Stk. 19. Udformning af belægninger, beplantning, belysning 

og inventar i øvrigt 

Belægninger, beplantning, belysning og inventar mv. 

skal udformes på en måde, der efter Teknik- og Miljøforvaltningens 

vurdering medvirker til at give området en 

fremtræden af høj kvalitet. Ved valg af belægninger og 

afvandingssystem skal der tages hensyn til muligheden 

for nedsivning af regnvand. 

De i stk. 6 samt stk.erne 8-12 omhandlende friareaeler 

skal forsynes med ensartet inventar, såsom belysning, 

siddemuligheder og affaldsbeholdere. 

Stk. 20. Belysning 

Belysning skal udføres med en grundbelysning, der sikrer, 

at området opleves godt og trygt at færdes i også i de 

sene aftentimer. 

En samlet arkitektonisk lyssætning af stiforløb og 

indgange mv. skal ske efter ensrettede principper og 

godkendes af Teknik- og Miljøforvaltningen. Belysningen 

må ikke være generende eller blændende for trafikanter 

eller naboer, og der skal tages hensyn til nattehimlens 

mørke ved at begrænse det udsendte lys opad. 

Kommentar 

Grundbelysningen er den belysning af gader, stier og 

byrum, som er en forudsætning for, at borgere og brugere 


kan færdes trygt og sikkert gennem byen. Effektbelysning 

er belysning, der sætter fokus på en facade, et 

byrum, et træ, et monument eller skaber en stemning 

eventuelt i forbindelse med en event. I det konkrete byrum 

vil belysningen altid opleves som et samspil mellem 

grundbelysning og effektbelysning. 

Grundbelysningen skal give sikkerhed, fremkommelighed, 

tryghed, orientering og tilgængelighed. Passager og 

portåbninger skal belyses, så rummets udstrækning er 

tydelig. 

For at reducere CO2-udslip bør der bruges belysningsløsninger 

med lavt energiforbrug og lav miljøbelastning ud 

fra en vurdering af, hvad der er teknisk muligt og økonomisk 

forsvarligt og afvejet med arkitektoniske hensyn. 

§ 8. Parkering 

Stk. 1. Bilparkering 

a) Parkeringsdækningen for den samlede bebyggelse, inklusive 

den eksisterende bebyggelse, i området under 

ét skal til enhver tid svare til minimum 1 plads pr. 200 

m 2 etageareal. Antallet af bilparkeringspladser må ikke 

overstige 1800 pladser for lokalplanområdet under ét. 

b) Parkering kan placeres på terræn, jf. pkt. c, eller i konstruktion 

i form af parkeringshus i byggeområde 1 og 

4 og/eller parkeringskælder, der kan placeres udenfor 

de angivne byggefelter med op- og nedkørsler, som 

principielt angivet på tegning nr. 3. 

c) Parkering på terræn må maksimalt udgøre ca. 40 % af 

den samlede parkeringsdækning. Parkering på terræn 

må kun etableres i større grupper indenfor de på 

tegning nr. 3 markerede zoner og/eller i byggeområde 

4, dog bortset fra handicapparkeringspladser samt 

korttidsparkering, der kan etableres i adskilte mindre 

grupper på maksimalt 4 pladser i forbindelse med 

indgange. Korttidsparkering ved den nye hovedadgang 

i byggeområde 2 kan etableres i en gruppe, der afviger 

fra det maksimale antal på 4 pladser efter godkendelse 

af Teknik- og Miljøforvaltningen. Inden for det på tegning 

nr. 3 med vandret skravering markerede område 

må parkering kun etableres i form af førnævnte handicapparkeringspladser 

samt korttidsparkering i forbindelse 

med klinikker og andre hospitalsfunktioner. Der 

må ikke etableres nogen form for parkering under eller 

langs med træ-alléerne på Vestre og Østre Længdevej. I 

den runde lysning omkring kapellet (Bygning 19) kan 

etableres handicapparkeringspladser samt pladser til 

korttidsparkering i forbindelse med kapellets funktioner. 

d) Indretningen af større grupper af parkering på terræn, 

jf. pkt. c), skal udformes i sammenhæng med og 

under hensyn til områdets grønne strukturer. 

Kommentar 

Det anbefales, at der i forbindelse med opførelsen af 

parkeringshus og -kælder etableres et antal parkeringspladser 

til elbiler med ladestandere, samt at alle, eller 

væsentlige dele af, de nyetablerede parkeringsfaciliteter 


i konstruktion endvidere forberedes til nem installation 

af yderligere ladestandere, når behovet opstår. Region Hovedstaden 

har i ”Klimastrategi for Region Hovedstaden” 

(2012) som strategisk indsats at gøre hovedstadsregionen 

til en førende elbilregion – herunder ved at etablere den 

nødvendige infrastruktur. Ligeledes har Københavns 

Kommune i ”Handlingsplan for Grøn Mobilitet” (2012) et 

mål om, at der i kommunen i 2020 skal findes ca. 5.000 

ladestandere til elbiler. De nye parkeringshuse og -kældre 

anbefales at fremme disse målsætninger. 

Stk. 2. Cykelparkering 

a) Parkeringsdækningen for cykler er minimum 1,5 

pladser pr. 100 m 2 etageareal. For butiksarealer er 

parkeringsdækningen minimum 4 pladser pr. 100 m 2 

etageareal og minimum 1 plads til pladskrævende 

cykler pr. 1000 m 2 etageareal. Mindst halvdelen skal 

placeres i konstruktion/overdækket. 

Kommentar 

I henhold til projektet for nyt Bispebjerg Hospital 

forventes, at det samlede antal cykelparkeringspladser 

for hele området vil komme til at udgøre i alt ca. 2.600 

pladser i forhold til i dag ca. 1.700 pladser. Af disse forventes 

ca. 860 at være etableret i konstruktion (overdækket, 

skur eller parkeringshus). 

b) Cykelparkering skal udformes med høj kvalitet og 

skal med hensyn til udformning og placering integreres 

i områdets samlede indretning. Cykelparkering 

skal placeres i tæt tilknytning til adgange til de 

enkelte bygninger. Der skal etableres minimum 250 

pladser i forbindelse med hovedadgange til byggeområde 

2, minimum 150 pladser i forbindelse med hovedadgange 

til byggeområde 3, minimum 100 pladser i 

forbindelse med hovedadgange til byggeområde 5a/5b 

samt minimum 150 pladser i forbindelse med nye 

hovedadgange til Lersøkomplekset (Bygning 61-66). 

Kommentar 

Ved tæt tilknytning menes, at man som cyklist kan 

ankomme til de enkelte bygningers hovedadgange, og 

i umiddelbar nærhed hertil kan finde fornuftig afsætningsplads 

til sin cykel. 

c) Cykelparkering i konstruktion/overdækket skal have 

en høj grad af tilgængelighed og tryghed. 

§ 9. Ledningsforhold og tekniske anlæg 

Transformerstationer og andre mindre tekniske anlæg 

skal integreres i bygninger eller i terræn. 

§ 10. Forureningsgener 

Bebyggelse og ubebyggede arealer herunder primære opholdsarealer 

skal i overensstemmelse med miljømyndighedernes 

krav og bestemmelser og Teknik- og Miljøforvaltningens 

nærmere godkendelse placeres, udføres og 


33

indrettes således, at beboere i og brugere af lokalområdet 

i fornødent omfang skærmes mod støj, vibrationer og anden 

forurening fra vej- og jernbanetrafik. Jf. dog § 5, stk. 1 

vedrørende bebyggelsens placering i området. 

I områder med nyt boligbyggeri, børnehaver, vuggestuer, 

skoler, undervisningslokaler, plejehjem, hospitaler og 

lignende, tillades byggeri med en støjbelastning på op til 

Lden 68 dB. Det skal i så fald ved placering af byggeriet 

på grunden samt ved støjisolering, lejlighedsindretning 

m.v. sikres, at det indendørs støjniveau med delvist åbne 

vinduer (0,35 m 2 ) ikke overstiger Lden 46 dB fra vejtrafik 

og Lden 52 dB fra jernbanetrafik i sove- og opholdsrum. 

Alle opholds- og soverum skal have vinduer, der kan 

åbnes og samtidig overholde disse støjkrav. På hospitaler 

kan det nødvendige luftudskifte dog sikres på anden vis 

end ved oplukkelige vinduer. 

Ved serviceerhverv, i kontorer, på højere læreanstalter, 

museer, hoteller og o.l. må det indendørs støjniveau ikke 

overstige 51 Lden dB fra vejtrafik og Lden 57 dB fra jernbanetrafik, 

med åbne vinduer(0,35 m 2 ). Det nødvendige 

luftudskifte kan dog sikres på anden vis end ved oplukkelige 

vinduer. 

Det indendørs støjniveau må i lokaler til administration, 

liberale erhverv, undervisning, museer og lignende må 

ikke overstige Lden 38 dB(A). 

For udendørs opholdsarealer herunder skolegård, legeområder 

gælder, at støjniveauet ikke må overstige Lden 

58 dB fra vejtrafik og Lden 64 dB fra jernbanetrafik. På 

boldbaner kan accepteres højere støjniveauer. 

Grænseværdien for vibrationer fra jernbane er 75 dB (KBvægtet 

accellerationsniveau). 

Kommentar 

Der henvises i øvrigt til Miljøstyrelsens vejledning nr. 

4/2007 ”Støj fra veje”, hvor støjindikator Lden vægter støjen 

i forhold til dag, aften og nat. Lden er en sammenvejning 

af trafikstøjen om dagen, aftenen og natten. Støjen om 

aftenen tillægges et genetillæg på 5 dB, mens støj om natten 

får et genetillæg på 10 dB. Dag er fra kl. 07-19, aften fra 

kl. 19-22 og nat er fra kl. 22-07. Formålet er at tage højde for 

menneskers særlige støjfølsomhed om aftenen og natten. 

Desuden henvises der til Miljøstyrelsens vejledning nr. 

1/1997 ”Støj og vibrationer fra jernbaner” med tillæg af 

juli 2007. 


34 

§ 11. Bæredygtighed 

Nybyggeri skal opføres i overensstemmelse med kravene 

til laveste lavenergiklasse, jf. bygningsreglementet. 

Kommentar 

Ejendommene er underlagt krav om tilslutning til kollektiv 

varmeforsyning. Der skal dog meddeles dispensation 

fra tilslutningspligten, når bebyggelser opføres som 

lavenergibebyggelse. 

Bygninger, der forsynes fra en varmecentral med en varmekapacitet 

over 0,25 MW (blokvarmecentraler), og er 

beliggende i et fjernvarmeområde, har dog ikke krav på 

dispensation, når de bliver opført som lavenergibygning. 

Blokvarmecentraler er forpligtet til at tilslutte sig den 

kollektive forsyning, med mindre samfundsøkonomiske 

hensyn taler imod dette. 

Frem til 2015 kan det tillades at anvende lavenergiklasse 

2015 i stedet for laveste energiklasse (bygnings-klasse 

2020). Tilladelse til fravigelse kan ske efter konkret miljømæssig 

og økonomisk vurdering. 

§ 12. Retsvirkninger 

I henhold til planlovens § 18 må der ikke retligt eller faktisk 

etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser. 

Lokalplanen hindrer ikke, at den eksisterende bebyggelse 

og dennes anvendelse kan opretholdes, hvis såvel 

bebyggelse som anvendelse ikke strider mod de i givne 

byggetilladelser tagne forbehold og i øvrigt er lovlig. 

Kommentarer af generel karakter 

a) På tidspunktet for planens tilvejebringelse er seneste 

udgave af planloven trykt som lovbekendtgørelse nr. 

937 af 24. september 2009 med senere ændringer. 

b) Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune 

har påtaleret for overtrædelse af bestemmelser 

i lokalplanen. 

Ændringer på en ejendom kræver ikke i alle tilfælde 

byggetilladelse. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at 

påtænkte ændringer er i overensstemmelse med 

lokalplanen, inden de sættes i gang. 

Kontakt derfor Teknik- og Miljøforvaltningen ved alle 

ændringer. 

c) I henhold til planlovens § 19, stk. 1, kan der dispenseres 

fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispensationen 

ikke er i strid med principperne i planen. 

Dispensation meddeles af Teknik- og Miljøudvalget i 

Københavns Kommune. 




35

36 

Tegning nr. 1 – Området 

EMDRUP 

UTTERSLEV 

På Bjerget 

Grundtvigs Kirken 

Magistervej 

C.J. Brandts Vej 

Tagensvej 

Bispeparken 

20 

Jacob Lindbergs Vej 

Bispeparken 

Tuborgvej 

Peter R*rdams Vej 

Josephine 

Schneiders 

Kollegium 

Bogtrykkervej 

Bispebjergvej 

Bjergvænget 

Væbnervej 

Tuborgvej 

1380 

Tagensvej 

Frimestervej 

Bjergvænget 

1265 

Magdelonevej 

Charlotte Muncks Vej 

Grænse for lokalplanområde 

Bygnings nummer 

46 

47 

14 

Tagensvej 

Bydelscenter Frederiksborgvej 

13 

11 

1388 

38 

37 

1384 

Tuborgvej 

Bispebjerg Bakke 

Tuborgvej 

1258 

Tuborgvej 

1437 

1320 

244 

1271 

EMDRUP 

UTTERSLEV 

Tuborgvej 

1438 

Bispebjerg Hospital 

Hf. Bispebjerg 

Skolehaver 

Lersøparken 

Bispebjerg Hospital. Tegning nr. 1. Området 


Mål: 1:5000 Dato:08-11-2012 Rev.: 04-04-2013 

50 

19 

40 

05 

10 

07 

Vestre Længdevej 

08 

51 

66 

03 

52 

63 65 64 

01 

06 

61 

71 

21 

04 

62 

09 

02 

20 

15 

41 

Østre Længdevej 

16 

30 

43 

32 

31 

17 

18 

39 

24 

Lersø Parkallé 


EMDRUP 

UTTERSLEV 

Kl*dem*let 

0 100 200 300m 


UTTERSLEV 


Bispeparken 

Tegning nr. 2 – Eksisterende forhold 

Josephine 

Schneiders 

Kollegium 

Tuborgvej 

Peter Rørdams Vej 

Jacob Lindbergs 

Vej 

Væbnervej 

Bogtrykkervej 

Bispebjergvej 

Bjergvænget 

Frimestervej 

1380 

Tagensvej 

EMDRUP 

UTTERSLEV 

Bjergvænget 

Tuborgvej 

1265 

Magdelonevej 



Fredede bygninger 

Fredede haveanlæg 

Bygninger der kan nedrives 

Fredede vejforløb 

1388 

1384 

Tuborgvej 

1258 

Tuborgvej 

1437 

244 

1271 

EMDRUP 

UTTERSLEV 

Tuborgvej 


1438 

Lersøparken 

Bispebjerg Hospital. Tegning nr. 2. Eksisterende forhold 


Mål: 1:4000 Dato:08-11-2012 Rev.: 04-04-2013 


0 50 100 200 300 m 

Vejforløb omfattet af fredningsforslag 



37

UTTERSLEV 

.J. Brandts Vej 

ispeparken 

38 

Tegning nr. 3 – Vej- og stiforhold 

Josephine 

Schneiders 

Kollegium 

Tuborgvej 



Vej 

Væbnervej 

Bogtrykkervej 

Bispebjergvej 

Bjergvænget 

Frimestervej 

1380 

Tagensvej 

EMDRUP 

UTTERSLEV 

Bjergvænget 

Tuborgvej 

25 m 20 m 

1265 

Magdelonevej 


1388 


Biltrafik, primære ruter 

Biltrafik, sekundære ruter 

Cykelstier i begge retninger 

Tegning nr. 3.1 

Figur b 

244 

1384 

Cykelstier i modsat retning af biltrafikken 

Tuborgvej 

Cykeltrafik delt med bil og fodgængertrafik 

Kun gennemkørsel for ambulancer 

Minimumsbredde på vejprofil 

P 

Vestre Længdevej 

1258 

Tuborgvej 

1437 

1271 

EMDRUP 

UTTERSLEV 

Tuborgvej 


1438 

Lersøparken 

Bispebjerg Københavns Kommune Hospital. Tegning nr. 3. Vej- og stiforhold 

Mål: 1:4000 Dato:08-11-2012 Rev.: 04-04-2013 

P 


0 50 100 200 300 m 

P 

Østre Længdevej 

P 

30 

Vejareal, der kan nedlægges 


Principiel placering af ny vejadgang til matr. nr 1438 

Utterslev, København 

Parkering på terræn 

Kun forbeholdt handicapparkering 

og korttidsparkering 

Principiel placering af, op og nedkørsel til 

parkeringskælder 

Ny overkørsel 

32 


31 

18

Tegning nr. 3.1. – Vej- og stiprincipper 

Figur a. 

Eksisterende græskant med lindetræer 

Ny modsatgående cykelsti på vejen 

Ensrettet trafik med cykler 

Eksisterende græskant med lindetræer 

Eksisterende fortorv af betonfliser med brosten 

Fodgænger og cykle zone 

Adgang for rustvogn 

Delt vej mellem 

cykler og biler 

Principiel markering 

af landskabsbånd 

 

Markering af 

overkørsel 

Biltrafik ensrettet 

Cykler i samme 

retning 

Cykelsti i 

modsat retning 

Centrale 

ankomstareal 

Figur b. 

Retning mod kapellet 

Bispebjerg Lokalplan Bispebjerg Hospital Hospital. med kommuneplantillæg 

Tegning nr. 3.1. Vej- og stiprincipper 

Mål: Dato:14-11-2012 Rev.: 18-02-2013 

 

 

 

 

 


39

UTTERSLEV 

.J. Brandts Vej 

ispeparken 

Tegning nr. 4 – Bevaringsværdige træer og værdifulde grønne træk 

Josephine 

Schneiders 

Kollegium 

Tuborgvej 



Vej 

Væbnervej 

Bogtrykkervej 

Bispebjergvej 

Bjergvænget 

Frimestervej 

1380 

Tagensvej 

EMDRUP 

UTTERSLEV 

Bjergvænget 

Tuborgvej 

1265 

Magdelonevej 


1388 

1384 

Tuborgvej 

1258 

Tuborgvej 

1437 

244 

1271 

EMDRUP 

UTTERSLEV 

Tuborgvej 


1438 

Lersøparken 

Bispebjerg Hospital. Tegning nr. 4. Bevaringsværdige træer, 

værdifulde grønne træk. 


40 


Bevaringsværdige træer 

Bevaringsværdige træer der må fjernes ved nybyggeri 

Bevaringsværdig karaktergivende beplantning 

Bevaringsværdig karaktergivende beplantning, der kan fjernes ved nybyggeri 


0 50 100 200 300 m 

Bevaringsværdig 

rekreativ park 


Fredede haveanlæg 


UTTERSLEV 


Bispeparken 

Tegning nr. 5 – Oversigt over byggeområder 

Josephine 

Schneiders 

Kollegium 

Tuborgvej 



Vej 

Væbnervej 

Bogtrykkervej 

1 

Bispebjergvej 

Bjergvænget 

Frimestervej 

1380 

Tagensvej 

EMDRUP 

UTTERSLEV 

Bjergvænget 

Tuborgvej 

1265 

Magdelonevej 



Byggeområder 

Facadelinje 

11,5 m. 

1 

1388 

2 

7,5 m. 

1384 

Tuborgvej 

Afstande til fastlæggelse af byggeområder 

5 m. 

5 m. 

1258 

Tuborgvej 

1437 

244 

1271 

EMDRUP 

UTTERSLEV 

Tuborgvej 


1438 

Lersøparken 

Bispebjerg Hospital. Tegning nr. 5. Oversigt over byggeområder 



Mål: 1:4000 Dato:08-11-2012 Rev.: 04-04-2013 

5 m. 

3 

4 5a 

16 m. 

4,5 m. 

5 m. 

5 m. 

4,5 m. 

5b 


0 50 100 200 300 m 

5 m. 


41

Brandts Vej 

ium 

rken 

42 

Tuborgvej 

*rdams Vej 

Tegning nr. 5.1. – Byggeområde 1 

Væbnervej 

Zone A 

Zone B 

Tagensvej 

1380 

ergvænget 

Tuborgvej 


1265 

244 

0 50 100 150 200 m. 

Bispebjerg Hospital. Tegning nr. 5.1. Byggeområde 1. 


Mål: 1:2000 Dato:08-11-2012 Rev.: 04-04-2013 

A 

10,5 m. 

B 

10 m. 

10 m. 


Tegning nr. 5.2. – Byggeområde 2 

1380 

Bjergvænget Tuborgvej 

Min. 11,5 m. 

Zone for længebygninger 

Zone for Basen 

Zone for nordlig bygning 

Nordlig 

bygning 

20 m 

Min. afstand mellem Længebygninger 

244 

0 50 100 150 200 m. 

Bispebjerg Hospital. Tegning nr. 5.2. Byggeområde 2. 


Mål: 1:2000 Dato:08-11-2012 Rev.: 26-03-2013 

50 m 

Max. afstand mellem Længebygninger 


43

Tegning nr. 6 – Kantzonereferencer 

Estimeret bredde på indgangs parti - adgangs zone 

Figur a. Kantzone ved lille indgangsparti. 

Estimeret bredde på indgangs parti - adgangs zone 

Overdækning 

Facadekanten flugter 

med landskabsbåndene 

Figur b. Kantzone ved stort indgangsparti. 

Facaden flugter med landskabsbåndene 

Op til 2.5 etager 

Figur c. Kantzone ved café eller kiosk. 

Gennemsnitlige 

bredde ca. 5m 

Gennemsnitlig 

bredde ca. 5m 

Bil og cykel trafik 

Gennemsnitlig 

bredde ca. 5m 

Bispebjerg Hospital. Tegning nr. 6. Referencer. 

Dato:07-03-2013 Rev.: 12-03-2013 


44 

Biltrafik 

Cykelsti 

Hårdt landskab ved indgang 

Cykeltrafik 

Afsætningszone - biler 

Hårdt landskab 

ved indgang 

Afsætningszone - biler 

Hårdt landskab ved indgang 


Tillæg til Københavns Kommuneplan 2011 

Forslag til tillæg til Københavns Kommuneplan 2011 

I medfør af lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 397 af 24. september 2009) suppleres retningslinjerne i 

kommune planen om Større miljøbelastende virksomheder, og kommuneplanens rammer for lokalplanlægning 

ændres for så vidt angår bestemmelser om detailhandel, anvendelse og bygningshøjde. 

Kommuneplantillægget er tilvejebragt i overensstemmelse med følgende lovgivning: 

• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs 

virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. 

• LBK nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer og programmer. 

• LBK nr. 937 af 24. september 2009 om lov om planlægning. 

Kommuneplanretningslinje Større miljøbelastende virksomheder (VVM-retningslinje) 

Følgende supplerer de eksisterende retningslinjer for Større miljøbelastende virksomheder i Kommuneplan 2011: 

Der kan ske en udbygning af Bispebjerg Hospital i overensstemmelse med projektbeskrivelsen i den udarbejdede 

VVM-redegørelse. Udbygningen og den efterfølgende drift skal ske i overensstemmelse med de gennemførte vurderinger 

af anlæggets virkning på miljøet, således at miljøpåvirkningen ligger indenfor rammerne af det i VVM-redegørelsen 

beskrevne. 



45

Rammer for lokalplanlægning 

Bydelscenter Frederiksborgvej afgrænses som vist på kortet. 

For O2*-området (ramme-id 841) afgrænset som vist på kortet fastsættes den maksimale bygningshøjde til 30 meter og 

der tilføjes følgende særlige bestemmelse: 

Der kan etableres liberale erhverv og publikumsorienterede serviceerhverv såsom caféer og butikker i tilknytning til 

områdets funktion som hospitalsområde efter bestemmelser i lokalplan. 

Udbygningen og den efterfølgende drift af Bispebjerg Hospital skal ske i overensstemmelse med VVM-redegørelsen og 

miljøvurderingen herfor. 

Godkendt af Borgerrepræsentationen den xx. xxxxxxxxx 2013 

Center for Byudvikling 


46 


Hvad er en lokalplan og et kommuneplantillæg? 

Lokalplan 

En lokalplan er en detaljeret plan, der bestemmer, hvad 

der kan ske i et område. 

Planen kan indeholde bestemmelser om anvendelse, vejforhold, 

bebyggelsens omfang, placering og udformning, 

eventuelt bevaring af bebyggelse, friarealer og parkering 

m.v. 

Kommunen har ret og ofte pligt til at udarbejde en lokalplan. 

Kommunen skal således ifølge planloven tilvejebringe 

en lokalplan, inden der eksempelvis kan gennemføres 

større bygge- og anlægsarbejder. Lokalplanen kan 

ændres eller suppleres med en ny lokalplan - eventuelt i 

form af et lokalplantillæg. 

Lokalplaner skal sikre en sammenhæng i den kommunale 

planlægning samt borgernes indsigt og indflydelse 

i planlægningen. Lokalplanforslaget skal derfor offentliggøres 

således, at alle interesserede har mulighed for 

at tage stilling og komme med bemærkninger, inden 

Borgerrepræsentationen vedtager den endelige plan. 

Lokalplanforslagets retsvirkninger 

Ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, må 

ikke ændres, bebygges eller ændre anvendelse i perioden, 

fra lokalplanforslaget er offentliggjort, til den endelige 

lokalplan er vedtaget og bekendtgjort. Forbuddet gælder 

højst ét år. 

Når fristen for at komme med bemærkninger til lokalplanforslaget 

er udløbet, og ingen statslig myndighed 

har modsat sig, at lokalplanen vedtages endeligt, kan 

kommunen tillade ejendommene bebygget eller anvendt, 

som beskrevet i lokalplanforslaget. En sådan 

tilladelse forudsætter, at det, der gives tilladelse til, er i 

overensstemmelse med kommuneplanen og ikke kræver 

lokalplan. 

Lokalplanens endelige retsvirkninger 

Når Borgerrepræsentationen har vedtaget den endelig 

lokalplan, og den er bekendtgjort, må der ikke foretages 

ændringer på de ejendomme, der er omfattet af planen, i 

strid med lokalplanens bestemmelser. Den eksisterende 

lovlige bebyggelse kan blive liggende og anvendelsen 

fortsætte som hidtil. Lokalplanens bestemmelser vil 

kun gælde, hvis ejeren ønsker gennemført ændringer på 

ejendommen. 


Kommuneplantillæg 

Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den 

fysiske udvikling i kommunen og fastlægger rammer for, 

hvad lokalplaner i de enkelte områder i kommunen kan 

indeholde. 

Rammerne angiver således de overordnede retningslinjer 

for bestemmelser i lokalplaner om anvendelse, bebyggelsens 

art og tæthed m.m. 

Kommuneplanen kan ændres - fx i forbindelse med en 

lokalplan, der ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens 

rammer. Dette kan ske ved vedtagelse af et 

kommuneplantillæg. 

Et forslag til kommuneplantillæg skal offentliggøres 

således, at interesserede har mulighed for at tage stilling 

og komme med bemærkninger, inden Borgerrepræsentationen 

vedtager kommuneplantillægget. 

En endelig kommuneplan eller et endeligt kommuneplantillæg 

medfører, at kommunen inden for byzoner 

kan modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i 

strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. 

Kommunen kan endvidere inden for byzoner modsætte 

sig opførelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når 

bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser 

i kommuneplanens rammedel. Forbuddene kan dog 

ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet 

af en lokalplan eller en byplanvedtægt. 

Forbud begrundet med uoverensstemmelse med kommuneplanens 

rammedel, kan endvidere ikke nedlægges, 

hvis området i kommuneplanen er udlagt til offentlige 

formål. 


47

Praktiske oplysninger 

Høringsperiode 

Københavns Borgerrepræsentation har den 23. maj 2013 besluttet at offentliggøre et 

forslag til lokalplan Bispebjerg Hospital med tilhørende forslag til kommuneplantillæg. 

Til forslagene hører en redegørelse om vurdering af virkningen på miljøet (VVM) og 

miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (MPP). 

Høringsperioden løber fra den 31. maj til den 28. august 2013. 

Enhver har ret til at komme med høringssvar til planforslagene og miljørapporten. 

Alle skriftlige høringssvar om forslagene vil indgå i den videre behandling. 

Borgermøde 

Der vil blive afholdt et borgermøde om planforslagene på: 

Bispebjerg Hospital, Uddannelsescentret, Tuborgvej 235, indgang 50, 2400 NV – lokale ’Dagligstuen’. 

Borgermødet afholdes mandag den 19. august 2013 kl. 19-21. 

www.kk.dk/lokalplanforslag 

På hjemmesiden kan du se og downloade planforslagene og miljørapporten. 

Høringssvar 

På Københavns Kommunes høringsportal www.blivhoert.kk.dk/lokalplaner har du 

mulighed for at sende et høringssvar. 

Høringssvar kan endvidere sendes til: 

Teknik- og Miljøforvaltningen 

Center for Bydesign 

Postboks 447 

1505 København V 

e-mail: bydesign@tmf.kk.dk 

tlf.: 33 66 33 66 

www.tmf.kk.dk 

Sidste frist for indlevering af høringssvar er den 28. august 2013

BispeBjerg 

Hospital 

maj 2013 VVM-redegørelse og miljøvurdering


VVM-redegørelse og 

miljøvurdering 

APRIL 2013 

Sagsnr. 2013-43244 

Doknr. 2013-302493

INDHOLDSFORTEGNELSE 

1. Indledning ........................................................................................................... 8 

2. Ikke teknisk resumé ........................................................................................... 9 

2.1. Miljøpåvirkningerne i anlægs- og driftsfasen ........................................... 10 

2.2. Københavns Kommunes sammenfattende vurdering ............................. 12 

3. Beskrivelse af projektet ................................................................................... 14 

3.1. Det kommende Ny Bispebjerg Hospital og Ny Psykiatri .......................... 16 

3.1.1 Trafikale forhold ........................................................................ 18 

3.2. Byggeriet af det nye hospital ................................................................... 19 

3.2.1 Byggeområde 1 ........................................................................ 20 

3.2.2 Byggeområde 2 ........................................................................ 21 

3.2.3 Byggeområde 3 ........................................................................ 21 

3.2.4 Byggeområde 4, 5a og 5b ........................................................ 21 

3.3. Beskrivelse af anlægsfasen ..................................................................... 21 

3.3.1 Nedrivning af bygninger i de tre faser ...................................... 22 

3.3.2 Nybyggeri ................................................................................. 25 

3.3.3 Ombygninger ............................................................................ 26 

4. Alternativer ....................................................................................................... 26 

4.1. 0-alternativet ............................................................................................ 26 

4.2. Undersøgte alternativer ........................................................................... 27 

4.3. Alternativer fra høringsfasen .................................................................... 27 

5. Planforhold ....................................................................................................... 27 

5.1. Lovgrundlag ............................................................................................. 28 

5.2. Fingerplan ................................................................................................ 28 

5.3. Kommuneplan .......................................................................................... 29 

5.4. Lokalplan .................................................................................................. 29

5.5. Fredning ................................................................................................... 29 

5.6. Internationale bestemmelser ................................................................... 30 

5.7. Andre bestemmelser ................................................................................ 30 

6. Basisbeskrivelse af omgivelserne ................................................................. 30 

6.1. Bispebjerg Hospital .................................................................................. 31 

6.1.1 Adgangsforhold ........................................................................ 31 

6.1.2 Parkeringsforhold ..................................................................... 31 

6.1.3 Natur og rekreative forhold ....................................................... 32 

6.2. Omgivelserne ........................................................................................... 32 

7. Miljøpåvirkning i anlægs- og driftsfase ......................................................... 33 

7.1. Trafik ........................................................................................................ 33 

7.1.1 Indledning og metodisk tilgang ................................................. 33 

7.1.2 Eksisterende forhold ................................................................. 34 

7.1.3 Anlægsfasen ............................................................................. 37 

7.1.3.1. Kumulative effekter ................................................................... 39 

7.1.3.2. Afværgeforanstaltninger ........................................................... 40 

7.1.3.3. Overvågning ............................................................................. 40 

7.1.4 Driftsfasen ................................................................................ 40 

7.1.4.1. Effekter af ændrede transportmiddelvalg ................................. 45 

7.1.4.2. Parkering .................................................................................. 45 

7.1.4.3. Gennemkørsel af området ........................................................ 46 

7.1.4.4. Trafikstøj ................................................................................... 46 

7.1.4.5. Emissioner ................................................................................ 47 



7.1.4.8. Overvågning ............................................................................. 49 

7.1.5 Mangler/usikkerhed .................................................................. 49 

7.1.6 Københavns Kommunes vurdering .......................................... 49 

7.2. Støj og vibrationer .................................................................................... 50 



7.2.3 Anlægsfasen ............................................................................. 50


7.2.3.2. Overvågning i anlægsfasen ...................................................... 52 

7.2.4 Driftsfasen ................................................................................ 52 


7.2.4.2. Overvågning ............................................................................. 53 

7.2.5 Mangler/usikkerhed .................................................................. 53 


7.3. Luft og klima ............................................................................................. 54 



7.3.3 Anlægsfasen ............................................................................. 54 



7.3.3.3. Overvågning ............................................................................. 55 

7.3.4 Driftsfasen ................................................................................ 56 



7.3.4.3. Overvågning ............................................................................. 57 

7.3.5 Københavns Kommunens vurdering ........................................ 57 

7.4. Anvendelse af ressourcer ........................................................................ 57 



7.4.3 Anlægsfasen ............................................................................. 60 

7.4.3.1. Vand, varme, el ........................................................................ 60 

7.4.3.2. Råstoffer til anlæg og byggeri .................................................. 61 


7.4.3.4. Overvågning ............................................................................. 62 

7.4.4 Driftsfasen ................................................................................ 62 



7.4.4.3. Overvågning ............................................................................. 63 


7.5. Affald, herunder jordaffald og spildevand ................................................ 63



7.5.3 Anlægsfasen ............................................................................. 66 

7.5.3.1. Spildevand ................................................................................ 66 

7.5.3.2. Byggeaffald ............................................................................... 67 

7.5.3.3. Jord ........................................................................................... 68 



7.5.3.6. Overvågning ............................................................................. 70 

7.5.4 Driftsfasen ................................................................................ 70 

7.5.4.1. Spildevand ................................................................................ 70 

7.5.4.2. Affald ........................................................................................ 71 



7.5.4.5. Overvågning ............................................................................. 73 


7.6. Grundvand og overfladevand .................................................................. 73 



7.6.3 Anlægsfasen ............................................................................. 74 

7.6.3.1. Grundvand ................................................................................ 74 

7.6.3.2. Overfladevand .......................................................................... 74 


7.6.3.4. Overvågning ............................................................................. 75 

7.6.4 Driftsfasen ................................................................................ 75 

7.6.4.1. Grundvand ................................................................................ 75 

7.6.4.2. Overfladevand .......................................................................... 75 



7.6.4.5. Overvågning ............................................................................. 75 


7.7. Natur ........................................................................................................ 76 

7.7.1 Indledning og metodisk tilgang ................................................. 76


7.7.3 Anlægsfasen ............................................................................. 80 

7.7.3.1. Flora ......................................................................................... 80 

7.7.3.2. Fauna ....................................................................................... 81 



7.7.3.5. Overvågning ............................................................................. 83 

7.7.4 Driftsfasen. ............................................................................... 83 

7.7.4.1. Flora ......................................................................................... 83 

7.7.4.2. Fauna ....................................................................................... 83 


7.7.4.4. Overvågning ............................................................................. 84 


7.7.5 Mangler/usikkerheder ............................................................... 84 


7.8. Landskab og kulturmiljø ........................................................................... 85 



7.8.3 Anlægsfasen, kulturmiljø og landskab...................................... 86 

7.8.3.1. Driftsfasen ................................................................................ 86 

7.8.3.2. Visualiseringer .......................................................................... 87 


7.8.3.4. Overvågning ............................................................................. 91 


7.9. Rekreative forhold .................................................................................... 91 



7.9.3 Anlægsfasen ............................................................................. 92 


7.9.3.2. Overvågning ............................................................................. 93 

7.9.4 Driftsfasen ................................................................................ 93 


7.9.4.2. Overvågning ............................................................................. 94


7.10. Befolkning og afledte socioøkonomiske effekter ..................................... 95 



7.10.3 Anlægsfasen ............................................................................. 95 

7.10.4 Driftsfasen ................................................................................ 96 

7.10.4.1. Afledte socioøkonomiske forhold ............................................. 97 


7.10.5 Overvågning ............................................................................. 98 


8. Referencer......................................................................................................... 99

1. INDLEDNING 

Regionsrådet i Region Hovedstaden indgik i maj 2010 en aftale om en ny hospitals- 

og psykiatriplan (Hospitals- og Psykiatriplan 2020), der sætter rammerne for 

udviklingen af regionens sundhedsvæsen frem mod 2020. Som led heri blev det 

besluttet, at der skal bygges et nyt somatisk hospital på Bispebjerg. Bispebjerg og 

Frederiksberg Hospital fusioneres og Frederiksberg Hospital vil blive solgt. 

Derefter gennemførte Bispebjerg Hospital i 2011/12 en helhedsplan-konkurrence, som 

skal danne grundlag for udviklingen af et nyt og moderne hospital. I vinderprojektet 

”Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg” bevares og integreres det fredede historiske 

hospital med Martin Nyrups pavilloner fra 1913 og de anlagte haveanlæg med et 

moderne hospitalsbyggeri med i alt 162.000 m 2 nybyggeri samt renovering af 

eksisterende bygninger. En del af de bygninger, som ikke er fredet, vil blive revet ned. 

Udbygningen af hospitalet vil foregå i faser, og hospitalet vil, når hele udbygningen er 

gennemført i 2025, have en kapacitet som er dobbelt så stor som i dag. Det vil bl.a. 

have nogle konsekvenser i form af mere trafik i lokalområdet. 

Københavns Kommune har derfor vurderet, at udbygningen af Bispebjerg hospital er 

omfattet af VVM-bestemmelserne og har på grundlag af helhedsplanen igangsat en 

VVM-proces i samarbejde med hospitalet. Samtidig bliver der udarbejdet et 

lokalplanforslag. Redegørelsen for de miljømæssige virkninger vil samtidig være en 

miljøvurdering efter lov om planer og programmer. 

Der blev som led i VVM-processen afholdt en forudgående høring fra den 17. 

december 2012 til den 15. januar 2013, bl.a. via kommunens høringsportal og 

udsendelse af en debatfolder, for at indkalde ideer, bemærkninger og forslag fra 

borgere, organisationer, foreninger mv. Høringen var samtidig en høring af berørte 

myndigheder efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. I de fremsendte 

bemærkninger (i alt syv) er trafik- og parkeringsforhold som følge af udbygningen af 

hospitalet et gennemgående tema. Der er lavet en hvidbog med en vurdering af alle 

høringssvarene, som kan ses på www.blivhoert.dk. 

Læsevejledning 

Rapporten indeholder indledningsvist et ikke-teknisk resumé, derefter en beskrivelse 

af projektet, planforhold i området og en beskrivelse af omgivelserne. Eksisterende 

forhold (som svarer til 0-alternativet) og påvirkninger i henholdsvis anlægs- og 

driftsfasen ses alle under afsnit om de enkelte typer af miljøpåvirkning. Støj og 

emissioner fra trafikken findes i afsnittet om trafik. Afværgeforanstaltninger og 

overvågningsprogram ses ligeledes i de enkelte afsnit. Afsnit om kumulative virkninger 

og mangler/usikkerhed er medtaget, hvor det er relevant. 

Københavns Kommunes vurderinger af miljøpåvirkningerne kan læses sidst i de 

enkelte afsnit, og en sammenfattende vurdering kan læses i det ikke-tekniske resumé. 

8 / 101

Der er ikke udarbejdet egentlige baggrundsnotater til redegørelsen, men der foreligger 

en række arbejdsdokumenter, der er med til at danne baggrund for redegørelsen. De 

relevante dokumenter er medtaget i referencelisten. Arbejdsdokumenterne vedrører 

specielt vurderinger omkring anlægsfasen, de trafikale forhold, herunder specifikke 

problemstillinger omkring trafikafvikling, beplantningen (der påvirkes af 

anlægsarbejdet), håndtering af skybrudssituationer og rapporter omkring den 

nuværende drift af hospitalet. 

2. IKKE TEKNISK RESUMÉ 

Bagrunden for VVM-redegørelsen 

Københavns Kommune har vurderet, at en udbygning af Bispebjerg Hospital er VVMpligtigt, 

og at der skal gennemføres en VVM-procedure. VVM er en forkortelse for 

Vurdering af Virkning på Miljøet. Formålet med at gennemføre en VVM-procedure og 

udarbejde en VVM-redegørelse er at belyse og vurdere miljømæssige konsekvenser 

ved gennemførelse af et projekt. Redegørelsen skal samtidig vurdere, hvordan 

eventuelle negative påvirkninger af projektet kan minimeres mest muligt. Dokumentet 

er samtidig en miljøvurdering efter loven om miljøvurdering af planer og projekter. 

Samtidig med udarbejdelsen af VVM- redegørelsen er der udarbejdet et forslag til 

kommuneplantillæg og lokalplan for udbygningen af hospitalet. Der har været afholdt 

en forudgående offentlig høring, hvorefter der er lavet en såkaldt hvidbog, som 

opsummerer og vurderer de afgivne høringssvar. 

Beskrivelse af projektet 

Som led i Region Hovedstadens hospitalsog psykiatriplan er det besluttet, at der skal 

bygges et nyt somatisk hospital på Bispebjerg. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital 

fusioneres og Frederiksberg Hospital sælges. Det er ligeledes besluttet, at der skal 

bygges et nyt psykiatrisk hospital på Bispebjerg. 

I den helhedsplan, som ligger til grund for projektet, lægges der vægt på at bevare og 

integrere det fredede historiske hospital med Martin Nyrups pavilloner fra 1913 og det 

gamle haveanlæg med et moderne hospitalsbyggeri. Funktionsmæssigt vil der ske 

væsentlige ændringer inden for hospitalsområdet, hvor der etableres en klar opdeling 

mellem somatiske og psykiatriske funktioner. Der vil også blive lavet en ny 

trafikstruktur, hvor adgangen for patienter primært skal ske via Bispebjerg Bakke. 

Gennemførelse af udbygningen vil finde sted over tre faser gennem årene fra 2014 til 

2025. Projektet omfatter både renovering, nedrivning og ny opførsel af bygninger. I alt 

vil der, når hospitalet er færdigt, være bygget 162.000 m 2 nye etagemeter. Andre ca. 

60.000 m 2 bliver revet ned. 

Alternativer 

I VVM-redegørelsen skal der redegøres for et såkaldt 0-alternativ. 0-alternativet er i 

denne sammenhæng en situation, hvor udbygningen af Bispebjerg Hospital ikke finder 

sted. Der har ikke været undersøgt egentlige alternative placeringer til det fusionerede 

9 / 101

hospital, og der er ikke kommet bemærkninger om alternativer til udbygningen på 

Bispebjerg i høringsfasen. 

Planforhold 

Parallelt med VVM-redegørelsen er der udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg og 

lokalplan for området. Dele af hospitalsområdet (bygninger og haveanlæg) er fredede 

og Kulturstyrelsen har under udarbejdelsen af redegørelsen stillet forlag om yderligere 

fredninger, som omfatter enkelte veje, bygninger og grønne arealer. Desuden er der 

en række andre lov- og planbestemte hensyn, som projektet skal forholde sig til, 

herunder internationale bestemmelser omkring beskyttelse af natur og arter (Natura 

2000 og bilag IV-arter på Habitatdirektivet). 

Omgivelserne 

Hospitalets omgivelser omfatter både en række fysiske strukturer i form af veje, 

bebyggelser og parkområdet syd for hospitalsområdet. Bispebjerg Hospitals område 

afgrænses mod nord og nordvest af Tuborgvej med rækkehuse og etagehuse nord for 

vejen. Mod vest afgrænses hospitalsområdet af Charlotte Munks vej, der løber 

parallelt med Tagensvej (80 meter mod vest). Vejen Bispebjerg Bakke afgrænser 

hospitalsområdet mod syd, hvor nyttehaveforeningen Bakkehaverne, børnehaven 

Hurlumhej og Lersøparken grænser op til hospitalsområdet. Foruden Bakkehaverne 

afgrænses parken mod øst af endnu en haveforening, Haveforeningen af 4. maj. Mod 

øst afskæres området af den nord-sydgående S-togsbane mod Farum. 

2.1. Miljøpåvirkningerne i anlægs- og driftsfasen 

Trafik 

Både i anlægsfasen og den senere driftsfase vil der ske en stigning i trafikmængden 

ved hospitalet. I anlægsperioden er det anslået, at der i gennemsnit vil komme ca. 46 

lastbiler om dagen. Dette er dog behæftet med stor usikkerhed. I driftsfasen vil der ske 

en varig forøgelse i trafikken på vejnettet omkring hospitalet, især på Bispebjerg 

Bakke vil der ske en mærkbar forøgelse (3.250 ture mere i døgnet). På Tuborgvej 

stiger trafikken med 10 %, på Tagensvej med 17% og på Bispebjerg Bakke med 54 %. 

Med projektets p-anlæg vil parkeringen blive trukket ind på hospitalsområdet. Der vil 

for at sikre trafikafviklingen og trafiksikkerheden i fremtiden blive stillet krav om 

etablering af cykelstier på Bispebjerg Bakke og et nyt lyssignal på Tuborgvej. 

Udbygningen af hospitalet vil give øget trafik og stigninger i støjniveauet på det 

omkringliggende vejnet. Stigningen vil være størst på Bispebjerg Bakke (1,9 dBA), 

hvor antallet af biler ikke er så højt i dag. I dag er beboerne på Tuborgvej mest plaget 

af støj og her vil der være en svag stigning (0,4 dBA). Tilsvarende vil der være en 

stigning i støjniveauet på Tagensvej (0,7 dBA). Stigningen ligger på alle vejene under 

det niveau, som vurderes at være hørbar. 

10 / 101

Støj og vibrationer 

Anlægsfasen vil generere støj og vibrationer, specielt i forbindelse med nedrivning, 

renovering og nybygninger. Aktiviteterne vurderes i hovedsagen at kunne overholde 

de fastlagte grænseværdier for påvirkninger af støj fra byggeri og anlæg. Hvis det i 

enkeltstående tilfælde er nødvendigt at overskride grænseværdierne, kræver det en 

tilladelse (påbud) fra Københavns Kommune og så vil naboerne blive orienteret. 

Luft og klima 

Der vil være emissioner fra entreprenørmaskiner i anlægsfasen, men dette vurderes 

ikke at skabe problemer, da der er en god luftspredning i området. Det vurderes, at 

den samlede udledning af drivhusgasser i den fremtidige drift af hospitalet vil ligge på 

niveau med udledningen fra de nuværende to hospitaler. Der vil som i dag ikke være 

en særlig lokal påvirkning. 

Spildevand, affald, jord, og anvendelse af ressourcer 

Der vil være en del nedrivningsmaterialer samt jord, som skal bortskaffes. Dette vil 

ske i overensstemmelse med kommunens regulativer herfor. Dette gælder også andet 

affald. I driftsfasen er der krav om lokal afledning af regnvand fra de nye bygninger, så 

den samlede mængde spildevand reduceres som følge af udbygningen. Lokalplanen 

stiller krav om etablering af grønne tage på en del af bygningerne. I slutningen af 2013 

bliver hospitalet meddelt en spildevandstilladelse, som skal sikre, at der ikke udledes 

miljøbelastende stoffer til vandmiljøet. 

Med hensyn til skybrudssikring er der en spildevandplan for Bispebjerg er under 

udarbejdelse, og her bliver der stillet krav om, at hospitalet skal kunne håndtere en 

såkaldt 5-årshændelse (en mængde regn udover det sædvanlige som statistisk set 

opstår hvert 5. år) på egen grund. 

Grundvand og overfladevand 

Der vil i forbindelse med udbygningen blive stillet krav til etablering af lokal afledning 

af regnvand. Dette vil være positivt i forhold til grundvandsressourcen. 

Natur 

De eksisterende naturforhold på hospitalsområdet er karakteriseret ved relativt 

grønne, lyse og åbne omgivelser, som vil blive understøttet og bevaret ved 

udbygningen af hospitalet. Der vil blive taget hensyn til den særlige beplantning på 

hospitalsområdet. Specielt for flagermus vil der via krav om en registrering blive sikret 

et bedre kendskab til forekomsten af arter indenfor hospitalsområdet inden 

anlægsarbejderne opstartes. Denne viden vil også indgå ved ændringer i beplantning 

og i forhold til den fremtidige drift på hospitalet. Den beskyttede sø i området vil ikke 

blive påvirket af projektet. 

11 / 101

Landskab og kulturmiljø 

Området besidder en række landskabelige værdier og kulturmiljøværdier, der vil blive 

sikret gennem afværgeforanstaltninger. Med helhedsplanen foreligger en plan, som 

skaber sammenhæng mellem bygninger og landskab og understøtter områdets 

kulturhistoriske, arkitektoniske og landskabelige værdier. 

Rekreative forhold, 

Anlægsaktiviteterne kan have en midlertidig indflydelse på muligheden for at bruge 

området rekreativt. I driftsfasen vil der, som i dag, være fri adgang til grønne områder. 

Befolkning 

Befolkningen i området påvirkes ikke i væsentlig grad som følge af trafikale 

ændringer, støj, visuel påvirkning, ændringer i rekreative forhold og i.f.t. landskab og 

natur. Afsnittet opsummerer aspekter fra andre afsnit med særlig betydning for 

befolkningen. Der er ikke nogle afledte socioøkonomiske forhold som følge af 

udbygningen. 

2.2. Københavns Kommunes sammenfattende vurdering 

Trafikken er det forhold, som kommunen har haft størst fokus på i VVM-arbejdet. Efter 

kommunens vurdering kan den øgede trafik som følge af udbygningen håndteres på 

forsvarlig vis ved at etablere en række afværgeforanstaltninger. Der er ikke beskrevet 

andre forhold, som hindrer projektets gennemførelse. Kommunens samlede vurdering 

er derfor, at udbygningen kan gennemføres uden uacceptable virkninger på miljøet. 

Nedenfor vurderes de enkelte miljøpåvirkninger. 

Københavns Kommune har krævet etablering af en række foranstaltninger, der skal 

sikre, at trafikken i anlægsperioden ikke vil give anledning til væsentlige 

miljøpåvirkninger. Med etablering af disse vurderes den øgede trafik og parkering i 

forbindelse med anlægsaktiviteterne ikke at blive en væsentlig gene for de 

omkringboende. 

Den øgede trafikmængde på og omkring hospitalet vurderes efter udbygningen at 

kunne medføre forringelser for trafikafviklingen og trafiksikkerheden på Bispebjerg 

Bakke, Vestre Længdevej og i de tilstødende kryds. Effekterne vil være varige, og 

derfor er det vigtigt at sikre, at de forebygges. Københavns Kommune har derfor bl.a. 

krævet gennemførelse af en række justeringer på det omkringliggende vejnet. Med 

gennemførelse af disse tiltag vurderes den øgede trafik at kunne afvikles uden 

væsentlige problemer og uden at trafiksikkerheden forringes. Den parkeringsdækning, 

som er planlagt i forbindelse med udbygningen, vurderes at reducere generne af 

parkering i nærområdet til hospitalet. 

En - omend begrænset - stigning i støjniveauet er en udvikling i den forkerte retning 

i.f.t. Københavns Kommunes ønske om at nedbringe støjgener fra trafikken. Samtidig 

kan det ikke undgås, at der i byområdet ind i mellem kommer mere trafik på bestemte 

12 / 101

veje. Stigningerne på vejnettet omkring det nye hospital vurderes at ligge indenfor et 

niveau, hvor de ikke er hørbare. På den baggrund vurderes stigningerne i støjniveauet 

på de omkringliggende veje at være acceptable. 

Det vurderes, at hovedparten af aktiviteterne i forbindelse med anlægsaktiviteterne 

kan overholde kommunens grænseværdier. Orientering af naboerne, hvis kommunen i 

enkeltstående tilfælde tillader støj herudover, er erfaringsmæssigt en god 

afværgeforanstaltning. Støjen fra anlægsarbejderne vurderes ikke at udgøre en 

uacceptabel påvirkning i.f.t. omgivelserne. 

Aktiviteterne i anlægsperioden vurderes ikke mht. til emissioner at skabe en væsentlig 

virkning på miljøet lokalt, da spredningsforholdende i området er gode. Hvis de i 

redegørelsen nævnte foranstaltninger gennemføres vil emissioner fra 

entreprenørmaskinerne kunne reduceres, hvilket vil være positivt. I driftsfasen vil det 

være mere energieffekt at drive det nye hospital frem for to gamle hospitaler. Dette vil 

have en positiv - omend begrænset - effekt i.f.t. klimaet. 

Anvendelsen af ressourcer i anlægsfasen vurderes ikke at udgøre en væsentlig 

miljøpåvirkning. I driftsfasen vil forbruget af vand, varme og el være mindre end ved 

drift af de to gamle hospitaler, hvilket er positivt. 

Idet byggeaffald, spildevand og jord i.f.m. anlægsaktiviteterne håndteres i 

overensstemmelser med kommunens retningslinjer, vil de ikke medføre en væsentlig 

virkning på miljøet. 

Spildevandsmængden fra det ny hospital vil være mindre end fra de to gamle 

hospitaler. Endvidere vil der ske en separering af regnvand, hvilket vil begrænse 

spildevandsmængden til kloaksystemet. Sammenlægningen af hospitalerne mindsker 

dermed spildevandsmængden. Påvirkningen af vandmiljøet med skadelige stoffer fra 

hospitalsspildevandet vil blive reguleret i en kommende spildevandstilladelse. 

Det vurderes ikke, at der igennem anlægsperioden vil være væsentlige påvirkninger af 

grundvand og overfladevand. Det er positivt, at der som følge af LAR-løsninger (lokal 

afledning af regnvand), på sigt vil kunne ske en øget grundvandsdannelse. 

Der er med stor sandsynlighed flagermus, som er beskyttet af EU’s habitatdirektiv på 

hospitalsområdet. Derfor skal der gennemføres en registrering for at kunne etablere 

de fornødne afværgeforanstaltninger inden anlægsaktiviteterne påbegyndes. Det 

vurderes, at det på denne måde kan sikres, at flagermusenes yngle- og rasteområder 

ikke forringes. De af hospitalet foreslåede foranstaltninger til sikring af, at træer som 

er bevaringsværdige (og som ikke skal fældes), vurderes at være tilstrækkelige til 

sikre, at der ikke sker skader på disse træer. Søen i den nordlige del af området, som 

er beskyttet af naturbeskyttelsesloven, ligger udenfor byggefelterne, hvorfor det 

13 / 101

vurderes, at den ikke bliver berørt af aktiviteterne. Det er vurderet, at søen ikke er 

velegnet som ynglested for arter (padder), som er omfattet af EU-direktivet. 

I forhold til rekreative muligheder kan der opstå ulemper som følge af midlertidige 

afspærringer o.a. i anlægsfasen, men dette vurderes ikke være af alvorlig betydning. 

Det vurderes, at der ikke sker væsentlige ændringer i forhold til rekreative muligheder 

efter udbygningen. Den tydeligere trafikstruktur på hospitalsområdet vurderes at have 

en positiv effekt i forhold til rekreativt ophold på arealet. 

Miljøpåvirkninger, som har direkte betydning for befolkningen, så som støj og visuel 

påvirkning, vurderes at ligge indenfor et acceptabelt niveau. Derfor er der ikke forhold, 

som vil påvirke befolkningen væsentligt, ej heller vurderes der at være 

socioøkonomiske forhold afledt af miljøpåvirkningerne. 

3. BESKRIVELSE AF PROJEKTET 

I maj 2010 indgik Regionsrådet i Region Hovedstaden en aftale om en ny hospitalsog 

psykiatriplan (Hospitals- og Psykiatriplan 2020), der sætter rammerne for 

udviklingen af Hovedstadsregionens sundhedsvæsen frem mod 2020. Som led heri 

blev det besluttet, at der skal bygges et nyt somatisk hospital på Bispebjerg. 

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital fusioneres og Frederiksberg Hospital sælges. 

Det er ligeledes besluttet, at der for Hovedstadsregionens egne midler skal bygges et 

nyt psykiatrisk hospital på Bispebjergmatriklen. Statens Ekspertpanel har reserveret et 

rammebeløb fra Statens Kvalitetsfond på 2,95 mia. kr. til det nye somatiske 

hospitalsbyggeri, mens Hovedstadsregionen fra tilvejebringer de budgetterede 1,03 

mia. kr. til opførelse af det psykiatriske hospital. 

Det britiske arkitektfirma BDP-Group blev, i samarbejde med det danske arkitektfirma 

TKT og Rambøll Danmark, udpeget som vinder af helhedsplankonkurrencen for Nyt 

Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. Vinderforslaget er valgt af flere forskellige grunde. 

Dels fordi helhedsplanen på en meget visionær måde, tænker hospitalet ind som en 

by med fire forskellige kvarterer med hver deres udtryk. Derudover formår 

helhedsplanen at samle de psykiatriske afsnit, som på nuværende tidspunkt er spredt 

i hospitalsområdet, på en gennemtænkt måde i den nordøstlige del af 

hospitalsområdet. 

Helhedsplanen har lagt vægt på at bevare og integrere det fredede historiske hospital 

med Martin Nyrups pavilloner fra 1913 og det gamle haveanlæg med et moderne 

hospitalsbyggeri med i alt 162.000 m 2 nybyggeri, samt renovering af eksisterende 

bygninger der bevares i henhold til fredning af bygninger og parkområde. 

Hospitalsområdet inddeles i fire kvarterer med hver sin klare identitet: 

• Det somatiske hospitalskvarter i den nordlige del mod Tuborgvej 

• Det psykiatriske kvarter i den nordøstlige del 

14 / 101

• Det historiske kvarter med administration, forskning og laboratorier i den 

sydlige, fredede del 

• Et grønt parkkvarter med centralt ankomstområde i midten af 

hospitalsgrunden. 

Figur 3.1. Den overordnede inddelingen af hospitalsområdet i henhold til helhedsplanen 

(kilde.Bispebjergprojektet) 

I den sydlige del af hospitalsområdet bevares den fredede historiske del af hospitalet, 

mens det nye somatiske hovedhospital opføres på den nordvestlige del af området. 

De grønne arealer og parken bevares som et rekreativt parkkvarter i den centrale del 

af hospitalsområdet, mens psykiatrien opføres i den nordøstlige del. 

Nedenstående tabel 3.1 angiver nøgletallene om det nuværende Frederiksberg og 

Bispebjerg hospital samt det kommende Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. 

Tabel 3.1. Nøgletal for de nuværende og fremtidige forhold. 

15 / 101

Ansatte 

(dec-2012) 

Sengepladser 

(2012, psyk 

2009) 

Ambulante 

patienter pr. år 

(2012, psyk 

2009) 

Etage- 

kvadratmeter 

Frederiksberg 

hospital 

Bispebjerg 

hospital 

16 / 101 

Psykiatri 

Nyt Hospital 

og Ny 

Psykiatri 

Bispebjerg 

700 3.100 800 5000 

210 490 250 970 

120.000 247.000 51.000 446.000 

74.700 148.700 20.300 271.000 

P-pladser Ca. 600 Ca. 730 Ca. 1.740 

3.1. Det kommende Ny Bispebjerg Hospital og Ny Psykiatri 

Udbygningen af Bispebjerg Hospital til Nyt hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg vil ske 

inden for hospitalets matrikel, som har en størrelse på 26 ha. (262.320 m2). Langt 

størstedelen af det fremtidige etageareal på ca. 271.000 m 2 , vil udgøres af det 

somatiske hospital. Den psykiatriske del udgør heraf 59.000 m 2 . Det bebyggede areal 

i grundplan (fodaftrykket) vil udgøre ca. 74.000 m2. I lokalplanen fastlægges 

bebyggelsesprocenten til 110. 

Byggeriet omfatter ca. 162.000 m 2 nybyggeri og ombygning/renovering af yderligere 

ca. 109.000 m 2 . I det somatiske hospitalskvarter bygges i alt ca. 135.000 m 2 

nybyggeri, og der ombygges/renoveres på yderligere ca. 77.000 m 2 . For den 

psykiatriske del bygges ca. 27.000 m 2 nybyggeri og ca. 32.000 m 2 

ombygges/renoveres. Netto vil hospitalet blive udvidet med ca. 102.000 m 2 . I alt vil ca. 

60.000 m 2 blive nedrevet. 

Tabel 3.2 Opgørelse over nybyggeri og ombygning i den fremtidige driftsfase. Bygninger der har funktioner i 

forhold til både psykiatri og somatik er angivet arealmæssigt under somatisk kvarter (laboratorier, logistik, 

parkeringshuse m.fl.)

Hospitalskvarter Nybyggeri (m 2 ) Ombygning (m 2 ) 

Somatisk ca. 135.000 ca. 77.000 

Psykiatri ca. 27.000 ca. 32.000 

Det historiske kvarter 

Alene renovering pga. 

fredningsbestemmelser 

17 / 101 

Alene renovering pga. 

fredningsbestemmelser 

Park kvarter Ikke relevant Ikke relevant 

I alt ca. 162.000 ca. 109.000 

Nye bygninger til det somatiske hospital opføres umiddelbart nord for det fredede 

pavillonkvarter med et centralt ankomstareal mellem somatikken og de fredede 

pavilloner. Som nævnt ved tabel 3.2 vil visse bygninger have en funktion i forhold til 

både somatisk og psykiatrisk hospitalsdel (P-huse, laboratorier, butikker m.m.), men 

er arealmæssigt angivet under somatisk hospital. Det nye somatikhus opføres i 

princippet som ”længebygninger”, der følger samme bebyggelsesprincip, som de 

eksisterende fredede pavilloner med en placering omkring og i forlængelse af den 

centrale akse. Bygningshøjderne vil maksimalt være på 30 m målt ud fra landskabets 

kote 24 m over havets overflade. De 30 meter i højden kommer kun til at gælde for et 

begrænset byggefelt med det nye somatikhus. Øvrige bygninger opføres i højder på 

mellem 10-24 m og ligger dermed indenfor kommuneplanbestemmelserne. Et 

kommuneplantillæg vil muliggøre de 30 m. En base i 2-3 etager vil komme til at ligge 

mellem de nye længebygninger i det somatiske kvarter. 

Psykiatrien opføres som nybyggeri med 2 til 3 etager, svarende til en bygningshøjde 

på maksimalt 15 m. Psykiatrien opføres mod nordøst, på de arealer hvor den 

eksisterende psykiatri i dag hovedsageligt er beliggende. Arealerne med haveanlæg 

og pavillionbebyggelse i det historiske kvarter er fredede og ændres hovedsageligt 

ikke. Dermed fastholdes samspillet mellem de grønne arealer og pavillonbygningerne. 

Hospitalets eksisterende park foran Lersøkomplekset bevares ligeledes, så der stadig 

er rekreative opholdsmuligheder. 

Derudover etableres parkering i et nyt P-hus (op til 700 pladser) og en ny P-kælder 

(400 pladser fordelt på henholdsvis 250 under ankomstarealet ved somatikbygningen 

og 150 under psykiatrien). Der er endnu ikke fra hospitalets side taget stilling til, om 

der eventuelt opføres to parkeringshuse med henholdsvis 500 og 200 pladser, eller ét 

parkeringshus med 700 pladser. Dette vurderes ikke at have nogen væsentlig 

betydning for beregningen af den fremtidige trafik på tilkørselsvejene til hospitalet. 

Tekniske anlæg 

Der vil i forbindelse med byggeriet blive etableret eller renoveret en række tekniske 

anlæg. På hospitalsområdet er der en eksisterende vandboring, der primært anvendes

til vand til hospitalsvaskeriet, med et nuværende årligt forbrug omkring 50.000 m 3 . 

Boringen har dog også funktion som eventuel nødforsyning til hospitalet, hvis den 

almindelige vandforsyning svigter. Boringen vil blive opretholdt og renoveret i 

forbindelse med anlægsfasen. 

Tilsvarende er der et nødstrømsanlæg til sikring af elforsyning til hospitalet, hvis den 

almindelige el tilførsel svigter. Nødstrømsanlægget sikrer hospitalets funktioner, 

herunder nødværgepumpning ved vandindtrængning i kældre m.m. 

Til sikring mod skybrud og pludselig kraftig regnvandstilførsel til hospitalsområdet vil 

der blive etableret løsninger til lokal afledning af regnvand (LAR) i overensstemmelse 

med de krav og vilkår, der vil blive stillet i lokalplanen for området og i Københavns 

kommende Spildevandsplan for Bispebjergområdet. 

3.1.1 Trafikale forhold 

Adgangen til det somatiske hospital for patienter og besøgende vil foregå via et 

ensrettet ”loop” med adgang fra Bispebjerg Bakke. Ambulance- og varetilkørsel sker 

fra Tuborgvej ad Vestre Længdevej. Her vil der ligeledes være adgang til 

parkeringshuset for ansatte. 

I anlægsfasen vil der være forøget tung trafik med transport af materialer til og fra 

byggepladserne og trafik fra ansatte på byggeriet. Med hensyn til sidstnævnte er det 

hensigten at etablere en varig placering af skurvogne for de ansatte ved byggeriet 

under hele anlægsfasen. Formålet med dette er at kunne minimere de gener for 

hospitalet, som de ansattes kørsel medfører og at kunne smidiggøre anden trafik til 

hospitalet fra hospitalets personale, patienter og besøgende. 

18 / 101

Figur 3.2: Oversigt over de primære trafikforhold på det nye hospital. Kort fra lokalplanen. 

3.2. Byggeriet af det nye hospital 

Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg er et stort og komplekst byggeprojekt, der 

yderligere kompliceres af, at det eksisterende Bispebjerg Hospital og de to 

psykiatriske hospitaler skal drives som vanligt parallelt med byggeriet. 

Byggeriet vil foregå på den samme matrikel, som det eksisterende Bispebjerg hospital 

og de to psykiatriske hospitaler drives på i dag. Anlægsfasen har et forventet forløb fra 

2014 til 2025. Ny bebyggelse skal placeres inden for de på figur 3.3 angivne 

byggeområder 1 til 5a/b ifølge informationer fra byggeprojektet. 

19 / 101

Figur 3.3: Byggeområder ved udbygningen af hospitalet. Kort fra lokalplanen. 

I den følgende beskrivelse vil de enkelte byggeområder blive gennemgået med det 

formål at belyse faser og tidsplan for nybyggeri, ombygning og nedrivning. Bispebjerg 

Hospital har vurderet fasernes størrelse og tidsmæssige udstrækning på overordnet 

niveau. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere aktiviteterne mere 

detaljeret, da udformningen af de nye hospitalsbygninger og renovering af de 

eksisterende endnu ikke er projekteret. 

3.2.1 Byggeområde 1 

Byggeområde 1 hører til det kommende somatiske kvarter i den nordlige del af 

hospitalsområdet op mod Tuborgvej og kommer til at rumme et parkeringshus og 

hospitalets logistikafdeling. Bebyggelsen må i byggeområde 1 maksimalt have en 

bygningshøjde op til 24 m mod nord og øst i byggeområdes zone A og en 

20 / 101

ygningshøjde på maksimalt fra 10 til 20 m i byggeområdets zone B i det sydvestligste 

hjørne (se lokalplanen). 


I byggeområde 2 vil der blive opført nye bygninger efter principperne i det historiske 

kvarter med en midterakse og pavilloner i landskabet. Nye længebygninger må 

maksimalt have en bygningshøjde på 30 m, og en bygningsdybde på 15 m, dog med 

mulighed for udbygninger til en bygningsdybde på maksimalt 19 m. på adskilte 

facadestrækninger og maksimalt på 50 % af den samlede facadestrækning. De 

placeres parallelt med de fredede pavillonbygninger omkring en central akse i 

forlængelse af den historiske akse. 

Derudover vil en base, der udformes i en lamelstruktur og forbinder 

bygningskomplekset i en nord-sydgående bygningsforbindelse blive placeres inden for 

byggeområde 2. Basen må maksimalt have en bygningshøjde på 13 m. Til at forbinde 

basens lameller og længebygningerne kan der placeres forbindelsesbygninger i én 

etage. Forbindelsesbygningerne må maksimalt være 4 m i bredden. Ydermere kan der 

placeres bygningsforbindelser i form af lukkede gangbroforbindelser mellem 

længebygningerne i etagerne over basen samt trappe-elevatortårne med 

bygningsforbindelse til længebygningerne. 


Byggeområde 3 vil komme til at rumme det kommende psykiatriske kvarter og være 

placeret i den nordøstlige del af hospitalsområdet. Den nye bebyggelse vil være i form 

af klynger af gårdhavebebyggelser, som omslutter lukkede gårdrum. Der opnås 

således en landskabelig indpasning og en rumlig variation med forskydninger og 

vinklinger. Bebyggelsen må maksimalt have en bygningshøjde på 16 m. 

3.2.4 Byggeområde 4, 5a og 5b 

Byggeområde 4 og 5a/b hører til det historiske kvarter i den sydlige del af 

hospitalsområdet. Bebyggelsen i byggeområde 4 må maksimalt have en 

bygningshøjde på 20 m. Ny bebyggelse i bygningsområde 5a og 5b skal placeres og 

udføres symmetrisk i forhold til hovedbygningen og må maksimalt have en gesims- og 

bygningshøjde svarende til hovedbygningen. Sammenbygning med hovedbygningen 

må kun ske i form af en let mellembygning efter godkendelse af 


3.3. Beskrivelse af anlægsfasen 

Anlægsperioden af Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg kommer til at strække sig 

over 11 år (2014-2025), og er opdelt i 3 anlægsfaser. De enkelte fasers placering i 

anlægsperioden fremgår af tabel 3.3. 

21 / 101

Tabel 3.3. Oversigt over de 3 anlægsfaser. 

År 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 

1 

2 

3 

I løbet af anlægsperioden vil der foregå både nedrivning af eksisterende bygninger, 

nybyggeri og ombygning. Tabel 3.4. giver et overblik over fordelingen af byggeriet, 

som skal nedrives, etableres og ombygges i de tre faser. 

Tabel 3.4. Oversigt over omtrentlig fordeling på de 3 anlægsfaser. 

Anlægsfaser År Nedrivning Nybyggeri Ombygning 

1 2014 – 2018 54 % 45% 12% 

2 2019 – 2020 

(2024) 

42% 23% 3 % 

3 2021 – 2024 4% 32% 85% 

3.3.1 Nedrivning af bygninger i de tre faser 

Der skal totalt set nedrives 18 bygninger gennem hele anlægsperioden. Hvilke 

bygninger der skal nedrives og hvilke bygninger der bevares fremgår af figur 3.4. 

22 / 101

Figur 3.4. Oversigt over bygninger der bevares og bygninger der kan nedrives. Kort fra lokalplanen. 

23 / 101

Figur 3.5. Oversigt over de forskellige bygningsnumre. Kort fra lokalplanen. 

De mest omfattende nedrivninger vil finde sted i fase 1, hvor i alt 11 bygninger 

nedrives. Bygning 13, 14, 40, 47, 48 og 49 i den nordvestlige del af hospitalsområdet, 

bygning 15 i den nordøstlige del og bygning 50, 51, 52 og 19 i den nordlige del vil 

blive nedrevet. 

Tabel 3 5. Detaljeoversigt over nedrivninger i fase 1 (2014-2018) 

Nedrivning i fase 1 (2014-2018) 

År 2014 2015 2016 2017 2018 

Kvartal 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 

Bygningsnr. 13, 14, 47, 

40, 48, 49 

Nedrivning 

(placering) 

Medio/ulti 

mo 2014 

15 51, 52, 

19 (øst 

fløj) 

Ultim 

o 

2015 

24 / 101 

Medio 

2017 

50 

Medio 

2018

I fase to skal bygning 65 og 66 i den nordlige del af hospitalsområdet nedrives, samt 

den nordlige fløj af bygning 7 i midten af hospitalsområde lige nord for det kommende 

historiske kvarter. 

Tabel 3.6. Detaljeoversigt over nedrivninger i fase 2. (2019-2025) 

År 2019 2020 

Kvartal 1 2 3 4 1 2 3 4 

Bygningsnr. 

65, 66 7 (den nordlige fløj) 

Nedrivning (placering) Primo 2020 Ultimo 2020 

Fase tre er den anlægsperiode, hvor det foregår mindst nedrivning. Nedrivningerne vil 

fordele sig mellem bygning 7, 21, 41, 43 og 71. Bygning 21 er placeret i den sydlige 

del ved siden af hovedbygningen. Bygning 41, 43 og 71 omkranser 

hospitalsparkområdet mod øst. 

Tabel 3.7. Detaljeoversigt over bygninger der nedrives i fase 3 (2021-2025) 

År 2021 2022 2023 2024 

Kvartal 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 

Bygningsnr. 7 

(resten) 

Nedrivning (placering) Ultimo 

2022 

25 / 101 

21, 41, 43, 71 

Ultimo 2023 

3.3.2 Nybyggeri 

I anlægsperioden skal der nybygges i alt 162.000 m 2 , fordelt på henholdsvis det 

somatiske kvarter (135.000 m 2 ), det psykiatriske kvarter (27.000 m 2 ) og ’andet’ som 

omfatter parkeringshus, laboratorie- og logistikhus, parkeringskælder, for plads og 

infrastruktur/haveanlæg. I fase 1 påbegyndes etableringen af parkeringshus, 

laboratorie- og logistikbygning som det første. Dernæst påbegyndes nybyggeriet i det 

psykiatriske kvarter, som er opdelt i tre etaper. Ligesom etableringen af det 

psykiatriske kvarter er nybyggeriet i det somatiske kvarter også opdelt i tre etaper, 

hvor etape 1 og 2 påbegyndes i den første fase. Etape 1 strækker sig fra medio 2015 

til ultimo 2016, etape 2 fra primo 2017 til ultimo 2018 og etape 3 påbegyndes ligeledes 

i fase 1. Det er dog uvist, hvor stor en andel (m 2 ) af det samlede nybyggeri for det 

somatiske og psykiatriske kvarterer, som finder sted i de enkelte etaper. 

Tabel 3.8. Oversigt over nybyggeri i fase 1 

År 2014 2015 2016 2017 2018 

Kvartal 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 

Etablering 

somatisk 

Etape 1 

Etape 2 

Etablering 

psykiatrisk 

Etablering 

andet 

P-hus Laboratorie- og 

Logistikbygning 

Etape 1 

Etape 2 Etape 3

I fase 2 (2019-2020) foregår der kun etablering af nybyggeri i forbindelse med det 

somatiske og psykiatriske kvarter. For det somatiske kvarter færdiggøres etape 2 

medio 2020, hvorefter etape 3 påbegyndes. I det psykiatriske kvarter forsætter etape 

3, som slutter primo 2020. 


År 2019 2020 

Kvartal 1 2 3 4 1 2 3 4 

Etablering somatisk Etape 2 Etape 3 

Etablering psykiatrisk 

Etablering andet 

Etape 3 

I den tredje og sidste anlægsfase afsluttes byggeriet for det somatiske kvarter (medio 

2023). Derudover påbegyndes etableringen af p-kælderen (medio 2022- primo 2024), 

den nye forplads mellem de fredede pavilloner og den nye somatiske afdeling medio 

2023-medio 2024) og infrastruktur/havaanlæg (medio 2023-medio 2024). 


3.3.3 Ombygninger 

I anlægsperioden skal en del af de eksisterende bygninger renoveres og ombygges. 

Der er tale om en ombygning på i alt 96.000 m 2 , hvoraf det somatiske står for 64.000 

m 2 og det psykiatriske 32.000 m 2 (Bispebjerg Hospitalet, 2013). Renoveringen vil 

omfatte følgende bygninger: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 51, 

52, 60, 61, 62, 63, 64, 65 og Lersø-komplekset. 

4. ALTERNATIVER 

År 2021 2022 2023 2024 

Kvartal 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 

Etablering somatisk Etape 3 

Etablering andet P-kælder, Forplads, Infrastruktur/Haveanlæg 

4.1. 0-alternativet 

0-alternativet vil være en uforandret situation, hvor Frederiksberg Hospital og 

Bispebjerg Hospital ikke sammenlægges. Beskrivelserne i afsnittene i kapitel 7 

omkring de eksisterende forhold svarer til dette 0-alternativ. De ændrede forhold ved 

hovedprojektets gennemførelse vil blive holdt op mod den eksisterende situation. Ved 

0-alternativet bibeholdes Frederiksberg Hospital som et selvstændigt hospital og der 

bygges ikke nyt hospital og ny psykiatri på Bispebjerg. 

26 / 101

4.2. Undersøgte alternativer 

Region Hovedstaden har besluttet at fusionere Frederiksberg og Bispebjerg 

Hospitaler. Beslutningen er et led i en større helhedsplan fra 2010 for 

Hovedstadsregionen. Placeringen af de nye bygninger bygger på en række kriterier, 

som er beskrevet i helhedsplanen. Den planlagte udformning af hospitalet og den 

visuelle sammenhæng med de fredede bygninger, der bevares, er et resultat af det 

valgte arkitektforslag. Forslaget er afstemt med ønsket om en dimensionering, der 

sikrer hospitalets planlagte fremtidige funktioner og samtidig har en visuel fremtoning 

afpasset omgivelserne. Der har ikke været undersøgt alternativer til 

sammenlægningen af de to hospitaler på Bispebjerg. Der er heller ikke indkommet 

forslag til alternativer i høringsperioden, hvor det forventede indhold af redegørelsen 

blev præsenteret. 

4.3. Alternativer fra høringsfasen 

Danmarks Naturfredningsforening har fremsat et forslag om at spildevandsslam og 

affald fra hospitalet forgasses. Forgasning af spildevandet vil kræve en adskillelse af 

hospitalets spildevand fra andet spildevand. Fremover skal hospitaler have tilladelse til 

udledning af deres spildevand, hvor der vil blive stillet krav til, at spildevandet renses 

for en række stoffer. Der kan imidlertid ikke stilles krav til, hvordan hospitalerne skal 

rense spildevandet. Det er kun, hvis der etableres et renseanlæg på hospitalet, at 

spildevandsslammet fra hospitalet kan adskilles fra andet spildevandsslam. Det 

forventes, at Bispebjerg Hospital får en spildevandstilladelse inden udgangen af 2013, 

men på nuværende tidspunkt vides det ikke, hvordan hospitalet har tænkt sig at gribe 

rensningen af spildevandet an. Mht. til affald er der ikke hjemmel til at kræve en anden 

behandling af affaldet, end hvad der fastlagt i affaldsbekendtgørelsen. 

5. PLANFORHOLD 

Københavns Kommune har vurderet, at udbygningen af Bispebjerg Hospital er VVMpligtig 

efter bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning 

på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (nr. 1510 15.12.2010), bilag 2, pkt. 

11a. 

Før udbygningen kan realiseres, skal der vedtages et kommuneplantillæg og en 

lokalplan. Da planforslagene også skal miljøvurderes, er denne rapport både en VVMredegørelse 

og en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer 

(bekendtgørelse nr. 936 af 24/09/2009). 

Efter VVM-bekendtgørelsen skal myndighederne foretage en vurdering af et projekts 

indvirkning på miljøet. Det gøres ved at udarbejde og offentliggøre en VVMredegørelse 

med beskrivelse af det pågældende projekts påvirkning af miljøet, hvor 

miljøbegrebet skal forstås meget bredt. Det vil sige projektets virkning på mennesker, 

miljøet (luft, jord, vand, dyr og planter mv.). Projektets indvirkning på kulturarv og 

byens landskab og eventuelle miljøafledte socioøkonomiske virkninger skal også 

vurderes. VVM-redegørelsen skal indeholde en oversigt over de væsentligste 

27 / 101

undersøgte alternativer og de vigtigste grunde til deres fravalg, samt en beskrivelse af 

konsekvenserne af, hvis anlægget ikke gennemføres - det såkaldte 0-alternativ. 

Lov om miljøvurdering af planer og programmer har til formål at fremme en 

bæredygtig udvikling og sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau. Dette sikres bl.a. ved at 

integrere miljøhensyn i udarbejdelse og vedtagelse af planer og programmer, som kan 

påvirke miljøet væsentligt. Der er en stor grad af overlap mellem de to sæt 

miljøvurderingsregler. De særlige krav, der er indeholdt i loven om miljøvurdering af 

planer og programmer, som ikke findes i VVM-bekendtgørelsen, omhandler 

væsentligst beskrivelse af planens/programmets formål, og forbindelsen til andre 

relevante planer samt foranstaltninger vedrørende overvågning. Desuden er der krav 

om høring af andre myndigheder, hvis områder kan blive berørt af planen/programmet 

- både i idfasen og inden der træffes endelig afgørelse om planen/programmet. 

Ved endelig vedtagelse af planerne skal miljømyndigheden udarbejde en 

sammenfattende redegørelse for, hvordan miljøhensyn er integreret i planerne, og 

hvordan udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning. 

Desuden skal der redegøres for, hvorfor den vedtagne plan er valgt sammenholdt 

med de rimelige alternativer, der eventuelt har været behandlet, og hvorledes 

myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen. 

5.1. Lovgrundlag 

Udbygningen af Bispebjerg Hospital kan ikke realiseres før det fornødne plangrundlag 

i henhold til planloven er tilvejebragt. Det gælder et tillæg til kommuneplanen, 

lokalplan, VVM og miljøvurdering af planerne. Denne planlægning skal være i 

overensstemmelse med Landsplandirektivet for hovedstadsområdets planlægning - 

Fingerplan 2007. De ældre oprindelige dele af hospitalet og haveanlæggene er 

omfattet af en fredning fra 2010. Ultimo februar 2013 er der blevet fremsat forslag om 

at udvide fredningen til også at omfatte alléerne og enkelte supplerende bygninger. 

Derudover fastlægger Natura2000-bestemmelserne nogle hensyn til naturen, som 

skal tages ved byggeriet. 

5.2. Fingerplan 

Fingerplan 2007 (Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, 

Miljøministeriet) indeholder principper om, at miljørigtig lokalisering skal bidrage til 

styrkelse af den kollektive trafikbetjening ved at byfunktioner, som på grund af 

arealudnyttelse, arbejdspladstæthed, størrelse eller besøgsmønstre har en intensiv 

karakter, placeres inden for stationsnære områder. I Københavns Kommunes 

Kommuneplan er de stationsnære arealer - i overensstemmelse med Fingerplan 2007 

- udpeget i afstand af 1000 m fra stationerne. Hospitalsområdet er i den henseende 

velbeliggende, idet det er betjent fra både Emdrup og Bispebjerg Station, og hele 

området ligger stationsnært. 

28 / 101

5.3. Kommuneplan 

I Kommuneplan 2011 er Bispebjerg Hospital udpeget som værdifuldt kulturmiljø og 

omfattet af retningslinjer for varetagelse af kulturværdierne. Lokalplanområdet er i 

Kommuneplan 2011 udpeget til offentlige formål som et ”O2-område”. Området kan 

anvendes til offentlige formål (institutioner, skoler, hospitaler, miljømæssige 

servicefunktioner, kulturelle formål, ungdoms-, kollegium- og ældreboliger, 

administration) samt private institutioner m.v. af almen karakter, som naturligt kan 

indpasses i området. Bebyggelsesprocenten må maksimalt være 110 og 

bygningshøjde må maksimalt være 24 m. Parkeringsdækningen må højst være 1 

plads pr. 100 m 2 etageareal. 

Kommuneplanens rammer for lokalplanlægning ændres, således at den maksimale 

bygningshøjde må være 30 m, og således at der i begrænset omfang kan etableres 

publikumsorienterede serviceerhverv, herunder etableres butikker inden for rammerne 

af ”Bydelscenter Frederiksborgvej”, hvis afgrænsning forlænges en smule mod nord 

ad Tuborgvej. 

5.4. Lokalplan 

I lokalplanen fastlægges anvendelsen til offentlige formål. Desuden muliggøres op til 

2000 m 2 detailhandel. Vej- og stistrukturen fastlægges også i lokalplanen. 

Formålet med lokalplanen er at muliggøre en udvidelse af Bispebjerg Hospital til et 

moderne hospital med forskning og uddannelse mv. Lokalplanen skal sikre at nye 

bygninger og by- og landskabsrum fremstår med høj arkitektonisk og landskabelig 

kvalitet. Dette for at understøtte og bygge videre på de unikke kvaliteter, der er i dag 

på Bispebjerg Hospital med grønne strukturer og fredede bygnings- og haveanlæg. 

5.5. Fredning 

Dele af Bispebjerg Hospital med omkringliggende parkarealer er fredede efter 

afgørelselse af Kulturstyrelsen. Det vedrører de oprindelige bygninger til Bispebjerg 

Hospital fra peioden 1908-1913, tegnet af arkitekt Martin Nyrop og for parkarealets 

vedkommende, landskabsgartner Edvard Glæsel. De fredede bygninger omfatter den 

eksisterende administrationsbygning, de seks pavillonbygninger, de med fire af disse 

forbundne operationsbygninger samt forbindelsesgangene, badebygningen, tre 

portbygninger, kapel og lighus, køkkenbygning, vaskeribygning, maskin- og kedelhus 

med den bagvedliggende hegnede gård og skorstenen, sygeplejerskebygning og 

funktionærbygning. Desuden omfatter det tunnelerne i det aksefaste anlæg, 

haveanlæggene med og uden mure foran og imellem de seks pavillonbygninger, 

trappeanlægget i hospitalets akse, vejforløbet gennem de to buer i 

forbindelsesbygningerne, vejforløbet fra østre til vestre portbygning og de to 

cykelskure ved administrationsbygningen samt overalt oprindelige mure og murpiller. 

(Kulturarsstysrelsen 2010). Der er aktuelt fremsat fredningsforslag for yderligere 

delarealer omfattende Østre og Vestre Længdevej, vejbeplantningen og nogle 

yderligere bygninger på hospitalsområdet. 

29 / 101

Det kræver tilladelse fra Bygningsfredningsmyndigheden (Kulturstyrelsen) at 

igangsætte bygningsarbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse, på 

bygninger og haveanlæg mv., der er fredet i henhold til lov om bygningsfredning. 

5.6. Internationale bestemmelser 

Hospitalsområdet er, bl.a. med de mange gamle store træer, et velegnet levested for 

flagermusarter, som er omfattet af EF-Habitatdirektivets bilag IV. Habitatdirektivet går 

sammen med EF-fuglebeskyttelses-direktivet under betegnelsen Natura 2000direktiverne. 

I Danmark har direktiverne været indarbejdet i lovgivningen siden 1998 

og i dag er den gældende bekendtgørelse "Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om 

udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt 

beskyttelse af visse arter". At flagermusene optræder på bilag IV betyder, at de er 

strengt beskyttede og dette skal der ifølge bekendtgørelsen tages hensyn til ved 

aktiviteter, som kan skade artens ”økologiske integritet”. Fældning af træer som er 

levested for flagermus, kan kræve en dispensation fra Naturstyrelsen. Med baggrund i 

de beskrevne undersøgelser af forekomst af flagermus, der gennemføres forud for 

igangsættelse af anlægsaktiviteterne, og den detaljerede planlægning for fældninger 

vil Naturstyrelsen blive kontaktet omkring dette forhold. 

5.7. Andre bestemmelser 

Københavns Kommune har en række forskrifter og regulativer, som skal sikre at 

aktiviteterne i anlægsfasen og driften af hospitalet kan gennemføres på den mest 

hensigtsmæssige måde. Det gælder herunder: 

• Jordregulativ for Københavns Kommune, januar 2012 

• Bygge- og anlægsforskrift i København, oktober 2012 

• Københavns Kommunes regulativ for erhvervsaffald, januar 2012 

Affald fra hospitalet skal endvidere bortskaffes i overensstemmelse med 

affaldsbekendtgørelsen. 

Det forventes, at hospitalet i slutningen af 2013 får en spildevandstilladelse efter 

miljøbeskyttelsesloven. 

Københavns Museum kan give et påbud om midlertidig standsning af arbejdet i 

henhold til lov om museer mv. § 26, hvis der gøres fund af arkæologiske levn under 

anlægsarbejderne. 

6. BASISBESKRIVELSE AF OMGIVELSERNE 

Beskrivelse af omgivelserne er beskrevet og kortlagt på grundlag af oplysninger 

indhentet fra bl.a.: 

• Ortofotos fra Miljøportalen 

• Topografiske kort fra Geodætisk Institut 

30 / 101

• Beskrivelse af Bispebjerg hospital fra hospitalets hjemmeside 

• Beskrivelse af plan-, miljø- og naturdata fra Miljøportalen 

• Informationer fra Københavns Kommune og Bispebjergprojektet 

6.1. Bispebjerg Hospital 

Bispebjerg Hospital, som er tegnet af arkitekten Martin Nyrup, blev indviet i september 

1913 og bestod af tre afdelinger, en kirurgisk og to medicinske. Hospitalet blev bygget 

efter et pavillonsystem ligesom Blegdamshospital og Rigshospitalet, og stilen var den 

danske udgave af jugendstilen. Hospitalsgrunden udgjorde 21 hektar (Kirkeby 2001). 

Siden opførelsen er Bispebjerg hospital udvidet flere gange. Matriklen udgør i dag 26 

hektar og det bebyggede areal ca. 162.500 m 2 . Hospitalet består af 55 bygninger og 

har i dag 4.250 ansatte og 862 sengepladser (oplysninger fra hospitalet). 

Det eksisterende Bispebjerg hospital er karakteriseret af mange funktioner. Foruden 

Bispebjerg Hospital er Psykiatrisk Center København beliggende i den nordlige del af 

matriklen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg i den østlige del mod 

baneterrænet samt daginstitutionen Bakketoppen, som har adgang til Bispebjerg 

Bakke. Der er på hospitalsområdet i dag en mindre butik/kiosk. 

Bispebjerg Hospital blev 1. januar 2012 organisatorisk lagt sammen med 

Frederiksberg Hospital. Hospitalet er i dag et af Københavns fire akuthospitaler. 

Foruden en række speciale funktioner betjener hospitalet omkring 416.000 borgere i 

Københavns og Frederiksbergs kommuner. 

6.1.1 Adgangsforhold 

Adgangen til hospitalsområdet foregår i dag for kørende via Tuborgvej eller 

Tagensvej. For cyklende er der derudover mulighed for få adgang til hospitalsområdet 

via en gang- og cykelbro mod øst, der krydser baneterrænet. Adgangen til selve 

hospitalsområdet foregår gennem en af de syv nedenstående indkørsler og porte. 

Tabel 6.1. Adgangsforhold for kørende og gående til Bispebjerg Hospital 

Adgang for kørende og gående Adgang for gående 

Hovedindgangen Vesterport 

Nordvest Porten Tuborg porten 

Østerport 

Lågen ved kapellet 

Lågen ved bygning 52 

6.1.2 Parkeringsforhold 

Hospitalsområdet har omkring 30 parkeringsområder med plads til ca. 730 

personbiler, og består af både korttids-, langtids- og handicapparkering. Al 

parkeringen er i dag overfladeparkering. Der er relativt gode parkeringsmuligheder tæt 

31 / 101

på, men udenfor hospitalsområdet, hvor der i dag ikke betales parkeringsafgift. 

Derudover er der ca. 1.400 cykelparkeringspladser. Inden på selve hospitalsområdet 

knytter de primære cykel- og gangforbindelser sig til de eksisterende alléer, den 

centrale akse og tværgående forbindelser. 

6.1.3 Natur og rekreative forhold 

Inden for hospitalsområdet er der flere grønne områder, som tjener et rekreativt 

formål. Områderne har et parklignende udseende bestående af græsplæne og træer, 

herunder en række eksotiske og relativt sjældne træarter. Disse områder er forbundet 

af den centrale akse og de tværgående forbindelser. I midten af hospitalet (Martin 

Nyrups fredede bygninger) er det klassiske haveanlæg bevaret, og på den øverste 

terrasse mellem de gamle pavilloner i hospitalets indre anlæg står en miniudgave af 

Gefionspringvandet (Københavns Amt udateret). I den nordlige del af 

hospitalsområdet findes en sø på ca. 680 m 2 , som er beskyttet af bestemmelserne i 

Naturbeskyttelseslovens § 3. Ud over søen er der ikke registeret nogen beskyttede 

naturtyper. Afstanden til det nærmeste Natura 2000-område (Brobæk mose og 

Gentofte sø) er knap 3 km i nordlig retning. 

6.2. Omgivelserne 

Bispebjerg Hospitals område afgrænses mod nord og nordvest af Tuborgvej med 

rækkehuse og etagehuse nord for vejen. Omkring 200 m nord for Tuborgvej findes 

Grundvigskirken, der med tårnets højde på 49 meter og placering 31 meter over havet 

er tydelig i området. Området omkring kirken karakteriseres ligeledes som ’bjerget’, og 

er derfor markant landskabsmæssigt i området. I den nordøstlige del lige uden for 

hospitalsområdet inden Emdrup S-togstation findes Lionskollegiet, et fodbold/basket 

areal, en institution, en sygeplejerskole og haveforeningen Bispevænget. 

Mod vest afgrænses hospitalsområdet af Charlotte Munks vej, der løber parallelt med 

Tagensvej (80 meter mod vest). Der er opført etagehuse til privatbeboelse mellem de 

to veje og vest for Tagensvej. Ca. 150 m vest for Tagensvej findes Bispeparken. 

Vejen Bispebjerg Bakke afgrænser hospitalsområdet mod syd, hvor 

nyttehaveforeningen Bakkehaverne, børnehaven Hurlumhej og Lersøparken grænser 

op til hospitalsområdet. De skrånende arealer i parken består af et græsareal 

omkranset af buskadser og store træer. Lersøparken er bydelens næstestørste park 

og benyttes bl.a. til boldspil. Der findes en legeplads, skolehaver og 

integrationsdagshaver, og den afmærkede motionsrute, Byens Grønne Puls, krydser 

desuden Lersøparken. Foruden haveforeningen Bakkerhaverne afgrænses parken 

mod øst af endnu en haveforening, Haveforeningen af 4. maj. Lersøstien som løber i 

den sydlige enden af parken forbinder desuden Kolonihaveparken, som består af 

forskellige kolonihaver adskilt af grønne strøg med gang- og cykelstier og 

opholdsarealer mellem Ryparken station og Bispebjerg station. 

32 / 101

Mod øst afskæres området af den nord-sydgående S-togs-banestrækning mod 

Farum. Øst for baneterrænet ligger Arbejdsmiljøinstituttet, etage- og rækkehuse, 

Lundehusskolen og Emdrup Svømmebad. 

7. MILJØPÅVIRKNING I ANLÆGS- OG DRIFTSFASE 

7.1. Trafik 

I forbindelse med ombygning og udvidelse af Bispebjerg Hospital kommer der øget 

trafikmængde på og omkring hospitalets område. Denne trafik kan have en indflydelse 

på omgivelserne, hvilket er beskrevet i det følgende. 

7.1.1 Indledning og metodisk tilgang 

De trafikrelaterede vurderinger i denne VVM-undersøgelse beskriver generne fra de 

forventede biltrafikmængder i forbindelse med hhv. anlægsfaserne og driftsfasen, hvor 

Bispebjerg Hospital er fuldt udbygget. 

Trafikken i anlægsfaserne vurderes overordnet ud fra det eksisterende kendskab til 

projektets gennemførelse. Da aktiviteterne endnu ikke er fastlagt detaljeret, er det ikke 

muligt at give en præcis beskrivelse af trafikken og de eventuelle medfølgende gener. 

En mere detaljeret fastlæggelse af tidsplaner og aktiviteter kan først ske på et senere 

tidspunkt, når de konkrete byggerier er designet og projekteret. 

Vurderingerne baseres på hospitalets forventede anlægsaktiviteter og erfaringer fra 

lignende projekter. Det antages i den forbindelse, at sammenlignelige projekter 

medfører samme anlægsaktivitet pr. m 2 selvom der ikke er tale om projekter med 

præcist sammen størrelse og indhold. Hospitalets egne nøgletal for 

byggeaktiviteternes størrelse er vist i tabel 7.1.1 

Tabel 7.1.1. Omfang af anlægsaktiviteter 

Byggeaktivitet 

Nedrivning 60.000 m 2 

Renovering 109.000 m 2 

Nybyggeri 162.000 m 2 

Trafikken i driftsfasen vurderes med udgangspunkt Bispebjerg Hospitals egne 

vurderinger af de nuværende og fremtidige tal for ansatte, patienter og anden trafik 

samt antagelser omkring de enkelte trafikantgruppers transportmiddelvalg opstillet i 

Via Trafiks notat ”Trafikal foranalyse” af 3. december 2010. 

Antallet af ansatte forventes at stige mens antallet af indlæggelser og besøgene 

forventes at falde lidt. Mængden af ambulante behandlinger stiger markant. Ligeledes 

33 / 101

skal varetransporter mv. medregnes. I tabel 7.1.2 er nøgletal og forventede 

bilistandele vist. 

Tabel 7.1.2 Nøgletal og bilistandele. 

Nøgletal 2010 2025 Bilistandel 

Ansatte 

Indlæggelser 

(pr. år) 

Besøgende 

(pr. år) 

Ambulante patienter 

(pr. år) 

Forsyning og andet 

(antal køretøjer pr. 

dag) 

3.500 5.000 70 % antages at 

34 / 101 

arbejde hver dag, 

hvoraf 80 % er i bil. 

80.500 78.500 2 ture pr. indlæggelse 

og udskrivning, dvs. 4 

ture pr. indlæggelse. 

Fordelt over 220 dage. 

100 % i bil. 

242.000 236.000 Hver patient er indlagt i 

3 dage og får besøg 

hver dag. 90 % er i bil. 


341.000 652.000 80 % kommer i bil. 


100 150 Varelevering, 

håndværkere, affald 

mv. 100 % i bil 

De trafikale beregninger gennemføres som simple forholdsmæssige vurderinger 

baseret på forudsætningerne i tabel 7.1.2. Tallene er anslåede værdier, der giver en 

god vurdering af trafikniveauerne, men er ikke udtryk for nøjagtige trafiktal. 

7.1.2 Eksisterende forhold 

Trafik 

Bispebjerg Hospital trafikbetjenes i dag gennem fire adgangsvej - to på Tuborgvej og 

to på Bispebjerg Bakke. Alle fire veje giver adgang til hele hospitalsområdet og 

gennemkørsel af området er muligt. I de trafikale vurderinger regnes med tre 

adgangsveje, idet de to adgange fra Bispebjerg Bakke trafikalt set betragtes som én. 

Der er ingen oplysninger om hvordan hospitalstrafikken fordeler sig på de forskellige 

adgangsveje. Det antages, at den nuværende trafik relateret til hospitalet fordeler sig 

som vist i tabel 7.1.3. Fordelingen er baseret på at de fleste ansatte kommer fra nord 

og vest, mens patienter og gæster primært kommer fra syd og vest. Forsyningen 

kommer også primært fra syd og vest. 

Tabel 7.1.3. Anslået fordeling af trafik i dag.

I dag 

Tuborgvej fra 

øst 

Tuborgvej fra 

vest 

35 / 101 

Tagensvej fra 

syd 

Ansatte 30 % 40 % 25 % 5 % 

Patienter og 

gæster 

Forsyning og 

andet 

20 % 40 % 35 % 5 % 

25 % 35 % 40 % 0 % 

Tagensvej fra 

nord 

Der findes ikke retvisende tællinger for den trafik, der kører ind og ud af Bispebjerg 

Hospital i dag. På baggrund af de trafikale antagelser i tabel 7.1.2 er trafikken 

beregnet til ca. 9.000 køretøjer i døgnet. 

Den nuværende trafik til hospitalet er vist på figur 7.1.1. Her er det antaget, at 

trafikken fra de fire retninger fordeler sig til de tre adgangsveje (Østre Længdevej, 

Vestre Længdevej og Bispebjerg Bakke) efter følgende princip: 

• Trafikanter fra øst: 80 % på Østre Længdevej og 20 % på Vestre 

Længdevej 

• Trafikanter fra vest: 50 % på Vestre Længdevej og 50 % på 


• Trafikanter fra syd: 100 % på Bispebjerg Bakke 

• Trafikanter fra nord: 50 % på Vestre Længdevej og 50 % på 

Bispebjerg Bakke. 

Fordelingen er bestemt ud fra formodninger om, at de fleste søger at benytte den 

nærmeste adgangsvej, men at en overvægt af trafikanter søger mod Bispebjerg 

Bakke, der opfattes som hospitalets hovedindgang.

Figur 7.1.1. Dagens trafik relateret til hospitalet (ture pr. døgn) 

Trafikken til hospitalet er kun en mindre delmængde af den samlede trafik på 

Tuborgvej og Tagensvej, mens den udgør en væsentlig del af trafikken på Bispebjerg 

Bakke. Andelene er vist i tabel 7.1.4. 

Tabel 7.1.4. Den nuværende hospitalstrafiks andel af den samlede trafik (ture pr. døgn) 

Tuborgvej Tagensvej Bispebjerg Bakke 

Trafik i dag (ÅDT) 31.000* 18.500* 6.000** 

Hospitalstrafik (max.) 3.600 2.800 4.800 

Andel 12 % 15 % 80 % 

* KK, trafiktællinger 2011 

** Rambøll har i forbindelse med de indledende trafikale vurderinger talt en trafikmængde på Bispebjerg 

Bakke svarende til ca. 47 % af trafikken på Tagensvej. Det giver en trafik på ca. 8.700 køretøjer, hvilket 

vurderes at være for højt. Vurderet ud fra ca. 275 boliger (650 ture), to institutioner (150 ture), nogle mindre 

erhverv (200 ture) og lidt andet trafik, anslås trafikken uden relation til hospitalet at være ca. 1.200 køretøjer 

i døgnet. 

Støj 

Mod nord afgrænses hospitalet af Tuborgvej, der er den mest trafikerede vej i området 

og en del af Ring 2. Mod vest løber Tagensvej, der er en vigtig trafikvej i København 

og mod øst løber S-banen. Alle tre trafikårer er kilder til trafikstøj, støjbilledet ses af 

36 / 101

figur 7.1.2 (Københavns Kommunes støjkortlægning 2011). Det er kun Tuborgvej, 

som belaster hospitalets område med støj. 

Figur 7.1.2. Trafikken støjudbredelse* (Københavns Kommunes støjkortlægning 2011). 

* Støjkortlægningen tager udgangspunkt i trafikken på det overordnede vejnet og antager at trafikken er 

meget lav på de lokale veje. Billedet for Bispebjerg Bakke er derfor ikke retvisende og støjudbredelsen er i 

praksis større, men fortsat noget mindre end det ses på fx Lersø Parkalle. 

I forhold til emissioner er det primært påvirkningen fra de store trafikmængder på 

Tuborgvej og Tagensvej, der medfører luftforurening fra biltrafikken, men begge ligger 

under grænseværdierne for NOx og partikler. 

7.1.3 Anlægsfasen 

Med baggrund i ovenstående vurderinger og antagelser om anlægsaktiviteter er det 

muligt at anslå, hvor meget trafik der genereres. Med udgangspunkt i lignende 

projekter er det derefter muligt at anslå, hvor meget trafik de opstillede 

37 / 101

yggeaktiviteter medfører. Erfaringsmæssigt kan anvendes de i tabel 7.1.5 nævnte tal 

for lastbiltransporter i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder. 

Tabel 7.1.5. Antal transporter pr. enhed 

Aktivitet Antal transporter 

Nedrivning 1 transport pr. 18 m 2 

Nybyggeri 1 transport pr. 6 m 2 

Jordkørsel 1 transport pr. 30 t 

Ombygning 1 transport pr. 10 m 2 

På denne baggrund er det beregnet, at antallet af daglige transporter i 

anlægsperioden ligger gennemsnitligt på 46 transporter i døgnet, baseret på en 

arbejdsdag på 8 timer. Det højeste antal transporter i døgnet er 90, hvilket sker i 2022. 

Udviklingen i antal daglige transporter fordelt gennemsnitligt pr. kvartal er vist i figur 

7.1.3 (angivelsen af mængden af transporter er underestimeret, da det gennemsnitlige 

antal transporter er 6 mere om dagen end i grundlaget for figuren). 

Figur 7.1.3. Udviklingen i antal daglige transporterfordelt gennemsnitligt pr. kvartal 

Tallene angiver alene lastbiltrafikken, men der vil også være en trafik relateret til 

håndværkernes kørsel til og fra byggepladsen, herunder både bolig/arbejdssted-trafik 

og værkstedsbiler. Denne trafik er meget groft anslået til at være mellem 40 og 330 

køretøjer i døgnet, hvoraf ca. 75 % er håndværkernes private ture, mens resten er 

ture med håndværkerbiler relateret til byggeaktiviteterne. Håndværkertrafikken vil 

formentligt kunne reduceres hvis der indrettes ordentlige værkstedsfaciliteter på 

byggepladsen, hvilket er normalt med så store og langvarige projekter. 

Derudover er der nogle få maskiner, der står for nedrivning, gravninger og 

byggeaktiviteter på hospitalets område. Disse maskiner kører kun internt på 

hospitalets område og er ikke medregnet i de trafikale konsekvenser for udvidelsen af 

Bispebjerg Hospital. 

Et gennemsnitligt antal transporter på 46 i døgnet medfører en trafik på 92 ture i 

døgnet, mens det maksimale antal transporter på 90 i døgnet medfører en trafik på 

180 ture i døgnet. Det betyder, at det samlede antal lastbiler på Tuborgvej 

gennemsnitligt stiger fra ca. 600 i døgnet til ca. 692 i døgnet, og maksimalt til 780 ture 

38 / 101

i døgnet. Den eksisterende trafik på Tuborgvej stammer fra Københavns Kommunes 

tællinger fra 2011. Til sammenligning blev der i 2010 talt en lastbiltrafik på 880 i 

døgnet og i 2009 var tallet 670. Det viser, at mængden af lastbiler varierer fra år til, og 

samtidig ses det at den mængde lastbiler, der tilføres pga. hospitalets udvidelse, 

ligger inden for de normale udsving og dermed ikke vil påvirke trafikafviklingen. 

Der vil i gennemsnit komme 173 private køretøjer og 75 værkstedsbiler i døgnet 

relateret til anlægsaktiviteterne. Det vil medføre 496 ture i døgnet, hvilket ikke vil 

påvirke trafikken på det omkringliggende vejnet. De fleste ture vil forventeligt køre via 

Tuborgvej, hvor trafikken i dag er på 31.000 køretøjer i døgnet. Derimod vil det 

medføre et øget pres på parkeringen på hospitalets område, hvilket skal søges løst så 

hospitalets normale drift og naboerne påvirkes mindst muligt. 

Selvom den øgede trafik med både lastbiler, anlægsarbejdere mv. ikke vurderes at 

medføre kapacitetsmæssige problemer for trafikafviklingen på vejene, så vil den 

kunne gøre det i krydsene. For at opretholde en god og sikker trafikafvikling skal 

trafikken køre til og fra det overordnede vejnet i de signalregulerede kryds. De første 

anlægsaktiviteter vil dog ske i det nordvestlige hjørne af hospitalet, hvor der opføres et 

parkeringshus og et større laboratorie- og logistikcenter. 

Adgang via signalregulerede kryds er nødvendigt primært pga. trafiksikkerhed, men 

også pga. trafikafvikling. I forhold til sikkerheden er det især lastbilernes højresving 

der kan reguleres og dermed kan de alvorlige ulykker med ligeudkørende cyklister 

undgås. Ligeledes fristes trafikanter, der skal ud på Tuborgvej, ikke til at tage chancer 

i den ofte tætte trafik. 

7.1.3.1. Kumulative effekter 

Det vurderes ikke at anlægstrafikken i sig selv vil påvirke trafikafviklingen på de 

omkringliggende veje i anlægsperioden. Det antages at trafikken stort set 

udelukkende kører til og fra området via Tuborgvej, der udmærket kan håndtere den 

ekstra trafik. 

Tuborgvejs kapacitet og udformning betyder dog, at Københavns Kommune har 

anbefalet ruten forbi hospitalet i forbindelse med arbejderne på Metro Cityringen, hvor 

der køres opgravet jord fra de enkelte stationsbyggepladser til Nordhavn. Denne trafik 

udgør maksimalt ca. 460 lastbiler i døgnet, hvilket er markant flere, end der kommer i 

forbindelse med hospitalet, og vil næsten være en fordobling af den nuværende 

mængde lastbiler, der dagligt kører på den del af Tuborgvej. Trafikken i forbindelse 

med metrobyggerierne finder primært sted i 2014 og falder til ca. 110 lastbiler i døgnet 

i 2015, hvorefter den helt ophører. 

I den periode er det gennemsnitlige antal lastbiler i forbindelse med hospitalet på 16 

transporter, eller 32 ture, i døgnet, mens det maksimale antal i starten af 2014 er på 

48 transporter, eller 96 ture, i døgnet. 

39 / 101

På det nuværende grundlag er det ikke muligt at vurdere, om dette sammenfald af 

transporter giver anledning til trafikafviklingsmæssige problemer på Tuborgvej, men 

der bør ske en mere detaljeret vurdering af trafikken, når hospitalets aktiviteter kendes 

mere detaljeret. 

7.1.3.2. Afværgeforanstaltninger 

Allerede fra starten vil der være en væsentlig lastbiltrafik omkring Vestre Længdevejs 

udmunding i Tuborgvej, hvor der opføres et stort parkeringshus og et nyt laboratorie- 

og logistikcenter. Hvis anlægstrafikken gennem hele byggeperioden skal ind og ud via 

det eksisterende vigepligtsregulerede kryds, vil det kunne medføre problemer for 

trafiksikkerheden og trafikafviklingen i krydset. Derfor skal det kommende signalanlæg 

i krydset etableres inden p-hus/logistikbygning tages i anvendelse. En samordning 

med det eksisterende signalanlæg i krydset Tuborgvej - Tagensvej af hensyn til 

trafikafviklingen på Tuborgvej sker som en integreret del af etableringen. 

Der skal der opsættes god og tydelig vejvisning, både uden for og på hospitalets 

område, der gennem hele projektet giver trafikanterne den nødvendige information. 

Byggeaktiviteterne vil medføre en betydelig biltrafik generet af de ansatte 

håndværkere og bygningsarbejdere. Københavns Kommune opfordrer til, at hospitalet 

søger at minimere denne biltrafik sammen med entreprenørerne. Dette kan ske ved at 

parkering i.f.m anlægsaktiviteterne håndteres på hospitalets område. Hvis parkering i 

nærområdet vurderes at udgøre et væsentligt problem, har Københavns Kommune 

mulighed for at indføre en p-zone med tidsbegrænset parkering. 

De endelige løsninger for trafikken i anlægsfasen skal fastlægges i dialog med 

Københavns Kommunes Center for Trafik, når arbejderne kendes mere detaljeret. 

7.1.3.3. Overvågning 

Københavns Kommune vil i forbindelse med anlægsarbejdet følge udviklingen i 

trafikkens omfang samt trafiksikkerheden på udvalgte lokaliteter, så der kan sættes 

ind med afværgeforanstaltninger i rette tid. 

7.1.4 Driftsfasen 

Efter den fulde udbygning af Bispebjerg Hospital er gennemført i 2025 er trafikken 

steget svarende til det øgede antal ansatte og patienter. Særligt antallet af ambulante 

patienter stiger meget, hvilket har en stor effekt på den fremtidige trafikmængde. 

Beregningerne indeholder ikke tillæg for generel trafikvækst, hvilket stemmer overens 

med den faktiske udvikling i København i de seneste år. 

Den samlede biltrafik i relation til hospitalet er beregnet til at stige fra ca. 9.000 

køretøjer i døgnet til ca. 13.000 køretøjer, jf. forudsætningerne i afsnit 7.1.1. 

40 / 101

Da hospitalets fremtidige forhold ikke kendes detaljeret tillægges den beregnede trafik 

et usikkerhedstillæg på 5 %, hvilket giver en trafikmængde i 2025 på 13.650. Dette tal 

er grundlaget for trafikkens miljømæssige konsekvenser i det følgende. 

Ved nedlæggelse af Frederiksberg Hospital sker der en ændring af hospitalets 

optageområde, ligesom de ansatte forventes at få en lidt anden bopælsfordeling. Den 

anslåede fordeling af trafikken relateret til hospitalet i 2025 er vist i tabel 7.1.6. 

Tabel 7.1.6. Anslået fremtidig trafikfordeling. 

Tuborgvej fra øst Tuborgvej fra vest Tagensvej fra syd Tagensvej fra 

nord 

Ansatte 25 % 45 % 25 % 5 % 

Patienter og 

gæster 

Forsyning og 

andet 

15 % 50 % 30 % 5 % 

25 % 35 % 40 % 0 % 

I den fremtidige løsning sker der en større opdeling af de trafikstrømme, der 

ankommer til hospitalet. Der sker dels en opdeling af trafik til hhv. det somatiske og 

det psykiatriske hospital, dels en opdeling af hhv. patienttrafik og anden trafik til det 

somatiske hospital. Det betyder, at trafikken fra de fire retninger vil fordele sig til de tre 

adgangsveje (Østre Længdevej, Vestre Længdevej og Bispebjerg Bakke) efter 

følgende princip: 

• Ansatte: 10 % på Østre Længdevej, 67,5 % på Vestre 

Længdevej, 22,5 % på Bispebjerg bakke 

• Patienter og gæster: 10 % på Østre Længdevej og 90 % på 


• Forsyning og andet: 90 % på Vestre Længdevej og 10 % på 

Bispebjerg Bakke. 

Fordelingen er bestemt ud fra at 10 % af de ansatte, patienter og gæster kører til det 

psykiatriske hospital på Østre Længdevej, mens resten kører til det somatiske 

hospital. Her kører alle patienter og gæster ind via Bispebjerg Bakke, mens næsten al 

forsyning kører til Vestre Længdevej og det nye logistikcenter her. Den andel, der 

kører til Bispebjerg Bakke er primært transporter til vaskeri og køkken. 

41 / 101

Figur 7.1.4. Fremtidig trafik relateret til hospitalet (ture pr. døgn) 

Ud fra de beregnede trafikmængder for den eksisterende og den fremtidige situation 

er det muligt at vise trafikændringerne, der skyldes udvidelsen og ombygningen af 

Bispebjerg Hospital. Ændringerne er vist på figur 7.1.5. 

42 / 101

Figur 7.1.5. Trafikændringer (ture pr. døgn) 

På Østre Længdevej ses et lille fald i trafikken, da denne adgangsvej i fremtiden kun 

vil betjene det psykiatriske hospital. Det har været et væsentligt hensyn, at området 

ved det psykiatriske hospital fredes mest muligt for trafik.For de øvrige veje ses der 

stigninger, der primært skyldes udvidelsen af hospitalets kapacitet, men i mindre grad 

også princippet med de adskilte adgangsveje, der leder en del trafik forbi en eller to 

adgangsveje frem til rigtige indgang. 

De maksimale trafikstigninger er nogenlunde lige store på Tuborgvej, Tagensvej og 

Bispebjerg Bakke, men stigningernes oplevede effekt skal ses ud fra de nuværende 

trafiktal på disse veje. De maksimale trafikstigninger kan udregnes som procentuelle 

stigninger, som angivet i tabel 7.1.7. 

Tabel 7.1.7. Trafikstigninger ved fuld udbygning af hospitalet 

Tuborgvej Tagensvej 

43 / 101 

Bispebjerg 

Bakke 

Trafik i dag 31.000 18.500 6.000 

Trafikstigning (max.) 3.100 3.200 3.250 

Samlet trafik 34.100 21.700 9.250 

Vækst 10 % 17 % 54 %

Den ekstra trafik vil størrelsesmæssigt ikke have betydning for hverken afviklingen 

eller sikkerhed på Tuborgvej og Tagensvej, der i forvejen er indrettet til at håndtere 

store trafikmængder. Begge veje har fire vognbaner, cykelstier og fortove, og de 

signalregulerede kryds er indrettet til at kunne afvikle store trafikmængder under 

hensyntagen til fremkommelighed og sikkerhed for alle trafikanttyper. Trafikafviklingen 

kan blive påvirket hvor veje i dag er tæt på eller over kapacitetsgrænsen. Det vides 

ikke i hvor høj grad, det er tilfældet. De omkringliggende veje er formentligt mest 

belastet i morgenmyldretiden, men den øgede hospitalstrafik undgår typisk dette 

tidsrum, da de ansatte møder tidligere, og størstedelen af de ambulante patienter 

ankommer lidt senere. Effekterne på vejene er derfor meget små og vil næppe kunne 

ses direkte. 

Den ekstra trafik på Bispebjerg Bakke og Vestre Længdevej vil forventeligt have en 

større lokal effekt og vil kunne medføre problemer for trafikafviklingen samt 

sikkerheden for de lette trafikanter. 

Bispebjerg Bakke er relativt bred med parkering i begge sider. Der er ingen cykelstier, 

hvilket betyder at biler og cykler deler kørebanen. Denne løsning er velfungerende i 

dag, men med den ekstra trafik kan det være svært for bilerne at få plads til at 

overhale cyklerne på en tryg og forsvarlig måde. Ligeledes vil den nuværende 

krydsudformning uden venstresvingsbane fra nord i krydset Tagensvej/Bispebjerg 

Bakke måske medføre mindre afviklingsmæssige problemer. Bispebjerg Bakke skal 

derfor ombygges med etablering af cykelstier i forbindelse med udvidelsen af 

hospitalet og der etableres en venstresvingsbane fra nord på Tagensvej. Dermed 

indrettes den til at kunne håndtere den øgede biltrafik på en sikkerhedsmæssig 

forsvarlig måde. Også inde på hospitalets område etableres der bedre forhold for 

cyklisterne for at imødekomme den øgede trafik. 

Vestre Længdevej er i dag en smal vej med to spor og uden cykelstier. Den ekstra 

trafik, der kører ind på Vestre Længdevej fra Tuborgvej, består af ansatte samt 

forsyningskøretøjer mv. Denne trafik kan i nogle perioder bliver så stor, at der kan 

opstå problemer for trafikafviklingen og de lette trafikanters sikkerhed. Særligt i 

krydset ved Tuborgvej, der i dag er vigepligtreguleret, vurderes det at der kan opstå 

problemer. 

En del af formålet med sammenlægningen af de to hospitaler er at effektivisere driften 

og dermed gennemføre flere behandlinger med færre ressourcer. På den baggrund 

antages det, at der samlet set vil være færre ture gennemført af ansatte, men flere 

ture gennemført af gæster, primært ambulante patienter. Vareleverancerne vurderes 

også at falde lidt samlet set. Det må dog antages, at det samlede antal ture fastholdes 

på nogenlunde sammen niveau. 

Når trafik samles på større overordnede veje sker der traditionelt en reduktion i de 

gener i form af støj, luftforurening og uheld, der påføres af det enkelte køretøj. En 

44 / 101

sammenlægning af to hospitaler bør derfor medføre en mindre samlet trafik gene, 

men dette er ikke underbygget i denne forbindelse. Dertil er de to hospitaler placeret i 

for komplekse trafikale sammenhænge. 

7.1.4.1. Effekter af ændrede transportmiddelvalg 

Den øgede trafik indeholder en forudsætning om at trafikanterne træffer de samme 

transportmiddelvalg som i dag, hvilket betyder at andelen af bilister formentligt er 

højere end den i praksis vil være når hospitalet er fuldt udbygget. Grundlaget for 

beregningerne viser at andelen af cyklister samlet set er 20 %, hvilket er lavt i forhold 

til trafikken i København generelt (de fleste medarbejdere har skiftende arbejdstider 

og natarbejde, hvilket kan være en medvirkende forklaring). På Rigshospitalet cykler 

30 % af patienterne, hvilket måske ikke kan opnås på Bispebjerg, men en samlet 

cykelandel for patienter, besøgende og ansatte på 35 % vurderes som realistisk 

gennem mobilitetsfremmende tiltag. Det vil medføre en tilsvarende reduktion i 

biltrafikken på 15 % af den samlede trafik, eller 40 % af den beregnede biltrafik. 

Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital har i regi af det såkaldte Formel Mprojekt 

et fælles samarbejde om, hvordan man kan få ansatte og besøgende til at 

ændre adfærd. 

Effekten af at flytte flere trafikanter fra bil til cykel ændrer ikke på de overordnede 

trafikmængder på de mest belastede veje og ud fra et rent trafikalt synspunkt er 

effekten ikke særligt markant. 

7.1.4.2. Parkering 

Via Trafiks notat ”Trafikal foranalyse” af 3. december 2010 beskriver, at det samlede 

antal parkeringspladser benyttet af hospitalets gæster og personale er ca. 1.100 - 

heraf 729 på hospitalets eget område. Der foregår en del hospitalsrelateret parkering 

på det omkringliggende vejnet, hvor trafikanten ikke har lokalt ærinde, men har ærinde 

på Bispebjerg Hospital. Bispebjerg Hospital har ønsket at gøre op med denne praksis, 

og i overensstemmelse med kommuneplanens bestemmelser, ønsket at løse eget 

parkeringsbehov på egen grund og dermed ikke i den fremtidige situation belaste de 

omkringliggende boligveje. Det er særligt vigtigt i forhold til hospitalets gæster, at 

antallet af parkeringspladser er nogenlunde tilstrækkeligt. I den fremtidige situation er 

der efter en konkret trafikal vurdering anslået et behov for ca. 1.744 pladser på 

hospitalets område. 

Lokalplanen tillader ved en fuld udbygning på hospitalets matrikel maksimalt 1.800 

parkeringspladser, heraf maksimalt 40 % på terræn. Dette svarer til en 

parkeringsnorm på ca. 1 plads per 130 m 2 etageareal. Derudover indeholder 

lokalplanen bestemmelser, der fredeliggør den gamle del af hospitalet samt Østre- og 

Vestre Længdevej for etablering af nye parkeringspladser i større udstrækning. 

45 / 101

På baggrund af et forholdsvist stort antal parkeringspladser vurderes det, at 

parkeringssituationen ikke i sig selv vil give anledning til problemer på eller 

umiddelbart ved hospitalets område. 

7.1.4.3. Gennemkørsel af området 

Det er i dag muligt at køre gennem hospitalets område fra Vestre Længdevej til Bispebjerg 

Bakke eller omvendt, men denne rute er ikke attraktiv som smutvej i 

lokalområdet. I den fremtidige løsning etableres der er signalanlæg hvor Vestre 

Længdevej munder ud i Tuborgvej, ligesom at Vestre Længdevej forlænges til 

Bispebjerg Bakke. Vestre Længdevej bliver dermed en mere fremkommelig og direkte 

forbindelse mellem Tuborgvej og Bispebjerg Bakke, hvilket i teorien vil kunne få flere 

til at benytte den som smutvej. Det vurderes dog, at det fortsat ikke vil være attraktivt 

at benytte Vestre Længdevej for trafikanter, der ikke har ærinde på hospitalet, men i 

forbindelse med trængselsproblemer på Tuborgvej er muligheden til stede. 

Københavns Kommune stiller som krav i lokalplanen, at gennemkørsel fra Tuborgvej 

til Bispebjerg Bakke via Vestre Længdevej skal besværliggøres, hvilket kan løses på 

flere måder, bl.a. ved skiltning eller gennem fysiske foranstaltninger. Hvilken løsning 

der vælges vil afhænge af projektudviklingen af vejene på hospitalet. Den 

overordnede trafikale løsning for hospitalet er, at alle gæster vejvises til Bispebjerg 

Bakke, mens der ikke opsættes vejvisning eller anden skiltning, der vil lokke gæster 

eller andre til at benytte Vestre Længdevej. 

Det er dog nødvendigt at sikre en gennemkørselsmulighed for at undgå problemer i 

forbindelse med ambulancekørsel, varelevering og parkering for både ansatte og 

gæster. Der etableres et stort parkeringshus på hjørnet af Tuborgvej og Vestre 

Længdevej, der primært er for ansatte. Ligeledes påtænkes der etableret et 

parkeringshus midt på hospitalets område, primært for gæster samt et parkeringshus i 

den sydlige ende af Vestre Længdevej, der er fælles for ansatte og gæster. 

Hvis ikke der er trafikal forbindelse mellem disse tre primære parkeringsanlæg 

reduceres fleksibiliteten og dermed udnyttelsen af den samlede parkeringskapacitet. 

Ligeledes vil der ske er mærkbar øget omvejstrafik, når trafikanter skal benytte det 

kommunale vejnet for at køre fra det ene parkeringshus til det andet. 

7.1.4.4. Trafikstøj 

Det nuværende støjbillede i området omkring hospitalet er vist i afsnit 7.1.2, og viser 

at specielt Tuborgvej, men også Tagensvej og S-banen er kilder til støj i området ved 

hospitalet. Støjpåvirkningen af hospitalet er meget begrænset. 

Den ekstra trafik vil forventeligt øge trafikstøjen på Tuborgvej og Tagensvej, men også 

på Bispebjerg Bakke, hvor der sker den største procentuelle stigning. Ændringer i 

trafikstøj beregnes som ti gange logaritmen af forholdet mellem den fremtidige og 

nuværende trafikmængde. Det giver stigninger i støjen som vist i tabel 7.1.8. 

46 / 101

Tabel 7.1.8. Stigninger i trafikstøj efter udbygning af hospitalet 

Tuborgvej Tagensvej 

47 / 101 

Bispebjerg 

Bakke 

Trafik i dag 31.000 18.500 6.000 

Fremtidig trafik 34.100 21.700 9.250 

Tilvækst i støj 0,4 dB 0,7 dB 1,9 dB 

De beregnede ændringer er små og vil ikke medføre mærkbare ændringer af det 

samlede støjbillede omkring Bispebjerg Hospital. Ifølge Vejdirektoratets vurderinger af 

hvordan trafikstøj opleves (Rapport 370 – Støj fra vejtrafik) opleves ændringer på 

under 2 dB ikke. 2 dB er en netop hørbar ændring, som kun vil opfattes ved en direkte 

sammenligning af de to niveauer. 

Den beregnede tilvækst dækker alene den forventede trafiktilvækst for Bispebjerg 

Hospital og tager ikke højde for andre effekter. Det nuværende trafikbillede vil kunne 

ændre sig væsentligt af andre årsager, ligesom det må forventes at støjen fra 

køretøjerne generelt reduceres pga. den teknologiske udvikling i perioden frem til 

hospitalets udbygning er gennemført. 

7.1.4.5. Emissioner 

Den øgede trafik vil medføre en øget luftforurening, men der vurderes ikke at være 

tale om en mærkbar øgning. Det skyldes, at den øgede trafik relateret til hospitalet er 

beskeden i forhold de nuværende trafikmængder i området. Samtidig må det 

forventes, at biltrafikkens emissioner generelt vil falde frem mod 2025 pga. miljøkrav 

og den teknologiske udvikling. Derfor er det sandsynligt, at det samlede 

emissionsniveau vil blive lavere end i dag på trods af den øgede trafikmængde. 


Der er ikke identificeret forhold, der kan medføre kumulative effekter for trafikken på 

og omkring Bispebjerg Hospital i driftsfasen. Vejnettet omkring hospitalet belastes af 

lastbiltrafik fra Metro Cityringen, men dette arbejde er afsluttet inden udvidelsen af 

hospitalet er tilendebragt. 

I forhold til den konkrete udformning af trafikanlæggene er der taget udgangspunkt i 

den nuværende trafiksituation, der i de kommende år vil kunne påvirkes af politiske 

beslutninger og de overordnede planmæssige strategier i Københavns Kommune, 

Region Hovedstaden og statslige instanser. Det er derfor vigtigt, at der gennemføres 

en konkret vurdering af trafikken og den forventede udvikling på det tidspunkt, hvor de 

nye trafikanlæg etableres.

Ifølge Københavns Kommunes støjkortlægning er der en række boliger langs 

Tuborgvej som allerede er stærkt belastet med støj (mere end 68 dB) og en del 

boliger på Tagensvej ligger også over de vejledende grænseværdier for trafikstøj 

(58 dB). I forhold hertil vil enhver stigning i trafikstøjen være en negativ kumulativ 

effekt. 

Udvidelsen af Bispebjerg Hospital hænger sammen med nedlæggelsen af Frederiksberg 

Hospital. Derfor vil der også opleves en reduktion i trafikken på Frederiksberg, 

med de fordele det indebærer. Reduktionen forudsætter dog, at Frederiksberg 

Hospitals bygninger i den fremtidige anvendelse ikke har samme trafikale belastning 

som i dag. Som for Bispebjerg, vil effekterne dog langt hen ad vejen være usynlige på 

de større veje, fx Nordre Fasanvej, mens der på de mindre veje vil opleves en 

mærkbar forbedring af det trafikale miljø. 


Den øgede trafikmængde på og omkring hospitalet vurderes at kunne medføre 

forringelser for trafikafviklingen og trafiksikkerheden på Bispebjerg Bakke og Vestre 

Længdevej og i de tilstødende kryds. Derfor skal der gennemføres en række af 

foranstaltninger til nedbringelse af disse følger. 

Der skal etableres cykelstier i begge sider af Bispebjerg Bakke frem til hovedbygning 

20’s hovedport, så bil- og cykeltrafik ikke længere blandes. Det medfører bedre 

fremkommelighed for biltrafikken og større sikkerhed for cyklisterne. Cykelstierne på 

Bispebjerg Bakke skal være klar til ibrugtagning senest samtidig med at 1. fase af det 

nye somatiske hospital ibrugtages. Bispebjerg Hospital og Københavns Kommune kan 

i fællesskab beslutte at etablere de enkeltrettede cykelstier på Bispebjerg Bakke, eller 

delstrækninger heraf, tidligere. 

Der skal etableres venstresvingsbane fra nord i Tagensvej og højresvingsbane på 

Bispebjerg Bakke i krydset mellem de to veje. Sammen men en omprogrammering af 

signalet, betyder det at trafikafviklingen forbedres for alle trafikanter. 

Vestre Længdevej skal ombygges til at kunne håndtere den øgede trafik ind og ud af 

hospitalet ved Tuborgvej. Ombygningen indeholder flere vognbaner og separate 

cykelstier og vil forbedre biltrafikkens fremkommelighed og cyklisternes sikkerhed. 

Disse to tiltag skal senest være etableret i forbindelse med at udbygningen af 

hospitalet er gennemført, men kan kræves gennemført tidligere, hvis der er behov for 

det, f.eks. hvis det vurderes nødvendigt pga. anlægstrafik. Københavns Kommune vil 

vurdere dette i forbindelse med byggetilladelsen. 

Ud over de rent trafiktekniske ændringer på vejnettet, skal der opsættes vejvisning for 

hospitalets gæster på vejene omkring hospitalet, der gør det lettere for patienter og 

besøgende at finde den rigtige vej til hovedindgangen. Dermed smidiggøres 

trafikafviklingen yderligere. 

48 / 101

Vejbelægningen på Bispebjerg Bakke vil blive udskiftet til støjreducerende asfalt, når 

den som led i den almindelige vedligeholdelse skal skiftes. 


Københavns Kommune vil i forbindelse med anlægsarbejdet følge udviklingen i 

trafikkens omfang samt trafiksikkerheden på udvalgte lokaliteter, så der kan sættes 

ind med afværgeforanstaltninger i rette tid. 

7.1.5 Mangler/usikkerhed 

De beskrevne trafikale konsekvenser er vurderet eller beregnet på baggrund af et 

usikkert grundlag, idet Bispebjerg Hospital endnu ikke har fuldstændigt overblik over 

byggeprocessen for de planlagte om- og nybygninger. 

Ingen af de nye bygninger er tegnet endnu, hvorfor det på nuværende tidspunkt er 

vanskeligt at anslå, hvordan de skal bygges. Derfor er det heller ikke muligt at give 

detaljerede vurderinger af den opstillede tidsplan og dermed trafikken i forbindelse 

med anlægsarbejderne. Antallet af daglige lastbilture relateret til byggerierne vil 

sandsynligvis derfor fordele sig anderledes end anslået, ligesom det samlede antal 

også kan afvige fra det viste antal, men det vurderes at trafikken vil være i den 

beskrevne størrelsesorden. Bispebjerg Hospital bør så snart det er muligt, søge at 

kvalificere vurderingerne for anlægsfasen. 

For driftsfasen er beregningerne også behæftet med nogen usikkerhed, da de 

nuværende trafikmængder ikke er veldokumenterede. Ligeledes er trafikanternes 

rutevalg og adfærd ikke beskrevet detaljeret. Den fremtidige trafik vurderes dog at 

være belyst tilstrækkeligt til at vurdere eventuelle trafikale gener forbundet med 

hospitalets udvidelse. Beregninger er, for at tage højde for usikkerheden, baseret på 

trafiktal der er tillagt en usikkerhedsfaktor på 5 %. Dette vurderes at være tilstrækkeligt 

til at omfatte en worst case-situation. 

7.1.6 Københavns Kommunes vurdering 

Københavns Kommune har krævet etablering af en række foranstaltninger, der skal 

sikre, at trafikken i anlægsperioden ikke vil give anledning til væsentlige 

miljøpåvirkninger. Med etablering af disse vurderes den øgede trafik og parkering i 

forbindelse med anlægsaktiviteterne ikke at blive en væsentlig gene for de 

omkringboende. 

Den øgede trafikmængde på og omkring hospitalet vurderes efter udbygningen at 

kunne medføre forringelser for trafikafviklingen og trafiksikkerheden på Bispebjerg 

Bakke, Vestre Længdevej og i de tilstødende kryds. Effekterne vil være varige, og 

derfor er det vigtigt at sikre, at de forebygges. Københavns Kommune har derfor 

krævet gennemførelse af en række justeringer på det omkringliggende vejnet. Med 

49 / 101

gennemførelse af disse tiltag vurderes den øgede trafik at kunne afvikles uden 

væsentlige problemer og uden at trafiksikkerheden forringes. Den parkeringsdækning, 

som er planlagt i forbindelse med udbygningen, vurderes at reducere generne af 

parkering i nærområdet til hospitalet. 

En - omend begrænset - stigning i støjniveauet er en udvikling i den forkerte retning 

i.f.t. Københavns Kommunes ønske om at nedbringe støjgener fra trafikken. Samtidig 

kan det ikke undgås, at der i byområdet ind i mellem kommer mere trafik på bestemte 

veje. Stigningerne på vejnettet omkring det nye hospital vurderes at ligge indenfor et 

niveau, hvor de ikke er hørbare. På den baggrund vurderes stigningerne i støjniveauet 

på de omkringliggende veje at være acceptable. 

7.2. Støj og vibrationer 


Der vil på forskellige måder ske påvirkning med støj og vibrationer gennem 

anlægsfasen og driftsfasen. Trafikrelateret støj er behandlet i det foregående afsnit. 

Påvirkningerne retter sig mod dele af hospitalet, som er i funktion, og mod boliger i 

naboområderne. Potentielt er der således en del mennesker, der i perioder eller 

permanent vil blive udsat for støj fra projektet: Patienter, ansatte, brugere og andre 

besøgende af hospitalsområdet samt beboere i det omkringliggende nabolag. 

Lovgivningen sætter en række grænser for påvirkninger med støj eller vibrationer fra 

nyt byggeri. Disse krav afhænger af hvilken type støj eller vibration, der er tale om. 

Der tages i beskrivelsen af støjforholdene udgangspunkt i projektbeskrivelsen og de 

forventede entreprenør- og transportopgaver. Støjforholdene er vurderet ud fra 

standarder og sammenlignelige konstruktionsprocesser. For støjudbredelse fra 

anlægsarbejder er der i støjvurderingen gjort en række antagelser om, at støjen 

udbreder sig fra de mest udsatte positioner på byggefelterne. 

For vibrationer er forholdene vurderet ud fra normtal og lovgivningens vejledende 

retningslinjer og grænseværdier. 


Her er tale om støj fra bygningsmassen, primært støj fra ventilationsanlæg, 

vandanlæg, pumper, vaskeri og værksteder. Der er ikke foretaget nogen egentlig 

kortlægning, men det antages, at støjforholdene generelt er indenfor det acceptable. 


Støj og vibrationer vil erfaringsmæssigt ikke kunne undgås i forbindelse med de 

omfattende byggearbejder, der skal udføres etapevist over en periode på ca. 10 år. I 

perioder vil der være særlig kraftig støj f. eks. fra nedramning af pæle til fundering af 

bygninger eller nedramning af spuns. Desuden vil entreprenørmaskiner og lastbiler 

50 / 101

skabe støj i området. Endvidere vil mertrafik af tunge køretøjer til og fra 

byggepladserne skabe ekstra tøj langs vejnettet. 

Det er forudsat, at alle støjende aktiviteter alene udføres i dagtimerne, hvor den 

vejledende grænse er 70 dB. Over fladt terræn uden særlige støjbarrierer eller andre 

særlige akustiske forhold vil støjintensiteten aftage med afstanden fra støjkilden. Hvis 

der tages udgangspunkt i nedramning af spuns og samtidig drift af 

entreprenørmaskiner på et byggefelt, vil støjniveauet erfaringsmæssigt være nået ned 

på 70 dB i en afstand af 150 m over fladt terræn uden bygninger eller støjdæmpende 

strukturer. Med andre ord vil støjbelastningen i dette tilfælde være over den 

vejledende grænseværdi indenfor en cirkel med radius 150 m fra støjkilden. For 

omkringliggende naboarealer gælder, at boligerne generelt vil ligge udenfor 70 dBgrænserne. 

I det ovennævnte eksempel er der udgangspunkt i den mest støjbelastende aktivitet, 

og i en støjudsendelse svarende til den mest støjende periode. Der er desuden 

regnet med fladt terræn uden støjdæmpning. Dette svarer til forholdende i de mest 

problematiske situationer, og disse vil være midlertidige. En del af problemerne vil 

kunne løses gennem tekniske foranstaltninger til støjdæmpning, planlægning af 

arbejdsperioder, evt. planlægning af hospitalsdriften i forhold til byggeaktiviteterne, 

m.v., se nedenfor under afværgeforanstaltninger. 

Vibrationer fra anlægsaktiviteter 

De mest vibrationsgivende anlægsaktiviteter er nedramning af spuns og pæle. Der er 

boliger tæt ved byggepladserne og naboerne her kan blive udsat for gener fra 

vibrationer i.f.m. byggeaktiviteterne. På hospitalet er de nærmeste vibrationsfølsomme 

dele den eksisterende bygning 7, der vil fortsætte sine funktioner, medens der opføres 

nye bygninger i etape 2. Andre bygninger på hospitalet er ca. 100 m eller mere fra 

anlægsaktiviteterne. I denne afstand forekommer der erfaringsmæssigt ikke 

overskridelser af de vejledende grænser. 


Byggepladsen i forbindelse med Bispebjergprojektet skal opfylde Københavns 

Kommunes krav til støj, luftemission, vandafledning, jordhåndtering og oplag af 

kemikalier og affald. Der vil blive ført løbende tilsyn med forholdene. Konstateres der 

uacceptable forhold, vil der blive meddelt påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 42 til 

bygherre og entreprenør. For så vidt angår støjgrænser, vil kravene som 

udgangspunkt svare til de grænser, der fremgår af kommunens forskrift (Bygge- og 

anlægsforskrift i København, oktober 2012). 

Københavns Kommune kan stille krav om anvendelse af maskiner, som giver færrest 

mulige vibrationsgener og kan forlange dokumentation herfor. 

51 / 101

Anlægsaktiviteterne skal anmeldes 14 dage inden de går i gang efter bekendtgørelse 

om miljøregulering af visse aktiviteter (nr. 639 af 13.6.12). Herefter vil Københavns 

Center for Miljø vurdere, om der kan blive behov for en særlig regulering (påbud), hvis 

der vil forekomme aktiviteter, som er særligt støjende (udover kommunens almindelige 

retningslinier). 

Byggeledelsen vil sørge for at etapeopdelingen og byggeplaner optimeres mhp. at 

undgå/mindske belastninger af hospital, naboinstitutioner og beboere i 

naboområderne. Byggeledelsen vil i samarbejde med det fungerende hospital og 

myndighederne vurdere overholdelse af støjgrænser for entreprenørarbejder og 

løbende vurdere entreprenørenes støjberegninger og støjmålinger. Ved overskridelser 

vil der blive stillet krav om yderligere afværgeforanstaltninger. Den løbende 

planlægning og overvågning vil særligt omfatte støjpåvirkninger for såvel eksisterende 

bygninger som kommende byggerier, der er taget i brug. 

Under spuns- eller pæleramning kan følgende foranstaltninger være nødvendige og 

tilstrækkelige til at sikre at de vejledende støjgrænser kan overholdes: 

• Vibreret spuns i stedet for rammet spuns 

• Lokale inddækninger af rammehoved 

• Lokale afskærmninger 

Ved forventning om støj for særligt støjende arbejdsprocesser skal der foretages en 

forudgående orientering af de naboer, som kan blive berørt. 

Der vil i planlægningen for byggeriet så detaljeret som muligt blive taget hensyn til 

hospitalets funktioner for at minimere påvirkninger af funktioner, der er særligt 

følsomme overfor støjpåvirkninger i både den somatiske og psykiatriske del af 

hospitalet. 

Københavns Kommune finder ikke grundlag for at kræve yderligere 

afværgeforanstaltninger. 

7.2.3.2. Overvågning i anlægsfasen 

Københavns Kommune fører løbende tilsyn med forholdene. 


Internt i det kommende hospitalskompleks vil der efter udbygningen som nu være 

støjbidrag fra køle- og ventilationsanlæg, andre tekniske anlæg, vaskeri og 

værksteder, samt fra kørsel på området, m.v. Disse støjkilder vil dog erfaringsmæssigt 

uden problemer kunne projekteres og administreres, sådan at de vejledende 

støjgrænser overholdes. Særligt kan kørsel internt i området tilrettelægges, så der 

ikke vil forekomme støj over de vejledende grænser. Der vil desuden være et 

støjbidrag langs vejnettet fra den øgede kørsel til og fra det kommende 

hospitalskompleks. 

52 / 101

Støj fra hospitalsdrift, m.v. 

En række driftsfunktioner og anlæg, udsender nogen støj, om end ikke på samme 

niveau eller indvirkning som støj fra anlægsaktiviteter eller trafikken. Det omfatter 

f.eks. støj fra ventilation, vaskeri, værksteder, nødstrømsanlæg, intern oppumpning af 

vand, støj fra vandledninger, m.v. 

Samtalestøj har i undersøgelser fra arbejdstilsynet vist sig at være en meget 

væsentlig kilde til gener på hospitaler, men er også en kilde, hvor det er muligt at 

reducere påvirkninger ved hensigtsmæssig indretning af hospitalet og arbejdsgange 

(http://www.ugebreveta4.dk/2013/201312). 

Disse støjforhold er generelt reguleret gennem miljøbeskyttelsesloven og de af 

Miljøstyrelsen fastsatte grænser for støj på arbejdspladser. I det eksisterende hospital 

er der taget hensyn til støj i placeringen af værksteder og vaskeri, der ligger i nogen 

afstand fra hospitalsafdelinger og der er foretaget støjdæmpninger til imødekommelse 

af forskrifterne. I det fremtidige hospital vil projektering og administration sikre samme 

standard og forbedringer på en række områder. 


Der forventes ikke med den nuværende viden og planlægning at være særlige forhold, 

der kræver specielle afværgeforanstaltninger. 

Københavns Kommune finder ikke grundlag for at kræve særlige 



I driften af hospitalskomplekset vil der løbende foretages overvågning, målinger og 

støjdæmpning til opfyldelse af lovgivningen og grænseværdierne. For den interne 

trafik/infrastruktur vil der løbende vurderes for støjdæmpende belægninger og andre 

støjdæmpende foranstaltninger. 

Der vil ikke være behov for særlig overvågning i driftsfasen. 

7.2.5 Mangler/usikkerhed 

Støj fra et anlægsarbejde er sammensat af mange bidrag og vil ofte være forskellig fra 

dag til dag. Da tidspunkterne for de præcise anlægsaktiviteter ikke er kendt på 

nuværende tidspunkt, er støjen vurderet ud fra standarder og sammenlignelige 

projekter. Dette vurderes at være et tilstrækkeligt grundlag, da det er almindelig 

kendte byggeaktiviteter, der vil forekomme. I redegørelsen er der taget udgangspunkt i 

en worst-case-situation, og der er angivet metoder til nedbringelse af støjen. 


Det vurderes, at hovedparten af aktiviteterne i forbindelse med anlægsaktiviteterne 

kan overholde kommunens grænseværdier. Orientering af naboerne, hvis kommunen i 

53 / 101

enkeltstående tilfælde tillader støj herudover, er erfaringsmæssigt en god 

afværgeforanstaltning. Støjen fra anlægsarbejderne vurderes ikke at udgøre en 

uacceptabel påvirkning i.f.t. omgivelserne. 

7.3. Luft og klima 


I vurderingen lægges den teknologi som anvendes i dag til grund. Ud fra betragtninger 

over forskellige teknologiske forbedringer af bygningsmasse og den danske vognpark 

vil der kunne påregnes en reduktion af den forventelige udledning af luftforurening, 

inklusive klimagasser. 

De udledningsgasser, der i almindelighed vurderes ved bedømmelse af lokal 

luftkvalitet er: kvælstofoxider (NOx), og udledte partikler (partikulær emission), som der 

er størst problemer med i byområderne, og derudover svovldioxid (SO2 ) og kulbrinter 

(HC, VOC). Kuldioxid (CO2) indgår i vurderingen af påvirkningen af det globale klima. 

I vurderingen af hospitalernes nuværende og fremtidige emissioner indgår udledning 

fra energi- og varmeforbrug og specialfunktioner på hospitalet som laboratorier, 

værksteder og vaskeri. 


Drift af hospitalets bidrager til udledning af kuldioxid og andre emissioner fra 

kraftværkerne. Generelt vurderes der ikke at være udledning fra hospitalet, som 

påvirker luftkvaliteten væsentligt lokalt. Lokal påvirkning af luftkvaliteten vurderes 

primært at stamme fra nødpumper til sikring af tørre forhold i kældergangene og et 

nødstrømsanlæg med dieselmotorer til sikring af strømforsyning, hvis den almindelige 

forsyning bryder ned. Nødstrømsanlægget testet regelmæssigt og mindst 2 gange om 

året. 


Der foreligger ikke præcise oplysninger om anlægsaktiviteterne i.f.m. projektet. 

Vurderingen er derfor baseret på overslagsberegninger fra projekter af tilsvarende 

omfang samt skøn over emissionernes størrelse og hvor de væsentlige bidrag kan 

findes. Da spredningsforholdene i området er gode, og det vurderes at de gældende 

grænseværdier for luftkvalitet ikke er overskredet eller tæt på at blive overskredet, har 

der ikke været behov for at foretage spredningsberegninger af luftforureningen fra 

anlægsaktiviteterne. 

Ud fra et skøn over emissionerne vurderes anlægsaktiviteterne ikke at give anledning 

til en væsentlig og dermed generende merkoncentration af NOx eller partikler i de 

omkringliggende hospitalsog boligområder, både på grund af distancen hertil og på 

grund af de gode spredningsforhold. 

Den diffuse støvbelastning fra anlægsarbejdet kan udgøre en potentiel gene for 

omgivelserne. Støvbelastningen kan dog reduceres væsentligt ved hjælp af 

54 / 101

afværgeforanstaltninger, og vil derved ikke påvirke omgivelserne væsentlig. I henhold 

til Københavns Kommunes regulativer er det påbudt at anvende arbejdsmetoder og 

afværgeforanstaltninger, så at støv reduceres mest muligt. 

Det nævnte nødstrømsanlæg vil i løbet af anlægsfasen blive erstattet af et nyt mere 

tidssvarende anlæg i det nordvestlige hjørne af hospitalsområdet ved 

logistikbygningen. Da anlægget meget sjældent er i drift vil det ikke medføre 

væsentlige gener i.f.t. omgivelserne. 

Aktiviteterne i anlægsfasen vil medføre en udledning af CO2, som kan påvirke det 

globale klima. Størrelsesordenen er ikke beregnet, men vil være på linje med andre 

anlægsarbejder i byen. 


Der forventes ikke en væsentlig kumulativ lokal effekt i.f.t de eksisterede niveauer, idet 

projektet ikke i sig selv vil give anledning til en væsentlig luftforurening og idet der ikke 

i øvrigt er udsigt væsentligt forøget luftforurening i området. Udledningen af CO2 vil 

være minimal set i forhold til den øvrige menneskeskabte udledning. 



Kommunes krav til luftemission. Der vil blive ført løbende tilsyn med forholdene. 

Konstateres der uacceptable forhold, vil der blive meddelt påbud efter 

miljøbeskyttelseslovens § 42 til bygherre og entreprenør. 

Der foreligger en bred vifte af muligheder for at reducere emissioner i anlægsfasen, 

herunder større brug af eldrevet udstyr på byggepladsen, skærpede emissionskrav til 

dieseldrevet entreprenørmateriel, krav til anvendelse af partikelfiltre, 

tomgangsbestemmelser, etc. Københavns Kommune anbefaler, at disse 

foranstaltninger skrives ind i udbudsmaterialet. 

For at nedbringe diffuse støvbelastninger kan der gennemføres krav om 

sprinklersystemer for at nedbringe de vindbårne støvgener, overdækning af laster af 

støvende transporter til og fra byggepladsen med jord, sand og løse materialer, hurtig 

etablering af fast belægning på alle transportveje på byggeområdet, etc. 

For at begrænse emissioner fra materialefremstilling kan der gøres brug af miljørigtige 

materialer fastlagt under projekteringen. 




Københavns Kommune fører løbende tilsyn med forholdene på byggepladsen. 

55 / 101


Udbygningen af hospitalet vil som udgangspunkt ikke medføre en forøget belastning 

medudledningsgasser i.f.t. situationen i dag med drift af to gamle hospitaler. Derimod 

vil en forbedret energieffektivitet i de nye bygninger bevirke en nedgang i udledningen 

pr. etagemeter. Virkningerne vil være regionale/globale, men ikke lokale. 

På langt sigt vil der reelt ske en reduktion i forhold til udledningen i dag på grund af 

den teknologiske udvikling. Der planlægges en større bygningsmasse end i dag, 

hvilket i sig selv vil give et større energiforbrug. Til gengæld vil en række andre 

faktorer reducere energiforbrug og udledning af forbrændingsgasser, f. eks. ny og 

bedre isolering, bedre varmeindtag i de nye bygninger, nye teknikker for forbrænding, 

bedre rensning af udledningsgasser, fjernvarme eller alternativ energiproduktion lokalt 

eller via fjernvarmeandele. 

Forsyningen til de nye lavenergiområder kan være en kombination af central 

fjernvarmeforsyning og lokale anlæg til vedvarende energi. Som det fremgår af 

lokalplanen, skal nybyggerierne opføres i overensstemmelse med kravene til laveste 

energiklasse, jf. gældende bygningsreglementet. 

Ifølge bekendtgørelsen om tilslutningen m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg kan 

Københavns Energi på anmodning eller kan på eget initiativ udarbejde forslag om 

tilslutning til den kollektive varmeforsyning, idet fjernvarmen er et bæredygtigt element 

i bystrukturen. Dette vil dels formindske den generelle udledning da fjernvarme er 

mere energieffektivt, dels vil udledningen fjernes fra lokalområdet. 


Selv om der ikke er gennemført egentlige beregninger for potentialet for begrænsning 

af udledninger som følge af hospitalsdriften er det givet, at den samlede udledning fra 

det planlagte nye Bispebjerg vil blive mindre end fra Bispebjerg og Frederiksberg i 

dag. Nedlæggelsen af Frederiksberg Hospital medfører på kort sigt overordnet en 

positiv kumulativ effekt, men dette er kun indtil bygningerne tages i anvendelse til et 

andet formål. 


Afværgeforanstaltninger vil være generelle tiltag til reduktion af emissioner som 

energioptimeret nybyggeri og bedst anvendelige teknologi (BAT) ved maskiner, 

laboratorier og vaskeriet. 



56 / 101


Der vil ske overvågning og indrapportering af forbrug til Region Hovedstaden gennem 

udarbejdelse af såkaldte grønne regnskaber. 

7.3.5 Københavns Kommunens vurdering 

Aktiviteterne i anlægsperioden vurderes ikke at udgøre en væsentlig virkning på 

miljøet lokalt, da spredningsforholdende i området er gode. Ved gennemførelse af de 

nævnte foranstaltninger vil emissioner fra entreprenørmaskinerne kunne reduceres, 

hvilket vil være positivt. Mht. til driftsfasen vil det være mere energieffekt at drive det 

nye hospital frem for to gamle hospitaler. Dette vil have en - omend begrænset - 

positiv effekt i.f.t. klimaet. 

7.4. Anvendelse af ressourcer 


Ressourceforbruget i.f.m. hospitalsdriften, når hele projektet er i drift, sammenlignes 

med situationen i dag. Desuden vurderes det ressourceforbrug, som vil være 

nødvendigt i byggefasen, dels ekstra forbrug til hospitalsdriften og dels 

ressourceforbrug til anlæg og byggeri gennem anlægsfasen. 

De råstoffer, der vil blive anvendt i anlægsfasen, forventes i al væsentlighed at være 

almindeligt tilgængelige råstoffer, som jord, beton, grus, ler/mursten, træ, stål, m.v. 

Anvendelse af sjældne materialer finder ikke sted i et usædvanligt omfang for et 

byggeri af denne størrelse. Eksempelvis beklædes bygningerne ikke med kobber osv. 

For driftsfasen sammenlignes det forventede fremtidige forbrug med forbrug i den 

nuværende situation, hvor driften sker på de to eksisterende hospitaler. På den måde 

indgår ophør af funktioner på de nuværende hospitaler i vurderingen. Det lægges til 

grund, at nybyggeri i projektet skal opfylde laveste energiklasse bl.a. gennem 

energieffektive løsninger, brug af dagslys, passiv varme, effektiv varmeudnyttelse, 

solceller, fleksibel indretning af bygninger m.v. 


Vand 

Bispebjerg Hospitals forbrug af vand er i dag dels baseret på ekstern forsyning, dels 

fra en boring på hospitalets areal, hvorfra der i nødsituationer kan oppumpes 

grundvand til forsyning af hospitalet. Forbruget af Bispebjerg og Frederiksberg 

hospitaler er vist i Tabel 7.4.1. 

57 / 101

Tabel 7.4.1. Forbrug af brugsvand. Bispebjerg og Frederiksberg hospitaler 1 . 

År Ekstern 

forsyning 

m 3 /år 

Intern 

forsyning 

m 3 /år 

58 / 101 

Bispebjerg 

i alt 

m 3 /år 

Frederiksberg i 

alt 

m 3 /år 

2005 90.611 Ca. 50.000 140.000 - - 

2006 96.909 Ca. 50.000 145.000 - - 

2007 87.125 Ca. 50.000 140.000 - - 

2008 85.054 Ca. 50.000 135.000 - - 

2009 85.865 Ca. 50.000 135.000 81.724 216.724 

2010 96.729 46.000 142.000 79.676 221.676 

2011 123.490 51.100 174.000 66.488 240.488 

2012 98.000 Ca. 50.000 150.000 54.920 204.920 

Gennemsnit 

2009-2012 

B+F, 

I alt 

m 3 /år 

150.250 70.702 220.952 

Nødanlægget med egen grundvandsboring på Bispebjerg Hospital testes seks gange 

om året for at sikre, at anlægget kan forsyne hele hospitalet med vand i en 

nødsituation. Vandet opfylder drikkevandskrav, men anvendes i dag udelukkende i 

vaskeriet. De målinger af vandets indhold af forskellige stoffer, der ligger til grund for 

vurderingen som drikkevand, har været relativt uændrede gennem de seneste 15 år. 2 

Varme 

Varmeforbrug, inkl. forskellige nøgletal er vist i nedenstående tabel. 

1 Tal indberettet til Region Hovedstaden, Koncernøkonomi foråret 2012, eller 

modtaget fra driftsafdelingerne på BBH og FRH. 

2 Fra interview med driftsafdelingen

Tabel 7.4.2 Varmeforbrug. Bispebjerg (BB) og Frederiksberg (FB) hospitaler. 

År Opvarmet 


areal,m 2 

Rumopvarmning 

1000 kWh/år 

59 / 101 

Nøgletal 

kWh/år/m 2 

2005 162.000 33.287 205 218 

2006 162.000 31.208 193 211 

2007 162.000 32.616 201 231 

2008 162.000 30.242 187 212 

2009 162.935 33.659 207 219 

2010 162.935 36.300 223 206 

2011 162.935 28.748 176 193 

Gennemsnit, 2009- 

11 

Frederiksberg Hospital 

162.935 

2009 15.736 

2010 16.946 

2011 13.970 

2012 13.931 

Gennemsnit, 2009- 

12 

Frederiksberg og Bispebjerg Hospitaler 

Gennemsnit 2009- 

2012 

32.902 202 206 

15.146 

48.048 

Graddage- 

korrigeret 

kWh/år/m 2 

Som det fremgår, er det eksisterende forbrug af varme i størrelsesordenen 33.000 + 

15.000 = 48.000 x 1000 kWh/år. Når der korrigeres for graddage er forbruget over 

årene relativt stabilt med en svagt faldende tendens i de allerseneste år. 

El 

Elforbrug, inkl. forskellige nøgletal er vist i nedenstående figur 7.4.3.

Tabel 7.4.3 .Forbrug af elektricitet. Bispebjerg og Frederiksberg hospitaler. 

Bispebjerg 

2005 162.000 12.752.000 79 

2006 162.000 12.849.000 79 

2007 162.000 13.242.000 82 

2008 162.000 13.308.000 82 

2009 162.935 13.576.574 83 

2010 162.935 13.793.390 85 

2011 162.935 12.969.757 80 

Gennemsnit, 2009-11 

Frederiksberg Hospital 

162.935 13.446.574 

2009 7.339.000 

2010 7.097.000 

2011 7.245.000 

2012 6.622.000 

Gennemsnit 2009-2012 7.076.000 

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital 

Gennemsnit 2009-2012 20.045.757 

Over det seneste årti er tendensen et nogenlunde stabilt elforbrug. Dette er resultatet 

af, at der på den ene side til stadighed gennemføres energibesparende tiltag 

(elsparepærer, slukning af unødigt lys, m.m.), mens der på den anden side tages nyt 

teknisk apparatur i anvendelse. For eksempel er der på Bispebjerg gennem de 

seneste år anskaffet et antal scannere, der er ret energikrævende. 


7.4.3.1. Vand, varme, el 

Det samlede forbrug til hospitalsdrift i anlægsfasen vil formentlig ikke adskille sig 

væsentligt fra det forbrug, der ses i de senere år. Forbruget til hospitalsdrift vil 

gradvist ophøre på de sektioner af de to hospitaler, der overflyttes. Forbruget på de 

nye afdelinger forventes at være lavere pr. kvadratmeter end i dag, og det samlede 

antal kvadratmetre vil blive mindre, hvilket alt sammen vil bidrage til et formindsket 

samlet forbrug. Omvendt vil der i forskellige overgangsperioder ske forbrug både i de 

forladte og de tilflyttede bygningsarealer, hvilket vil virke i modsat retning, selv om 

sådant ”dobbeltforbrug” søges undgået og begrænset gennem planlægningen 

60 / 101 

83

Samlet kan der for det totale forbrug (fungerende gamle og nye hospitalsafsnit) evt. 

ventes en beskeden stigning i starten (”dobbeltforbrug”), men det vil klinge af og det 

samlede forbrug vil formindskes, efterhånden som de reducerede totale antal 

kvadratmeter og et reduceret gennemsnitsforbrug pr. kvadratmeter slår igennem. Det 

forventes ikke, at der på noget tidspunkt vil blive forsyningsvanskeligheder eller 

særlige miljøvirkninger i forhold til i dag. Der er tale om almindelige bygge- og 

anlægsarbejder, som erfaringsmæssigt ikke vil fordre forbrug af vand, varme eller 

elektricitet i et omfang, der kan blive forsyningsmæssigt eller miljømæssigt 

problematisk. 

7.4.3.2. Råstoffer til anlæg og byggeri 

Der foreligger ikke opgørelser over det forventede forbrug af forskellige råstoffer, men 

en illustration af størrelsesordener for disse er opgjort og vist i tabel 7.4.4. Der er 

taget udgangspunkt i det forventede råstofforbrug til den planlagte udvidelse af Herlev 

Hospital, efterfulgt af helt enkle beregninger, hvor Bispebjergprojektets nybyggeri 

påregnes at anvende samme mængde råstoffer pr. etagekvadratmeter, mens 

ombygning påregnes at anvende ca. 30 % pr. etagekvadratmeter. 

Tabel 7.4.4. Anslået størrelsesorden for forbrug af råstoffer til anlæg og byggeri i Bispebjergprojektet 

med udgangspunkt i udbygningen af Herlev Hospital. 

Parameter Herlev Ny Bispebjerg 

Beton t. 50.000 113.000 

Betonelementer stk. 75.000 170.000 

Grus m 3 10.000 22.700 

Glas m 2 20.000 45.400 

Beton består af cement, vand, sten og sand, der ikke er knappe ressourcer. Heraf kan 

en del erstattes af nedknust beton. Stål er et metal hvis fremstilling er 

miljøbelastende, men en del kompenseres af genbrug fra nedrivninger. 

En del af forbruget på Bispebjerg må antages at kompenseres ved genbrug af de 

materialer (på stedet eller i andre sammenhænge) fra nedrivninger af eksisterende 

anlæg og bygninger. Ud fra denne betragtning vil de faktiske tal for 

ressourcebelastningen kunne anses for mindre. 

Som det ses i tabellen er det samlede byggeri for Bispebjergprojektet (nybygning plus 

ombygning) er ca. 271.000 etagemeter. Det er i sig selv et stort byggeri, men det er 

også fordelt over ca. 11 år, dvs. i gennemsnit bliver der bygget op til 25.000 (eller 

0,025) mill. etagemeter pr år. Det årlige byggeri i Danmark har i 2000-årene ligget i 

størrelsesordenen 10 mill. m 2 pr. år, dvs. at Bispebjergprojektet udgør i 

størrelsesordenen 0,25 % heraf. Til yderligere sammenligning ventes det samlede 

61 / 101

årlige byggeri i Ørestaden at udgøre 3,1 mio. etagemeter over 20 år, eller ca. 0,15 

mio. etagemeter pr. år som gennemsnit. 

Bispebjergprojektet vil derfor udgøre en uvæsentlig del af det samlede årlige byggeri i 

Danmark. Det vil dog være signifikant i det storkøbenhavnske område, men væsentlig 

mindre end de gennemsnitlige byggeaktiviteter i Ørestaden. 


Der ventes fra hospitalets side anlagt en ressourceøkonomisk tilgang i den 

overordnede planlægning, detailprojektering, konstruktion m.v. Det indebærer bl.a.: 

• Moderne, energirigtige design og konstruktionsmetoder for ombygninger og 

nybyggeri – herunder at alt nybyggeri er i laveste energiklasse. 

• Sortering opbevaring og bortskaffelse af affald med henblik på genbrug af 

nedrivningsmaterialer, enten i Bispebjergprojektet eller i andre projekter. 

• Planlægning til undgåelse / begrænsning af dobbelt ressourceforbrug ved 

samtidig driftsaktiviteter af eksisterende og kommende hospitalsafsnit og 

servicefunktioner. 




Der vil fra hospitalets side ske løbende overvågning af forbruget af vand, varme og 

elektricitet i bygningsmassen. Tallene indberettes via grønne regnskaber til Region 

Hovedstaden. 


Der findes ikke på nuværende tidspunkt specifikke beregninger af det forventede 

ressourceforbrug for Bispebjergprojektet i drift, men størrelsesordenerne kan skønnes 

ud fra antallet af etagemeter og normtal. Dette er gjort for vand, varme og elektricitet i 

tabellen nedenfor. 

Tabel 7.4.5. Størrelsesordener for nuværende forbrug og skønnet forbrug af vand, varme og elektricitet. 

Enhed Bispebjerg Fr.berg Nuværende 

forbrug 

62 / 101 

Skøn, ny 

Bispebjerg 

Vandforbrug m 3 /år 150.000 70.000 220.000 200.000 

Varmeforbrug MWh/år 33.000 15.000 48.000 40.000 

Elforbrug MWh/år 13.000 7.000 20.000 19.000 

Der vil kunne påregnes generelle forbedringer i forvaltningen af vand, varme og el i de 

fremtidige bygninger, især i den nye bygningsmasse, men også i noget mindre grad i 

ombygningerne og i beskedent omfang i den bygningsmasse, der videreføres uden 

særlig ombygning. Endelig vil antallet af sengeliggende patienter mindskes ved at

ambulante behandlinger gradvist tegner sig for en større andel af ydelserne. Andre 

forhold vil virke i retning af øgede forbrug, f. eks. vil der indføres en del nye tekniske 

installationer, som er energikrævende. På denne måde er forbruget af vand, varme og 

elektricitet for det nye hospital skønnet til at blive mindre end forbrugstallene i den 

nuværende struktur med to hospitaler. Forbruget pr. patient eller pr. kvadratmeter 

etageareal vil samlet set reduceres. 


Samlet set vil der ved fusionering af de to hospitaler ske en formindskelse af forbruget 

af vand, varme og el i forhold til den nuværende situation med drift af to hospitaler. 


Som beskrevet vil der i den fremtidige driftsfase løbende ved nybyggeri og 

ombygninger ske etablering med laveste energiklasse, og miljøfremmende teknologi 

vil løbende blive anvendt. 




Der vil fra hospitalets side ske løbende overvågning af forbruget af vand, varme og 

elektricitet i bygningsmassen. Tallene indberettes via grønne regnskaber til Region 

Hovedstaden. 


Kun almindeligt tilgængelige materialer indgår i byggeriet og derfor vurderes 

anvendelsen af ressourcer i anlægsfasen ikke at udgøre en væsentlig miljøpåvirkning. 

I driftsfasen vil forbruget af vand, varme og el være mindre end ved drift af de to 

gamle hospitaler, hvilket er positivt. 

7.5. Affald, herunder jordaffald og spildevand 


Dette kapitel behandler miljøaspekter ift. affald og spildevand, herunder jordaffald fra 

byggefasen og spildevand fra hospitalsdriften. Oplysningerne stammer fra 

hospitalernes grønne regnskaber samt hospitalernes driftsenheder og er tal, der er 

indberettet til Region Hovedstaden. 

I vurderingen lægges det til grund, at affald og spildevand, herunder klinisk risikoaffald 

og andet farligt affald håndteres i overensstemmelse med Miljøbeskyttelsesloven, den 

gældende affaldsbekendtgørelse, affaldsregulativ for Københavns Kommune og andre 

love og retningslinjer fra myndighederne. Det gælder både i den nuværende situation 

og i fremtiden. 

63 / 101


Spildevand 

Spildevand består i dag af to hovedfraktioner: Kloakvand fra hospitalernes forskellige 

afdelinger samt afledt overfladevand fra tage og befæstede arealer. Der foretages i 

dag ikke separering af de to fraktioner. Den samlede mængder spildevand bliver i dag 

ikke opgjort på hospitalerne. Mængden kan dog skønnes som det samlede 

vandforbrug plus den mængde regnvand der fra tage og befæstede arealer ledes til 

det fælles spildevandssystemet. 

For Bispebjerg Hospital er det samlede vandforbrug ca. 150.000 m 3 . Tage og 

befæstede arealer skønnes til ca. 100.000 m 2 3 , og den årlige nedbør er ca. 700 mm. 

Den samlede mængde spildevand kan derved skønnes til 150.000 m 3 + 70.000 m 3 = 

ca. 220.000 m 3 . 

Bispebjerg Hospital har i dag en spildevandstilladelse fra marts 2004, der gælder for 

centralvaskeriet, men ingen spildevandstilladelse for hospitalets øvrige spildevand. I 

en handlingsplan fra maj 2009 har Miljøstyrelsen stillet krav til rensning af 

hospitalernes spildevand. Rensningen skal efterleve Miljøbeskyttelseslovens 

bestemmelser og bl.a. anvende bedst tilgængelige og gennemførlige teknik (BAT). 

Der er påbegyndt et samarbejde mellem Bispebjerg Hospital og Københavns 

Kommune om en kommende spildevandstilladelse, hvori der vil blive stillet krav til 

spildevandets indhold, bl.a. af smittekim og udvalgte lægemiddelstoffer. 

Spildevandstilladelse ventes på meddelt ultimo 2013. 

I den kommende tilladelse vil der indgå en handlingsplan med udlederkrav og 

tidsfrister, idet det vil tage tid at etablere de nødvendige fremtidige rensefaciliteter, 

separering af kloakledninger m.v. på hospitalet. Der er i den forstand taget skridt til 

den at gennemføre den fornødne spildevandsrensning. Denne proces vil blive 

gennemført, uanset om udbygningen af hospitalet gennemføres eller ej. 

Affald 

Alle hospitaler producerer store mængder affald. Bispebjerg og Frederiksberg sorterer 

i dag sit affald i forskellige fraktioner (typer). De forskellige fraktioner og mængderne 

af hver er gengivet nedenfor i tabeller. For de fleste fraktioner er produktionen jævnt 

fordelt over året, for byggeaffald dog koncentreret noget omkring forårs- og 

efterårsmånederne. For Frederiksberg er dagrenovationen beskeden 

(køkkenydelserne leveres fra Rigshospitalet) og tallet opgøres ikke. 

3 LAR på Bispebjerg Hospital - overordnet vurdering, Orbicon 2010 anslår arealet 

64 / 101

Tabel 7.5.1. Affaldsmængder produceret på Bispebjerg Hospital i perioden 2006 til 2011 (Grønne 

regnskaber og hospitalets driftsafdeling) GS = gennemsnit af de opgjorte år. 

Affald/år 2006 2007 2008 2009 2010 2011 GS 

Dagrenovation tons 855 814 886 969 992 995 919 

Risiko affald tons 47 47 51 54 61 ”56” 53 

Pap genbrug tons 44 48 44 51 57 42 48 

Papir genbrug tons 46 45 38 17 43 ? 32 

Storskrald tons 63 82 60 60 75 73 4 69 

Byggeaffald tons 49 28 46 37 23 48 39 

Glas tons 6 7 8 7 8 6 

Elektronik tons 2 3 2 9 1 3 3 

Køleskabe stk. - 12 32 65 38 - 25 

Jern og metal tons 36 11 7 7 5 57 21 

Kemikalieaffald tons - - - - 2 56 5 29 

Industriaffald tons - - - - 26 26 

Klinisk risikoaffald - - - - 55 55 

Tabel 7.5.2 Affaldsmængder produceret på Frederiksberg Hospital i perioden 2008 til 2011 (Grønne 

regnskaber og hospitalets driftsafdeling). GS = gennemsnit af de opgjorte år. 

Affald/år 2008 2009 2010 2011 GS 

Brændbart affald tons 35 44 50,5 64,1 48 

Risiko affald tons 3 2 6,6 1,0 3 

Pap genbrug tons 41 48 48 46 46 

Papir genbrug tons 3 3 2,1 2 3 

Storskrald tons 20 11,5 14,4 20,5 17 

Byggeaffald tons 28 54,8 57,9 66,3 52 

Have-/park affald tons 47,3 45,4 26,3 40,3 40 

Elektronik tons 7,1 8,5 8,3 7,9 8 

Batterier tons 3,4 2 0,6 0,2 2 

Køleskabe stk. 20 20 0 25 16 

Jern og metal tons 14,3 14,5 41,1 35,2 26 

Kemikalieaffald tons 0,5 0,5 0,8 0,6 1 

Klinisk risikoaffald 52,8 57,4 35,3 39,1 46 

4 Storskrald inkluderer have- og parkaffald 

5 Opgørelsen er fra 2011 ændret, så der i det grønne regnskab er opdelt i en række typer af kemikalieaffald, 

som f.eks. kviksølv, maling, methanol, NaOH, KOH, diethyler, etylacetat m.m. det svarer til risikoaffald for 

de foregående år. 

65 / 101

Tabel 7.5.2. Affaldsmængder produceret på de eksisterende Bispebjerg og Frederiksberg hospitaler 

Hospital Bispebjerg Frederiksberg I alt, begge 

Dagrenovation tons 919 Ej oplyst 919 

Brændbart affald Ej oplyst 48 48 

Risiko affald tons 53 3 56 

Pap genbrug tons 48 46 93 

Papir genbrug tons 32 3 34 

Storskrald tons 69 17 85 

Byggeaffald tons 39 52 90 

Glas tons 6 6 

Have-/park affald tons Ej oplyst 40 40 

Elektronik tons 3 8 11 

Køleskabe stk. 25 16 41 

Jern og metal tons 21 26 47 

Kemikalieaffald tons 29 1 30 

Klinisk risikoaffald 55 46 101 

Industriaffald tons 26 Ej oplyst 26 

Batterier tons Ej oplyst 2 2 

Risikoaffald og kemikalieaffald og klinisk risikoaffald 

Som det fremgår af tabellen, produceres der årligt hhv. ca. 56 tons, ca. 30 tons og ca. 

101 tons af disse affaldsfraktioner. Affaldet behandles i dag efter de relevante 

forskrifter. Risikoaffald og kemikalieaffaldet leveres til godkendte modtagefaciliteter til 

videre forarbejdning/destruktion. Klinisk affald destrueres og behandles efter 

myndighedernes anvisninger. 

Byggeaffald og jordaffald 

Som det fremgår af tabellen, produceres der i den nuværende løbende drift i alt ca. 90 

tons om året af denne affaldsfraktion. 


Affald fra anlægsaktiviteter vil gennem hele anlægsfasen blive produceret i relativt 

store mængder. Det drejer sig om byggeaffald fra de bygninger, der nedrives, jord fra 

udgravning af kældre mv. til de nye byggerier. Det gælder også forskelligt spildevand 

fra udgravninger og byggepladser og forskellige affald produceret på selve 

byggepladserne. 

7.5.3.1. Spildevand 

Aktiviteterne i driftsfasen vil give anledning til produktion af spildevand, dels 

afledningsvand fra kældre og byggefelter, dels sanitetsspildevand. 

Grundvandspejlet ligger generelt ca. 6,8 meter under terræn - hvilket svarer til cirka 2 

etager. Det forventes derfor ikke at være nødvendigt at fortage væsentlige 

grundvandssænkninger i forbindelse med anlægsarbejdet, da der ikke projekteres 

mere end 2 etager under terræn. Den vandafledning, der vil finde sted, vil være 

begrænset i mængde og indholdet ventes ikke at blive påvirket væsentligt af 

jordforureninger, idet der har været hospitalsdrift på hele området gennem de sidste 

66 / 101

100 år. Der er således ikke arealer med en historik af oliedepoter, kul og koksdepoter, 

eller særligt forurenende virksomheder. 

Generelt vil vandafledning fra byggegruber og byggefelter være begrænset i omfang 

og uproblematisk i sit indhold. Det vil kunne afledes som hospitalets øvrige 

spildevand. Ved evt. senere fund af særlige forureninger vil der kunne gennemføres 

opsamling og oprensning. 

Der vil i forbindelse med byggepladserne på hospitalsområdet blive opsat toiletvogne 

og evt. brusefaciliteter i tilknytning til disse arbejdsområder. Spildevand fra toiletvogne 

føres enten til eksisterende kloak eller forsynes med opsamlingstanke der tømmes 

med slamsuger efter behov. Afvaskning af entreprenørmaskiner vil kun finde sted på 

pladser med fast belægning og olieudskiller. Disse spildevandsbidrag adskiller sig 

derfor ikke fra de spildevandsfraktioner, der i hospitalets løbende drift håndteres for 

langt større mængder af spildevand 

7.5.3.2. Byggeaffald 

Mængde og fraktioner (typer) af byggeaffald, som forventes produceret i anlægsfasen 

er vist i tabellen nedenfor. Som det fremgår, udgøres langt hovedparten af affaldet af 

nedrivningsmaterialer fra de bygninger, der skal fjernes i løbet af anlægsperioden. 

Tabel 7.5.3. Skøn over byggeaffald gennem konstruktionsfasen (10 år). 

Affaldsfraktion Anvendelse / håndtering 

Asfalt Knusning og genindbygning i vejkasser 

Beton Knusning og genindbygning i vejkasser og ved opfyld 

Murbrokker Knusning og genindbygning i vejkasser og ved opfyld 

Isolering Deponi 

Træ Forbrænding 

Tagpap, Brændbart Forbrænding 

Gips Genanvendelse 

Restaffald Deponi 

Eternitplader Deponi 

Jern Genanvendelse via jernhandel 

Aspens, PCB (Evt. forekomster skal registreres) 

Grønt affald (have/park) Kompostering / forbrænding , svarende til den nuværende behandling 

De producerede affaldsfraktioner vil altovervejende være asfalt, murbrokker, tegl, 

beton, træ og stål, som kan genanvendes. Kvaliteter og mængder af byggeaffald kan 

sammenholdes med den generelle produktion af de forskellige fraktioner i 

Københavns Kommune. I den sammenhæng må mængderne af alle de omtalte 

fraktioner af affald vurderes som beskedne. Desuden peger karakteren af de 

affaldstyper, der bliver tale om, ikke mod særlige miljømæssige risici, vanskelig 

håndtering eller andre betydende miljøvirkninger. 

67 / 101

Byggeaffald og renovationsaffald fra byggepladserne vil blive håndteret i henhold til 

Affaldsbekendtgørelsen 6 og retningslinerne fra Københavns Kommune7, der bl.a. 

rummer krav til sortering, opbevaring osv. Opbevaring af affald fra byggepladser vil 

skulle ske i lukkede containere, som er placeret på fast underlag - enten i form af 

køreplader, klappet stabilgrus eller anden belægning. Containere opstilles uden 

mulighed for forurening af eksisterende vådområder. 

Retningslinjerne dækker også anvisninger for farligt affald som kemikalier, 

olieprodukter m.m. Farligt affald skal placeres i spildbakker (eller i containere forsynet 

med opkant). Spildbakkerne skal have en minimumsstørrelse, så de kan rumme 

indholdet af den største beholder. 

Der ventes produceret cirka 200 tons grønt affald i anlægsfasen i form at træer, 

buske, stød, rødder m.m., der fjernes for at give plads til byggeri. Også det grønne 

affald vil blive håndteret efter det gældende affaldsregulativ. For at undgå at fugle og 

mindre pattedyr tager bolig i kvasdyngerne vil disse som afværgeforanstaltning blive 

bortskaffet fra hospitalsområdet inden for tre uger fra tidspunktet for produktionen. 

7.5.3.3. Jord 

Der vil, navnlig i forbindelse med etablering af nye kælderarealer til bygningsmassen 

blive betydelige mængder af overskudsjord. Selv om der ikke ventes store 

jordforureninger, kan en del af denne jord være forurenet. For anskueligheds skyld er 

jordmængderne omregnet til antal af lastbiler. 

Et skøn over mængderne af overskudsjord er opstillet i tabel 7.5.4. 

6 Affaldsbekendtgørelsen (BEK nr. 1415 af 12/12/2011) 

7 www.miljøoe.kk.dk 

68 / 101

Tabel 7.5.4. Skøn over mængder af overskudjord fra udgravning af nye kældre. 

Område 

nr. 

Formål Areal / m 2 Jord / t. Antal lastbiltræk 

1 P-hus 7060 44.480 1482 

2 Kælderetage 5307 33.434 

2 P-hus, 2 dæk 6216 78.321 

2 I alt 111.755 3725 

3 Kælderetage 2448 15.422 

3 P-hus, 1 dæk 4240 27.760 

3 I alt 43.182 1440 

4 Ingen 

udgravning 

5A og 5B Kælderetage 3798 6836 228 

I ALT 206.253 6.875 

Der vil, som det fremgår, blive produceret i størrelsesordenen 200.000 tons jord, 

svarende til i størrelsesordenen 7000 lastbillæs i anlægsfasen. Størstedelen må 

forventes ikke at være forurenet og vil kunne genbruges lokalt i det omfang, projektet 

har behov for fyld eller vil bortkøres til anvendelse andre steder. 

Jordhåndtering omfatter flytning, deponering og genplacering af jord, enten indenfor 

byggeområdet eller via fjerntransport til anden anvendelse eller deponi. 

Jordhåndteringen skal kortlægge eventuel. forurening af de forskellige jordfraktioner, 

der skal flyttes, og sikre at reglerne for, hvor de enkelte fraktioner kan 

genanvendes/deponeres overholdes.Samtidig skal jordhåndteringen optimere logistik 

og økonomi. 

Fra Danmarks Miljøportal er indhentet oplysninger omkring forureningstilstand af 

Bispebjergområdet. Hospitalsområdet på Bispebjerg er ikke kortlagt på V1 eller V2 

niveau (potentiel eller påvist forurening), men klassificeret som et ”areal med krav om 

analyse før jordflytning”. Udtagning og analyse af prøver vil vise om dette er tilfældet. 

Før og under arbejdet tages der en lang række jordprøver, således at de enkelte 

jordfraktioner er repræsenterede, og mulighederne for lokal genanvendelse og andre 

anvendelser vil afklares af disse prøver. Typisk udtages og analyseres der 1 prøve for 

hver 120 tons jord, der skal flyttes for at dokumentere, at der er tale om ren eller i 

varierende grad forurenet jord. 

69 / 101

Fraktioner, der viser sig at være uforurenede udfra klassifikationssystemet (klasse 0 

eller 1 jord) kan frit genanvendes til bygge- og anlægsaktiviteter, og den overvejende 

del af den jord, der skal flyttes, ventes at falde i denne kategori. I det omfang 

analyserne som forventet viser, at jorden er klasse 0 eller 1 jord, vil der ikke blive 

iværksat særlige miljømæssige foranstaltninger i forbindelse med håndtering af jorden 

i anlægsfasen. I det omfang prøverne viser, at jorden eventuelt skal bortskaffes, vil 

jorden blive håndteret i henhold til gældende lovgivning (miljøbeskyttelsesloven og 

jordflytningsbekendtgørelsen) og bortskaffet til godkendt modtager til rensning eller 

depot. Det forventes dog ikke udfra den eksisterende viden at blive nødvendigt. 


Der er i Københavnsområdet mange store parallelt forløbende anlægsprojekter, der 

tidsmæssigt vil overlappe med anlægsperioden for Bispebjerg Hospital. Som omtalt vil 

hovedparten af den jord, der produceres ved anlægsaktiviteterne dog kunne 

genanvendes, og der forventes derfor ingen kumulative negative effekter og 

kapacitetsproblemer ved bortskaffelse af denne jord. 



Kommunes krav til vandafledning, jordhåndtering og oplag af kemikalier og affald. Der 

vil blive ført løbende tilsyn med forholdene og konstateres der uacceptable forhold, vil 

der blive meddelt påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 42 til bygherre og 

entreprenør. 




Der vil løbende blive taget jordprøver til dokumentation af jordens forureningsgrad. 

Københavns Kommunes Center for Miljø fører løbende tilsyn med forholdene. 


7.5.4.1. Spildevand 

Miljøstyrelsen har i en handlingsplan fra maj 2009 stillet krav til rensning af hospitalers 

spildevand, herunder for indhold af smittekim og lægemiddelstoffer. Der er derfor 

etableret et samarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital, med 

henblik på afklaring af vilkår og indfasning af udlederkrav i forbindelse med den 

kommende spildevandstilladelse, som forventes meddelt ved udgangen af 2013. 

Også spildevand fra den planlagte udvidelse af hospitalet vil blive reguleret inden for 

disse rammer. Som beskrevet i Kapitel 3 vil kapaciteten af det nye hospital forøges i 

forhold til det eksisterende Bispebjerg Hospital og det nuværende Bispebjerg og 

Frederiksberg Hospital. Spildevandsmængden vil derfor øges i forhold til det 

nuværende Bispebjerg Hospital. 

70 / 101

Imidlertid stilles der ved udbygningen Bispebjerg krav om lokal afledning af regnvand 

(LAR), hvilket vil reducere bidraget fra overfladevandet til den samlede 

spildevandsudledning. En stor del af regnvandet fra tage og befæstede arealer vil ikke 

tilgå kloakken, men vil nedsives lokalt i området. Lokalplanens krav om grønne tage 

på en del af bygningerne vil medvirke hertil. 

Det forudsættes, at spildevandet også fremover, når tilladelsens udlederkrav træder i 

kraft, kan udledes til kloak. Etablering af et renseanlæg skal anmeldes til Københavns 

Kommune efter VVM-bekendtgørelsen (bek. nr. 1510 af 15/12/2010). 

En oversigt over situationen i dag og i fremtiden ses af tabel 7.5.6. Som det fremgår, 

producerer det eksisterende Bispebjerg ca. cirka 220.000 m 3 spildevand per år, og det 

eksisterende Frederiksberg ca. 170.000m 3 per år, i alt 390.000 m 3 pr. år. Det nye 

hospital ventes at producere en samlet mængde spildevand på cirka 297.000 m 3 /år. 

Tabel 7.5.6. Nøgletal for spildevandsafledning, størrelsesordener i dag og i det planlagte projekt. 

Bidrag fra 

vandforsyning m 3 /år. 

7.5.4.2. Affald 

I modsætning til den beskedne forøgelse af mængden af spildevand, når man tager 

den store forøgelse af patienternes antal i betragtning, forventes mængden af affald 

nogenlunde at følge patienttallet. Det vil sige, at affaldsproduktionen på det nye 

Bispebjerg vil svare til summen af den produktion, der i dag sker på de to hospitaler. I 

forhold til produktionen af de forskellige affaldsfraktioner fra begge hospitaler vil der 

ikke ske væsentlige ændringer i størrelsesordenerne. Det forventes dog, at der vil ske 

en specifik øgning af anvendelsen af engangsemballage i relation til hospitalets 

fremtidige drift, uden at dette kan opgøres med præcise angivelser. 

71 / 101 

Bidrag fra overflade 

m 3 /år. 

Samlet mængde 

spildevand m 3 /år. 

Bispebjerg 150.000 70.000 220.000 

Frederiksberg 

(antagne tal 

I alt Bispebjerg + 

Frederiksberg 

Ny Bispebjerg (ingen 

LAR) 

Ændring, Bispebjerg - 

m3 

Ændring, begge 

hospitaler - m3 

70.000 100.000 170.000 

220.000 170.002 390.002 

227.000 70.000 297.000 

77.000 - 77.000 

7.000 -100.002 -93.002


Kloaksystemet ved Bispebjerg er dimensioneret til at absorbere den forventede 

forøgelse af spildevandsmængden fra projektet. Generelt vil forøgelsen derfor ikke i 

sig selv indvirke på dimensionering eller strategier for kloaksystemet i fremtiden, når 

der skal ombygges i forhold til den tekniske udvikling, klimavirkninger, nye miljøkrav, 

etc. 

Grundet de ressourcemæssige effektiviseringer ved større enheder vil der 

sandsynligvis blive produceret mindre mængder affald ved en udbygning af et 

hospital, frem for drift af to hospitaler. I forhold til samfundet som helhed vil mængden 

af affald således ikke stige, og der forventes ikke miljømæssige problemer med 

håndtering af den samlede mængde affald. 


Ifølge Københavns Kommunes Spildevandsplan skal regnvand håndteres lokalt (Lokal 

Afledning af Regnvand, LAR) for at imødegå klimaændringer og det øgede pres på 

kloakkerne. Lokal håndtering vil sige indenfor egen matrikel, i et lokalområde 

omfattende flere matrikler og eventuelt ved afledning til en nærliggende recipient. 

Dette vil reducere mængden af vand til kloaknettet. Lokalplanen stiller som led i LAR 

krav om grønne tage på en del af bygningerne. 

Med hensyn til skybrudssiking vil Københavns Kommune i forbindelse med 

byggesagsbehandlingen stille krav om, at hospitalet skal kunne håndtere en såkaldt 5års-hændelser 

på egen grund. Dette vurderes, at kunne håndteres uproblematisk. Der 

bliver ikke stillet specifikke krav om LAR-løsninger til projektet (undtaget kravet om 

grønne tage på basen og bygningen i det nordlige landskabsrum). Der er en 

spildevandsplan under udarbejdelse som netop vil indeholde krav om håndtering af en 

5-års hændelse. De præcise retningslinjer kendes ikke på nuværende tidspunkt. 

Mht. affaldshåndtering vil de gældende lovkrav og kommunes retningslinjer blive fulgt 

således at al affaldshåndtering sker i overensstemmelse med de gældende forskrifter 

og standarder. Dette indebærer, at bl.a. følgende foranstaltninger indgår i den videre 

planlægning og projektering: 

• Der udarbejdes en detaljeret plan for nedrivninger, der bl.a. specificer mængderne 

af de forskellige affaldsfraktioner og identificerer evt. mindre fraktioner af specielle 

affaldstyper og deres håndtering. 

• Forskrifter for nedrivning, opbevaring af affaldsfraktioner, transport og den videre 

håndtering (genanvendelse, forbrænding, deponi etc. på godkendte 

modtagesteder) udarbejdes og overvåges løbende. 

• Grønt affald opbevares max. tre uger på byggepladsen, så det undgås at fugle og 

mindre dyr tager bolig i kvaset. 



72 / 101


Driftsafdelingen vil løbende fortage monitering og indberetning af de affaldsmængder 

og affaldstyper, der produceres på det nye Bispebjerg Hospital. Tallene vil blive 

indberettet til Region Hovedstaden, og der vil som i dag blive sat ind med 

foranstaltninger, hvis udviklingen i produktionen af de forskellige fraktioner tilsiger det. 

Derudover vil der ikke være behov for særlige overvågningstiltag. 


Idet byggeaffald, spildevand og jord i.f.m. anlægsaktiviteterne håndteres i 

overensstemmelser med kommunens retningslinjer, vil de ikke medføre en væsentlig 

virkning på miljøet. 

Med hensyn til produktionen af affald fra hospitalsdriften er det udbyggede hospital og 

den nye hospitalsstruktur stort set neutral i.f.t. den nuværende situation. 

Spildevandsmængden fra det ny hospital vil være mindre end fra de to gamle 

hospitaler. Endvidere vil der ske en separering af regnvand, hvilket vil begrænse 

spildevandsmængden til kloaksystemet. Sammenlægningen af hospitalerne mindsker 

dermed spildevandsmængden. Påvirkningen af vandmiljøet med skadelige stoffer fra 

hospitalsspildevandet vil blive reguleret i en kommende spildevandstilladelse. 

7.6. Grundvand og overfladevand 


Virkninger af byggeaktiviteter og den senere hospitalsdrift på grundvand og 

overfladevand vurderes på baggrund af oplysninger om grundvand, 

drikkevandsinteresser og indvindingsboringer indhentet på Danmarks Miljøportal og 

hos GEUS. 


Grundvand 

Bispebjerg Hospital ligger på et område med drikkevandsinteresser. Indenfor 

hospitalets område findes en indvindingsboring (DGU nr. 201.312) og en NOVANA 

overvågningsboring (201.5867). Herudover findes der 6 geotekniske boringer, der ikke 

er filtersat. 

Indvindingsboringen leverer årligt ca. 50.000 m³ vand, der pt. anvendes til vask på 

hospitalet, men som har drikkevandskvalitet og skal fungere som nødforsyningsboring. 

Boringen indvinder vand fra ca. 40 meters dybde fra et lag med Danienkalk, 

som udgør det primære magasin. Der udtages vandprøver fra boringen fire gange 

årligt. Den seneste vandprøve fra december 2012 viser forhøjet indhold af 

73 / 101

ammonium/ammoniak. Der er ikke påvist indhold af organiske mikroforureninger 

(oliekomponenter og klorerede opløsningsmidler). Den overordnede grundvandsstrømning 

i det primære magasin er mod øst. 

NOVANA/GRUMO overvågningsboringen er filtersat i et sandlag i 7-8 meters dybde. 

Grundvandsstanden er i 2011 pejlet til 6,79 meter under terræn. Der udtages årligt 

vandprøver fra boringen. Ved prøvetagningen i 2011er der påvist indhold af de flygtige 

oliekomponenter benzen, toluen og xylener i koncentrationer, der dog er lavere end 

Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterier. Der er ikke på nuværende tidspunkt 

planlagt grundvandssænkninger i relation til anlægsfasen. 

Overfladevand. 

Det samlede hospitalsområde er ca. 260.000 m 2 . Heraf er et estimeret areal på ca. 

100.000 m 2 eller ca. 40 % befæstede arealer og tagflader (Oplysning fra hospitalets 

hjemmeside). 

Med en årsnedbør på ca. 700 mm, indebærer dette en mængde overfladevand fra 

befæstede områder og tage på ca. 70.000 m 3 /år. Dette vand føres i den nuværende 

situation til kloakken og bliver der opblandet med det sanitære spildevand. 


7.6.3.1. Grundvand 

Der kan i forbindelse med udgravninger og støbninger af fundamenter, kældre, 

parkeringshus, mv. blive behov for udpumpning af regn- og eventuelt grundvand for at 

holde byggegruberne tørre. For at undgå belastning af eksisterende kloaknet vil 

udpumpet regn- og grundvand blive udledt til nedsivning på eksisterende grønne 

arealer, i det omfang, mængden og kvaliteten af vandet tillader dette. Ved lokal 

nedsivning af oppumpet vand fra eventuelle midlertidige grundvandsænkninger vil 

vandet helt eller delvist reinfiltrere til grundvandsmagasinerne. 

Grundvandsmagasinerne vil derved tilføres en væsentlig del af det vand, der 

oppumpes fra lokaliteter med byggegruber. 

7.6.3.2. Overfladevand 

Alt regnvand fra eksisterende befæstede arealer og tage vil ved anlægsfasens start 

blive ledt til kloaknettet som i dag. Efterhånden som der etableres LAR-løsninger 

(lokal afledning af regnvand), vil dette vand overgå gå til nedsivning og afledning til 

lokale damme og åer. Gennem anlægsfasen vil forholdene derved gradvist ændre sig 

fra den nuværende tilstand til den situation der er beskrevet for driftsfasen. 


Da regnvand og eventuelt udpumpet grundvand fra udgravninger nedsives lokalt, 

ventes anlægsarbejderne på Bispebjerg ikke at påvirke grundvandsspejlet. 

74 / 101




Der fortages løbende gennem hele anlægsperioden overvågning af grundvandspejl og 

indholdsstoffer i relevante områder via grundvandsboringer på hospitalsgrunden. 

Tilsvarende vil der gennemføres en relevant overvågning af overfladevand, mængde 

og indholdsstoffer. 


7.6.4.1. Grundvand 

Grundvandspejlet er pejlet til 6,79 meter under terræn - hvilket svarer til cirka to 

etager. Det forventes derfor ikke, at være nødvendigt at fortage permanente 

grundvandssænkninger i driftssituationen, da der ikke projekteres mere end 2 etager 

under terræn. Den årlige indvinding af ca. 50.000 m 3 grundvand ventes at fortsætte 

efter udbygningen. På dette grundlag er der ikke basis for at forvente ændringer i 

grundvandsstanden. 

I det omfang der gennem LAR-løsninger opsamles tagvand og vand fra befæstede 

arealer til lokal nedsivning, vil der i driftsfasen ske en forøget grundvandsdannelse. 

7.6.4.2. Overfladevand 

I det omfang der gennem LAR-løsninger sker lokal afledning vil dette kunne påvirke 

afstrømningen i de lokale åer, dvs. Lygte Å og Lersø Å. Desuden indebærer LARprojektet 

etablering af afstrømningsbassiner og områder til opsamling og forsinkelse af 

afløbet fra ekstraordinære regnskyl. 





Der må forventes positive kumulative effekter for grundvand og overfladevand ved 

udbygningen af Bispebjerg Hospital i.f.t. den nuværende situation. Nedsivning af 

overfladevand vil have en positiv effekt på grundvandsdannelsen i området. Eventuel 

afledning af overfladevand til damme og åer vil give en bedre vandføring. Endelig vil 

kloaknet og renseanlæg blive sparet for at håndtere væsentlige mængder spildevand 

hvert år. 


Den løbende overvågning af grundvandskvaliteten fra den eksisterende 

grundvandboring vil forsætte i driftsfasen. Der vil blive etableret en tilsvarende 

overvågning af vandmængder og indholdsstoffer i det vand, der nedsives eller afledes 

75 / 101

7.7. Natur 

lokalt på området på foranledning af byggeprojektet. Grundvandsressourcer og 

drikkevandskvalitet indgår i øvrigt generelt i overvågning fra myndighedernes side. 


Det vurderes ikke, at der igennem anlægsperioden vil være væsentlige påvirkninger af 

grundvand og overfladevand. 

Det er positivt, at der som følge af lokalplanen bestemmelser om LAR (lokal afledning 

af regnvand), på sigt vil kunne ske en øget grundvandsdannelse pga. øget nedsivning 

i.f.t. situationen i dag. Der vil af samme grund kunne ske en øget afstrømning i de 

lokale åer. 


Oplysningerne omkring naturen i hospitalsområdet stammer fra en række kilder, 

herunder oplysninger omkring fugle fra DOF-databasen, naturoplysninger fra 

Miljøportalen, oplysninger fra ”Fugle og Natur” internetsiden, og en af hospitalet 

udarbejdet rapport om områdets træer og buske. 

Udover naturværdien af den store variation af træer og buske er de plantede eksotiske 

træer potentielt levested for en række dyrearter - herunder flagermus. 

Figur 7.7.1 Catalpa bignonioides. ”Almindelig trompetkrone”, eksempel fra hospitalet, som sjældent ses 

dyrket i Danmark. 

Udover fokus på disse strengt beskyttede pattedyrarter, vil projektets betydning for 

andre pattedyrarter, padder og fugle ligeledes blive gennemgået i de følgende afsnit. 

76 / 101

Endeligt redegøres i dette afsnit for projektets påvirkning af arealer omfattet af 

naturbeskyttelseslovens § 3. 


Flora 

Set ovenfra fremstår Bispebjerg Hospital som et stort ”grønt område”, hvor den 

forholdsvis lave spredte bebyggelse ikke synes af meget i det store parklignende 

område. Det meget imponerende haveanlæg er udført af stadsarkitekt Edvard Glæsel 

(Steenstrup 2001) og er bl.a. karakteriseret ved en lang række eksotiske træer som er 

forholdsvis sjældent plantet i Danmark. De eksotiske træer omfatter for eksempel en 

række meget sjældent plantede arter af løn, birk, kornel, valnød, magnolie og 

kirsebær. 

Udover de specielle træarter rummer hospitalsområdet en lang række gamle 

eksemplarer af mere almindelige træarter fra Nordeuropa. I kraft af haveanlæggets 

alder er flere af disse træer ved at opnå en anselig størrelse. Det er velkendt at 

hjemmehørende arter af træer generelt udgør et mere velegnet levested for et større 

antal arter af insekter, fugle og andre artsgrupper af dyr end tilsvarende eksotiske 

træarter. Nogle af de specielle træer har dog opnået en så høj alder, at de alene ved 

størrelsen, hulheder og andre strukturer må vurderes at være gode levesteder for 

visse insektgrupper, hulrugende fugle, flagermus m.m. 

Der er i forbindelse med projektet blevet udarbejdet et selvstændigt notat om 

bevaringsværdig beplantning på hospitalsområdet (se referencelisten). 

Beskyttede naturtyper 

I den nordvestlige del af hospitalsområdet ligger en lille sø i et større 

sammenhængende parkområde. Søen er på 680 m 2 og omfattet af 

naturbeskyttelseslovens § 3. Der er omkring år 2000 udsat karper i søen i forbindelse 

med renovering af en fiskedam andetsteds på hospitalsområdet. På baggrund af dette 

sammenholdt med den delvis pæleflankerede bred, der vanskeliggør nyforvandlede 

paddelarvers immigration fra søen, vurderes søen ikke at være egnet som 

yngleområde for padder. 

Der foreligger ingen observationer af padder fra hospitalsområdet på Danmarks 

Miljøportal (naturdata 2013). Endeligt er der hvert år et gråandepar, der holder til i 

søen (Møller 2013), og sammenholdt med en fast bestand af fisk i søen vil fugle og 

fisk kunne fortære en betragtelig del af potentielle paddelarver og paddeæg (F. og K. 

et al. 2001). 

77 / 101

Figur 7.7.2. Den beskyttede sø i den nordøstlige del af hospitalsområdet. 

Pattedyr og dyrearter omfattet af habitatdirektivets Bilag IV 

Der er ikke foretaget systematiske kortlægninger af pattedyr på hospitalsområdet, 

men det er overvejende sandsynligt, at arter af mus, arter af spidsmus, brun rotte, 

muldvarp, stor studsmus (mosegris) og ræv har hospitalsområdet som leve- og 

fourageringsområde. Alle arterne er meget almindelige i Købehavns grønne områder. 

Muligvis vil også pindsvin, grævling, lækat, ilder og husmår lejlighedsvist kunne findes 

på hospitalsområdet, da alle arterne er registeret i det UTM-kvadrat hvori Bispebjerg 

Hospital ligger (Baagøe & Jensen 2007). Egern er meget almindelige i 


Flere arter af flagermus er almindelige i Købehavnsområdet, der byder på gode 

rastesteder i form af hule træer og ikke mindst ældre utætte bygninger. Det er 

sandsynligt at hospitalsområdet er yngle-, raste- og fourageringsområde for en række 

arter af flagermus, da området rummer en god kombination af grønne arealer med 

insektproduktion og gamle træer med hulheder og sprækker samt en ældre 

bygningsmasse, hvor flagermus kan yngle og raste. 

Alle danske arter af flagermus er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, og herved den 

regulering der følger af direktivets artikel 12 (Søgaard & Asferg 2007). For dyrearter 

omfattet af bilag IV indebærer beskyttelsen et forbud mod 1) forsætligt fangst og drab, 

78 / 101

2) forsætlig forstyrrelse, 3) opbevaring, 4) transport m.m. og 5) at yngle- og 

rasteområder beskadiges eller ødelægges. Ynglesteder defineres i den sammenhæng 

som arealer, der er af ”afgørende betydning for pardannelse, parringsadfærd, bygning 

af reder, æglægning - eller i det hele taget spiller en rolle, når arterne skal formere 

sig”. Rasteområder defineres som områder, der er ”af afgørende betydning for dyr 

eller grupper af dyr, når disse ikke er aktive. Rasteområder kan også omfatte 

strukturer skabt af dyr til at fungere som rasteområder. 

Vandflagermus, brunflagermus, skimmelflagermus, troldflagermus, dværgflagermus 

og langøret flagermus er alle registeret i Københavnsområdet. De forskellige arter har 

dog forskellige præferencer for yngle-, raste og overvintringshabitater og benytter 

således ikke hospitalsområdet på samme måde, ligesom der er forskel på de enkelte 

arters præferencer af opholdssted om sommeren og vinteren. 

Tabel 7.7.1. De forskellige flagermusarters valg af opholdssted sommer og vinter. AA meget anvendt, A: 

anvendes, 0: anvendes sjældent eller aldrig. 

Opholdssted sommerhalvåret Opholdssted vinterhalvåret 

Hule træer Huse Under 

jorden 

79 / 101 

Hule træer huse Under 

jorden 

Brunflagermus AA 0 0 AA 0 0 

Skimmelflagermus 0 AA 0 0 AA 0 

Dværgflagermus AA AA 0 AA AA 0 

Troldflagermus AA A 0 AA A 0 

Langøret 

flagermus 

AA AA 0 A AA 0 

Vandflagermus AA 0 0 A 0 AA 

Der foreligger ikke data omkring forekomst af padder og krybdyr, der alle er nationalt 

beskyttede arter, på hospitalsområdet. Flere af de danske paddearter er ligeledes 

omfattet af det nævnte bilag IV. 

Fugle 

på Dansk Ornitologisk Forenings database (dofbasen 2013) foreligger der 

registreringer af en række ynglende og rastende fugle fra hospitalsområdet, som alle 

er almindeligt forekommende i Københavnsområdet. En oversigt over registrerede 

ynglende og rastende fuglearter de sidste 20 år omfatter kun en række almindeligt 

forekomne arter i parker og haver, Hvoraf en del er tilknyttet hulheder i gamle træer. 

Det gælder f.eks. arter som musvit, solsort, blåmejse, munk, ringdue og husskader. 

De registrerede fugle er med andre ord alle arter der er almindelige i grønne områder i 

byen, herunder flere fuglearter der gerne bygger deres reder i større gamle træer som 

er rigeligt repræsenteret på hospitalsområdet. Der er ikke for området registreret 

særligt beskyttede eller hensynskrævende arter af fugle.


7.7.3.1. Flora 

Det vil i forbindelse med projektet blive nødvendigt at fælde en del træer for at give 

plads for anlægsarbejdet og opførelsen af de nye bygninger. Der er som tidligere 

nævnt blevet foretaget en kortlægning af bevaringsværdige træer på hospitalsområdet 

med angivelse af, hvilke træer der kan bevares igennem anlægsperioden og hvilke 

træer, det bliver nødvendigt at fælde. 

Flere af træerne er i Danmark sjældent plantet, men er på verdensplan almindelige 

arter - der er ingen fredede eller rødlistede arter imellem de bevaringsværdige træer. 

I lokalplanen fastlægges, hvilke af de bevaringsværdige træer, som kan fældes. 

80 / 101

Figur 7.7.3. Oversigt over hvilke træer o.a. som kan fjernes. Kort fra lokalplanen. 

7.7.3.2. Fauna 

Anlægsperioden for modernisering og udbygning af hospitalet er projekteret til at vare 

11 år. Da det nuværende hospital skal fungere gennem hele anlægsperioden vil 

anlægsarbejderne være koncentreret i eet byggeområde ad gangen. Grundet den 

lange anlægsperiode er der endnu ikke foretaget registreringer af 

flagermusforekomster på hospitalsområdet, da et benyttet rastested i indeværende år 

af naturlige årsager kan være blevet forladt inden anlægsarbejdets begyndelse. 

Ligeledes kan en ”negativ” registrering i indeværende år ikke garantere, at et givent 

træ eller loft ikke vil blive taget i anvendelse som rastested før anlægsarbejderne 

påbegyndes. 

81 / 101


Der foreligger ikke viden om projekter, hvor der kan være kumulative effekter på 

forekomsten af flagermus i nærområdet og påvirke den økologiske funktionalitet af 

området. 


Flora 

Eksisterende træer, der skal bevares, skal beskyttes mod skader på rodnet, stamme 

og krone. Entreprenøren skal indhegne de enkelte træer eller trægrupper med 

byggepladshegn i en afstand fra træerne, der sikrer mod beskadigelser fra 

anlægsarbejdet. Træer og plantebede beskyttes mod skadepåvirkning fra 

miljømæssigt belastende stoffer. Der må ikke afrømmes eller udskiftes jord omkring 

bevaringsværdige træer. Deres vækstvilkår skal beskyttes, og der må ikke graves i 

træernes drypzone. Der må ikke indenfor drypzonen etableres materialedepot og 

byggeplads. 

For at sikre at der ikke fældes unødigt i træbestanden under den etapevise 

byggeperiode, vil alle bevaringsværdige træer (der ikke skal fældes) som 

afværgeforanstaltning blive registeret med GPS-koordinater. Således vil 

entreprenørerne ikke være i tvivl, om hvilke træer der skal blive stående og hvilke 

træer der må ofres. For at undgå skader på bevaringsværdige træer (der ikke skal 

fældes) i umiddelbar nærhed til byggepladser, vil man, inden udgravningerne 

påbegyndes, fortage en vurdering af omfanget af de enkelte træers rodnet og 

afskærme dette område. (Typisk med beskyttelse af et areal svarende til trækronen). 

Ved at friholde dette areal fra kørsel, byggepladsetablering og materialeoplag, kan 

man undgå en skadelige jordkomprimering (traktose), der kan give selv store træer 

problemer med at opretholde en tilstrækkelig vandforsyning til kronen. 

Figur 7.7.4. Træ på byggeplads. Træernes drypzone er ofte sammenlignelig med udbredelsen af træernes 

rodnet. 

82 / 101

Endeligt planlægges der, at der allerede ved anlægsperiodens begyndelse at etablere 

en planteskole på hospitalets område, hvor man vil udplante mindre individer af 

specielt de sjældne og usædvanlige træarter. Man vil derfor efter afslutning af 

byggeperioden kunne genindplante træer med en alder på 10-12 år med en anselig 

størrelse frem for at starte med små nyplantede individer (Kjeldsen 2011) 

Fauna 

For at sikre at den økologiske funktionalitet (dvs. at flagermusenes ynglesteder og 

rasteområder ikke forringes) for flagermus ikke forringes - hverken på kort eller lang 

sigt - vil der blive foretaget intensive kortlægninger af flagermusforekomsterne i det 

aktuelle byggeområde i sæsonen, før anlægsarbejderne påbegyndes. 

Undersøgelserne vil fokusere på kortlægning af ynglekolonier og rastehabitater, samt 

identifikation af arter og cirka individantal. På baggrund af disse kortlægninger, vil der 

om nødvendigt blive iværksæt mulige afværgeforanstaltning – f.eks. i form af 

udslusning af flagermus fra bygninger (Naturstyrelsen 2013), etablering af 

erstatningsbiotoper eller ved optimering af de tidspunkter på året, hvor gamle hule 

træer fældes. 


afværgeforanstaltninger end det allerede beskrevne. 


Københavns Kommune har stillet som krav, at der, før anlægsarbejder påbegyndes 

skal foretages en ”baseline”-registrering af flagermusbestanden på hospitalsområdet. 

Denne baseline-undersøgelse vil blive fulgt op af de screeningsundersøgelser, der 

løbende skal foretages gennem anlægsperioden i forbindelse med opstart af 

byggeaktiviteter i de enkelte byggeområder. Overvågningen vil blive varetaget af 

byggeprojektet. Resultaterne skal indberettes til Center for Park og Natur i 

Københavns Kommune. Såfremt der ikke registreres en negativ bestandsudvikling af 

flagermus gennem anlægsperioden, forventes den økologiske funktionalitet af 

området at være uændret. Såfremt der registreres negative ændringer, vil der blive 

iværksat afværgeforanstaltninger, så situationen i driftsperioden vil være 

sammenlignelig med 0-alternativet 

7.7.4 Driftsfasen. 

7.7.4.1. Flora 

Der vil efter afslutning af anlægsfasen i hvert af delområderne blive fortaget en 

gentilplantning med træer, således at der på sigt ikke vil være permanente negative 

forandringer af floraen. 

7.7.4.2. Fauna 

Der forventes ikke særlige nye påvirkninger af faunaen i hospitalsområdet i tilknytning 

til den fremtidige driftssituation efter 2025. 

83 / 101


Flora 

Der vil allerede ved anlægsarbejdernes påbegyndelse, blive etableret en planteskole 

for de eksotiske og usædvanlige træarter der skal fældes i forbindelse med projektet. 

Det vil således være muligt at gentilplante med træer med en alder på 10-12 år efter 

afslutning af byggeperioden. De fleste træer kan på 10-12 år opnå en anselig størrelse 

og der vil derfor i driftsfasen hurtig opstå en visuel sammenlignelig situation som den 

nuværende. Der vil i blive gentilplantet i forholdene 1:1, således at antallet er 

sammenligneligt i forhold til den nuværende situation. Nyplantede træer bør plantes i 

muldbede med minimum 10 m 2 pr. træ og plantehuller bør være mindst 1 meter dybe. 

Ligeledes bør der fortages en løsning af råjorden for at sikre optimale 

vækstbetingelser for de nyplantede træer. 


afværgeforanstaltninger end det beskrevne. 

Fauna 

Der vil ikke være behov for særlige afværgeforanstaltninger for faunaen i driftsfase for 

hospitalet. 


Der vurderes ikke at være behov for særlig overvågning i driftsfasen. 


Der foreligger ikke viden om projekter i nærområdet, hvor der kan være kumulative 

effekter i.f.t. forekomsten af flagermus og som dermed kan påvirke den økologiske 

funktionalitet af området. 

7.7.5 Mangler/usikkerheder 

Med hensyn til flagermus er der ikke i dag en viden om forekomst og levesteder i 

vegetation og bygninger på området. Da en statusopgørelse for flagermusenes 

anvendelse af projektarealet skal laves om sommeren, har det ikke været muligt at 

lave den under udarbejdelse af VVM-redegørelsen. Det er beskrevet i redegørelsen, 

hvordan der efterfølgende vil ske en registrering og hvordan der bør reageres ud fra 

de informationer, der tilvejebringes. I VVM-tilladelsen vil der blive stillet krav om 

gennemførelse af denne registrering inden aktiviteterne påbegyndes. Dette vurderes 

at være tilstrækkeligt til at sikre eventuelle ynglesteder og rasteområder. 


Der er med stor sandsynlighed flagermus, som er beskyttet af EU’s habitatdirektiv på 

hospitalsområdet. Derfor skal der gennemføres en registrering for at kunne etablere 

de fornødne afværgeforanstaltninger inden anlægsaktiviteterne påbegyndes. Det 

vurderes, at det på denne måde kan sikres, at flagermusenes yngle- og rasteområder 

ikke forringes De af hospitalet foreslåede foranstaltninger til sikring af, at træer som er 

84 / 101

fredede (og som ikke skal fældes), vurderes at være tilstrækkelige til sikre, at der ikke 

sker skader på disse træer. Søen i den nordlige del af området, som er beskyttet af 

naturbeskyttelsesloven, ligger udenfor byggefelterne, hvorfor det vurderes, at den ikke 

bliver berørt af aktiviteterne. Det er vurderet, at søen ikke er velegnet som ynglested 

for arter (padder), som er omfattet af EU-direktivet. 

7.8. Landskab og kulturmiljø 


Beskrivelsen af landskab og kulturmiljø er lavet på baggrund af Københavns 

Kommuneplan 2011, Byskabsanalyse Bispebjerg 1997, Bydelsatlas Bispebjerg 1991, 

Fredningskendelse af 6. dec. 2010 inkl. baggrundsnotat. Københavns Kommune har 

endvidere foretaget en egenartsanalyse på stedet i maj 2011. Derudover er anvendt 

en række visualiseringer fra konkurrencematerialet til at skabe et indtryk af den nye 

bebyggelse. 

Lokalplanens bestemmelser og principper for bebyggelsesstrukturer m.m. er fastlagt 

på baggrund af helhedsplanen, Den endelige udformning af de enkelte bebyggelser 

og landskabsrum vil blive konkretiseret senere indenfor rammerne og principperne i 

lokalplanen. Visualiseringer viser derfor ikke bygningernes præcise udseende, men er 

skitser, principper og volumenstudier, der er udarbejdet i forbindelse med 

helhedsplanen, og som giver et indtryk af de nye bygningers placering og volumen i 

sammenhæng med landskabsrum og eksisterende anlæg. 


Området 

Bispebjerg Hospitals område omfatter ca. 26 ha og er beliggende i Bispebjerg Bydel 

på syd skråningen af et bakkedrag, der skråner op til Grundtvigs Kirke øverst på 

bakken. Bydelen er præget både af det kuperede terræn, af gennemkørende veje og 

af grønne områder. Lersøparken ligger for foden af hospitalets område, og i 

nærområdet findes desuden Bispebjerg Kirkegaard, Utterslev Mose samt grønne 

friarealer omkring åbne etagebebyggelser. 

Bispebjerg Hospital blev oprindeligt planlagt til at omfatte i alt 12 pavilloner, hvoraf kun 

6 blev realiseret. Anlægget er aksefast opbygget omkring et centralt trappeanlæg og 

er placeret på terrasser faldende mod Lersøparken. Området præges af grønne rum 

og små muromkransede haver. Træalléer danner strukturerende grønne træk, og 

kanten af området fremstår overvejende grøn kun brudt af port bygninger og 

hovedbygning. 

Fredninger 

De oprindelige bygninger på Bispebjerg Hospital, der er tegnet af arkitekt Martin Nyrup 

og færdigbyggede i 1913, er fredede. Desuden er Edvard Glæsels haveanlæg, den 

centrale trappe og vejforløbet i hospitalets øst/vest- akse mv. fredede. Østre og Vestre 

85 / 101

Længdevej er indstillet til fredning. De fredede bygninger skal igennem lettere 

renovering og modernisering. 

Kulturmiljø 

I Kommuneplan 2011 er Bispebjerg Hospital er udpeget som værdifuldt kulturmiljø. 

Kulturmiljøet afgrænses af Bispebjerg Bakke, Vestre Længdevej og Tuborgvej. Det 

betyder bl.a., at det i planlægningen af byudviklingen skal sikres, at der tages højde 

for områdets kulturhistoriske værdier og sammenhænge, så de væsentlige kvaliteter 

kan udnyttes som et aktiv og synliggøres til gavn for bevarelsen og oplevelsen af 

byens historie såvel som for identiteten i de omdannede byområder. 

I kortlægningen af bevaringsværdige kulturmiljøer er de vigtigste fortællinger om 

Københavns udvikling og karakter valgt som styrende. Bispebjerg Hospital er udpeget 

inden for fortællingen ”Københavnernes velfærd”, der omhandler: De store byplaner, 

idealer om boliger med lys og luft, rekreation, sundhed, forsorg, uddannelse m.m. som 

især har præget Københavns udvikling siden midten af 1800-tallet, også ved 

udvidelsen med nye bydele. De bærende bevaringsværdier er : Bygningsanlæggets 

hoveddisponering, de velbevarede facader og de oprindelige intentioner i 

bebyggelsens og haveanlæggenes struktur og udformning. 

Bygningsbevaring 

I Kommuneplan 2011 er 25 bygninger udpeget som bevaringsværdige, heraf er 20 

bygninger fredet. Ingen af de fredede bygninger foreslås nedrevet. Fire af de 

bevaringsværdige bygninger (alle med bevaringsværdi 3), hvoraf to fremstår 

sammenbygget, foreslås nedrevet af hensyn til at give plads til nye bebyggelser i 

henhold til helhedsplanen for det nye hospital. Herudover foreslås nedrevet primært 

nyere bebyggelser i det nord/nordøstlige område. Disse bygninger er ikke fastlagt med 

en bevaringsværdi. 

7.8.3 Anlægsfasen, kulturmiljø og landskab 

Forhold omkring landskab og kulturmiljø har mindre betydning i anlægsfasen. Der er 

indgået aftale med Københavns Bymuseum omkring regulering af anlægsarbejdet ved 

arkæologiske fund. 

7.8.3.1. Driftsfasen 

Indpasning af et stort moderne hospitalsanlæg i sammenhæng med det oprindelige 

anlæg stiller store krav til helhedsplanens disponering og principper. Med den 

foreslåede helhedsplan er der skabt en plan, der med klare og enkle 

bebyggelsesmæssige og landskabelige principper udviser forståelse for områdets 

eksisterende kulturhistoriske værdier og formår at bygge videre på områdets 

væsentlige kvaliteter. Dette gøres bl.a. på følgende vis: 

86 / 101

• Hoveddisponeringen af det somatiske anlæg følger i princippet det fredede 

anlægs hoveddisponering med pavillonbygninger i landskabet. En 

lamelstruktur i form af en base, der forbinder hele det somatiske 

bygningskompleks, udgår fra en central hovedakse i forlængelse af den 

historiske akse. 

• Et større centralt ankomstområde er placeret således, at der opnås en afstand 

mellem det nye somatiske hospitalskvarter og det historiske kvarter. 

• Parkeringshus(e) og logistikbygning placeres i kanten af området i lighed med 

det historiske anlægs funktionsopdeling med sygestuer i det centrale anlæg 

og funktionsbygninger i kanten af området. 

• Bebyggelserne er i hovedtræk placeret et lille stykke inde i området, hvilket 

understøtter områdets karakter med en overvejende grøn kant. Undtaget er 

det nordvestlige hjørne mod Tuborgvej, hvor bebyggelsen definerer en mere 

urban karakter med facade ud til gaden. 

• I det historiske kvarter er der i kanten af området placeret enkelte byggefelter, 

der skalamæssigt og med hensyn til disponering og arkitektur tilpasses de 

historiske nabobygninger. 

Stedets landskabelige værdier er implementeret i helhedsplanen på en klar og enkel 

måde set i forhold til bygningsanlæggets størrelse. Dette gøres bl.a. på følgende vis: 

• Landskabsstrukturen er bygget op omkring en række principper med 

landskabsbånd placeret med udgangspunkt i landskabets kurver. 

• Bebyggelser i den somatiske del placeres i princippet med udgangspunkt i 

landskabets kurver og i forlængelse af landskabsbåndene. Bebyggelser i den 

psykiatriske del udformes i princippet således, der opnås en landskabelig 

indpasning. 

• De fredede haver, alléerne, parken ved Lersøkomplekset og søområdet samt 

øvrige grønne strukturer bevares, idet en del træer/beplantning fjernes især 

ved de store byggefelter i den nord/nordøstlige del af området. 

7.8.3.2. Visualiseringer 

En række visualiseringer fra konkurrencematerialet giver et indtryk af byggeriet fra 

forskellige vinkler. På figur 7.8.1 er vist standpunkter, der er gennemgået separat. 

87 / 101

Figur 7.8.1 Standpunkter for visualiseringer. BDP-Group. 

Standpunkt A522 

Visualiseringen viser det centrale plateau/ankomstrum set mod sydvest omtrent mod 

det sted, hvor den eksisterende Bygning 7 er placeret i dag. Til højre ses den nye 

hovedindgang til det somatiske hospital og til venstre ses den eksisterende fredede 

pavillonbebyggelse og bagerst den eksisterende Bygning 11. Det centrale plateau 

udformes som et større centralt ankomstrum, hvorved der dannes afstand og sker en 

formidling mellem det bygningsmæssige skalaspring fra bygningsskalaen i 2-3 etager i 

det historiske kvarter til bygningsskalaen i det somatiske hospitalskvarter med 

længebygninger i op til 30 m. Plateauet/ankomstrummet udformes med en rekreativ 

parkkarakter, hvorved der skabes sammenhæng til den eksisterende park ved 

Lersøkomplekset. 

88 / 101

Figur 7.8.2 Standpunkt A522. BDP-Group. 

Standpunkt A613 og Standpunkt A614 

Visualiseringerne viser et volumenstudie af ny bebyggelse på hjørnet af 

Tuborgvej/Vestre Længdevej set fra Tuborgvej mod henholdsvis nordøst og sydvest. 

Bebyggelsen placerer sig med facade i gadelinjen og med en markeret base (nederste 

etage) samt en markeret øverste etage, hvorved bygningen indgår i en bymæssig 

sammenhæng i gadebilledet langs Tuborgvej og ned mod Tagensvej. 


89 / 101

Figur 7.8.4 Standpunkt A614. BDP-Group 

Standpunkt A229 

Visualiseringen viser et princip for kantzonerne langs Charlotte Muncks Vej set mod 

nord med eksisterende etageboligbebyggelser til venstre og til højre aftegning af ny 

bebyggelse i form af et volumenstudie og med en begrønnet zone foran. 

Visualiseringen viser, at karakteren af denne strækning langs Charlotte Muncks Vej 

ændres med et nyt bygningsvolumen, hvor der i dag er parkering og beplantning, som 

er placeret bagved en begrønnet kantzone, der indgår i sammenhæng med det 

eksisterende grønne træk i kanten af hospitalets område. 


90 / 101


Der er i fastlæggelsen af bestemmelserne i lokalplanen indarbejdet forskellige 

afværgeforanstaltninger, som skal sikre, at områdets eksisterende kulturhistoriske og 

landskabelige værdier sikres. Dette sker f.eks. gennem fastlæggelse af krav til 

byggeriets udformning, f.eks. med basebebyggelse i en central zone i den somatiske 

del for at understøtte den historiske akse og ydre udformning med inspiration i 

områdets fredede bebyggelser. Et andet eksempel på tilpasning af byggeriet til 

omgivelserne er kravet om en bygningsmæssig nedtrapning bebyggelsen ud mod 

Charlotte Muncks Vej. 


afværgeforanstaltninger udover det allerede beskrevne. 


Det vil gennem den almindelige kommunale kontrol med, at byggelovens og 

lokalplanens bestemmelser overholdes blive sikret, at de i lokalplanen indarbejdede 

hensyn til områdets kultur og landskab i forbindelse med udbygningen vil blive taget. 

For bygninger, der er fredet i henhold til lov om bygningsfredning, kræver det tilladelse 

fra Bygningsfredningsmyndigheden (Kulturstyrelsen) at igangsætte bygningsarbejder, 

der går ud over almindelig vedligeholdelse. Endvidere skal eventuelle ændringer 

indenfor de fredede have- og vejanlæg godkendes af Bygningsfredningsmyndigheden. 


Det er Københavns Kommunes vurdering, at der med den foreslåede helhedsplan er 

der skabt en plan, der med inddelingen af området i fire kvarterer med hver sin 

identitet og med en ny samlende landskabsstruktur anviser klare og enkle 

bebyggelsesmæssige og landskabelige principper. Helhedsplanen skaber både en 

sammenhæng mellem bygning og landskab og en ny planmæssig sammenhæng i 

hele området, samtidig med at helhedsplanen respekterer områdets eksisterende 

kulturhistoriske, arkitektoniske og landskabelige værdier. Der er i denne vurdering lagt 

vægt på, at en stor del af de historiske anlæg og grønne træk bevares. 

7.9. Rekreative forhold 


I Københavns Kommunes planlægning er det prioriteret højt, at gode forhold for byliv 

og fritidsaktiviteter fremmes, ikke blot på særligt udpegede arealer, men overalt i de 

dele af byens rum, der egner sig herfor. Generelt søges denne prioritet fremmet 

gennem offentlig adgang, hvor det kan lade sig gøre, og gennem en attraktiv 

indretning af byrummet. 

91 / 101

Fokus for dette kapitel er, hvordan de rekreative muligheder i områderne omkring 

hospitalsområdet og til dels på selve hospitalsområdet kan blive påvirket af projektet, 

herunder adgangsforholdene for de rekreative områder. 


I dag fremstår hospitalsområdet på mange måder som en grøn bydel, stedvist som en 

meget smuk og attraktiv grøn bydel. Området har mange træer og mange større og 

mindre arealer med have eller park. Den oprindelige indretningsidé, at smukke og 

grønne omgivelser skal understøtter patienternes velbefindende og helbredelse, er 

videreført til i dag. De eksisterende grønne områder omfatter bl.a. et klassisk 

haveanlæg i tilknytning til Martin Nyrups bygninger, terrasser mellem de gamle 

pavilloner, og andre, mere moderne grønne arealer. Det er en central vision for det 

samlede hospitalsprojekt at videreføre og udvikle denne grønne karakter, også i det 

fremtidige hospitalsområde. 

I dag er brugerne hospitalets patienter, der generelt nyder godt af de grønne 

omgivelser, både ved udsigt fra vinduerne og som have/park under udendørsophold. 

Desuden er de grønne passager et aktiv for ambulante patienter, besøgende og for 

ansatte, på vej til og fra den enkelte afdeling og mellem afdelinger. I mindre omfang 

anvendes området til nærrekreativt brug/gennemgang af folk fra de omkringliggende 

bydele, der alle er præget af tættere bebyggelse. 

Lersøparken, der ligger umiddelbart syd for hospitalsområdet og Bispebjerg Bakke, er 

et meget brugt nærrekreativt område for mange københavnere. Der sker en del 

organiserede og uorganiserede boldspil og andre idrætsaktiviteter. Lersøparken er 

også en del af den grønne korridor fra Hellerup Station til Frederiksberg. I 2000 årene 

har Københavns Kommune udbygget korridoren som en del af cykelstinettet i 

kommunen, og området er derfor også meget brugt gennemfartsrute for cyklister og 

gående. 

Der er i dag offentlig adgang til det meste af hospitalsområdet og til Lersøparken. De 

øvrige omgivelser til hospitalet er generelt præget af tæt bebyggelse, 

etageejendomme m.v. 


Som beskrevet vil anlægsaktiviteterne strække sig over 11 år. Den planlagte 

byggelogistik, med 3 overlappende byggeperioder skal bl.a. sikre, at hospitalet kan 

fungere gennem ombygningerne. Anlægsaktiviteterne, herunder støjende, støvende 

og andre miljøbelastende aktiviteter vil blive tilrettelagt med dette for øje, dvs. 

begrænset i omfang, udbredelse og tid. 

De enkelte byggeområder må nødvendigvis aflukkes i byggeperioder, ligesom der vil 

skulle ske en regulering af færdsel for køretøjer og gående, både på byggearealerne 

og på andre dele af hospitalsområdet. Disse adgangsbegrænsninger vil alle være af 

92 / 101

midlertidig karakter, og der vil i den overordnede planlægning søges taget højde for 

alternative mål for friarealer og for passage for hospitalets brugere og ansatte. Det 

vurderes, at disse tidsbegrænsede aflukninger og andre foranstaltninger er en 

acceptabel ulempe, der ikke kan undgås af hensyn til byggeriet og folks sikkerhed. 

Adgangsforholdene til Lersøparken berøres ikke. Der vil være ekstra trafik på 

Bispebjerg Bakke. Byggeaktiviteterne vil imidlertid alt overvejende ske på den nordlige 

halvdel af hospitalsområdet, mens parken ligger syd for. Det vurderes derfor, at den 

samlede påvirkning af parkens anvendelse som rekreativt område ikke påvirkes 

væsentligt undtagen evt. i kortere perioder med tæt anlægstrafik i forbindelse med 

aktiviteter på de sydlige byggeområder. 

Samlet er det vurderingen, at de rekreative forhold ikke påvirkes væsentligt af 

byggeaktiviteterne, idet alle påvirkninger er knyttet til midlertidige og geografisk 

afgrænsede aflukninger af byggeområder på selve hospitalsområdet. 


Det ligger i projektets natur at der i planlægning, detailprojektering og i selve 

byggeaktiviteterne indarbejdes størst mulige hensyn til hospitalsomgivelserne, 

herunder deres værdi som et aktiv for patienter, ansatte og andre borgere i 

samfundet. 

I planlægningen vil det blive prioriteret at begrænse støj, støv og luftudslip og der vil i 

videst muligt omfang blive anvist alternativer for patienter, passerende og andre 

brugere af hospitalets grønne områder i de perioder, hvor byggefelterne eventuelt må 

afspærres. 


afværgeforanstaltninger udover det allerede beskrevne. 


Der er ikke behov for særlige overvågningstiltag. 


Som beskrevet videreføres bygningerne og strukturen i de grønne områder i den 

sydlige del af Bispebjerg hospitalsområde. I nogle få, mindre byggefelter opføres der 

nybyggeri. Centralt i hospitalsområdet vil der ryddes et større område, svarende til 

nuværende bygning 7 og dens omgivelser. Området vil derpå kunne udlægges til 

grønt område. I den nordlige del af hospitalsområdet vil en del af de nuværende 

parkeringspladser, plæner og grønne områder videreføres i ny skikkelse og en del vil 

blive nedlagt som grønne områder og give plads til bygninger. Lokalplanen indeholder 

krav om, at der skal være offentlig tilgængelighed til områdets park, det fredede 

haveanlæg og fem nye landskabsrum. 

93 / 101

Der vil blive udarbejdet planer for indretning af nye og gamle udearealer. De 

væsentligste grundelementer vil bestå i at videreføre de eksisterende grønne arealer 

omkring de fredede bygninger. Disse grønne områder samles i dag af en 

nord/sydgående akse, der ender ved bygning 7. Efter ombygningen vil den 

nuværende bygning 7 og dens omgivelser være fjernet og det frigjorte område kan 

anvendes til grønt område i forlængelse af det grønne område omkring aksen. Dvs. 

aksen kobles sammen med et større grønt område fra vest til øst. Mod øst vil dette 

område ligge i forbindelse af det sammenhængende grønne område der i dag findes 

mellem bygningerne 61, 62 og 30, der videreføres. 

Samlet vil hospitalet efter udbygningen indeholde nogenlunde samme arealer med 

”grønne områder”, herunder en betydelig del, som er videreførelse af de eksisterende. 

Der vil blive adgang for patienter, andre med tilknytning til hospitalet og offentligheden, 

stort set som i dag. Det vurderes derfor, at de rekreative værdier for folk tilknyttet 

området og i øvrigt ikke ændres væsentligt i driftsfasen for det nye hospital, 

sammenlignet med i dag. 

Lersøparken der ligger syd for hospitalsområdet, på den anden side af Bispebjerg 

Bakke, vil ikke ændres fysisk som følge af hospitalsprojektet, og projektet indebærer 

ingen ændringer af adgangsforhold og anden brug af dette område, bortset fra 

vejtrafikken på Bispebjerg Bakke. Det vurderes derfor, at projektet er neutralt i forhold 

til den rekreative værdi og - brug af Lersøparken, idet mulighederne for rekreativ brug 

vil svare til de muligheder, der er i dag. 


Der udformes en plan for indretning af udendørsarealer for det nye hospitalskompleks 

med vægt på videreførelse af eksisterende værdier og sammenhæng med disse på et 

område syd for højhuset (omkring nuværende bygning 7) og videre til det nuværende 

grønne område mod øst. 

Plantning af plantemateriale fra den oprettede planteskole med genetisk materiale fra 

den eksisterende bevoksning sikrer i nogen grad sammenhæng og bevarelse af den 

eksisterende oplevelse af de grønne omgivelser. 


I en række andre afsnit er der beskrevet overvågning af miljøeffekter, der også har 

betydning for bevarelse og styrkelse af områdets rekreative værdi. Under 

anlægsfasen og når hospitalskomplekset senere er i en ny driftsfase vil det være 

relevant at følge op på indretningen af udearealer og adgangsforhold. Derudover 

findes der ikke grundlag for at foreslå overvågningsforanstaltninger. 

94 / 101


Der kan opstå ulemper som følge af midlertidige afspærringer i anlægsfasen, men der 

vurderes ikke at være væsentlige virkninger af udbygningen i.f.t. de rekreative 

interesser. 

Det vurderes, at der ikke sker væsentlige ændringer i forhold til rekreative muligheder 

efter udbygningen. Den tydeligere trafikstruktur på hospitalsområdet vurderes at have 

en positiv effekt i forhold til rekreativt ophold på arealet. 

7.10. Befolkning og afledte socioøkonomiske effekter 


De befolkningsgrupper der er af interesse i denne sammenhæng er dels patienter på 

hospitalet, dels beboerne i de omgivende bydele, borgere i optageområdet for 

hospitalet, ansatte og leverandører i den nye hospitalsstruktur og befolkningen i mere 

bred forstand. 

De forhold som kan have betydning for befolkningen og befolkningens sundhed er 

bl.a. en række emner, som er behandlet tidligere i andre afsnit. Det drejer sig bl.a. om 

støj fra trafik og anlægsarbejder. 

Afledte socioøkonomiske forhold er virkninger i ”andet led”. Ved socioøkonomiske 

forhold forstås først og fremmest samfundsmæssige eller lokalsamfundsmæssige 

påvirkninger som følge af miljøeffekterne. Det vil sige grundlaget for et områdes 

sociale struktur og erhvervsliv, herunder påvirkningen på indtægtsgrundlaget for 

tredjemand som følge af de forventede miljøpåvirkninger (VVM-vejledningen). En 

anden måde at beskrive socioøkonomisk forhold på er, som den økonomiske værdi af 

de ændrede vilkår for menneskelig adfærd og (økonomisk) aktivitet, der følger direkte 

eller indirekte af de miljømæssige ændringer som projektet giver anledning til i forhold 

til udgangssituationen. 


Hospitalet er omgivet af boligområder og mange mennesker vil kunne påvirkes af 

projektets miljøvirkninger: Patienter, pårørende, ansatte, leverandører og andre med 

ærinde på hospitalet samt naboerne. Hospitalsområdet omleves i dag som et relativt 

fredeligt sted. I større elle mindre grad vil f. eks. støj eller visuelle påvirkninger, kunne 

give afledte virkninger på livskvalitet og evt. sundhed. 


Anlægsarbejderne vil generelt indebære en række gener fra trafik og støj i 

nærområdet, herunder ikke mindst de fungerende dele af hospitalet og de nærmeste 

nabobeboelser. 

95 / 101

Anlægsfasen vil strække sig over ca. 11 år, fordelt på tre overlappende 

byggeperioder. Anlægsfasen vil generelt være præget af byggepladser med de gener 

og forstyrrelser, der dermed kan opleves af mennesker på hospitalet, områdets 

beboere, erhvervsdrivende og besøgende. Der vil kunne opleves forringelser i 

perioder, særligt hvor byggeområder/arbejdsveje ligger tæt på den enkeltes 

hospitalsafdeling eller hjem. 

Støjforhold, særligt enkelte byggeoperationer som nedramning af fundering og spuns 

vil kunne opleves som generende af mange og kan i kortere perioder muligvis påvirke 

livskvaliteten, men vil kun ved en eventuel længerevarende påvirkning kunne have en 

virkning i.f.t. menneskers/patienternes sundhed. 

Trafikalt vil man i anlægsperioden kunne opleve gener fra flere tunge transporter på 

vejnettet i området. Rutenettet som sådan opretholdes og fremkommeligheden 

forbliver intakt. I om med at der etableres foranstaltninger til sikring af at 

trafiksikkerheden ikke forringes og grænseværdierne for luftkvalitet ikke er 

overskredet, vil der ikke være tale om påvirkning af menneskers livskvalitet eller 

sundhed. 

Adgangsforholdene vil blive begrænset med midlertidige aflukninger af byggeområder 

i byggeperioderne. 


Den nye hospitalsstruktur vil indebære en mertrafik til og fra hospitalsområdet. Mere 

trafik kan have effekter i form af flere udledningsgasser, trafikuheld, tidstab ved 

trængsel mm. En række af disse virkninger imødegås ved den krævede optimering af 

veje og trafikanlæg og på langt sigt også af den teknologiske udvikling. 

Det vil særligt være beboere og daginstitutioner på Bispebjerg Bakke som vil kunne 

opleve en væsentlig trafikstigning. Biltrafikken vil også stige på de veje, der indrammer 

projektområdet, men næppe i væsentlig grad på det øvrige vejnet i de omgivende 

bydele. Der er i kapitel 7 anvist en række afværgeforanstaltninger, og de 

miljømæssige gener - luftforurening, støj, fremkommelighed - er vurderet til at være 

indenfor det acceptable. 

Støj fra trafikken vil stige beskedent i forhold til de eksisterende forhold og igen vil den 

generelle tekniske udvikling imødegå disse virkninger, f. eks gennem mere støjsvage 

biler. 

Der er beboere på Charlotte Muncksvej, som visuelt vil kunne opleve en forringelse af 

deres udsigt på grund af nybyggeriet på hospitalet. Det vil via lokalplanen blive sikret, 

at højden af bygningen vil blive aftrappet ud mod Charlotte Muncksvej, og 

bebyggelsen vil blive udformet som en oplevelsesrig og varieret facade, f.eks. med 

begrønning. 

96 / 101

De visuelle forandringer vil være størst i nærmiljøet umiddelbart nord og vest for 

hospitalet, hvor de nye bygninger vil kunne ses, mens udbygningen p.gr.a. karakteren 

af den øvrige bebyggelse i området ikke vil være særlig synlig på afstand af området. 

Et hovedformål med den nye hospitalsstruktur er at fremtidssikre de bedste 

forudsætninger for høj kvalitet i behandlinger og andre ydelser samt effektiv 

ressourceudnyttelse, hvilket alt andet lige vil betyde bedre hospitalsservice for 

befolkningen i hele optageområdet for hospitalet. 

Den samlede rejsetid mellem hjem og hospital for den enkelte patient, ambulante 

patient, besøgende eller ansatte kan stige for en dels vedkommende. Det gælder 

særligt for den del af patienterne, der er bosat i og ved Frederiksberg Kommune. 

Afstanden mellem de to hospitaler er dog ikke stor og med den fordeling og 

koncentration af specialer, der allerede i dag er effektiv på hospitalerne, rækker 

optageområdet langt ud på den anden side af nabohospitalerne. Tendensen (øget 

rejsetid for visse grupper) vil også helt eller delvist imødegås af ny metro og nye 

buslinjer. 

Hvad angår virkninger på økonomi og erhverv vil der gennem projektets 

virkeliggørelse vil komme en nettoforøgelse af erhvervsmuligheder i 

Bispebjergområdet. I driftsfasen imødeses det kommende hospitalskompleks at have 

en betydelig erhvervsgenererende og beskæftigelsesmæssig virkning, ligesom 

Frederiksberg og Bispebjerg har i dag. Omfanget af leverancer til hospitalet formodes 

at ligge på samme niveau eller højere. Ud over den beskæftigelse, der er knyttet til 

selve hospitalet, vil der i omgivelserne genereres erhverv og beskæftigelse i et forøget 

omfang i butikker, servicefunktioner, transport m.v. både i anlægsfasen og i 

byggefasen. 

7.10.4.1. Afledte socioøkonomiske forhold 

En oversigt over sammenhængen mellem direkte miljøvirkninger og afledede 

virkninger fremgår af tabellen nedenfor. Som det fremgår, vurderes der med de 

krævede afværgeforanstaltninger ikke at være afledte socioøkonomiske forhold som 

følge af miljøpåvirkningerne. 

97 / 101

Tabel 7.10.1 Sammenhæng mellem miljøpåvirkninger og socioøkonomiske effekter. 

Miljøpåvirkninger Afledte 

Trafik 

Tung trafik i anlægsfasen kan medføre gener i form af støj, mindsket 

fremkommelighed og ringere. trafiksikkerhed. 

Øget trafik ad Bispebjerg Bakke i driftsfasen kan medføre gener i form af 

støj, mindsket fremkommelighed og ringere trafiksikkerhed.. 

Støj og vibrationer 

Midlertidige gener i anlægsfasen i form af byggestøj (nedramning af spuns 

etc.), vibrationer og støv kan medføre gener for naboer i og udenfor 


Visuel påvirkning 

Udsigt til byggepladser kan opleves som en forringelse. Nærmeste naboer 

vest for hospitalsområdet vil få ændret deres udsigt permanent. 

Rekreative forhold 

Adgang til hospitalsområdet indskrænkes på byggeområder i anlægsfasen. 

98 / 101 

socioøkonomisk 

forhold 

Ingen 

Ingen 

Ingen 

Ingen 


Der påregnes ikke at være behov afværgeforanstaltninger i forhold til befolkningen, 

udover dem, som er nævnt i de enkelte afsnit. Der er ikke behov for 

afværgeforanstaltninger i.f.t. afledte socioøkonomiske forhold. 

7.10.5 Overvågning 

Der er ikke behov for overvågning ud over de tiltage der sker overfor de enkelte 

miljøvirkningerne. 


Der er ikke virkninger fra de enkelte typer af miljøpåvirkning så som støj, visuel 

påvirkning o.a., som vurderes at være uacceptable i.f.t. omgivelserne. Derfor er der 

ikke forhold, som vurderes at vil påvirke befolkningen eller befolkningens sundhed 

væsentligt. Ej heller vurderes der at være socioøkonomiske forhold afledt af 

miljøpåvirkningerne.

8. REFERENCER 

Affaldsbekendtgørelsen (BEK nr. 1415 af 12/12/2011) 

Akademisk Arkitektforening (1913): Bispebjerg hospitals hjemmeside 

H. J. Baagøe & T. S. Jensen (2007): Dansk pattedyr atlas 

Bekendtgørelse nr. 690 af 21. juni 2011 om tilslutning til kollektive varmeanlæg. 

Bispebjerg Hospital: Nyt Hospital og Ny Psykiatri.Konkurrenceprogram November 

2011. (da/eng) 

Bispebjerg Hospital: Dommerbetænkning. Helhedsplan for Nyt Hospital og Ny 

Psykiatri Bispebjerg. 5. marts 2012. 

Danmarks Artsportal: www.fugleognatur.dk. 

Danmarks Miljøportal (2012): Data om miljøet i Danmark. Tilgængelig på 

Internettet: < http://kort.arealinfo.dk/>. 

Danmarks Naturdata (2012): www.naturdata.dk. 

Dansk Pattedyratlas. Red. Hans J. Baagøe og Thomas Secher Jensen. 

Gyldendal. 2007. 

EF (1992): EU-habitatdirektivet: Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om 

bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. 

Energinet (2010): www.energinet.dk, miljødeklaration.EU (1985): 

Frederiksberg Hospital 100 år 1903 -2003, Jubilæumsskrift Frederiksberg Hospital. 

Kirkeby, Christian, Risager, Annemette D. og Gram-Andersen, J. (2001): Bispebjerg 

hospital, kap. X i Frandsen, Lennert, Gram-Andersen, Jesper, Hansen, Torben J. og 

Knudsen, Vagn A. (2001): Emdrup et åndehul i storbyen, forlag, København 

Københavns Kommune: Affaldsplan 2012. Teknik og miljøforvaltningen 2008. 

www.kk.dk/affaldsplan 

Københavns Kommune: Faktahæfte Bispebjerg marts 2009. 

Københavns Kommune: Hvidbog. Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse og 

miljøvurdering for udbygning af Bispebjerg Hospital Januar 2013. 

Københavns Kommune: Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. Forudgående høring 

om kommuneplantillæg med VVM-redegørelse og miljøvurdering for udviklingen af et 

nyt hospital på Bispebjerg. Teknik og miljøforvaltningen december 2012. 

99 / 101

Københavns Kommune (udat.): Parkerne på Bispebjerg, Københavns kommune 

http://www.kk.dk/da/brugbyen/brug-steder-i-byen/groenneomraader/parker/bispebjerg/bispebjerg-parkallee 

Københvans Kommune. Spildevandsplan 2008. Teknik og miljøforvaltningen 2008. 

Miljøministeriet (2005):Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 339 af 10. maj 2005 

om begrænsning af luftforurening fra mobile, ikke vejgående maskiner. 

Miljøministeriet (2006a): Bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om 

vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør 

af lov om planlægning. (med efterfølgende ændringer). 

Miljøministeriet (2007a): Bekendtgørelse nr. 1448 af 11.12.2007 om 

spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (med 

efterfølgende ændringer). 

Miljøministeriet (2007b): Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning 

og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af 

visse arter (med efterfølgende ændringer). 

Miljøministeriet (2007d): Bekendtgørelse nr. 1479 af 12. december 2007 om 

anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord 

(Jordflytningsbekendtgørelsen). 

Miljøministeriet (2009a): Bekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009 af lov 

om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder 

(Miljømålsloven) (med efterfølgende ændringer). 

Miljøministeriet (2009b): Bekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 af lov 

om planlægning (Planloven) (med efterfølgende ændringer). 

Miljøministeriet (2009c): Bekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009 af lov 

om naturbeskyttelse (Naturbeskyttelsesloven) (med efterfølgende ændringer). 

Miljøministeriet (2009d): Bekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 af lov 

om Miljøvurdering af planer og programmer (med efterfølgende ændringer). 

Miljøministeriet (2009g): Bekendtgørelse nr. 1427 af 4. december2009 af lov om 

forurenet jord (Jordforureningsloven). 

Miljøministeriet (2010a): Bekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af lov om 

miljøbeskyttelse. (Miljøbeskyttelsesloven). 

100 / 101

Miljøministeriet (2010b):Bekendtgørelse nr. 635 af 7. juni 2010 af lov om 

vandforsyning mv. (Vandforsyningsloven) 

Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4, 2007 

Rambøll. Trafiknotat. Etablering af cykelstier på Bispebjerg Bakke. Oktober 2012. 

Rambøll. Trafiknotat. Mulig etablering af et supplerende parkeringshus på Bispebjerg 

Hospital. Oktober 2012. 

Rambøll. Trafiknotat. Påvirkning af trafikafvikling ved etablering af supplerende 

parkeringshus på Bispebjerg Hospital. Oktober 2012. 

Rambøll. Trafiknotat. Trafikal vurdering af Bispebjerg Hospital. August 2012. 

Rambøll. Trafiknotat. Udformning af krydset Tuborgvej – Vestre Længdevej. 

Rambøll. Trafiknotat. VVM undersøgelse for Bispebjerg Hospital. Februar 2013. 

Via Trafik. Bispebjerg Hospital. Bispebjergprojektet. Trafikal analyse. December 2010. 

101 / 101

BISPEBJERG HOSPITAL

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?