BIOETHANOL KALUNDBORG - Kalundborgegnens Erhvervsråd

BIOETHANOL KALUNDBORG
Maj 2006

BIOETHANOL KALUNDBORG
Maj 2006
Ref 561028
610-060219(A)
Version A
Dato 2006-05-23
Udarbejdet af FK/SC
Kontrolleret af FK
Godkendt af FK
Rambøll Danmark A/S
Jernbanegade 7
4200 Slagelse
Danmark
Telefon +45 5855 5010
www.ramboll.dk

Ref. 561028/610-060219(A)
Indholdsfortegnelse
0. Baggrund 1
1. Indledning 2
2. Det danske marked for bioethanol 3
3. Positiv politisk udvikling 4
4. Anlægget 5
5. Placering 7
6. Anlægs- og driftsomkostninger 8
7. Tidsplan 9
8. Fakta om anvendelse af bioethanol i Danmark 10
9. Afslutning 11
I

1. Baggrund
Gennem de seneste år har en gruppe af personer fra Vestsjælland og fra forskellige
erhverv med lige så forskellige begrundelser arbejdet mod et fælles mål: At skabe
grundlag for etablering af produktion af bioethanol i Kalundborg til brug i transportsektoren
i Danmark. Gruppen har over tid haft forskellige deltagere, som alle har det
til fælles, at de typisk har en kommerciel og samfundsmæssig interesse i at etablere
en sådan produktion i Kalundborg.
Projektet bygger på erfaringer fra et tidligere gennemført forstudie.
Siden dette forstudie blev udført, er der sket en række ændringer i bl.a. EU’s landbrugsstøtteordninger,
afgiftsberegninger med videre, hvorfor en fornyet indsats blev
fundet nødvendig.
Projektet er gennemført i et samarbejde mellem LandboSjælland, Rambøll Danmark
A/S, JC Consult, Statoil, DLG og Kalundborgegnens Erhvervsråd. Gennemførelse af
projektet er støttet økonomisk af Statoil, DLG, Kalundborgegnens Erhvervsråd, Kalundborg,
Bjergsted, Tornved, Hvidebæk og Gørlev Kommuner, samt Østlige Øers
Landboforeninger.
Det økonomiske grundlag for projektet er opnået gennem bevilling fra Leader + programmet,
nationalt og regionalt, samt fra Indenrigsministeriets landdistriktspulje.
Formålet med projektet
Formålet med projektet er at klarlægge mulighederne for bioethanolproduktion i Kalundborg,
med særligt fokus på miljømæssige, økonomiske, politiske og landbrugsfaglige
perspektiver og derigennem skabe grundlag for at potentielle investorer kan
tage stilling til opførelse af et egentligt produktionsanlæg.
Nærværende projekt skal danne grundlaget for, at investorer kan arbejde seriøst
med en videreudvikling, herunder etablering af den samlede kæde med råstofproduktion,
produktion af bioethanol, samt distribution af det miljøvenlige brændstof til
transportsektoren i Danmark.
I denne proces er inddraget den løbende udvikling både i råstofproduktionen, i fremstillingsprocessen,
samt i markedsføringen, herunder distributionen.
Langt de fleste delprocesser i en bioethanolproduktion er kendte i dag. Derfor er der
ingen tekniske hindringer for at starte projektet op.
Grundlaget er derfor etablering af en bioethanolproduktion ved hjælp af kendt og
gennemprøvet teknologi (som ikke forudsætter forudgående ressourceopsamling
eller pilotplanforsøg), men således at ny teknologi trinvis kan indføres i takt med en
forventet kapacitetsudbygning af et kommende anlæg.
Den løbende indføring af ny teknologi kan dermed være med til at nedsætte produktionsprisen
således at bioethanol på sigt kan komme på niveau med prisen på fossilt
brændstof.
Ref. 561028/610-060219(A)
1

2. Indledning
De seneste års kraftigt stigende efterspørgsel og prisstigning på råolie har betydet et
øget behov for alternativer til benzin, der i dag næsten udelukkende er baseret på
fossile brændstoffer, det vil sige olieprodukter. Bioethanol er det eneste nuværende
alternativ til benzin fremstillet på basis af olie, og den teknologiske og politiske udvikling
gør, at vi står over for et marked i vækst.
Den teknologiske udvikling har gjort bioethanol nemmere og billigere at fremstille på
basis af råvarer fra landbruget. Bioethanol fremstilles på baggrund af traditionelle
landsbrugsråvarer som korn, majs, kartofler, sukkerroer og sukkerrør. Nærværende
projekt har korn som råvare – primært hvede. Fremstillingsteknikken er konventionel
og gennem de seneste år blevet udviklet betydeligt. Den teknologiske udvikling
betyder en udvidelse af hvilke råvarer, der kan anvendes i produktionen – samt en
ikke ubetydelig reduktion af fremstillingsprisen. I EU er Sverige, Tyskland, Frankrig
og Spanien i front, hvad angår den teknologiske udvikling, og i de samme lande på
nær Tyskland er tilsætning af bioethanol til benzin er allerede en realitet. Det gælder
også for USA. I andre EU-lande er udviklingen stærkt i gang.
Det projekt, vi fremlægger her, er fremtidssikret, da det med justeringer kan tilpasses
brugen af andre råvarer end korn- ligesom det er forberedt på andengenerationsteknologi
(anvendelse af halm og strå).
Politisk presses der på for at fremme produktionen. I EU ser kommissionen såvel
energi- og miljøpolitiske fordele foruden et positivt landbrugspolitisk perspektiv og
bioethanol indgår som et væsentligt led i EU’s ambition om, at 5,75% af energiforbruget
i 2010 skal være CO2-neutralt. Bioethanol anses som CO2-neutralt og kan
dermed nedbringe udledningen af drivhusgasser og medvirke til opfyldelse af Kyotoprotokollen.
Derfor er der betydelig politisk stigende villighed i de enkelte lande til at
fritage bioethanol fra de traditionelle benzinafgifter.
Bioethanol kræver ikke, at forbrugerne ændrer vaner, da det uproblematisk bruges i
den nuværende bilpark, idet op til 10% bioethanol kan iblandes benzin, uden det
kræver ændringer i de eksisterende bilmotorer.
Ref. 561028/610-060219(A)
2

3. Det danske marked for bioethanol
Det danske marked for bioethanol er fuldstændigt uopdyrket. Det skyldes blandt
andet, at Danmark hidtil som et af de få EU-lande ikke har taget hensyn til de politiske
krav fra Bruxelles om, at 2% af energien i brændstof skal være CO2-neutralt i
2005 (Biofuel-direktivet, 2003). Det er dog forventeligt, at også det danske marked
for bioethanol står umiddelbart over for en betragtelig vækst – blandt andet fordi
den politiske situation i Danmark vil ændre sig på baggrund af et betydeligt pres fra
EU.
EU’s krav er stigende til 5,75% pr. udgangen af 2010, mens Danmarks mål frem til i
år har været 0% stigende til 0,1% inden udgangen af 2006.
En 5% tilsætning af ethanol til benzin i Danmark svarer til ca. 120 mio. liter ethanol
på årsbasis.
De nærliggende markeder i dag
Sverige har på nuværende tidspunkt et omfattende program for bioethanol med 5%
tilsætning, og opbygningen af et distributionsnet med 85% tilsætning (E85-benzin)
er i gang. Sverige producerer selv 65 mio. liter ethanol og importerer ca. 240 mio.
liter årligt - primært fra Brasilien.
I Tyskland, der er det største europæiske marked for benzin, er et ambitiøst
bioethanol-program netop indledt, men der er p.t. ingen egenproduktion i Tyskland.
I Frankrig producerer man til hjemmemarkedet, men har samtidig en eksport til
USA, og i Spanien bruges hele produktionen på hjemmemarkedet som tilsætning til
benzin som oktanhæver.
De nærliggende markeder på sigt
Forbruget af de fossile brændstoffer er i dag stærkt stigende. Kina er med ca. 23%
af jordens befolkning i kraftig vækst og påvirker verdensmarkedet markant.
Verdenssamfundet forbruger i dag en større mængde fossilt brændstof end den
mængde, der registreres som nye fund. Det betyder, at den tilgængelige fossile ressource
er i tilbagegang.
EU har vedtaget et brændstofdirektiv, der bæres af uafhængighed af fossile brændstoffer,
miljøet samt uafhængighed/egenproduktion.
Når de 25 EU-lande gradvist indfører brugen af biobrændstoffer – herunder bioethanol
for den eksisterende transportsektor – da vil der være et massivt marked for
etablering af nye produktionsanlæg i hele EU-området. Herudover en stor mulighed
for eksport af EU, når kapaciteten henholdsvis andengenerationsteknologien er udviklet.
Ref. 561028/610-060219(A)
3

4. Positiv politisk udvikling
Den danske regering er ved at ændre den hidtil stejle holdning over for bioethanolblandet
benzin. I et notat til Folketingets energipolitiske udvalg fra den 20. februar i
år behandles EU-kommissionens biofuel-direktivudspil. Her fremgår det:
”Danske virksomheder er med helt fremme i udviklingen af anden generations teknologier
og har betydelige kompetencer og erhvervsmæssige aktiviteter inde for
produktion af biobrændstoffer. Udbygningen af et biobrændstofmarked må forventes
at medføre positive erhvervsøkonomiske konsekvenser i lyset af de eksportmuligheder,
der kan opstå for danske virksomheder, som producerer biobrændstoffer eller
materiale til fremstilling af biobrændstoffer”.
Der er derudover en væsentlig pointe, at EU samtidig har den intention at fremme
egenproduktion af bioethanol frem for import.
EU tilskynder til bioethanol-produktion
I EU overvejer landbrugskommissær, Mariann Fischer Boel, at gøre EU's målsætning
om at blande bioethanol i benzin bindende for medlemslandene. Samtidig vil hun
fremlægge en plan, der skal øge de europæiske landmænds incitament til at dyrke
flere afgrøder til bioethanol.
EU's fælles landbrugspolitik giver mulighed for tilskud på 45 euro (ca. 330 kr.) per
hektar på op til en million hektar i alt for at tilskynde til en produktion af planter, der
kan bruges til bioethanol. Europaparlamentet presser på for at få beløbet hævet til
80 euro (ca. 600 kr.) for derigennem at udnytte landbrugets produkter til bioethanol
og samtidig medvirke til en samlet europæisk opfyldelse af klimamålene i Kyotoaftalen.
Samtidig øjner politikerne i Bruxelles en større forsyningssikkerhed og en
reduktion af EU-landenes store afhængighed af energi-leverancer fra de politisk
ustabile lande i Mellemøsten og de tidligere sovjet-republikker.
Sidst, men ikke mindst, får europæiske landmænd brug for at dyrke afgrøder til nye
formål.
Amerikansk initiativ smitter af
I USA produceres mere end 5 mia. gallons (svarende til 18,9 mia. liter) bioethanol
årligt med vækstrater på godt 20%. Fra politisk side indgår bioethanol (inklusive
udvikling af andengenerations bioethanolproduktion, hvor planteaffald er hovedråvaren)
i præsident George W. Bush’s langtidsplan om at reducere olieimporten fra Mellemøsten
markant. Målet er at erstatte 30% af det nuværende traditionelle benzinforbrug
i 2012. Den ambitiøse amerikanske målsætning har en stadig afsmittende
affekt på europæiske målsætninger.
Ref. 561028/610-060219(A)
4

5. Anlægget
Dette projektforslag – en fabrik til produktion af bioethanol i Kalundborg – bygger på
en konventionel, velafprøvet og fremtidssikret produktionsmetode med hvede som
stivelseskilde.
Fremtidssikret produktion skal sikre konkurrenceevnen
Fabrikkens produktion bygger på den såkaldte ”dry milling”-proces. Det er den billigste
af de eksisterende produktionsformer. Som restprodukter fremkommer CO2 og
en tørstoffraktion. Der vil være flere anvendelsesmuligheder for begge dele, nogle
mere oplagte end andre.
Figuren nedenfor illustrerer produktionens forskellige led.
I figuren ovenfor indikerer den grønne pil, hvor andengenerations-processen – andre
råvarer - kan implementeres i anlægget i Kalundborg, således at produktionen er
sikret fremtidens fremstillingsform; bioethanol produceret af celluloseholdige råvarer.
Ref. 561028/610-060219(A)
5

Ombygningen til fremtidens produktionsform vil kræve, at det første stivelsesbaserede
anlæg ombygges til den ny proces. Henført til figuren vil det sige, at mølleri,
opslemning og forflydning skal erstattes af andre processer, alt afhængig af hvad
råstofferne består af. De på det tidspunkt eksisterende lager-, gærings- og destillationsafsnit
vil kunne anvendes med mindre ombygninger, ligesom forflydnings- og
siloafsnit vil kunne genanvendes efter ombygning.
Resten af processen kan anvendes ved mindre tilpasninger så længe slutkapaciteten
fastholdes.
Ref. 561028/610-060219(A)
6

6. Placering
Fabrikken foreslås placeret på et areal ved siden af Kalundborgs havnefaciliteter og
Statoils eksisterende raffinaderi. Der er tre hovedårsager til at bygge en fabrik netop
her:
1) Adgangen til kornoverskuddet på Sjælland
Bioethanolfabrikken placeres i Kalundborg, hvor infrastrukturen er gearet til en ethanolproduktion,
og der er let adgang til det sjællandske kornoverskud.
2) Placeringen ved Statoils raffinaderi
Den tætte placering op ad raffinaderiet gør det muligt at opkoble anlægget til Statoils
raffinaderikompleks, således at bioethanol kan udpumpes til dette i forbindelse
med den endelige blanding af bioethanol i benzin. Samtidig kan Statoils kajanlæg
bruges til udskibning af produktionen, såfremt det måtte være ønskeligt.
3) DLG’s kornsiloanlæg
DLG’s kornsiloanlæg på havnen kan umiddelbart fungere som bufferlager for ethanol-produktionen.
Samtidig giver havnene mulighed for at forsyne anlægget med
importerede varer om nødvendigt.
Omsætningen på havnen er betydeligt større end den mængde korn, der skal anvendes
til den planlagte produktion, hvorfor infrastrukturen allerede findes.
Ref. 561028/610-060219(A)
7

7. Anlægs- og driftsomkostninger
Kapaciteten for det her planlagte anlæg er på 120 mio. liter bioethanol om året.
Anlægsomkostningerne er kalkuleret med udgangspunkt i en Montecarlo-model ,
herunder hjemtagne tilbud henholdsvis en tæt dialog med relevante leverandører af
procesudstyr samt erfaringstal. Den samlede investering beløber sig til mellem 0,6
og 0,8 mia. 2006-kroner.
Driftsomkostningerne er beregnet på baggrund af en bemandingsplan, energiforbrug
samt forbruget af hjælpestoffer – alt i dagspriser.
Samlet for afskrivninger, forrentninger og driftsomkostninger er literprisen beregnet
på lager.
Under danske forhold lader det sig i dag ikke gøre at producere en liter bioethanol til
samme pris som en liter benzin. Råstofprisen er den helt afgørende faktor på literprisen.
Ligeledes vil investorers krav om afskrivning og forrentning have en væsentlig
indflyelse på literprisen. Andre priselementer må siges at være marginale.
Ref. 561028/610-060219(A)
8

8. Tidsplan
Anlægstiden vil være ca. tre år.
Ref. 561028/610-060219(A)
9

9. Fakta om anvendelse af bioethanol i Danmark
Gevinster ved dansk produktion af bioethanol til transport
Kort fortalt
Flydende biobrændstoffer omfatter bioethanol og biodiesel
Bioethanol er ethanol, fremstillet ud fra biologisk materiale.
Anvendelse af danske råstoffer til produktion af biobrændstoffer til transport er en
oplagt kilde til fremtidens vedvarende energiforsyning. Den største barriere for en
dansk produktion af flydende biobrændstoffer til transport er de høje danske afgifter.
Derfor skal der politisk skabes accept af og forståelse for, at der er en række fordele
ved anvendelsen af flydende biobrændstoffer til transport, og at der samtidig er behov
for en afgiftsreduktion/-ændring for at fremme anvendelsen.
EU´s ønsker
EU ønsker, at transportsektoren også skal bidrage til reduktion af udslippet af drivhusgasser.
Det skal blandt andet ske gennem øget anvendelse af biobrændstoffer
såsom bioethanol og biodiesel.
EU har et samlet mål om, at biobrændstoffer i 2005 skal udgøre 2% af brændstofforbruget
stigende til 5,75% i 2010 og for at nå dette tilskyndes til reduktion af afgifterne
for at gøre biobrændstofferne konkurrencedygtige med benzin og diesel.
Alle 25 lande skal årligt meddele Kommissionen en national målsætning. Danmark
har som det eneste land meddelt, at man har en målsætning for 2005 på 0%.
Fordele ved anvendelse af bioethanol til transport
En reduktion af afgifterne på bioethanol – og dermed en ligestilling med den øvrige
vedvarende energi – giver en række betydelige fordele for det danske samfund:
• Reduktion af udslippet af drivhusgasser (CO2) gennem fortrængning af fossil
benzin og diesel.
• Tilsætning af 2% bioethanol til al benzin vil nedsætte CO2 udslippet med ca.
400.000 ton, medens tilsætning af 5,75% vil give ca. 1,2 mill. ton mindre.
• Bioethanol kan iblandes benzin og anvendes i eksisterende køretøjer med op til
10% uden problemer. I nogle lande markedsføres allerede biler med motorer,
der kan anvende en vilkårlig blanding af bioethanol og benzin helt op til 85%
bioethanol.
• Danmark har højteknologisk kompetence inden for fermentering, enzymteknologi
m.v. En dansk produktion af bioethanol vil forstærke Danmarks position på
dette område.
• En dansk produktion giver beskæftigelse i landdistrikterne, som i stigende grad
mister arbejdspladser, – i landbruget, i grovvarevirksomheder. EU Kommissionen
har et meget optimistisk syn på det mulige antal arbejdspladser.
• Ved at starte en dansk produktion af bioethanol får Danmark en bid af den hastigt
stigende europæiske produktion samtidig med at forskning og udvikling
stimuleres i Danmark.
Ref. 561028/610-060219(A)
10

• Gennem en målrettet forsknings- og udviklingsindsats kan Danmark opnå en
førertrøje med hensyn til at være effektive og konkurrencedygtige med andre
lande – herunder gennem udvikling af andengenerationsteknologien baseret på
andre råvarer.
Derfor
For at sikre en dansk produktion af bioethanol er det nødvendigt med en reduktion af
afgiften, således at slutprisen svarer til benzin.
Flere løsningsmodeller kan fremhæves:
1. Direkte nedsættelse af brændstofafgiften på bioethanol.
2. Afgiftsjustering med forskellig sats på bioethanol og benzin, så afgiftsprovenu
fastholdes.
3. Iblanding af bioethanol i benzin ved lov.
Tyske undersøgelser peger på, at en stor del af et eventuelt provenutab vil komme
tilbage til samfundet igen gennem den forøgede aktivitet, beskæftigelse og omsætning.
Fordele ved bioethanolproduktion i Kalundborg
Placeres et anlæg til produktion af bioethanol i Kalundborg opnås en lang række indlysende
fordele gennem symbiose med det øvrige industrimiljø i området.
• Nærhed til dybvandshavn og havnefaciliteter til kornbehandling.
• Der samles i forvejen meget korn fra hele Sjælland i Kalundborg til udskibning
til eksport.
• Der er overskud af hvede til bioethanolproduktion øst for Storebælt i forhold til
den øvrige del af Danmark.
• Der er store mængder overskudsenergi til rådighed.
• Mulighed for anvendelse af tankanlæg fælles med raffinaderiet.
• Distributionssystem for brændstof er allerede til stede i Kalundborg.
• Tilstede er allerede: Areal, lokalplan, spildevandsanlæg, brandberedskab, driftsog
vedligeholdelsesfaciliteter etc.
• Gennem havnefaciliteterne er der en let adgang til borttransport og udnyttelse
af restprodukter fra produktionen.
Ref. 561028/610-060219(A)
11

10. Afslutning
Denne rapport er udarbejdet af styregruppen for Projekt Bioethanol i Kalundborg
Miljøkonsulent Søren Christiansen, Landbosjælland
Formand for styregruppen, kontorleder Flemming Kaspersen, Rambøll Danmark A/S,
Slagelse
Direktør, ingeniør Jørgen Christensen, JC-consult
Udviklingsdirektør Lars Rosenløv, Statoil A/S
Underdirektør Torben Harring, DLG
Erhvervschef Niels Larsen, Kalundborgegnens Erhvervsråd
Afsluttende ønsker styregruppen at takke følgende for økonomisk støtte til projektet:
Leader +, nationale og regionale pulje
Indenrigsministeriets Landdistriktspulje
Statoil A/S
DLG, Dansk Landbrugs Grovvareselskab
Kalundborgegnens Erhvervsråd
Kalundborg, Bjergsted, Hvidebæk, Gørlev og Høng Kommuner
Østlige Øers Landboforeninger
Ref. 561028/610-060219(A)
Jyderup den 23. maj 2006
Styregruppen for
Projekt Bioethanol i Kalundborg
12