Bacheloropgave1 - Forskning

Sofie Pedersen, Bacheloropgave, 6. semester 

Ditte Hertzum og Tina Andersen d. 29/05-2008 

FOLKEBIBLIOTEKETS FYSISKE INDRETNING 

1. ABSTRACT: 

- med fokus på Aalborg Hovedbibliotek 

Af: Ditte Hertzum, Sofie Pedersen 

og Tina Andersen 

For at undersøge hvordan man kan udvikle folkebibliotekets fysiske indretning, 

sammenlignes tre casestudier på henholdsvis Hjørring Bibliotek, Århus 

Hovedbibliotek og Aalborg Hovedbibliotek. Vha. et ustruktureret interview med en 

relevant faglig person på hvert bibliotek samt observationer undervejs, har vi 

identificeret bibliotekernes indretningsmæssige initiativer. For at kunne komme med 

en række konkrete forslag til, hvordan man kan udvikle folkebibliotekernes fysiske 

indretning, vælges Aalborg Hovedbibliotek som hovedcase. Århus og Hjørring 

biblioteker vil i den sammenhæng fungere som inspirationskilder. For at sikre at 

tiltagene målrettes Aalborg Hovedbiblioteks brugere, opbygger vi en lokal profil for 

biblioteket vha. firkløvermodellen og personas-teorien. Desuden diskuteres 

problemstillingen, om hvorvidt oplevelser skal inddrages i 

folkebibliotekssammenhæng. Efterfølgende diskuteres og vurderes, hvilke tiltag der 

med fordel kan implementeres på Aalborg Hovedbibliotek. Undersøgelsen viser, at 

det er en god idé at implementere café, spredte studiepladser rundt i 

biblioteksrummet, trådløst Internet overalt i biblioteksbygningen, 

sofaarrangementer evt. suppleret med fladskærms-tv og retningsbestemt lyd, mere 

samarbejde mellem brancher, ny teknologi og medieformer, bedre skiltning, en 

ungdomsafdeling i stil med ”Mindspot” fra Århus Hovedbibliotek, en mere fleksibel 

biblioteksindretning, flere og mere udbyggede udstillinger, lavere reoler samt at 

formidle flere materialer med forsiden udad. Litt: 51, Figurer: 9 

ANTAL ORD: 22.086 

VEJLEDER: Bo Christensen Skøtt 

Bacheloropgave 

Danmarks Biblioteksskole, Aalborg 

2008 

________________________________________________________________________________________ 

Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 1 af 109



Denne bacheloropgave er udarbejdet af: 

________________________________ 

Ditte Hertzum 

________________________________ 

Sofie Pedersen 

________________________________ 

Tina Andersen 

Ansvarsfordeling: 

Ditte Hertzum 7.1. & 7.2. & 

7.4.3. 

Sofie Pedersen 7.4. & 7.4.1. 

Tina Andersen 7.3. & 7.4.2. 

Fælles 1.-6. & 

8.-14. 

________________________________________________________________________________________ 




2. Indholdsfortegnelse: 

1. Abstract ...................................................................................................................... s.1 

2. Indholdsfortegnelse ..................................................................................................... s.3 

3. Indledning................................................................................................................... s.4 

4. Problemformulering ..................................................................................................... s.5 

5. Afgrænsning ............................................................................................................... s.5 

6. Metode og læsevejledning ............................................................................................ s.6 

_______________________________________________________________________________ 

7. Teoriafsnit: _____________________s.8 

7.1. Folkebiblioteket i forandring ....................................................................................... s.8 

7.2. Firkløvermodellen ...................................................................................................... s.11 

7.3. Personas-teorien ....................................................................................................... s.13 

7.4. Oplevelsesteori ......................................................................................................... s.15 

7.4.1. Oplevelsesbegrebet set fra brugernes synspunkt ....................................................... s.17 

7.4.2. Oplevelsesøkonomiens mulige indflydelse på de danske folkebiblioteker...................... s.19 

7.4.3. Højaktuel debat om oplevelser i folkebiblioteker ........................................................ s.21 

________________________________________________________________________________ 

8. Casestudier: s.23 

8.1. Casestudie af Hjørring Bibliotek .................................................................................. s.23 

8.2. Casestudie af Århus Hovedbibliotek ............................................................................ s.27 

8.3. Casestudie af Aalborg Hovedbibliotek ......................................................................... s.31 

8.4. Ny teknologi på folkebibliotekerne .............................................................................. s.37 

________________________________________________________________________________ 

9. Diskussion: s.41 

9.1. Sammenlignede diskussion af de tre casestudier .......................................................... s.41 

9.2. Lokal profil for Aalborg Hovedbibliotek ........................................................................ s.44 

9.3. Skal oplevelser være en del af folkebiblioteket? ........................................................... s.50 

9.4. Konkrete forslag til Aalborg Hovedbibliotek.................................................................. s.53 

________________________________________________________________________________ 

10. Konklusion: s.57 

11. Referenceliste ............................................................................................................ s.59 

12. Figurer ...................................................................................................................... s.62 

13. Billeder ..................................................................................................................... s.62 

________________________________________________________________________________ 

14. Bilag: s.63 

Bilag 1: Forberedte spørgsmål til ustruktureret interview ..................................................... s.64 

Bilag 2: Casebeskrivelse af Aalborg Hovedbibliotek ............................................................. s.66 

Bilag 3: Billeder fra besøget på Hjørring Bibliotek ............................................................... s.77 

Bilag 4: Billeder fra besøget på Århus Hovedbibliotek .......................................................... s.85 

Bilag 5: Statistik over ”Zonen” .......................................................................................... s.94 

Bilag 6: Billeder fra besøget på Aalborg Hovedbibliotek ....................................................... s.97 

Bilag 7: Udvalgte personas ............................................................................................... s.103 

________________________________________________________________________________________ 




3. Indledning: 

Folkebibliotekerne har strenge vilkår for tiden. Ved den kommunale budgetlægning for 2007 har 

81 af landets 98 kommuner valgt at spare på bibliotekerne. Årsagen er, ifølge avisen Søndag 

Aften, ikke lyst til at spare, men derimod de vanskelige økonomiske vilkår for kommunerne. 

Mange frygter, at kulturen ville blive nedprioriteret pga. nedskæringerne, men 

faktisk prioriterer kommunerne kultur højere end nogensinde før, så derfor er bibliotekernes 

værste konkurrenter teatre, museer, musikskoler osv. Endvidere fortæller rapporten ”Det 

Innovative Bibliotek – en strategisk partner i svaret på globaliseringens udfordringer” (Mandag 

Morgen, 2006), at besøgstallene på de danske folkebiblioteker er faldende. Det er på det grundlag, 

at vi mener, at det er nødvendigt, at bibliotekerne tager kampen op for stadig at kunne bestå som 

de uvurderlige kilder til information, de er. Tom Ahlberg som er ansvarshavende redaktør på 

avisen Søndag Aften skriver: 

”Det er tankevækkende, at de kommuner, der har de stærkeste biblioteksbudgetter, samtidig er 

de kommuner med de mindste biblioteksnedskæringer. Måske kan det oversættes til: hvis 

tilbuddet er rigtigt godt, så vil vi gerne satse på det. Men hvis sagen blot er lunken, kan andre 

komme og snuppe pengene.” (Ahlberg, 2007) 

Hvis denne tolkning er sand, må man formode, at bibliotekerne bør ændre sig på en eller anden 

måde for stadig at kunne gøre sig gældende på det kulturelle område. Desuden kan mange 

brugere få opfyldt deres informationsbehov via Internettet, hvilket også lægger pres på 

bibliotekerne. Derfor mener vi, at biblioteket som fysisk rum, bør prioriteres højere. I ”Lov om 

Biblioteksvirksomhed” fra 2000 nævnes det i kapitel 1 § 3, at: 

”Kommunalbestyrelsen er forpligtet til, eventuelt i samarbejde med andre kommunalbestyrelser, 

at drive et folkebibliotek med afdelinger for børn og voksne.” 

På baggrund af dette er det givet, at biblioteket som fysisk rum stadig skal bestå. Spørgsmålet er 

så, hvordan man kan udvikle det, så brugerne stadig har lyst til at bruge det? Pga. dette har vi 

valgt at fokusere på nytænkning indenfor folkebibliotekernes indretning i denne opgave. 

Mange biblioteker prøver allerede at komme de nye tendenser i møde. Som eksempler kan man 

nævne Hjørring og Århus bibliotek. Hjørring bibliotek har lige flyttet deres samling til et nybygget 

bibliotek i bycentret Metropol i Hjørring, mens Århus Hovedbibliotek løbende arbejder på at forny 

deres indretning. 

Som kerne for opgaven har vi valgt at fokusere på Hovedbiblioteket i Aalborg. Det er her vi 

muligvis kunne se noget fordelagtigt i at ændre på indretningen for at imødekomme udviklingen. 

Til at belyse dette vil vi inddrage forskellige relevante teorier, se nærmere på Hjørring og Århus 

bibliotekers indretning, og dernæst diskutere disse i forhold til Hovedbiblioteket i Aalborg. 

________________________________________________________________________________________ 




4. Problemformulering: 

Vi antager, at folkebibliotekerne er nødt til at ændre sig indretningsmæssigt for fortsat at kunne 

møde brugernes behov samt kunne konkurrere med andre kulturtilbud. 

Hovedspørgsmål: 

Hvordan kan man udvikle folkebibliotekets fysiske indretning? 

Undersøgelsesspørgsmål: 

Hvilke indretningsmæssige initiativer tager forskellige folkebiblioteker for at kunne 

imødekomme udviklingen? 

Hvordan sikrer man, at tiltagene målrettes bibliotekets brugere? 

Hvis den fysiske indretning skal ændres, hvilke indretningsmæssige tiltag bør der så satses 

på? 

5. Afgrænsning: 

I opgaven vil vi fokusere på Aalborg Hovedbiblioteket. Vi agter at betragte hovedbiblioteket i 

Aalborg som en case, som vi kan diskutere forskellige indretningsmæssige tiltag ud fra. Vi ønsker 

ikke at lave en konceptløsning eller en helhedsløsning for hovedbiblioteket i Aalborgs indretning, 

men vil i stedet komme med en række ideer, som biblioteket kan lade sig inspirere af. Vi vil 

besøge biblioteket og undersøge dets nuværende indretning samt tale med projektkoordinator Ove 

Hesselbjerg Rasmussen fra Aalborg Hovedbibliotek. Det vil give os et billede af bibliotekets 

indretningsmæssige status samt eventuelt afsløre, hvilke planer de har for fremtiden. Vi vil 

hovedsageligt se bort fra børneafdelingen, da denne for nyligt har undergået en massiv 

forandringsproces. 1 

For at undersøge hvilke initiativer andre biblioteker tager, vil vi endvidere besøge det nybyggede 

lokalbibliotek i Hjørring samt Århus Hovedbiblioteket. På Hjørring bibliotek vil vi under vores besøg 

diskutere indretningen med udviklingschef Børge Søndergård. Dette gør vi fordi Hjørring har 

foretaget utraditionelle valg i forhold til bibliotekets indretning, som muligvis kan bruges til 

inspiration i Aalborg. Valget af hovedbiblioteket i Århus har vi foretaget, fordi biblioteket er et 

større centralbibliotek med en løbende udvikling af indretningen. Her vil vi tale med teamleder for 

musik og litteratur Britta Thuun-Petersen. 

1 ”Bogen er ikke længere det centrale medie i kultiveringen af børn og unge” var udmeldingen fra hovedbiblioteket i 

Aalborg i 2007: Derfor ændrede de indretningen i børneafdelingen, så det passede til de nye præmisser. 90% af alt 

bogligt materiale blev fjernet fra udlånet, og der er dermed blevet mere plads til at bruge udlånet til en mere 

indholdsrig, aktiv og differentieret formidling. 75% af materialekontoen blev prioriteret til spil, DVD og musik, mens 25% 

blev prioriteret til bogligt materiale. Dette projekt kaldes ”Det næsten bogløse børnebibliotek” (Madsen, 2007) 

________________________________________________________________________________________ 




6. Metode og læsevejledning: 

Valg af casestudier: 

I denne opgave har vi valgt at benytte os af sammenlignende casestudier. Et casestudie er en 

strategi, der benyttes ved gennemgang af et fænomen for at analysere, hvilken lære der kan 

uddrages af netop dette fænomen. Til forskel fra andre videnskabelige undersøgelsesmetoder, der 

normalt vil afprøve en teori ved at søge den bekræftet i en overrepræsentation blandt gentagelser, 

vil denne søge bekræftelsen ved at finde sammenhængen i selve fænomenet. Casestudiet 

anvendes i meget forskellige sammenhænge til studiet af sjældne, enkeltstående eller meget 

komplekse fænomener. Det kan være studier af demokratiske processer, fremstående 

organisationer som for eksempel erhvervsvirksomheder, IT-systemer, projektevalueringer, sjældne 

sygdomme og deres behandling. Ofte bliver cases tænkt som et redskab til at løse fiktive 

problemstillinger, men i vores tilfælde tager vi udgangspunkt i virkeligheden. (Wikipedia den frie 

encyklopædi, 2008) 

Vi vil arbejde med tre cases: Hjørring bibliotek, Århus Hovedbibliotek og Aalborg Hovedbibliotek. Vi 

vil observere, hvordan disse biblioteker har valgt at opbygge deres indretning. Hjørring bibliotek og 

Århus Hovedbibliotek vil vi betragte som inspiration til behandling af vores hovedcase: Aalborg 

Hovedbibliotek. Formålet er at indsamle information omkring ny teknologi, nye indretningstiltag 

samt deres grundlæggende visioner. 

Valg af ustruktureret interviewform: 

Via et ustruktureret interview med en fagligt relevant person på hvert bibliotek, kan vi opnå indsigt 

i dennes tanker og visioner. Interviewformen er valgt, fordi det giver mulighed for spontan 

samtale. Samtidig er det en åben og uformel samtaleform, som giver os lejlighed til at følge 

interviewpersonen rundt på biblioteket, mens vi taler. Hermed kan vi udveksle synspunkter om 

fordele og ulemper ved den konkrete indretning, samtidig med at vi observerer. Vi ved, at denne 

interviewmetode kan have nogle ulemper. Disse indbefatter f.eks., at formen ikke er systematisk, 

objektiv, gentagelig eller kontrollerbar. På trods af dette, mener vi stadig, at denne interviewform 

er den mest passende for vores projekt. Et interview er en hurtig undersøgelsesmetode, og da 

vores projekt forløber over forholdsvis kort tid, så er den ideel for os. Endvidere opnår vi via 

interviewformen en umiddelbar personlig samtale omkring relevante emner, og fordi formen er 

uformel, kan vi muligvis få den interviewede til at åbne mere op og fortælle flere detaljer om 

emnet. En anden fordel ved det ustrukturerede interview er, at samtalen kan udfolde sig frit i en 

retning, som vi ikke på forhånd kan forudse. Dette vil man have sværere ved med et struktureret 

interview, da man her følger en forudbestemt opbygning. (Kvale, 1997) 

På alle tre biblioteker vil interviewet blive foretaget løbende under en rundvisning. Dette giver os 

mulighed for at stille spørgsmål, til det vi observerer under besøget. Vi kan ikke på forhånd vide, 

hvad vi vil komme til at se, og derfor er et struktureret interview svært at udføre. Vi vil dog på 

forhånd have forberedt en række overordnede spørgsmål, som vi gerne vil have svar på under alle 

omstændigheder, men grundlæggende vil interviewene forløbe ustruktureret. Spørgsmålene vil 

blive udarbejdet på baggrund af oplysninger fra bl.a. bibliotekernes hjemmesider og relevant 

litteratur. (Se bilag 1) 

Læsevejledning og dokumentation: 

I afsnit 7.1. vil vi først redegøre for folkebibliotekernes samfundsmæssige situation og ridse 

opgavens problemstilling op. Dette gør vi vha. Biblioteksstyrelsens rapport ”Det innovative 

bibliotek: en strategisk partner i svaret på globaliseringens udfordringer” fra 2006. Den giver et 

overblik over bibliotekernes problemstillinger i en tid med forandring. 

________________________________________________________________________________________ 




I afsnit 7.2. gennemgår vi Marianne Andersson og Dorte Skot-Hansens firkløvermodel fra ”Det 

lokale bibliotek: afvikling eller udvikling” fra 1994, som giver os et overblik over de 

hovedfunktioner som det lokale folkebibliotek bør kunne varetage. 

Dernæst ser vi i afsnit 7.3. nærmere på den såkaldte personas-teori, som sætter fokus på 

brugerne og ikke biblioteket som institution. Denne teori har vi hentet fra: ”Personas: 

Brugerfokuseret udvikling: Eller hvordan du målretter bibliotekets ydelser til de enkelte 

brugergrupper og undgår ufokuseret bibliotekstilbud til ”alle”/ingen”, som er udarbejdet af 

Ringsted og Roskilde Bibliotekerne i 2007. Ved at bruge denne teori samt firkløvermodellen, 

forventer vi at kunne danne en profil for hovedbiblioteket i Aalborg senere i opgaven, og dermed 

være i stand til at identificere de områder på biblioteket, som eventuelt kan have fordel af en 

indretningsmæssig ændring. 

I afsnit 7.4. ser vi nærmere på teori omkring oplevelsesbegrebet, idet man i den seneste offentlige 

debat har diskuteret, hvorvidt oplevelser skal være en del af bibliotekernes tilbud. Dette vil vi 

behandle vha. ”Følelsesfabrikken: Oplevelsesøkonomi på dansk” fra 2005 samt ”Oplevelsesbaseret 

kommunikation” fra 2004. Senere i opgaven vil vi tage debatten op og diskutere fordelene og 

ulemperne ved inddragelse af oplevelser i bibliotekerne. Dette gør vi ved at se nærmere på en 

række relevante artikler, skrevet i det offentlige rum indenfor de sidste par år. 

For at få noget inspiration fra konkrete indretningsprojekter, vil vi besøge det nybyggede bibliotek i 

bycenteret Metropol i Hjørring. I afsnit 8.1. beskriver vi et casestudie af bibliotekets nye 

indretningsmæssige tiltag samt deres tanker bag dette. Udover Hjørring bibliotek vil vi også 

besøge Århus Hovedbibliotek for at se nærmere på deres indretningsideer- og visioner, og dette 

casestudie undersøger vi i afsnit 8.2. 

Med inspiration fra bibliotekerne i Hjørring og Århus samt inddragelse af vores teori, vil vi diskutere 

og vurdere mulige indretningstiltag i forhold til Hovedbiblioteket i Aalborg. For at være sikre på at 

have målrettet opgaven på bedst mulig måde, vil vi udføre et casestudie af biblioteket i Aalborg i 

afsnit 8.3. Her vil vi især studere Aalborg bibliotekernes blog fra 2008: ”Den tredje vej - sæt strøm 

til det nye bibliotek” samt ”Selv se, selv undersøge, selv tænke..: Det nordjyske Landsbiblioteks 

historie 1895-1995” som er udgivet af Aalborg Hovedbibliotek i 1995. I bilag 2 har vi opstillet en 

casebeskrivelse af biblioteket, hvilket også vil hjælpe os med at danne en lokal profil for Aalborg 

Hovedbibliotek. 

Afslutningsvis vil vi i afsnit 9. diskutere de tre casestudier, lave en lokal profil for Aalborg 

Hovedbibliotek samt diskutere hvorvidt oplevelser skal være en del af folkebiblioteket. Til sidst vil 

vi vurdere hvilke tiltag Aalborg Hovedbibliotek kan drage nytte af. 

________________________________________________________________________________________ 




7. Teoriafsnit: 

7.1. Folkebiblioteket i forandring: 

I 2006 udgav Mandag Morgen i samarbejde med Biblioteksstyrelsen en rapport om fremtiden for 

Danmarks folkebiblioteker. Rapportens navn er ”Det Innovative Bibliotek – en strategisk partner i 

svaret på globaliseringens udfordringer” og fortæller, at der langsomt bliver færre brugere til de 

traditionelle ydelser i biblioteket, samt at der kommer betydeligt mere konkurrence fra andre 

ydelser såsom søgemaskinen Google. 2 For at kunne imødekomme det nye pres, er det efter 

Biblioteksstyrelsens mening nødvendigt at se på bibliotekets evne til at udvikle sig både lokalt og 

nationalt. Ifølge rapporten er samfundet på vej mod globaliseringens tidsalder, en tid som er 

præget af skærpede krav til danske virksomheder og institutioner. Det drejer sig bl.a. om at kunne 

håndtere stadig mere krævende kunder og brugere, hurtigere teknologisk forandring og udvikling 

samt skarp konkurrence med konkurrenter og udbydere. For at være klar til de nye udfordringer er 

det nødvendigt at være forberedt på forandringerne også i bibliotekerne. Dette er specielt vigtigt 

for at kunne fremtidssikre bibliotekerne, men også for at de kan bidrage positivt til 

samfundsudviklingen. 

Figur 1: ”Udviklingen i biblioteksbesøg” (Mandag Morgen, 2006, s. 16) 

Ifølge figur 1 falder andelen af biblioteksbesøg i Danmark. Hvis denne udvikling fortsætter, og 

bibliotekerne ikke formår at fremstille nye produkter og services, som kan ændre forløbets gang, 

2 Googles formål er at organisere verdens information for at gøre den almindeligt tilgængelig og nyttig. Som et første 

skridt på vejen mod gennemførelsen af denne mission udviklede Googles stiftere Larry Page og Sergey Brin en ny 

metode til online-søgning. Google er nu almindeligt anerkendt som verdens største søgemaskine - en brugervenlig gratis 

tjeneste, som leverer relevante resultater på en brøkdel af et sekund. (Google, 2008) 

________________________________________________________________________________________ 




vil mange bibliotekers eksistens være truet. Især fordi de skal finde ud af at konkurrere med andre 

kulturtilbud. 

Forandringerne skal ifølge rapporten imødekommes ved at udnytte nye teknologiske muligheder, 

men også ved at udvikle bibliotekernes fokusområder, bl.a. ved at levere viden til virksomheder, 

blive et læringsrum og et innovationscenter. For at udvikle fokusområderne, skabe resultater i 

form af flere udlån og besøg, højere kvalitet, øget brugertilfredshed og image er det en 

forudsætning, at biblioteket bliver organisatorisk udrustet til at fremme innovation. Det kræver en 

nytænkning af biblioteket som institution men også som rum. Hvilke muligheder er der i den 

forandringsproces, som bibliotekerne står over for? Med biblioteksloven i 2000 skete der en 

ligestilling af medierne i folkebibliotekerne, og det har givet mulighed for at nytænke 

folkebibliotekets rolle. Spørgsmålet er bare, hvilken retning denne nytænkning skal have? 

Bibliotekerne skal ikke blot tiltrække brugerne men også aktivt formidle materialer til dem, hvis 

man skal fremtidssikre bibliotekerne i henhold til stigende konkurrence og faldende besøgstal. 

For at imødekomme samfundsudviklingen og finde ud af hvor man kan bruge kræfterne bedst, har 

vi set nærmere på endnu en figur i ”Det Innovative Bibliotek”: 

Figur 2. ”Bibliotekernes primære fokusområde” (Mandag Morgen, 2006, s. 18) 

________________________________________________________________________________________ 




Figur 2. viser bibliotekernes primære fokusområder, og man kan se, at folkebibliotekerne har plads 

til at udvikle sig på innovationscenterområdet og erhvervsservicecenterområdet, men også de 

andre steder kan man tænke nyt. Det kunne i højere grad være et fællesskabscenter og 

mødested, hvor man har sin daglige gang, og hvor man samtidig kan lære og erfare. 

Da denne opgave omhandler indretning på folkebiblioteket er det naturligvis det, vi vil holde fokus 

på i de følgende teoriafsnit. Her gennemgår vi forskellige teoretiske indgange til 

biblioteksindretning, men ser også nærmere på folkebiblioteker, som har en anden tilgang til 

indretning end den traditionelle. 

________________________________________________________________________________________ 




7.2. Firkløvermodellen: 

Til at analysere et folkebiblioteks profil og rolle i samfundet samt skræddersy tilbudene til 

bibliotekets lokale brugere, kan man anvende firkløvermodellen. Den har fire hovedfunktioner: 

kulturcenter 

videnscenter 

informationscenter 

socialcenter 

Disse funktioner kan selvfølgelig ikke defineres entydigt, men vil kunne overlappe hinanden, f.eks. 

med materialer, faciliteter og samarbejdspartnere. 

Model over det lokale biblioteks profil: 

Figur 3: ”Firkløvermodellen” (Andersson & Skot-Hansen, 1994, s.18) 

Ud fra de fire funktioner, kan man diskutere, hvilke aspekter af bibliotekets virksomhed, man vil 

vægte i det enkelte lokalsamfund. De fire funktioner dækker over følgende: 

Kulturcenter: Biblioteket som kulturel og kunstnerisk oplevelse og udfoldelse, herunder 

arrangementer, udstillinger, værksteder, mødelokaler osv. 

Videnscenter: Biblioteket som ramme om uddannelse og oplysning, herunder studiefaciliteter, 

målrettet biblioteksorientering og - søgning. 

Informationscenter: Biblioteket som ramme om information til såvel offentligheden som den 

målrettede bruger, herunder referenceservice, samfundsinformation, erhvervsservice, turistservice 

osv. 

________________________________________________________________________________________ 




Socialcenter: Biblioteket som ramme om hverdagens sociale liv, herunder værested, rådgivning, 

opsøgende virksomhed i forhold til udsatte grupper, lydavis, tilbud til institutioner osv. (Andersson 

& Skot-Hansen, 1994, s. 17-19) 

Ved biblioteket som kulturcenter, kan man sige, at det er via de kulturelle ting, der foregår på 

biblioteket, at de har mulighed for at vise deres synlighed. Det kan være en god måde at gøre 

opmærksom på sig selv på. Man kan ad denne vej, måske få folk som ikke plejer at bruge det, til 

at komme på biblioteket. De kulturelle tilbud, f.eks. en udstilling, kan også vise lokalsamfundet 

hvad der rør sig i omegnen. De store rammer om kulturcenteret er oplevelse og identitet. 

Videnscenteret og informationscenteret er begge knyttet til service, men det er også vigtigt i 

forhold til materialevalg. Begge områder hjælper brugeren med at finde en bestemt forespørgsel 

men indenfor hvert sit område. Videnscenteret er, som før nævnt, knyttet til uddannelse og 

oplysning, som ofte vil have studerende som brugere. Informationscenteret er information til alle, 

der har behov for hjælp. Den store ramme omkring informationscenteret er økonomisk udvikling, 

mens rammen omkring videnscenteret er oplysning. 

Når man tænker på biblioteket som værested, er det socialcenteret, der kommer i centrum. Her 

ser man på biblioteket i forhold til hverdagens sociale liv og de forskellige tilbud, som biblioteket 

har mulighed for at stille til rådighed. Det kan være rådgivning, men også det at komme og læse 

avisen eller benytte computeren. Rammen omkring dette center er social velfærd. 

Som nævnt før, kan man ud fra disse funktioner, vælge hvilke centre man vil forsøge at præge 

biblioteket med. Der er flere ting, der spiller en rolle i forhold til dette, heriblandt beliggenhed, 

men også hvilke typer brugere, der er flest af i lokalområdet. Ofte hænger disse ting sammen. Et 

bibliotek, der ligger ved et større uddannelsessted, har ofte flest studerende som brugere, og vil 

derfor lægge mest vægt på biblioteket som videnscenter. Men som nævnt før, kan de overlappe 

hinanden, og langt de fleste biblioteker, har mulighed for at kombinere alle fire funktioner. 

Disse forskellige opgaver bibliotekerne kan varetage, bliver i høj grad påvirket af hvilke brugere, 

der skal benytte biblioteket, og det er derfor essentielt for biblioteket at kende brugerne enten ved 

at bruge fokusgrupper, observere dem eller benytte sig af brugerteori. 

________________________________________________________________________________________ 




7.3. Personas-teorien: 

Når man målretter en form for formidling til en bruger, er det nødvendigt at vide, hvem denne 

bruger egentlig er. Dertil er opfundet et udviklingsværktøj ved navn personas-metoden. Den er 

opfundet i 1999 af den amerikanske interaktionsdesigner og systemudvikler, Alan Cooper, og 

bruges af flere biblioteker til at identificere brugergrupper for bedre at kunne målrette 

formidlingsopgaver. I stedet for at anvende statistisk baserede overvejelser, som man hidtil har 

gjort, når man udvikler forskellige bibliotekstilbud, har den forholdsvis nye metode gjort det muligt 

at sætte ansigt på de brugere, som man reelt kommer til at stå overfor, når man efterfølgende 

skal implementere tilbuddet. (Brynskov, 2008) 

Grundlæggende går metoden ud på at opbygge et fiktivt persongalleri, der repræsenterer de 

brugergrupper, som bibliotekerne, ideelt set bør henvende sig til jf. bibliotekslovens mål om 

kvalitet, alsidig og aktualitet. (Biblioteksstyrelsen, 2000, § 2) Personen er naturligvis ikke opbygget af 

ren fantasi, men af repræsentative karakteristika samlet i én profil. Derfor ligger der en mængde 

analysearbejde bag hver persona. (Ringsted Bibliotek & Roskilde Bibliotekerne, 2007, s. 6) 

En persona er en fiktiv personbeskrivelse, ofte med billede, som repræsenterer et bestemt 

brugersegment eller befolkningsgruppe. Man opbygger en udførlig profil for en fiktiv person med 

både navn, køn, alder, stilling, fritidsinteresser, livsholdninger og meget andet. 

Personas-metoden kan bl.a. hjælpe med at afdække spørgsmål som: 

Hvilke brugergrupper findes der? Og hvilke bibliotekstilbud er relevante for dem? 

Tilbyder biblioteket de ydelser, som brugerne efterspørger? 

Hvordan sikrer biblioteket, at det udvikler bibliotekstilbud som matcher de enkelte 

brugergrupper? 

Hvem er ikke-brugerne? Og hvorfor bruger de ikke biblioteket? 

Fordelen ved at oprette en række personas, som man kan rette sine tilbud imod som bibliotek, er 

at det er nemmere at forholde sig til en profil med personlige individuelle forhold, end det er at 

forholde sig til en statistik, der i tal fortæller, hvordan man målretter tilbud til en bestemt 

målgruppe. Brugerne bliver mere nærværende at arbejde med, og det er nemmere at koordinere 

bibliotekernes projekter med brugernes behov og forventninger. En anden fordel ved metoden er, 

at man samtidig får identificeret en række ikke-brugere, som man måske ville have overset ved 

kun at fokusere på statistikkernes tal og analyser, og desuden giver det forskellige faggrupper 

nemmere ved at arbejde sammen om udviklingsprojekter eller nye tilbud, da de ikke kræver de 

samme forudsætninger for at kunne benyttes. Erfaringer har vist, at personas skaber engagement 

hos de mennesker, der arbejder med dem, da de kan genkende mange af de typer, som de møder 

i hverdagen. Profilerne er ikke statiske redskaber. Deres grundhistorie ligger fast, men personas 

kan udvikle sig, ligesom almindelige mennesker kan. De kan lige så vel falde og brække hoften 

som en ”ægte” person kan, og derfor er det nødvendigt, at de udbygges efterhånden som tiden 

går. (Ringsted Bibliotek & Roskilde Bibliotekerne, 2007, s. 3-5) 

Man kan som bibliotek enten vælge at opbygge sine egne personas, eller man kan arbejde med 

nogle, som allerede er udviklet af andre. Når man først har opbygget en række brugbare personas 

kan de bruges igen og igen i forskellige sammenhænge, men hvis man vælger at opbygge sine 

egne personas, skal man være klar over, at det kræver kendskab til undersøgelsesmetoder, 

statistik og sociologiske grundbegreber. Hvis man ønsker at opbygge sine egne, kan nævnes en 

række allerede eksisterende undersøgelser, som kan hjælpe en med opbygningen. Fordelen ved at 

________________________________________________________________________________________ 




opstille sine egne profiler, er at man får lavet et skarpt, lokalt brugergalleri, skræddersyet til netop 

ens eget bibliotek. Når man opbygger personas, kan man tage udgangspunkt i: (Ringsted Bibliotek & 

Roskilde Bibliotekerne, 2007, s. 6) 

Lokale befolkningsstatistikker (Eksempelvis aldersfordeling og uddannelsesniveau) 

Statistiske oplysninger om kulturvaner. 

Brugerundersøgelser, som viser forskellige brugergruppers biblioteksbehov. (Eksempelvis 

spørgeskema eller interviews) 

Vigtige data om lokalsamfundet 

Kendskab til sociologiske grundbegreber og generel samfundsudvikling 

Roskilde Bibliotekerne har imidlertid opbygget et antal personas som man frit kan benytte, og som 

man kan tilpasse eller supplere med flere til ens eget bibliotek efter behov. Rent praktisk kan man 

anvende de relevante personas på flere måder, hvad enten de er hjemmelavede eller taget fra 

Roskilde Biblioteks udvalg. De kan for eksempel bruges til fælles brainstorm om, hvad der skal til 

for at det tilbud, man er ved at udvikle, henvender sig direkte til den anvende persona. Metoden er 

altså et nyttigt, retningsgivende redskab i arbejdet med udvikling af tilbud til bibliotekets brugere. 

(Ringsted Bibliotek & Roskilde Bibliotekerne, 2007, s. 7) 

________________________________________________________________________________________ 




7.4. Oplevelsesteori: 

Som forbrugere i det 21. århundrede vælger folk at bruge stadig flere midler på oplevelser. Heraf 

er der opstået et begreb ved navn oplevelsesøkonomi. Det handler, som med enhver anden slags 

økonomi, om virksomheders produktivitet og profitoptimering, men det er en speciel form for 

effektivitetstankegang, hvor der ikke blot skal produceres varer, men også skabes og integreres 

drama, pirring, overraskelse, fornyelse, image og identifikation i produkterne. Der skal ganske 

enkelt vækkes følelser hos forbrugeren. Måske kan oplevelsesteori tilbyde biblioteket nogle 

redskaber, der kan bruges til at regulere brugernes adfærd, når de træder ind på biblioteket, men 

for eventuelt at kunne benytte denne tilgang til tingene i en biblioteksfaglig sammenhæng, må 

man tænke på biblioteket som en virksomhed, der skal ”sælge” et produkt og dermed konkurrere 

med andre virksomheder, for at man kan få noget ud af teorien. 

Baggrunden for den stigende efterspørgsel på oplevelser, skal findes i den generelle 

samfundsudvikling. I den vestlige verden har der været en kolossal velstandsstigning igennem de 

sidste 100 år, og som følge heraf har forbruget ændret sig. Oveni dette har forbrugerne fået 

meget mere ferie og fritid, og der bruges derfor flere penge til dette. Derudover er der også en 

tendens til at ville signalere, hvem man er, og det forventes at ville komme til at betyde mere i 

fremtiden. Da folkebiblioteker er offentlige institutioner, støttes af offentlige midler og skal leve op 

til en række politiske målsætninger, er de ikke decideret i fokus i bogen ”Følelsesfabrikken” fra 

2005, som er udgangspunkt for dette teoriafsnit, men alligevel er oplevelsesøkonomi muligvis lige 

så relevant for dem som for kommercielle institutioner. Dette understøttes også af det faktum, at 

folkebiblioteker arbejder med teknologi i dagligdagen, og netop teknologien har indflydelse på 

virksomhedens muligheder for at skabe oplevelser. (Lund et al., 2005, s. 10-14) 

Oplevelsesøkonomiens forståelsesramme: 

Oplevelsesøkonomiens formål er, at forbrugeren skal opleve og føle. Selve oplevelsen kan være en 

særlig begivenhed eller blot et kort øjeblik. Man kan tale om et kompas, hvor man som producent 

kan indsætte sin virksomhed i forhold til formålet med oplevelsen, og i forhold til hvor høj eller lav 

oplevelsesværdi produktet/servicen har. I figur 4: Oplevelseskompasset, kan man se en række 

eksempler på virksomheder, der hver især tilbyder oplevelser i en eller anden form. Alt efter 

hvilken type oplevelse de tilbyder, er de indsat i et kompas, der viser hvordan de prioriterer 

oplevelsesværdien i forbindelse med deres produkt. Oven i dette har de ikke vurderet, hvorvidt 

oplevelsen er god eller mindre god, men har i stedet bl.a. fokuseret på, hvorvidt oplevelsen 

forudsætter en aktiv deltagelse fra forbrugerens side. Desuden skal kompasset anvendes som 

oplæg til diskussion. Et eksempel som kan vise hvorledes kompasset er udformet er f.eks. 

forlystelsesparken Tivoli. Det er en virksomhed, der er en ren producent af oplevelser, og som har 

en relativt høj oplevelsesværdi. 

Et andet eksempel er en virksomhed som Perchs Thehandel, som er placeret i det nordøstlige 

hjørne, fordi den sælger forskellige thesorter, men også giver forbrugeren en oplevelse med i 

handlen. F.eks. fylder forretningen 170 år i år, og i den forbindelse byder de på thesmagning, 

musik og andre oplevelser. (Perchs Thehandel, 2008) Det interessante spørgsmål i denne 

sammenhæng er så egentlig, hvor man eventuelt skulle placere bibliotekerne i kompasset, hvis det 

da overhovedet skal placeres i det? 

________________________________________________________________________________________ 




___________________________________________________________________________ 

________________________________________________________________________________ 

Figur 4: ”Oplevelseskompasset” (Lund et al., 2005, s.24) 

Uanset, hvilke værdier man tillægger en oplevelse, så vil det altid være en subjektiv størrelse. Det 

er blandt andet afhængigt af individuelle referencerammer såsom alder, uddannelse, indkomst 

m.m. Udover dette er der endvidere flere elementer, der kan have indflydelse på oplevelsens 

værdi: 

Nyhedsværdi 

Gentagelse 

Uforudsigelighed 

Personligt engagement 

Værdien af en nyhed er ofte meget stor, men en oplevelse kan devaluere ved mange gentagelser. 

Det samme kan siges om uforudsigelighed. Et direkte transmitteret tv-program har høj 

oplevelsesværdi, fordi ingen helt ved hvad der kan ske under optagelsen, men oplevelsens niveau 

falder ved en genudsendelse. Endelig er der det personlige engagement og deltagelse, som kan 

udgøre en oplevelse. Her kan man eksempelvis nævne en fodboldkamp, hvor man er personligt 

engageret i kampens udfald. 

________________________________________________________________________________________ 




7.4.1. Oplevelsesbegrebet set fra brugernes synspunkt: 

Oplevelser kan bruges som et formidlingsredskab og er ikke blot noget, man udelukkende bliver 

påduttet udefra. Brugere og forbrugere ønsker også i stigende grad at blive aktiveret og opleve. 

Bogen ”Oplevelsesbaseret Kommunikation” fra 2004 tegner et billede af et samfund, hvor 

mennesker har lyst til at tænke selv og føle. Det skyldes, at mange af vort samfunds menneskelige 

funktioner er blevet afløst af maskinelle, fordi det gør processerne hurtigere og er billigere. Som et 

eksempel kan blot nævnes udlånsautomaterne på de danske folkebiblioteker. Samfundet er, ifølge 

bogen, 

”…blevet så veltempereret og overfladisk, at vi i stigende grad bliver emotionelt demotiveret, som 

medarbejder, forbruger og individ” (Ørnbo et al., 2004, s. 29) 

Man bliver altså ligeglad med de omgivelser der er omkring os, og man modstår impulser, som 

man ellers ville have reageret på. Dog vil denne afstumpethed skabe en modreaktion der betyder, 

at vi gerne vil aktiveres og bevæges. Hvis budskaber i højere grad involverer modtagerne 

kropsligt, således at man ikke blot observerer, så giver det et mere fordelagtigt resultat for 

kommunikationen. Den seneste hjerne – og undervisningsteoretiske forskning viser, at forståelsen 

og indlæring øges, når krop og bevægelse indgår i kommunikationen. Derfor er målsætningen i 

arbejdet med oplevelser at koble adfærd og bevægelse til budskabet og dermed involvere 

modtagerne. (Ørnbo et al., 2004, s. 29) 

OIM-modellen: 

OIM-modellen er en model der forklarer og teoretiserer ovennævnte problematik. OIM står for 

Oplevelse, Indlevelse og Medlevelse, og disse tre dimensioner påvirker indlæring og 

budskabsforståelse positivt. Påstanden er, at kommunikation i stigende grad vil tage udgangspunkt 

i en levendegørelse af budskabet. 

Figur 5: ”OIM-modellen” (Ørnbo et al., 2005, s. 31) 

________________________________________________________________________________________ 




Ved at budskabet involverer både krop og hjerte, påvirkes modtageren fysisk, mentalt og socialt, 

og den bedste læring opstår, når oplevelsen skaber de optimale dimensioner. Hvis man betragter 

biblioteket som en organisation, så er dets visuelle ansigt udad til dets arkitektur, indretning, logo, 

emballage, hjemmesidedesign m.m. De er med til at kendetegne den oplevelse, som modtagerne 

får af organisationens kultur. Dog er det kun en del af helhedsoplevelsen. Alt for tit fokuseres der 

for lidt på de andre sanselige aspekter, såsom dufte, lyde og personalets adfærd over for 

brugerne. (Ørnbo et al, 2004, s. 29-32) 

Ørnbo og hans medforfattere råder alle der arbejder med kommunikation til at forsøge at skabe 

følelse og nærvær i kommunikationen. Vi gør os selv forståelige via vore sanser, og vi lærer bedst 

med hele kroppen. Al kommunikation skal bygges på, hvordan den opleves. Når man prøver og 

dermed oplever med kroppen, så forstår man budskabet. For at opnå det bedste resultat er det en 

god idé at skabe oplevelse som involverer modtageren og dermed skaber en maksimal 

sansepåvirkning. Den almindelige dansker eksponeres dagligt for ca. 3000 budskaber. Derfor 

registrerer folk kun de budskaber, som de føler, har betydning for den enkelte. Udfordringen i 

fremtiden ligger derfor ikke kun i at skabe en sammenhængende helhedsoplevelse, men også i at 

skabe en indlevelse og medlevelse i kommunikationen. Derfor er det vigtigt at skabe ”oaser” og 

oplevelsesrum, hvor al anden støj holdes ude. Afslutningsvis nævner Ørnbo og hans 

medforfattere, at et gammelt kinesisk ordsprog siger, at: ”Hvis du tænker for længe over dit 

næste skridt kommer du til at tilbringe livet på et ben”. Så hvis man tillægger forfatternes teorier 

nogen form for værdi, og mener, at man kan bruge dem i en biblioteksfaglig debat, så vi vil 

argumentere for, at bibliotekerne bør begynde at tage stilling til, hvorvidt oplevelser skal være en 

del af bibliotekernes formidling. 

________________________________________________________________________________________ 




7.4.2. Oplevelsesøkonomiens mulige indflydelse på de danske 

folkebiblioteker: 

Regeringen udgav i 2003 ”Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien – 5 nye skridt på vejen”, der 

omtaler udviklingen indenfor de kulturelle og kreative erhverv samt de muligheder, der kan opstå i 

fusionen mellem kultur- og erhvervslivet pga. den generelle, samfundsmæssige velstandsstigning. 

Figur 6 ”Kultur- og oplevelsesøkonomien” (Regeringen, 2003, s. 8) 

Som man kan se på figur 6, så drejer rapporten sig om de samarbejder, der kan opstå mellem 

danske kulturinstitutioner og det danske erhvervsliv. Virksomhederne skal ikke længere blot 

producere så billige varer som muligt, de skal også kunne skabe produkter, der rummer kvalitet, 

følelser, værdier, mening, identitet og æstetik. Forbrugerne er nemlig i dag villige til at betale for 

dem. Alle førnævnte elementer er noget, som kunsten og kulturen allerede kender til og arbejder 

med, og derfor er det oplagt, at virksomhederne kan få gavn af et eventuelt samarbejde. Samtidig 

kan kunsten og kulturen i samspil med erhvervslivet få ny inspiration og nye økonomiske 

muligheder. (Regeringen, 2003) 

Man taler om tre centrale tendenser indenfor oplevelser: 

Nicheorientering 

Uniqueness 

Fællesskab 

Nicheorientering betyder, at man i takt med velstandsstigningen har mere behov for at signalere 

sine værdier til omverdenen end før. Man vil gerne fortælle andre, at man f.eks. holder af punk, 

og derfor bærer sort tøj. Uniqueness betyder, at forbrugeren i stigende grad selv vil være 

medproducent for at sikre det unikke udtryk. Man vil gerne skille sig ud fra mængden, og derfor vil 

________________________________________________________________________________________ 




man gerne sætte sit eget personlige præg på tingene. Dette er også et element, som man 

arbejder med i bogen ”Creative Man” fra 2004. Der opstår ifølge bogen nye tendenser, når behov 

møder nye muligheder, og det er så et spørgsmål, om det er en logik som bibliotekerne kan 

arbejde med? Når samfundet tilsyneladende har ændret sig i en sådan retning, at mennesket er 

blevet rigere og har flere penge at bruge på sig selv og dermed på oplevelser, er det så noget, 

som bibliotekerne skal medregne i deres bibliotekstilbud? 

Mht. fællesskab, så er nicheorienteringen og ønsket om at være unik måske stærke elementer, 

men mennesket har stadig behov for at tilhøre et fællesskab. Det kan især være omkring mere 

eller mindre specielle interesserer, og vha. Internettet er det nu muligt for alle at deltage i mange 

forskellige former for sociale fællesskaber alt efter interesser. Denne tendens udnyttes allerede i 

dag i en række brancher for at skabe emotionelle oplevelser for forbrugeren. 

Oplevelsesøkonomi har altså stor mangfoldighed i dagens Danmark, og det er ikke blot herhjemme 

tendensen viser, at mennesker ønsker at opleve mere. For evt. at kunne imødekomme disse 

tendenser i en biblioteksfaglig sammenhæng, kan man overveje, hvorvidt nogle af den 

kommercielle verdens erfaringer kan anvendes. ”Følelsesfabrikken” nævner 4 temaer, som kan 

være med til at styrke danske virksomheders, herunder muligvis også de danske folkebibliotekers, 

muligheder i oplevelsesøkonomien. Det drejer sig om: (Lund & Nielsen mfl. 2005, s. 230-332) 

1. Professionalisering: For at kunne imødekomme de nye behov er det nødvendigt, at der 

sker en øget professionalisering af de i forvejen kreative virksomheder. Der skal en 

mentalitetsændring til for at de medarbejdere og virksomheder begynder at se ud over den 

kunstneriske stolthed og faglighed, der har en tendens til at skygge for de økonomiske 

perspektiver. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at man ikke ser de 

forretningsmæssige aspekter som noget, man for enhver pris bør undgå. 

2. Imødekomme forbrugernes behov: Danske virksomheder har et godt kendskab til 

forbrugerne og deres ønsker, og i takt med at forbrugermønstrene ændrer sig fra 

behovsdækkende til oplevelsessøgende, bliver der større efterspørgsel efter oplevelsesrige 

produkter og services, der er skræddersyede til de enkelte forbrugersegmenter. Hvis man 

er opmærksom på at indarbejde brugerdreven innovation og yderligere tilpasse dem 

forbrugerne, kan man vinde større markedsandele. 

3. Global indsigt: Man kan se ud over sine egne grænser, når det drejer som af eksport af 

oplevelsesorienterede produkter. For kreative erhverv handler det i høj grad om netværk 

og om at blive set de rigtige steder. 

4. Samarbejde mellem brancher: Danske virksomheder (og muligvis danske 

folkebiblioteker) bør være opmærksomme på at udnytte eventuelle synergieffekter. Der 

findes eksempler på samarbejder mellem brancher, hvis produkter komplimenterer 

hinanden i forbrugerens oplevelse. Det kan f.eks. være designeren, der samarbejder med 

butikken om at skabe et oplevelsesrigt miljø. 

En central pointe i denne teorisammensætning, er at den forbrugs- og samfundsudvikling, der har 

bragt oplevelser og anden identitetsskabende forbrug på banen, vil tage til i styrke i de kommende 

år. Velstanden vil efter al sandsynlighed forsat stige, og det vil blandt andre give virksomhederne 

oplevelsesøkonomiske muligheder. (Lund et al., 2005) 

________________________________________________________________________________________ 




7.4.3. Højaktuel debat om oplevelser i folkebiblioteker: 

I forlængelse af de nye oplevelsestendenser i den kommercielle industri, er der opstået en heftig 

debat omkring folkebibliotekerne. Pernille Schaltz, der er chef for Københavns Hovedbibliotek, har 

skabt røre efter sine udmeldinger om hendes forestillinger omkring fremtidens biblioteksindretning. 

Allerede i 2005, fortalte hun ved en temadag arrangeret af DBC medier, at bibliotekerne befinder 

sig i en forandringstid, fordi samfundet ændrer sig. Blandt andet ønsker regeringen, at Danmark 

skal være et førende videnssamfund, og her mener Pernille Schaltz, at bibliotekerne skal spille en 

betydelig rolle: 

”Vi skal stadig stille information, viden og kultur til rådighed for borgerne, men de gamle 

absolutter i mål og metode er i dag forsvundet. Man kan populært sagt sige at biblioteket lige som 

alle andre er blevet fritstillede, og vi skal i dag mere aktivt positionere os i bestræbelserne på at 

forblive danskernes primære informations- og kulturcentraler.” (Schaltz, 2005) 

Forandringsprocessen betyder, ifølge Pernille Schaltz, at biblioteket skal gå fra at være 

bogsamlinger til mediemekkaer, fordi mange mennesker kun ser bibliotekerne som bogsamlinger 

og ikke kender til de andre muligheder bibliotekerne ellers indeholder. Desuden er faldende 

besøgstal og debatter om bibliotekets rolle i forhold til borgernes egne evner på Internettet 

stigende trusler mod biblioteket. Hun påpeger endvidere, at bibliotekerne end ikke er nævnt i 

regeringsgrundlaget eller i strategipapirer fra Innovationsrådet mv., hvilket hun finder underligt 

med tanke på ønskerne om et førende videnssamfund. Udfordringen er derfor i fællesskab at 

definere og udstikke nye paradigmer for biblioteksbegrebet og sammen finde det bedst mulige 

bibliotekstilbud, som har en central plads i både befolkningens og beslutningstagernes bevidsthed i 

forhold til samfundets videreførelse. 

Ifølge Schaltz skal bibliotekerne stadig tilbyde adgang til hjælp, læring og oplevelse for det enkelte 

individ, og det skal fortsat være et kulturcenter og et samlingssted, hvor den enkelte kan 

eksperimentere med at udvikle og skabe sig selv. I sammenhæng med den forandringsproces 

biblioteket befinder sig i, ændrer det fysiske rum sig også. PC’erne får en mere fremtrædende 

plads, pga. den stigende integration af teknologiske muligheder. Endda er nogle steder meget 

eksperimenterende med en indretning, der kan implementere teknologien i det fysiske rum. 

Mediepræsentationen i folkebibliotekerne skal primært være inspirerende. Man skal vha. 

infostande og plasmaskærme informeres om digitale muligheder på biblioteket. Det skal være et 

sted, hvor man kan arbejde, mødes, opholde sig og studere. Pernille Schaltz opfordrer til, at man 

begynder at arbejde med de teknologiske muligheder allerede i dag og ændrer det i sammenhæng 

med brugernes behov. Afslutningsvis konstaterer hun: 

"P.t. er der frontløbere der meget flot og innovativt eksperimenterer med at integrere 

informationsteknologi i rummene i biblioteket. Interaktive gulve, intelligente reoler, elektroniske 

plakatsøjler og Story surfere. Der er ingen der ved om det lige præcist er disse installationer der vil 

komme til at stå på alle landets biblioteker i en nær fremtid. Omvendt er jeg ret sikker på at dét 

med hyldemeter efter hyldemeter af bøger ikke holder længere". (Schaltz, 2005) 

Folk læser som aldrig før, men bøgerne er blevet billigere, så de kan gå ud at købe dem, hvis de 

har lyst, fortæller Schaltz, så det er også vigtigt at fortælle brugerne, at bibliotekerne har andre 

tilbud. Hun er klar over at hendes ideer sikkert vil skabe modstand, men at det er naturligt at være 

skeptisk, indtil man har set at de nye planer fungerer. En satsning på digitale tilbud er for Pernille 

________________________________________________________________________________________ 




Schatlz ikke en modsætning til bøgerne, og hun mener, at jo mere man profilerer sine brede 

tilbud, jo mere låner man ud, også af bøgerne. 

Overfor Pernille Schaltz er der dog andre som mener, at man ikke skal gøre folkebibliotekerne til 

mediemekkaer. Blandt andre har Danmarks konservative kulturminister Brian Mikkelsen blandet sig 

i debatten og har proklameret, at han vil kæmpe for bogens ret. Han er imod, at de bøger, som 

ikke lånes ud så tit, skal i depot, og at det i højere grad skal være de populære bøger, der skal 

være synlige i biblioteksrummet. Han siger i debatten til Berlingske Tidende, at han er parat til at 

præcisere biblioteksloven, hvis det bliver nødvendigt. Af præciseringen skal det fremgå, at bøgerne 

er folkebibliotekernes primære ydelse og primære aktivitet. De andre medier skal blot understøtte 

bøgerne, mener han. Han slår endvidere fast, at folkebibliotekerne ikke skal være 

oplevelsescentre, for dem er der i forvejen nok af. Han mener, at have dokumentation for, at man 

godt kan ændre på biblioteksbrugernes lyst til at låne de bøger, som de ellers i stigende grad 

svigter. Han henviser til en forsøgsordning, som han selv satte i værk, og som gik ud på, at 

udvalgte kommuner fik ekstra mange øremærkede bogpenge. Han siger afslutningsvis, at det 

bedste budskab, man kan sende i den igangværende biblioteksdebat, er at forsøgsordningen viser, 

at alene det, at der er mange bøger til rådighed, får udlånet til at vokse. (Kassebeer, 2008) 

Danmarks Biblioteksforening er enig med Brian Mikkelsen i, at der kunne ske ændringer med 

biblioteksloven, men det er i en helt anden retning. Foreningen mener, at tiden er løbet fra loven, 

og Vagn Ytte Larsen, som er formand, siger i et interview med Politiken, at han er parat til at tage 

sagen op med kulturministeren og Biblioteksstyrelsen, så det kan blive klarlagt, hvad 

folkebibliotekernes primære opgaver er i dagens videnssamfund. Han nikker genkendende til 

statistikken der siger, at der har været en massiv nedgang i udlånet i de danske folkebiblioteker de 

seneste år. Helt præcist en nedgang fra 89 mio. bøger i 1983 til 48 mio. bøger i 2006. (Andersen, 

2008) 

Debatten lægger altså op til, at man får klarlagt de nye mediers rolle på folkebibliotekerne. Det vil 

også være et skridt på vejen til, at opklare, hvorvidt man bør indarbejde oplevelsesteori i 

formidlingen på de danske folkebiblioteker. 

________________________________________________________________________________________ 




8. Casestudier: 

8.1. Casestudie af Hjørring Bibliotek: 

Som casestudie har vi besøgt Hjørring Hovedbibliotek, som åbnede lørdag den 12. april 2008. 

Biblioteket er placeret i et nybygget shoppingcenter ved navn Metropol. Stedet er ikke 

specialbygget til biblioteket, så de involverede bibliotekarer har ikke haft indflydelse på rammerne, 

men har måttet indrette biblioteket herefter. 

Beslutningen om at placere biblioteket i Metropol var 

foretaget af et enigt byråd, men Børge Søndergård, 

som er udviklingschef på biblioteket, mener at det 

ikke var blevet gennemført, hvis ikke 

Handelsstandsforeningen, Hjørring Erhvervsråd og 

Byggesocietetet havde støttet projektet. 

Arkitekten bag Metropol er Schmidt Hammer 

Lassen 3 , mens det overordnede design af 

indretningen af biblioteket er foretaget af Bosch & 

Fjord 4 samt det velkendte BCI 5 , som har stået for 

biblioteksinventar over hele landet. Bosch & Fjord er 

nye indenfor den biblioteksfaglige verden, men er nøje udvalgt af lederne af biblioteket, fordi de 

har en innovativ stil. Det var meget vigtigt for biblioteket, fordi dette var en oplagt mulighed for at 

prøve noget nyt indenfor biblioteksindretning. De ønskede, at biblioteket skulle være byens 

mødested og en kreativ inspirationskilde. Det var samtidig et formål, at det skulle forene aktivitet 

og fordybelse på tværs af alder. Oveni i dette, ville de gerne opnå en ungdommeliggørelse af 

biblioteket, for at tiltrække det yngre publikum. Derfor valgte biblioteket også at invitere Uffe 

Holm, den kendte stand-up komiker, på åbningsdagen. Han trak mange unge mennesker til, som 

ikke normalt ville vælge at tilbringe en lørdag formiddag på biblioteket. De fik så mulighed for at 

se den nye biblioteksindretning, og ifølge udviklingschef Børge Søndergård, var de meget 

begejstrede. Børge Søndergård fortæller videre, at de ikke har anvendt personas-teori. I 

planlægningen af biblioteket havde de involverede en del ideer, som skulle forny stedet. Det var et 

ønske fra starten at biblioteket ikke skulle være totalt selvbetjent, fordi brugerne så egentlig kunne 

klare alle deres informationsbehov hjemmefra. Dermed gik en masse god formidling tabt. De ville 

derudover også gerne have en ekstra lang åbningstid, hvilket desværre ikke kunne lade sig gøre, 

3 Schmidt, Hammer, Lassen er en af Skandinaviens førende arkitektvirksomheder, der står bag en række 

forskelligartede byggerier. Det blev etableret i 1986 af de tre arkitekter Morten Schmidt, Bjarne Hammer og 

John F. Lassen. (Schmidt, Hammer, Lassen, 2008) 

4 Bosch & Fjord er et samarbejde mellem billedkunstnerne Rosan Bosch & Rune Fjord Jensen. Bosch & Fjord 

laver kunstprojekter i dialog med erhvervslivet, det offentlige eller andre, hvor kunsten får en tydelig 

funktion. Bosch & Fjord udvikler koncepter og formgiver udfordrende rum som fysisk lægger op til 

anderledes brug, handling og tænkning. Bosch & Fjords projekter går på tværs af forventninger og faglige 

grupperinger. (Bosch & Fjord, 2008) 

5 BCI er, sammen med deres søsterselskab Eurobib, verdensførende indenfor biblioteksinventar med over 60 

års erfaring på området. De samarbejder med førende arkitekter, designere og fagfolk i udviklingen af nyt 

inventar til nutidens bibliotek såvel som til fremtidens bibliotek. (BCI, 2008) 

________________________________________________________________________________________ 




men de overvejer at holde søndagsåbnet den første søndag i måneden, når butikkerne i centeret 

også holder åbent. 

Biblioteket som teater: 

Biblioteket ønsker at gøre op med vanetækning og har derfor tænkt indretningen som et teater. 

Rummet skal være fleksibelt og forandringsparat, og derfor kaldes det sted hvor publikum befinder 

sig på biblioteket ”scenen”. Rundt om i rummet er der flytbare kulisser, som skaber fleksibilitet og 

gør det muligt at ændre biblioteksindretningen meget hurtigt. Dette er gjort, ifølge Børge 

Søndergård, fordi man ikke kan forberede biblioteksindretningen til fremtiden, men man kan gøre 

det forandringsparat, så man er forberedt, når man kan se ændringer forude. Det backstage 

område som dette ”teater” er skabt med, består af kontorer og små rum til opmagasinering af 

kulisserne. 

Café: 

Udover den teatermæssige opbygning er der også indarbejdet en café ved hovedindgangen, som 

drives af PMU – Sindal 6 , den hedder ”Café – lige efter bogen”, og den giver de besøgende 

mulighed for at slappe af med en kop kaffe og en bid mad. Dette område er også ment som 

læseplads for avislæsere, men biblioteket rummer også mange andre hyggekroge hvor man kan 

sætte sig og læse avisen. Avisbrugere der måske ville have været isolerede før, har nu mulighed 

for at blande sig med de andre besøgende. 

Indgangsområdet: 

Overfor caféen i indgangsområdet er der placeret et 

reolsystem hvorpå bibliotekets nye bøger bliver 

præsenteret, som noget af det første man ser, når man 

kommer ind. Både børnebøger og voksenbøger er 

blandet i denne præsentation og står med forsiden udad. 

Dette er inspireret af boghandlere, fordi det giver et 

hurtigt overblik over, hvilke bøger der er til rådighed. 

Efter man har fået præsenteret de nyeste bøger på 

biblioteket, er der herefter mulighed for at aflevere ens 

lånte materiale. Det foregår ved udlån/afleverings – 

automater, og her har biblioteket valgt ikke at investere i 

sorteringsrobotter. Det vil sige, at når man har afleveret sit materiale 

elektronisk, går man over og stiller materialet på en dertil indrettet 

hylde. Dette har biblioteket valgt, fordi statistikken siger, at udlånet 

under alle omstændigheder vil falde. Derfor har ledelsen vurderet, at 

pengene er bedre brugt på indretningsmateriale end 

sorteringsrobotter. Systemet, hvor brugerne selv placerer det 

afleverede materiale, er velkendt fra bibliotekets gamle bygninger, 

hvor dette system også blev anvendt. Ifølge Børge Søndergård vil 

brugerne gerne aflevere på denne måde, så selvom personalet skal 

tjekke bøgerne igennem efterfølgende, for at se om det er placeret 

korrekt og afleveret som det skal, ville denne arbejdsgang også være 

nødvendig, hvis man havde sorteringsrobotter. 

6 "Det er PMU's formål at etablere uddannelser for bogligt svage unge, der ikke kan udnytte de øvrige 

erhvervsuddannelsestilbud, alt i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning for området." 

Sådan formuleret i PMU's vedtægter, er det PMU's mål gennem en styrkelse og øget arbejdstræning på egne 

værksteder at arbejde for at sikre målgruppen optimale muligheder for at fungere i samfundet, hvad angår 

arbejde, bolig og fritid. (PMU, 2008) 

________________________________________________________________________________________ 




Usædvanlige tiltag: 

Som man kan se på flere af ovenstående billeder fra Hjørring Bibliotek, så har Bosch & Fjord 

kreeret et rødt bånd, der er gennemgående i hele rummet. Det snor sig på gulvet, hvor det nogle 

steder er malet på, mens det andre steder løfter sig op og danner improviserede reoler eller 

siddepladser. Selv bibliotekarens arbejdsstation er en del af dette bånd. Den røde farve står i skarp 

kontrast til de lyse omgivelser, og skaber en helhed i rummet. Bosch & Fjord har forestillet sig 

biblioteket som en livsnerve i samfundet, og det røde bånd skal så repræsentere en blodåre, der 

fører brugerne rundt i rummet. 

Udover det røde bånd, har man også tilført andre 

farvestrålende elementer i indretningen. Blandt andet har 

man udarbejdet en stor lyserød pude, som kaldes ”soft”, 

og som er placeret i det ene hjørne på voksenafdelingen. 

Dette udsædvanlige møbel tilbyder en behagelig 

siddeplads for brugerne og nytænker møbeldesign. 

Desuden er det tanken, at den specielle møbelanretning 

skal byde unge brugere velkommen i voksenafdelingen, 

da de ikke har deres egen afdeling, men har mulighed for 

at sprede sig over hele biblioteket. Som Børge Søndergård 

nævnte tidligere, så var formålet med den nye indretning 

at ungdommeliggøre biblioteket, og ved at placere ungdommelige møblementer rundt i det store 

åbne lokale, så opnår man dette. 

Børneafdelingen: 

Selvom unge skal sprede sig over hele biblioteket, så 

har børnene deres egen afdeling. Dette område er ikke 

afgrænset rent rummeligt, men flyder over i 

voksenafdelingen. I midten af området står et stort 

lysegrønt legetræ, hvor børnene leger og bruger en 

masse energi, men træet er også et godt sted for dem 

at læse, da det er omgivet med puder og krybber med 

bøger. Både børn og voksen kan interagere her, og 

bruge tid sammen, men hvis de voksne vil lade 

børnene lege alene, kan de sættte sig over i den dertil 

indrettede VIP – lounge, hvor der er frit udsyn til de 

legende børn. VIP står for ”Very Important Parents”, 

og er udstyret med bløde stole og materiale om at være forældre. Hele området indbyder til at slå 

sig ned og bruge tid til fordybelse. Børneområdet er præget af forskellige teknologiske tiltag, 

blandt andet kan man lave sin egne stop motion film 7 , og man kan afprøve ”Ordkløveren”. 8 Udover 

teknologiske tiltag har man også valgt at indarbejde en rutsjebane i en reol, så man på den måde 

forener leg og læring. Endvidere har man opbygget et lege- og udstillingsområde, der både kan 

bruges til traditionelle udstillinger men også til forskellige arrangementer. 

7 Disse stop motion film kan laves fra en meget brugervenlig station, hvor børnene kan lave deres egne film 

ved at rykke nogle figurer lidt, tage et billede og rykke figuren lidt igen, indtil der er taget billeder nok til at 

de sammenlagt giver en lille film. 

8 Ordkløveren er en grøn arbejdsstation med en indbygget computer med touch-screen så børnene kan lege 

med ord ved at røre på skærmen. De kan bl.a. sætte rimende sætninger sammen og høre dem læst højt. 

________________________________________________________________________________________ 




Utraditionel formidling: 

I nærheden af indgangsområdet finder man bibliotekets største udstillingsområde, som er placeret 

i et område med et stort ovenlysvindue, som giver udstillingen et naturligt lys og danner et 

æstetisk udseende. Dette lys skaber en naturlig afgrænsning i udstillingsområdet. Det er altså ikke 

afskærmet på andre måder end vha. lys. En anden utraditionel formidlingsmåde der er taget i brug 

i voksenafdelingen, er den såkaldte ”digttrappe”. Her er det ansatte på biblioteket, som har indtalt 

sine yndlingsdigte. Oplæsningen bliver så fremvist på en fladskærm, hvor kun munden af 

oplæseren er synlig. Selve skærmen hænger for enden af en trappe, i en smal gang, hvilket 

skaber en usædvanlig oplevelse for brugerne. 

Magasinet: 

I det nye bibliotek har man valgt, at magasinet skal være synligt og være en del af den øvrige 

biblioteksindretning. Da det kan være vanskeligt at 

formidle en så massiv samling på en interessant måde, 

har de valgt at udsmykke området med magasinet i en 

gammeldags traditionel stil. Reolerne er beklædt med 

mahogni og der er opstillet gammeldags læderlænestole 

med tilhørende lampe og bord. Herudover er der blevet 

lavet et langt læsebord med det klassiske grønne lys. 

Dette skaber en hyggelig atmosfære, der indbyder til 

fordybelse og ro. Dette fungerer fint, og giver, ifølge 

Børge Søndergård, samtidigt et indtryk af stilen fra det 

kongelige bibliotek. Nogle af væggene i biblioteket er så 

høje, at bøgerne ikke kan nås fra gulvet. Her er indsat 

stiger med hjul på, så hele reolen kan bruges. 

Med alle disse nytænkninger lever biblioteket i høj grad op til Børge Søndergårds mål om, at 

biblioteket ikke kan bygges til fremtiden, men er fleksibelt nok til at være forandringsparat, når 

nye udfordringer melder sig. I bilag 3 kan man se flere billeder fra Hjørring bibliotek. 

________________________________________________________________________________________ 




8.2. Casestudie af Århus Hovedbibliotek: 

Det næste casestudie er af Århus Hovedbibliotek, som ligger ved Mølleparken i centrum af byen. 

Det blev designet i 1934 af arkitekterne Alfred Mogensen og Harald Salling Mortensen 9 . Bygningen 

er opført med to sidefløje, med forskellige anvendelses- og udvidelsesmuligheder. Bygningens 

langstrakte form som afslutning af Mølleparken er således begrundet i hensynet til det samlede 

bybillede. Dette videntempel har tydelige modernistiske træk, som især kommer til udtryk i 

midterpartiets høje glasfacade, de lange vinduesbånd og de skråtstillede indvendige betonsøjler. 

Disse træk understreges yderligere af den enkle og rationelle indretning og den moderne 

møblering. (Dahlkild, 2002) 

Indgangspartiet: 

Under vores besøg var indgangspartiet det første, vi 

mødte. Her præsenteres man for det såkaldte ”Rummet 

er jeres”, hvor man ønsker, at inddrage brugerne. 

Biblioteket kommer med forskellige oplæg til brugerne, 

hvor det så er planen, at de selv efterfølgende skal tage 

over. For nyligt drejede det sig om et filmmaraton, hvor 

de deltagende brugere havde 24 timer til at lave en film. 

”Mindspot”: 

”Mindspot” er en afdeling for teenagere i alderen 14 til 

20 år. Dette rum er opbygget som en ungdomsklub med 

både fladskærme, sofaer og computere, og man får 

indtryk af at bevæge sig rundt i et teeangeværelse. Her er der 

mulighed for at udfolde sine kreative evner sammen med 

bibliotekets studentermedhjælpere, som hver især har talenter 

indenfor en bestemt genre som f.eks. musikredigering. Området er 

afskærmet fra resten af biblioteket og benyttes meget af de unge. 

Voksenafdelingen: 

Når man bevæger sig ind i voksenafdelingen, har biblioteket 

opstillet en række reoler, som de kalder ”Markedet”. Reolerne er 

inddelt i emner, og fungerer ligesom et lille bibliotek inden i 

biblioteket. Her kan de brugere, der kan lide at ”græsse”, hurtigt 

komme igennem de nyeste materialer indenfor en stor række 

emner. Derfor er det også her, man har placeret de mest 

efterspurgte og nyeste materialer. Dette er dog ikke på bekostning 

af den smalle litteratur, idet denne er blevet placeret på en reol for 

sig selv, kaldet ”Sidegaden”. Den er opstillet et stykke væk fra det andet, men dog stadig indenfor 

”Markedet”. ”Markedet” har eksisteret i 12 til 15 år, fortæller teamleder i litteratur og musik Britta 

Thuun-Petersen, og hun understreger at nogle brugere kun kommer for at bruge dette område. 

Endvidere er reolerne ikke særligt høje, og man får derfor præsenteret bøgerne i øjenhøjde. Hun 

fortæller, at Århus Hovedbibliotek har anvendt personas-teori i opbygningen af dets tilbud. Mange 

9 Alfred Mogensen (1900-1986) og Harald Salling Mortensen (1902-1969). De satte gennem mange år deres 

præg på bebyggelser i det moderne Århus. Alfred Mogensen var i en lang periode efter den anden 

verdenskrig byens stadsarkitekt. Salling Mortensen indgik i perioden 1935-40 i kompagniskab med A. Høeg- 

Hansen. Han var arkitekten bag en lang række markante byggerier i og uden for Århus. (Århus Kommune, 

1997) 

________________________________________________________________________________________ 




titler står med forsiden udad, fordi det vækker mest interesse hos brugerne. ”Bøgernes rygge 

sælger ikke”, siger Britta Thuun-Petersen, derfor har biblioteket også opbygget en såkaldt 

”Bestsellerreol”, som indeholder det mest efterspørgselsorienterede materiale, og endda i flere 

eksemplarer. Dette har vist sig at være en stor succes. Man kan ikke reservere materialet på 

denne lave reol, og det kan kun lånes i 14 dage ad gangen. Reolen er inspireret af boghandlere, 

fordi det her er formålet at sælge bøgerne, og derfor præsentere dem på den bedst mulige måde. 

Desuden har biblioteket selv fundet ud af, at denne taktik virker bedst, når brugerne kan nå reolen 

uden større anstrengelse. De forsøgte i en kort periode at flytte reolen blot 5 meter til den ene 

side, så den kom til at stå en smule mere tilbagetrukket i området. 

Man kunne stadig se den, når man trådte ind i området, 

men desværre var der ikke særlig mange der benyttede 

den. Derfor blev den flyttet tilbage igen, hvor den atter 

har fået succes. Placering af materialerne og deres 

præsentation har altså betydning for brugernes adfærd i 

biblioteket. 

Magasinet: 

Ligesom mange andre biblioteker har Århus også 

problemer med pladsmangel. Som en konsekvens heraf, 

vælger de at kassere mange af deres materialer. De 

fortrækker at have så mange materialer som muligt fremme, men da der er pladsmangel er de 

nødt til at sætte en del i magasinet. Når magasinet derefter naturligt bliver fyldt, er de nødt til at 

kassere. Udover magasinet har de også et depot, med sæsonbetonede materialer. 

Zoneopdeling: 

Biblioteket stræber efter at indtænke zoneopdeling i deres indretning. For at kunne imødekomme 

de forskellige brugerbehov, bliver hvert enkelt rum indrettet forskelligt. Biblioteket bliver tænkt 

som et hele, men hvert enkelt rum har sin egen karakter og betegner én zone. Men det enkelte 

rum kan indeholde forskellige zoner, der tilgodeser forskellige brugerbehov. Det kan f.eks. være: 

Læringszonen – Understøtter bevidst eller ubevidst læringsbehov. Et konkret eksempel 

herpå kan være at få vejledning af en bibliotekar til at finde materialer. 

ABC-zonen – Understøtter den målrettede bruger med alfabetisk opstilling af materialer. 

Oplevelseszonen – Understøtter oplevelsessøgende brugerbehov med cafémiljø, 

tidsskrifter, en scene til mindre events. Specielle aktiviteter som workshops og 

formidlingstilbud som lyttemuligheder og udstillinger. 

Inspirationszonen – Understøtter den nysgerrige og inspirationssøgende bruger og 

skaber mulighed for serendipitet. Her tænkes på bluetoothservice, tematisk opstilling, 

udstillinger med baggrundsviden om aktuelle temaer. 

Sofaarrangementer: 

Bag ved zoneområderne ved vinduespartiet kan man finde en række sofaer, som flere af 

bibliotekets ansatte havde betænkeligheder ved at stille op. Der var frygt for, at hjemløse kunne 

finde på at komme ind for at sove i dem, men den frygt viste sig at være ubegrundet. Der har ikke 

været problemer med de nye sofaer, og teamleder Britta Thuun-Petersen understreger, at man 

________________________________________________________________________________________ 




ofte bør være villig til at tage nogle risici for få succes. Disse sofaer har biblioteket valgt at købe i 

IKEA 10 for at få penge til overs til nogle dyrere sofaer i musikafdelingen. I området er der ophængt 

diverse kommercielle magasiner på endevæggen, som er med til at understøtte den afslappede 

stemning. Teamlederen gør opmærksom på, at det ikke er de traditionelle tidsskrifter som er 

placeret her, idet det mere skal lægge op til hygge. 

Upraktiske rum: 

Mellem voksenafdelingen og musikafdelingen er der et smal, aflangt gennemgangsrum, som ifølge 

Britta Thuun-Petersen, er umuligt at indrette. De har derfor valgt at opstille runde borde samt en 

sofa med tilhørende fladskærm. De har forsøgt at skabe en stemning af dagligstue, så man føler 

sig tryg ved at benytte området. Mange studerende bruger stedet som studieplads. På 

endevæggen er der opstillet en gulv-til-loft reol, hvorpå man har placeret håndbøger og andre 

opslagsværker, der ikke er til udlån. Det er både en praktisk installation, men fungerer samtidig 

som udsmykning i rummet. 

Musikafdelingen: 

Musikafdelingen er domineret af en åben plads i midten, hvor der er opstillet tre designersofaer 

med et sofabord i midten. Møblerne udstråler eksklusivitet, og biblioteket har valgt at sætte nogle 

reoler med materialer meget tæt sammen for at skabe rum til sofaerne. For at kunne 

imødekomme kravene om at have meget materiale fremme, men samtidig skabe plads til at 

udfolde og fordybe sig, har man valgt dette kompromis. I nærheden af sofaerne er der opstillet en 

lyttestation, hvor man kan lytte til den musik, som man evt. gerne vil låne med hjem, ligesom i 

butikkerne. Disse stationer er udviklet til projektet ”Biblioteket som Forvandlingsrum” 11 , men er nu 

genanvendt i musikafdelingen. Mens vi gik rundt i afdelingen, kunne vi høre lav, østeuropæisk 

musik, som biblioteket i øjeblikket forsøger at formidle. Oven i 

dette har biblioteket planer om at indrette et musikværksted i 

en niche i musikafdelingen. 

Fagsalen: 

I rummene med faglitteratur har man ikke lavet store 

ændringer i indretningen for nylig, men man har overalt i 

biblioteket, valgt at sætte grå, forklarende gavle på de gamle 

reoler, da det fremmer genfinding, men også skaber æstetisk 

sammenhæng. Biblioteket indeholder et tidsskriftsmagasin 

med ældre udgaver, men de nye tidsskrifter er placeret rundt omkring i biblioteket for at fange 

brugerne interesse. Herudover er der lokalhistorisk arkiv i kælderen, som har udviklet deres 

formidling med forklarende fladskærme, og et såkaldt ballonbord, der indeholder historier om 

Århus. Dette teknologiske formidlingsredskab er skabt for at øge interessen og brugerinddragelsen 

10 IKEA tilbyder et bredt sortiment af veldesignede og funktionelle boligindretningsprodukter til priser, der er 

så lave, at så mange som muligt har råd til at købe dem. (IKEA, 2008) 

11 ”Biblioteket som forvandlingsrum” projekt med formålet kontinuerligt at udvikle et modelrum, der 

fungerede som fleksibel fysisk ramme for 5 skiftende, interaktive delprojekter over 3 år. Delprojekterne 

udforskede mulighederne for nye formidlingsformer i det fysiske bibliotek. Projekter: litteraturRUMMET: 

fokus på skønlitterær formidling (2004). NYHEDSrummet: fokus på nyhedsformidling (2005). MUSIKrummet: 

fokus på formidling af musik (2005/2006). Frirummet: et interaktivt udstillingsrum, med fokus på begrebet 

frihed (2006). Torvet: et rum, der understøtter mødet mellem mennesker og lysten til samtale (2006) 

(Thorup 2007) 

________________________________________________________________________________________ 




i formidlingen, da man skal placere en miniature luftballon på bordet for at få en historie 

præsenteret. I bilag 4 kan man se flere billeder fra Århus Hovedbibliotek. 

________________________________________________________________________________________ 




8.3. Casestudie af Aalborg Hovedbibliotek: 

Vores sidste case som også er vores hovedcase, er Aalborg Hovedbibliotek. Bygningen er designet 

af arkitekterne Dall og Lindhardtsen 12 , og er fra 1980. Bygningen er på 12.000 m 2 hvoraf de 9000 

m 2 er reserveret til biblioteket. Den er bygget til at ligne en middelalderby med gyder, stræder og 

torve for at bygningen skulle forestille en by inden i byen. Der er valgt robuste materialer 

bestående af røde mursten og beton for at få enkelthed, åbenhed og gennemskuelighed 

indarbejdet i bygningen. Bygningen er bygget til at indeholde medborgerhuset, der udover 

hovedbiblioteket indeholder byrådssal, foredragssal, fire mødelokaler til offentlig brug, 

foredragssalen, lille sal og lokalsamlingen. (Det nordjyske landsbibliotek, 1995) 

Figur 7. ”Plantegning over Aalborg Hovedbibliotek”. (Aalborg bibliotekerne, b) 

1. Reserveret materiale 

2. Afleveringsautomater 

3. Aviser 

4. Netpunkt (pc'er) 

5. Foredragssal 

6. Glashjørnet og fugleburet 

7. Lille sal 

8. Lokalsamlingen 

9. Mødelokaler 1-4 

10. Nørregade-Hjørnet 

11. WiFi zone 

12 Virksomheden, der er grundlagt i 1968 af Hans Dall og Torben Lindhardtsen, er i dag et aktieselskab der 

ejes ligeligt af partnerne. Historisk er produktionen præget af større byggerier for offentlige og private 

bygherrer. (Dall & Lindhardtsen, 2008) 

________________________________________________________________________________________ 




Biblioteket skal kunne varetage opgaven som lokalbibliotek for midtbyen, være overbygning for 

samtlige biblioteksenheder i Aalborg kommune og være centralbibliotek for Region Nordjylland. 

Bodil Have er i øjeblikket stadsbibliotekar. 

Vi har valgt at arbejde med Aalborg Hovedbibliotek, fordi det er et bibliotek, vi mener at kunne 

udarbejde noget nyt for. Der er gjort meget ud af børnebiblioteket, som vi derfor har valgt at se 

bort fra. For at kunne udarbejde idéer har vi været på besøg på Hovedbiblioteket i april 2008. Her 

fik vi en rundvisning af Ove Hesselbjerg Rasmussen, som er projektkoordinator og især har 

arbejdet med ”Zonen”. 

Faldende besøgs- og udlånstal: 

Aalborg Hovedbibliotek havde i årene 2003 til og med 2006 en langsom nedgang i antallet af 

fysiske besøgende som man kan se i bilag 2. De gik fra at have 1.879.999 besøg til 1.753.105, en 

forskel på 126.894, hvilket giver et fald på 6,74% 13 . Dette kan opfattes som et forholdsvist lavt tal, 

når man tænker på hvor mange der besøger biblioteket i alt om året, men dette er alligevel en 

alarmerende tendens. Denne nedgang kunne have været meget større, men Ove H. Rasmussen 

mener, at ”Zonen” har været med til at opbremse nedgangen. Denne nedgang afspejles også i 

antallet af udlån pr. 1000 indbyggere i kommunen, som gik fra 17.071,30 i 2003 til 16.607,60 i 

2006. Denne forskel på 463,7 udlån pr. 1000 indbyggere er en stor nedgang, der efterhånden vil 

få store konsekvenser for biblioteket. Hvis denne nedgang skal vendes, er det nødvendigt med 

tiltag, der gør biblioteket mere attraktivt for brugerne. Disse forandringer gælder alle aspekter af 

biblioteket, ikke mindst indretningen. 

”Zonen”: 

”Zonen” er udviklet med henblik på at øge 

imødekommenheden over for brugerne ved at ændre 

indretningen på en nytænkende og udfordrende måde i 

bibliotekets velkomstområde. Dette skal være med til at 

”åbne” biblioteket, ved at lade de enkelte materialer 

præsentere sig selv på deres egne præmisser – vel at 

mærke med forsiden frem og i øjenhøjde. Ove H. 

Rasmussen lægger stor vægt på de tre kriterier, der er 

grundlaget for ”Zonen”: aktualitet, serendipitet og 

repræsentativitet. Dette betyder, at den gamle mur af 

reoler der mødte brugerne på Hovedbiblioteket førhen, er udskiftet med et velkomstområde, hvor 

bøgerne ikke er mere end et år gamle. Der er mulighed for, at brugeren kan lade sig overraske 

positivt, og der er noget for alle. De børnebøger der hører til i ”Zonen” er dog rykket ind i 

børneafdelingen, fordi der ikke var ret mange børn der lagde mærke til dem i området ved 

voksenafdelingen. 

I ”Zonen” finder man aktuelle og uventede værker til inspiration, som hjælp til de brugere der 

finder deres bøger ved at ”græsse” på hylderne. Områdets særpræg er en mørk rød farve, der går 

igen på både møbler og materialer, og inventaret er anderledes og nyskabende. Endelig ønsker 

man også, at området skal signalere udvikling, og i lighed med engelske erfaringer vil 

retningsbestemt lyd inddrages – i henholdsvis et filmområde og et lydområde. (Aalborg 

bibliotekerne, c) 

13 126894/1879999 * 100 = 6,74 % 

________________________________________________________________________________________ 




Der er en stor spredning af materialetyper i ”Zonen”. Der er fag- og skønlitteratur, spil, musik og 

film, CD-rom og mp3. For også at få noget af den ældre litteratur indarbejdet i ”Zonen”, er der 

lavet et mindre udstillingsområde i udkanten af området med tre firkantede søjler. Her er også 

plads til den smalle litteratur, som ellers kunne blive overset. Bøgerne på disse søjler er alle 

sammen del af et overordnet tema som f.eks. jul, noveller eller livsstilsændringer, og de bliver 

udlånt meget hurtigt. Ove H. Rasmussen fortalte, hvordan alle materialerne er en del af en aktiv 

formidling, hvor aktualiteten udnyttes som formidlingsredskab. Ved at stille populære bøger 

sammen med mindre populære værker bliver begge dele set og udlånt. Biblioteket har fundet ud 

af, at når de benytter indretningen til at få vist den smalle litteratur, vil den blive lånt ud, selvom 

eksemplarer af samme bog på de normale reoler ikke bliver det. Da de populære bøger alligevel 

ville blive lånt ud, er det den smalle litteratur, der vinder ved dette arrangement. Materialerne kan 

lånes i 14 dage, og kunne først ikke fornys, men da det er et problem for mange lånere, er der nu 

mulighed for at forny lånetiden og få lidt længere tid til at læse bøgerne. Ifølge Ove H. Rasmussen 

var der i starten ca. 23% af lånerne der fornyede deres lån fra ”Zonen”, men efterhånden har 

tallet arbejdet sig op på 30%. ”Zonen” er velfungerende, og udgør faktisk 10% af det samlede 

udlån, især hvis man kigger på skønlitteraturen. Ifølge Ove Rasmussen har ”Zonen” haft stor 

indflydelse på Hovedbibliotekets mest vanskelige lånergruppe, nemlig unge mænd i alderen 20-30 

år. Før i tiden brugte denne gruppe aldrig biblioteket, men holdt sig ved indgangen eller ved 

informationsdisken. ”Zonen” har bragt denne gruppe længere ind i biblioteket, og 

formidlingsstrategien med at vise forsiderne udad har haft en gavnlig virkning på denne gruppe, 

der nu låner mere end nogensinde før. 

Statistik over ”Zonen” 

For at kunne vurdere i hvilket omfang ”Zonen” har 

succes, har vi valgt at kigge på statistik over udlånet i 

”Zonen”. Det kan give et billede af, hvad en bestemt 

indretnings - og formidlingsmetode kan gøre for udlånet. 

Den første statistik vi vil fremhæve, er over litteratur. 

Her kan man se, at januar 2007 var udlånstallet på ca. 

1250 udlån, hvor det i samme måned 2008 var på ca. 

2000. Altså en stigning på 750 udlån. Selvom ”Zonen” 

har eksisteret længe, har den ikke mistet sin effekt. Flere 

og flere anvender den. Hvis man kigger på det antal 

procent ”Zonen” udgør i udlån i litteratur af hele biblioteket, står det for ca. 10% i januar 2008, 

hvor i januar 2007 var det på ca. 6,5%. Så dette forholdsvis ”lille” område, kan altså ved hjælp af 

sin placering og formidling udgøre en stor del af udlånet. 

Hvis man kigger på musik, lå udlånet i januar måned 2007 på ca. 690 udlån, hvor det lå på ca. 

1150 udlån i 2008. Her er der sket en stigning på 460. Hvis man kigger på den procent som 

musikken fra ”Zonen” udgør af hele biblioteket er det i januar 2008 på ca. 7,5%. I januar 2007 var 

tallet på ca. 4%, så det er næsten en fordobling. En statistik, der viser ”Zonens” totale udlån i 

procent, var i januar 2007 på ca. 4%, hvor den i samme måned 2008 var på ca. 6%. Så når man 

kigger på det samlede udlån, kan man se, at også her er en fremgang. (Se bilag 5) 

Fra første dag har der været et stort udlån i området, og i de første måneder har hvert eksemplar i 

”Zonen” over en 14 dages periode været udlånt mere end en gang, og der har været mangel på 

materialer. Derfor er der blevet overflyttet materialer fra andre dele af biblioteket. Nu fyldes 

hylderne op hver morgen, og der er afsat materiale, så der kan fyldes op i løbet af dagen. Det er 

imidlertid en målsætning på biblioteket, at ”Zonen” skal være foranderlig og under stadig 

________________________________________________________________________________________ 




udvikling. Møblerne skal være flytbare, og udstillinger skal kunne ændres, og dukker der aktiviteter 

op, så skal de afprøves i ”Zonen”. (Larsen, 2006) 

Møblerne i ”Zonen” er fremstillet af Rejnar Jensen ApS 14 , og eftersom nogle af møblerne er gået 

ud af produktion, er Hovedbiblioteket et af de eneste steder, hvor man kan se dem. Især de 

specielle siddemøbler er i dag en stor succes på biblioteket. Et andet møbel der er blevet meget 

populært bruges til at fremvise CD’er på en behagelig måde ved at hæve dem op i hoftehøjde og 

vise dem med forsiden ud af. Dette møbel har virket så godt, at biblioteket har været nødt til at 

udvide og købe to af dem i stedet for kun én som først bestemt. Bag disse CD-holdere er opstillet 

en ”lyttezone” med indbygget CD-afspiller og høretelefoner. Ifølge Ove H. Rasmussen bliver denne 

lyttestation ikke brugt særlig meget. Det gør til gengæld den lyttestol, der står ved siden af. 

Denne røde stol er bygget som en behagelig lænestol, som står og spiller musik. 

Arrangementer: 

Hovedbiblioteket holder med jævne mellemrum gratis arrangementer i åbningstiden på de travle 

tidspunkter som f.eks. lørdag formiddag. Disse arrangementer får i høj grad brugerne til at blive 

længere på biblioteket, og da det ikke kræver tilmelding kan folk gå og komme, som de selv har 

lyst til. 

Samarbejdspartnere: 

Hovedbiblioteket har indgået samarbejde med IKEA og AaB 15 for at få indretningen i 

børnebiblioteket vellykket, og det er ifølge Ove Rasmussen ikke utænkeligt, at de vil benytte sig af 

andre samarbejder i fremtiden for at udvikle biblioteket. I dette tilfælde har IKEA været med til at 

rådgive omkring indretningen, og mange møbler er blevet købt hos IKEA. AaB har sponsoreret et 

bordfodboldspil til børneafdelingen, som er med til at gøre stemningen hyggelig, og bordet bliver 

flittigt brugt. 

Café: 

Et andet fremskridt i indretningen er den længe ventede café i Nørregadehjørnet, der nu endelig 

ser ud til at blive en realitet, idet biblioteket i øjeblikket henter tilbud ind for at finde den rette 

samarbejdspartner til caféen. Ove H. Rasmussen håber selv på, at det bliver en kendt stor kæde, 

der kommer til at stå for Nørregadehjørnet. Denne café vil forhåbentlig betyde, at mange af de 

potentielle lånere der går forbi udenfor, nu vil komme ind på biblioteket og måske også blive 

lokket længere ind. De studiepladser der befinder sig i Nørregadehjørnet lige nu, vil så blive flyttet, 

14 Rejnar Jensen ApS er et tømrer- og snedkerfirma beliggende i Nørresundby. (City-map område Aalborg, 

2008) 

15 AaB (Aalborg Boldklub) er en fodboldklub der spiller i superligaen. (Aalborg Boldklub, 2008) 

________________________________________________________________________________________ 




selvom det er en udfordring at finde dem et egnet sted, hvor der kan blive indført trådløs Internet. 

Bibliotekarerne på Hovedbiblioteket har udviklet sig sammen med indretningen, og de er gået over 

til aktiv formidling inspireret af butiksassistenter og andre servicemindede faggrupper. Mange 

brugere har problemer med at finde rundt på biblioteket, og må spørge bibliotekaren om hjælp. 

Bedre skiltning kan hjælpe med at gøre biblioteket mere overskueligt. 

Den 3. vej: 

Aalborg Hovedbibliotek har i februar 2008 i et samarbejdsprojekt med Viborg, Silkeborg, Herning, 

Randers og Odense Biblioteker givet en række eksempler på, hvordan bibliotekerne kunne ændre 

ikke bare deres fysiske indretning, men også deres formål og deres plads i samfundet. Projektet 

hedder ”Den 3. vej”, og består af en række workshops, der finder frem til fire forskellige 

biblioteksformer. 

1. Pit-stop biblioteket bygger på anerkendelse af brugerne og at være der, når brugeren 

får behov for at blive ”tanket op”. Ideen er taget fra et pitstop på en racerbane. 

2. ON/OFF-biblioteket er et koncept, der bygger på at biblioteket er delt i to. ON – 

biblioteket er indrettet til interaktion og dialog, hvor brugerne lærer af hinanden og 

personalet har en mere understøttende rolle som igangsætter og facilitator. Her er tydelige 

aktiviteter f.eks. en scene, lyd og møbler som lægger op til interaktion. I OFF – biblioteket 

kan man lukke af for verden og fordybe sig og få tid til refleksion. Der skal være et 

grupperum til læring, og farverne og indretningen understøtter OFF – tanken. 

3. Det tematiserede bibliotek går ud på at biblioteket opbygges af temaer i mentale rum, 

der opbygges ud fra brugernes interesseområder og identitetsfællesskaber. Disse temarum 

skal være præget af aktivitet og er bl.a. inspireret af ”Zonen” på Hovedbiblioteket. Nogle af 

dem skal være fleksible og udskiftes løbende, mens andre er stationære, og dette vil også 

give biblioteket et udtryk af at være et kulturhus eller et oplevelsescenter. 

4. Servicekonceptet er en generel betragtning af servicen i bibliotekets brugerbetjening og 

kan derfor tænkes på tværs. Det vil sige, at det sagtens kan tænkes ind i de andre 

koncepter og vil ændre indretningen efter nye principper som bygger på tilstedeværelse, 

nærvær, synlighed og erkendelse af de menneskelige ressourcer som den grundlæggende 

værdi. 

Disse fire forskellige bibliotekskoncepter fokuserer alle på radikale nye bud på det fysiske bibliotek. 

Formålet med projektet "den 3. vej" er i et innovationsforløb at redefinere det fysiske bibliotek og 

dermed bibliotekets rolle og funktion i videnssamfundet. (Aalborg bibliotekerne, 2008 a) 

Nyt indretningsprojekt på vej på Aalborg Hovedbibliotek: 

Den store voksensamling i bibliotekets største rum er, ifølge Ove H. Rasmussen, den der er 

sværest at formidle på en inspirerende måde. De mange materialer gør det vanskeligt at behandle 

hele området, som om det var ”Zonen”. Derfor har Hovedbiblioteket en plan om at bruge 

konceptet ”Det tematiserede rum” fra ”Den 3. vej” til at udvikle biblioteket for at gøre rummet 

mere interessant for brugerne. Dette enorme omlægningsprojekt er i øjeblikket stadig kun på 

tegnebrættet, og der er derfor ikke udarbejdet en egentlig plan for projektet endnu. Det er dog 

blevet bestemt, at når ”Det tematiserede bibliotek” bliver udført, skal det være gennemført i hele 

biblioteket, og ikke bare forsøgsvis i en enkelt afdeling. Da ”Det tematiserede bibliotek” stadig er i 

dets indledende fase, skal biblioteket have iværksat undersøgelser af brugere og ikke-brugere for 

________________________________________________________________________________________ 




at indretningen bliver helt rigtig. Ove H. Rasmussen fortæller, at de overvejede at benytte sig af 

personas-teori, men er gået over til brug af fokusgrupper i stedet. Det vil så blive fokusgrupper 

med brugere og andre interessenter, der vil kunne give deres syn på indretningen. Tidshorisonten 

for dette projekt er 2009, og indeholder tre kriterier i planlægningen: fleksibilitet, 

brugerinddragelse og genkendelse. Biblioteket satser på genkendelighed for ikke at miste den 

determinerede låner. Projektet bliver altså ikke en gentagelse af ”Det næsten bogløse 

børnebibliotek”, hvor hoveddelen af bøgerne er placeret i magasinet. ”Zonen” er dog efterhånden 

blevet en så integreret del af biblioteket, at den med stor sandsynlighed vil blive bibeholdt i ”Det 

tematiserede bibliotek”. Dog er der mulighed for, at den vil ændre sig en smule for at tilpasse sig 

de nye forhold. Desuden er der ikke nogen grund til at ændre voldsomt i noget der fungerer så 

godt, som ”Zonen” gør. 

Ove H. Rasmussen tilkendegiver, at vi besøger biblioteket i forbindelse med dette bachelorprojekt 

på det helt rigtige tidspunkt. Eftersom Hovedbiblioteket står over for denne massive 

indretningsmæssige omlægning, passer vores formodning om, at en ændring i indretningen er 

nødvendig. Ove H. Rasmussen kunne ikke præcisere deres egne planer yderligere, da 

planlægningen endnu ikke er færdiggjort, og derfor kan vi ikke vide om vores ideer vil stemme 

overens endnu. I bilag 6 findes en række billeder fra Aalborg Hovedbibliotek. 

________________________________________________________________________________________ 




8.4. Ny teknologi på folkebibliotekerne: 

Ud fra de tre casestudier har vi opdaget, at en del af de forandringer, som bibliotekerne står over 

for skyldes de nye former for teknologi. Disse er kommet til de seneste år, men for at kunne 

diskutere, hvordan man skal forholde sig fremover til disse, er det nødvendigt at definere, hvilke 

teknologier, vi taler om. Da opgaven omhandler biblioteksindretning, har vi set bort fra de tiltag, 

der gøres i form af at digitalisere bibliotekernes samlinger. Derudover ser vi heller ikke nærmere 

på 2.0 teknologierne 16 , som heller ikke umiddelbart har indflydelse på bibliotekets indretning. I 

stedet fokuserer vi på de åbenlyse implementeringer af nye teknologier, som vi kan se at 

bibliotekerne arbejder med i hverdagen, og kan tænkes at komme til at arbejde aktivt med i 

fremtiden. Vi vælger at se nærmere på teknologier, som vi er stødt på via vores biblioteksbesøg i 

henholdsvis Hjørring og Århus samt de tiltag, som vi kan se, at hovedbiblioteket i Aalborg muligvis 

allerede har/ikke har implementeret. Endvidere omtaler vi en del nye opfindelser, som endnu ikke 

er blevet afprøvet endnu, men som muligvis kan være at finde på bibliotekerne i fremtiden. 

Spillekonsoller: 

På hovedbiblioteket i Aalborg har de indkøbt en Nintendo Wii 17 spillekonsol, som de har opstillet i 

børnebiblioteket. Man kan altså komme ind, låne et par remoter, og spille et spil, enten alene eller 

sammen med en kammerat. Man låner konsollens remoter hos børnebibliotekaren, ligesom man 

låner ethvert andet materiale på biblioteket, og det skal så afleveres tilbage efter brug. 

Efterfølgende kan man vælge sig et spil, og more sig med enten at spille virtuelt tennis eller måske 

golf. Man placerer sig foran en fladskærm, som er hængt op til lejligheden og som er sat ind 

mellem en række reoler som danner en mere eller mindre afgrænset firkant, hvor man så kan 

bevæge sig, som man nu har lyst til, når man spiller spillene. Man er i børnebiblioteket rimeligt 

afskåret fra andre brugere, når man anvender konsollen, 

fordi man har valgt at placere fladskærmen og konsollen i 

den afskærmende firkant, selvom lydniveauet fra de 

involverede muligvis kan genere nogen. Men udover dette 

virker det som et interessant afbræk blandt bøgerne. 

Rundt om på de reoler der afgrænser området for de 

spillende, er der placeret andre spil, enten til andre 

konsoller eller til computere, som man så måske får lyst til 

at låne med sig hjem efterfølgende. Fordelene ved en 

Nintendo Wii er det aktivitetsniveau den kræver af 

spillerne. Man bevæger sig fysisk, når man anvender 

konsollen, og det giver god motion i forhold til mange 

andre traditionelle, stillesiddende computerspil. 

16 2.0 teknologierne er betegnelsen for de nye sociale teknologier, som har haft stor fremgang på Internettet 

de seneste år. Blandt andet kan man nævne www.myspace.com, www.facebook.com, eller 

www.librarything.com, som alle er nye former for online-teknologier, hvor brugerne involveres socialt i 

sidens funktioner. Ofte kan man kommunikere med andre brugere om givne emner. (Maness, 2006) 

17 En Nintendo Wii spillekonsol er en ny form for konsol, der adskiller sig fra andre maskiner som Sony 

Playstation og X-Box. I stedet for at trykke på de normale controllere som ved de andre konsoller, så svinger 

man eller fører controlleren derhen, hvor man vil have den. Det giver spilleren en unik følelse af selv at 

deltage aktivt og fysisk i spillet. Den kan måle acceleration og rotation i alle retninger, hvor på fjernsynet 

man peger med den, og derved også sin position i forhold til fjernsynet. Med andre ord kan man styre 

spillene med kropsbevægelser, f.eks. ved at håndtere controlleren som en virtuel tennisketcher. (Wikipedia 

den frie encyklopædi, 2008, a) 

________________________________________________________________________________________ 




Udover Wii’en har biblioteket også gjort det muligt at afprøve Sonys playstation, som også er en 

populær spillekonsol. 

Indførslen af de nye spillekonsoller er en del af det omdiskuterede projekt ”Det næsten bogløse 

Børnebibliotek”, som åbnede d. 12. oktober 2007. 18 Da vi har afgrænset opgaven til ikke at 

omhandle børneafdelingen på Aalborg Hovedbibliotek, skal vi ikke gå dybere ind i en omtale af 

afdelingen, men i stedet blot gøre opmærksom på, at mange af de nye teknologier bliver 

implementeret her først. Men derfor er det ikke ensbetydende med, at man ikke kan indføre dem 

andre steder på biblioteket, som man eksempelvis har gjort i Hjørring. Her har man indkøbt en 

række Sony Playstation 3 19 , som er den nyeste spillekonsol Sony har lanceret. Dog er de ikke 

placeret i nærheden af børneafdelingen, som man måske skulle tro, men i stedet i et hjørne af 

voksenafdelingen. Altså kan man godt indføre konsoller andre steder. 

Ved vores samtale med Ove H. Rasmussen på Aalborg Hovedbibliotek, lærte vi, at de agter at 

bruge erfaringerne med børnebiblioteket som inspiration til, hvordan de kan udarbejde en plan for 

ændringerne af voksenafdelingen. Det vil altså sige, at man muligvis kan se spillekonsoller og 

andre nye teknologiske tiltag i voksenafdelingen fremover på Hovedbiblioteket. 

Fladskærme: 

Udover spillekonsoller, som har en vis underholdende effekt, ser man også tendenser til at 

bibliotekerne anvender andre teknologiske medieformer til formidling af information. I Aalborg har 

man investeret i to store lærreder, hvorpå man kan projektere forskellige former for information 

via projektorer. De er anbragt højt oppe i midten af det store hovedrum, hvor man så gerne skulle 

se dem, som noget af det første, når man kommer indenfor. Skærmene bruges til at præsentere 

arrangementer eller andre nyheder. Mange biblioteker er begyndt at hænge fladskærmsfjernsyn 

op i afdelingerne, for at kunne tilbyde brugerne en ny type informationskilde, udover plakater og 

lign. Der er umiddelbart ingen fladskærme at se på Hovedbiblioteket, men under samtalen med 

Ove H. Rasmussen, afslørede han, at der allerede hang en i læsesalen i Nørregadehjørnet, som de 

agtede at bruge, når man åbnede loungen til efteråret. Det vil altså sige at biblioteket planlægger, 

at anvende denne nye formidlingsform, men spørgsmålet er, hvor de ellers planlægger at hænge 

andre, og om de overhovedet ønsker at indkøbe flere? 

18 Se note 1 omkring ”Det næsten bogløse børnebibliotek”. 

19 Playstation 3 er en spillekonsol, som blev lanceret i Europa i 2007 af det japanske elektronikfirma Sony. 

Den er oprindelig tænkt som en konkurrent til Microsofts Xbox 360 og Nintendos Wii. Man kan tilslutte den 

til Internettet og spille online, eller man kan spille musik, se billeder eller se film i høj billedkvalitet. (Sony 

Computer Entertainment Europe, 2008) 

________________________________________________________________________________________ 




I Hjørring havde man valgt at indarbejde fladskærmene på en anderledes måde på biblioteket. Her 

er de placeret lige indenfor hovedindgangen foran en sofa, så at man kan følge med i eksempelvis 

24 Nordjyske 20 og andre nyhedskanaler. Flere skærme er placeret ved siden af hinanden, så man 

som bruger, selv kan bestemme hvilke kanaler, man vi følge med i. Desværre har biblioteket ikke 

kunne etablere aftaler med særlig mange nyhedskanaler, så det var under vores besøg ikke muligt 

at se noget på alle skærmene. 

Udover sofaarrangementet ved hovedindgangen har man desuden valgt at placere en fladskærm i 

et afskærmet område med en sofa, hvor man så igen kan se eksempelvis 24 Nordjyske, men 

derudover er det også meningen, at den skal bruges til relevansvurdere lånte dvd’er på, så 

formålene med fladskærmene er mange. 

Retningsbestemt lyd: 

På Århus Hovedbibliotek har man i musikafdelingen 

opstillet en lyttestation, som er flittigt brugt af bibliotekets 

brugere. Her kan man lytte til musik, som man muligvis vil 

låne med hjem. Man er afskærmet fra resten af 

afdelingen vha. høretelefoner, og kan i ro og fred 

relevansvurdere sit fundne materiale. Aalborg 

Hovedbibliotek har en lignende lyttestation i forlængelse 

af ”Zonen”, men den er knap så meget brugt som den i 

Århus. Det kunne måske have noget at gøre med 

placeringen af stationen. I Århus er stationen opstillet frit 

tilgængeligt i midten af rummet, dog en smule 

tilbagetrukket mod bagvæggen. I Aalborg er stationen blandet med de andre tilbud i rummet, så 

det kan være svært at registrere for brugerne, at den er til rådighed. Anderledes er det med 

Aalborgs lyttestol, som bliver benyttet meget. Den er ikke placeret langt fra lyttestationen, men 

den tiltrækker sig muligvis mere opmærksomhed med sin stærke røde farve. Stolen benytter sig 

endvidere af såkaldt retningsbestemt lyd 21 , der gør det muligt for den enkelte at høre musik, 

20 24 Nordjyske er en tv-kanal drevet af Nordjyske Medier. Den sender lokale nordjyske nyheder i en jævnligt 

opdateret båndsløjfe på ca. 20 minutter. Ideen er således at tv-seeren har mulighed for at opdatere sig på 

de seneste lokalnyheder. Kanalen dækker hele Nordjylland. (NORDJYSKE medier, 2008) 

21 Retningsbestemt lyd (Hypersonic Sound) kan dirigeres og koncentreres meget nøjagtigt. Det er kun 

personer i det lydprojekterede område, der opfanger lyden. Der er derfor ingen støjforurening. Teknologien 

promoveres af producenterne som teknologi, der med fordel kan bruges af forretninger, der ønsker at 

målrette annonceringer direkte til bestemte kundegrupper. (Innoteck, 2008) 

________________________________________________________________________________________ 




afskåret fra andre brugere. Man har ikke høretelefoner eller lignende på, men teknologien gør det 

muligt at være den eneste der registrer lyden, mens man sidder i den. Retningsbestemt lyd er 

også noget, man benytter sig af andre steder på Aalborg Hovedbibliotek. Igen er det i ”Zonen” 

man har benyttet sig af muligheden for at give brugerne en speciel oplevelse, mens de er der. 

Nær reolerne med DVD-film har man opstillet et specielt møbel, hvorved man kan sidde og se en 

film men samtidigt være den eneste der kan høre lyden. Ellers ville denne muligvis genere de 

andre brugere. 

Innoteck ApS er en markeds- og udviklingsorienteret virksomhed med hovedaktiviteten indenfor 

kunde og persontællesystemer. De udvikler teknologi, der frembringer retningsbestemt lyd, og de 

skriver på deres hjemmeside, at hvis retningsbestemt lyd implementeres som en del af en samlet 

”in-store intelligence” -løsning, kan man måle og registrere kundernes adfærd i forhold til den 

samlede anvendte markedsføring. Man kan indsamle information om bevægelsesmønstre, samlede 

besøgstal, gennemsnitlige opholdstider, antal passerende brugere i bestemte områder og 

gennemsnitlige eksponeringstider. (Innotech, 2008) Dette er muligvis noget, man også kunne drage 

nytte af i den biblioteksfaglige verden. Desuden kan det give biblioteket en idé om, hvordan man 

skal indrette bibliotektet og efterfølgende løbende evaluere på ændringerne. Kolding Bibliotek har 

vha. Innoteck ApS implementeret et besøgstællesystem, som kan måle ind- og udgående trafik, og 

det kan desuden udtrække informationer om brugernes gennemsnitlige opholdstid og 

brugsmønstre, så der findes altså biblioteker som benytter sig af disse teknologiske muligheder. 

Alternative teknologier: 

Der er andre nye opfindelser, som endnu ikke er blevet afprøvet i biblioteksrummet, men som er 

værd at behandle i denne opgave. Et eksempel er en rullende stol, som følger brugeren rundt 

under vedkommendes biblioteksbesøg, hvis dette er ønsket. Det er den hollandske designer Jelte 

Van Geest, der er kommet op med ideen til denne nye stol. Tanken er, at brugeren aktiverer 

stolen ved besøgets begyndelse med et dertilhørende kort, og derefter følger den brugeren, så 

vedkommende kan sidde ned, når dette ønskes. Når man ikke har lyst til at stolen skal følge én 

længere, kan man deaktivere den eller gå mod udgangen, hvor et elektronisk bånd i gulvet sørger 

for at stolen selv kører tilbage på plads. Når stolen atter er på plads oplades den i stoleryggen, 

indtil den næste bruger kommer. Endvidere kan den bruges i en mere praktisk henseende. 

Bibliotekarerne skal angiveligt kunne aktivere flere stole på én gang, og derefter opstille dem i en 

ønsket formation, således man hurtigt kan gøre klar til et arrangement på biblioteket. Stolen 

kaldes ”take_a_seat” 22 

22 Man kan se en video med opfinderens idé på dette link: http://www.youtube.com/watch?v=2Dgaz6NIUFk 

________________________________________________________________________________________ 




9. Diskussion: 

For at kunne svare på hvordan man kan udvikle folkebibliotekets fysiske indretning, vil vi starte ud 

med at sammenligne og vurdere status på de tre casestudier. Efterfølgende konkretiserer vi 

diskussionen og opbygger en lokal profil af Aalborg Hovedbibliotek. Dette gør vi vha. 

Firkløvermodellen og personas-teori. Vi er klar over, at biblioteket ikke selv agter at anvende 

personas i deres nye indretningsprojekt, men vi mener, at vi kan drage nytte af at benytte dem, 

idet vi ikke har tid til at lave fokusgrupper. Ved at opbygge en profil, kan vi dernæst vurdere, 

hvorvidt Aalborg Hovedbibliotek kan drage nytte af at implementere oplevelser i det fysiske rum 

samt vurdere, hvilke medier og tiltag de kan have fordel af at anvende. Ud fra denne diskussion vil 

vi til slut komme med en række ideer til, hvordan biblioteket kan ændre deres indretning, så de 

kan konkurrere med andre kulturtilbud og muligvis hæve besøgstallet. 

9.1. Sammenlignede diskussion af de tre casestudier: 

Café: 

I bunden af den afdeling hvor ”Natur og Teknik” er i Aalborg, se figur 7, er planerne at integrere 

en café, hvor der nu er studiepladser, og åbne op ud til gågaden. Planen omkring caféen er også 

aktuel for Århus Hovedbibliotek. Når det nye multimediehus ved havnen er klar til brug, vil dette 

også indeholde en café. Disse to biblioteker har lige nu løst caféproblemet med automater, der 

tilbyder forskellige drikkevarer. Hjørring Bibliotek har allerede en café, der fungerer som en 

integreret del af biblioteket. Under vores besøg benyttede vi lejligheden til at drikke en kop kaffe, 

og bemærkede hvor godt caféen hænger sammen med de forskellige afdelinger. Avislæserne 

kunne sidde og slappe af, mens børnene længere inde kunne spise deres madpakker. Planen om 

at indføre en café i Aalborg er et godt initiativ, idet den eventuelt kan tiltrække folk udefra gaden. 

Dette bemærkede Ove H. Rasmussen også selv, da han forklarede at de vil etablere en dør ud til 

gågaden. Spørgsmålet er blot, hvilken type samarbejdspartner man bør vælge. Man kunne 

argumentere for at caféer på biblioteket, vil forfladige biblioteks opgave. Man kan også frygte, at 

biblioteket blot vil blive et opholdssted, frem for det kulturelle læringscenter som det historisk set 

har været indtil nu. Som nævnt tidligere i afsnit 7.1. giver en café plads til at det i højere grad 

bliver et fællesskabscenter og mødested. 

Studiepladser: 

Når caféen bliver en realitet på Aalborg Hovedbibliotek til efteråret 

2008, så skal studiepladserne være et andet sted på biblioteket. 

Ove H. Rasmussen nævnte, at det nuværende område med aviser, 

der ligger lige op til caféområdet, vil blive en såkaldt ”lounge”. Det 

kan blive et nyt område til de studerende, men studiepladser blev i 

Århus og Hjørring mere spredt over hele biblioteket, da de tilbyder 

trådløst Internet overalt i bygningen. Dette har man hidtil ikke gjort 

i Aalborg. Her er kun været trådløst Internet i Nørregadehjørnet, 

men vi mener, at man kan tiltrække flere studerende ved at 

implementere trådløs Internetadgang over det hele. I Hjørring 

tilbyder de separate studierum, hvor man kan reservere tid og frit 

benytte rummets computer. Børge Søndergård fortalte dog, at 

rummene ikke er særligt godt besøgte. Vi har en teori om, at dette 

kan skyldes, at der for enden af disse rum, ligger et kontor der 

ligner resten af kabinerne meget. Da der ikke står ”Studierum” på 

dørene men blot et tal, kan dette muligvis forvirre brugerne og få dem til at tro, at der er tale om 

________________________________________________________________________________________ 




et kontor udelukkende for personalet. Aalborgs bygning lægger ikke op til brug af kabiner, og 

derfor mener vi, at biblioteket bør integrere studiepladserne rundt omkring i biblioteket. 

Fleksibilitet: 

Både Aalborg og Århus Hovedbiblioteker har en skarp opdeling af deres afdelinger. De forskellige 

afdelinger har deres eget rum i bygningen. Hjørring Bibliotek har derimod flydende grænser 

mellem afdelingerne, men det kan ses på gavlene af reolerne, hvilken afdeling man er i. Eftersom 

Hjørring har indrettet sig i ét stort rum, er det ikke naturligt at opdele afdelingerne skarpt. Den 

flydende overgang kan i mange tilfælde få brugerne til at gå ind i en afdeling de normalt ikke vil 

benytte sig af. Hjørring vil, som nævnt før, gerne have et meget fleksibelt bibliotek, og eftersom 

det ligger i et stort rum, et det også mere muligt at flytte rundt på reoler og ændre en bestemt 

opstilling. Børge Søndergård siger: ”Rummet må kunne opdeles, samtidig med at overblikket og 

udsynet bevares.” (Niegaard, Lauridsen & Schulz, 2008, s.73) Dette er synligt på biblioteket, ved at 

reolerne bliver holdt i øjenhøjde, så man kan se hen over dem og få et overblik over hvor 

afdelingerne er. Århus Hovedbibliotek er mindre fleksibelt pga. pladsmangel, men man har i 

musikrummet brugt nogle få reoler med hjul under, som kan flyttes efter behag. De har i 

voksenafdelingen i det såkaldte ”marked” opstillet reolerne i øjenhøjde, også netop for at skabe 

overblik, så man ikke som det første bliver mødt af en mur af reoler. ”Markedet” er et godt 

eksempel på den fleksibilitet der skal til for at holde brugerne interesserede. Aalborgs område med 

”Zonen” er det mest fleksible område på biblioteket, og her flyttes der ofte rundt. Dette skaber 

dynamik, og gør at brugerne ikke mister interessen. De større afdelinger har også mere litteratur 

at indeholde, og derfor kan det være svært at skulle flytte rundt på, men også i det hele taget at 

gøre fleksibelt. Det at holde biblioteksrummet fleksibelt og dynamisk gør, at omrokeringer kan 

forekomme ofte og nye materialer tilføres løbende. Det gør som sagt brugerne interesserede og 

som nævnt i afsnit 7.4., har nyhedens værdi ofte stor indflydelse på brugerens adfærd. Et 

eksempel på denne fleksibilitet er Århus Hovedbiblioteks såkaldte ”bestsellerreol”, som indeholder 

de nyeste og mest populære bøger i flere eksemplarer. Denne reol blev forsøgt flyttet ikke mere 

end 5 meter væk, jf. afsnit 8.2., hvilket ændrede brugernes adfærd. De benyttede sig ikke 

længere af dette tilbud i så stor grad som før, hvor den var placeret forrest i rummet. Aalborg 

Hovedbibliotek bør derfor sørge for, at deres samling er forholdsvis fleksibel, når de påbegynder 

deres nye indretningsprojekt. Dette kunne man gøre ved at påmontere hjul på udvalgte reoler. 

Magasinet: 

En svær ting at håndtere for bibliotekerne er magasinet. I både Aalborg og Århus er magasinet 

gemt væk i kælderen, og dermed ikke særlig synligt for brugerne, selvom det er tilladt at benytte 

det. I Hjørring har de en anden tilgang til magasinet. Deres magasin står fremme, og området er 

indrettet som en labyrint som på den måde gør det mere interessant for brugerne at bevæge sig 

rundt i. En vigtig ting at tage i betragtning er, at både Aalborg og Århus er centralbiblioteker og 

deres samlinger er større. Derfor er det sværere for dem at integrere magasinet i indretningen, på 

samme måde som Hjørring har gjort det. Magasinet i Hjørring er også en del af en indretning, der 

bærer præg af en gammeldags traditionel stil. Fordelen ved at have magasinet som en del af den 

øvrige samling er, at det bliver benyttet oftere, end hvis det står nede i kælderen. Det gør det 

også mere synligt, samt lettere tilgængeligt. På den anden side, kan det være en ulempe at have 

magasinet fremme, hvis man ikke har plads til at stille materialerne frem på en 

formidlingsfremmende måde. Dette kan ødelægge brugernes oplevelse af resten af samlingen og 

måske afskrække dem fra at gå ind i afdelingen. Vi mener derfor at Aalborg bør bibeholde deres 

magasin i kælderen, da der ikke er plads til det andre steder. 

________________________________________________________________________________________ 




Samarbejde ml. brancher: 

Folkebiblioteket kan i mange tilfælde drage nytte af sponsorater eller andre samarbejder med det 

private erhvervsliv. Et eksempel kan være PMU-Sindal, som varetager caféen i Hjørring Bibliotek. 

Et lignende samarbejde har Aalborg som sagt også planer om at indgå. Når man taler om at 

etablere en café i et bibliotek, bliver det derfor ikke bibliotekarerne, der skal stå for betjeningen af 

brugerne, men biblioteket kan muligvis drage fordel af en synergieffekt. Caféen får mulighed for at 

tjene penge via salg, mens biblioteket muligvis får tiltrukket nogle flere brugere. Et andet 

eksempel på samarbejde mellem brancher er Hjørrings samspil med arkitektfirmaet Bosch & Fjord, 

som ikke normalt beskæftiger sig med biblioteksindretning. Alligevel har biblioteket indledt et 

samarbejde med det pågældende firma, fordi de forventede en innovativ indgangsvinkel til 

bibliotekets indretning. Desuden har flere biblioteker valgt at indkøbe IKEA møbler, idet møblernes 

design ofte stemmer overens med bibliotekernes stil, mens prisen samtidig er fornuftig. Dette gør 

at man forholdsvist hurtigt kan kassere møblerne igen og være omstillingsparat. Aalborg 

Hovedbibliotek har endvidere rådført sig med IKEAs eksperter omkring indretningen af det næsten 

bogløse børnebibliotek. Børnebiblioteket har også fået sponsoreret et bordfodboldsspil af den 

lokale storklub Aab, som på denne måde får reklame, samtidig med at børneafdelingen bliver mere 

interessant for børnene. Ved hjælp af bordet får børnebiblioteket præg af at være et mødested og 

et fællesskabscenter. 

Ny teknologi og medieformer: 

Som nævnt i afsnit 8.4. er det også på børnebibliotekerne, at de nye medieformer først bliver 

introduceret. Flere steder har man implementeret spillekonsoller og fladskærme, hvilket også giver 

rummet præg af at være et samlingssted. Spørgsmålet er så, om de nye medieformer kan indføres 

i voksenafdelingerne med den samme succes? Fordelen ved disse tiltag kan være, at biblioteket 

skaber samhørighed blandt brugerne og muligvis tiltrække brugere, som ikke nødvendigvis ville 

benytte sig af bibliotekets andre tilbud. Ulemperne kan være larm og uro, som kan skabe 

forstyrrelse for dem der vil fordybe sig i mere boglige materialer. Løsningen må derfor være at 

holde de to typer materialer adskilt, således at de ikke forstyrrer hinanden. Dette har Hjørring 

Bibliotek lidt besvær med, da larmen fra børnebibliotek forstyrrer brugerne i det tilstødende 

område på biblioteket. I Aalborg kan man med fordel holde de mere støjende spillekonsoller inde 

på børnebiblioteket, som man allerede har gjort, eller muligvis indarbejde konsoller i den 

nuværende ”Natur og Teknik” afdeling. Denne er i forvejen godt afskærmet, og fører ned til den 

kommende café. På denne måde kan man endda måske tillokke mulige brugere fra caféområdet 

ind på biblioteket. 

________________________________________________________________________________________ 




9.2. Lokal profil for Aalborg Hovedbibliotek: 

Vi anvender Firkløvermodellen jf. afsnit 7.2., samt relevant statistik for at kunne opbygge en lokal 

profil for Aalborg Hovedbibliotek: 

Aalborg Hovedbibliotek som kulturcenter: Hovedbiblioteket afholder mange arrangementer, 

bl.a. bogcaféer og foredrag. Derimod har biblioteket ikke særlig mange udstillinger, der indeholder 

andet end bøger. Ofte er disse få gode udstillinger opstillet nede i afdelingen med ”Natur og 

Teknik”, som har vist sig svær for brugerne at finde. 

Aalborg Hovedbibliotek som videnscenter: For at fungere som videnscenter, er det vigtigt at 

kunne tilbyde et godt studiemiljø. Som man kan se i bilag 2, er der mange studerende i Aalborg 

by, hvilket skyldes de mange videregående uddannelser samt Aalborg Universitet. Det er naturligt 

for disse studerende at komme på biblioteket, da det er centralt placeret, og kan tilbyde mængder 

af relevant information til dem. Som det er nu, er der studiepladser med trådløst Internet i 

Nørregadehjørnet, men hvis man ellers skal på Internettet på biblioteket, skal man bruge en af de 

ca. 60 faste computere, som biblioteket stiller til rådighed for publikum. Dette antal computere 

udgør mindre end halvdelen af det antal som Århus Hovedbibliotek stiller til rådighed, nemlig 130. 

Det er ikke muligt at koble sig på det trådløse Internet andre steder på Aalborg Hovedbibliotek, 

selvom der er flere steder der indbyder til studiepladser. Dette ser vi som et stort problem, idet 

studerende og andre med studielignende informationsbehov ikke har noget sted at placere sig. 

Aalborg Hovedbibliotek som informationscenter: Det vigtige ved at være et 

informationscenter, er at tilbyde information om samfundet til offentligheden og den målrettede 

bruger. Her har biblioteket valgt at opsætte brochurer og pjecer, om diverse samfundsrelevante 

emner. Desuden har de ugentligt besøg af Advokatvagten 23 , som kan være behjælpelig med 

juridiske spørgsmål. For at hjælpe den målrettede bruger tilbyder biblioteket referenceservice, men 

hvis dette ikke er nødvendigt kan brugeren finde materialerne selv vha. skiltning. 

Aalborg Hovedbibliotek som socialcenter: Her skal biblioteket fokusere på at danne ramme 

om hverdagens sociale liv. I Aalborg er der mulighed for at være social i børneafdelingen, hvor de 

teknologiske muligheder kan danne ramme om samvær. Desuden er der her opstillet sofaer, som 

også indbyder til at slappe af og være sammen. Herudover er avisafdelingen også et eksempel på, 

hvordan biblioteket fungerer som socialcenter, da mange holder af at sidde i længere tid og 

studere avisen. Endvidere er der i glashjørnet opstillet borde med stole, der også giver plads til, at 

man kan sidde og slappe af, og kigge i en bog. Et andet socialt element er de studiepladser, der 

findes i Nørregadehjørnet, hvor de studerende samles for at studere. 

Statistik til lokal profil: 

I dette afsnit analyserer vi udvalgt statistik for at kunne danne os et overblik over Aalborg 

kommune. På denne måde vil vi være i stand til at kunne udvælge en række personas, som kan 

danne grundlag for at vi kan komme med nogle ideer til indretning. Det er vigtigt at vide, hvem 

modtageren er, når man ønsker at etablere nogle formidlingstilbud. Vi vil derfor fremhæve nogle 

statistikker, som vi mener giver et godt billede af Aalborg kommune. Alle tal kan ses i bilag 2. 

23 Advokaten kan rådgive om mulighederne for offentlig retshjælp, om retshjælpsforsikring, om fri proces og 

om indbringelse af klage til Forbrugerklagenævnet og andre godkendte ankenævn. Alle kan få gratis råd og 

vejledning uanset indtægt. (Aalborg bibliotekerne, (d)) 

________________________________________________________________________________________ 




I Aalborg kommune bor der 194.149 mennesker, heraf er 97.375 kvinder og 96.774 mænd. De 

100.731 af disse bor i selve Aalborg by. Hvis man ser på aldersfordelingen i Aalborg kommune er 

det de 25-49-årige, der er højst repræsenterede. Herefter følger de 50-66-årige. Det vil altså sige, 

at det er det modne publikum som højst sandsynligt også er den største målgruppe for biblioteket. 

Når man ser på arbejdsmarkedet i Aalborg, er der 98.814 i arbejdsstyrken. Kun 5,2% var i 2006 

arbejdsløse. Heraf var det de 50-64-årige der var flest af og herefter kom de 30-39-årige. Igen er 

det altså den modne del af befolkningen, der er tale om. Denne arbejdsløse gruppe har god brug 

for biblioteket som informationscenter og socialcenter for bl.a. at få hjælp til at søge job. Hvis man 

ser på fordelingen i erhvervslivet så er det fag som offentlige og personlige tjenester der er flest 

af. Dernæst følger handel, hotel og restaurationsbranchen. Ved at finde frem til disse målgrupper, 

kan vi definere hvilke typer personas, vi skal vælge. 

I kommunen er der 36.073 pensionister. Denne kategori indeholder både førtids- og 

folkepensionister. Heraf er gruppen af folkepensionister størst med en gruppe på 28.598 hvoraf 

der er flest kvinder. En anden vigtig statistik at kigge på er indvandrere. I 2007 var der 10.737 

hvoraf gruppen 25-49-årige er størst. Der er endvidere 2.607 efterkommere, og den største 

gruppe er her de 0-6-årige. Denne gruppe har brug for biblioteket som kultur- informations- og 

socialcenter for bl.a. at lære om det danske samfund. 

I studieåret 2006/2007 var der 2632 elever på de gymnasielle uddannelser i Aalborg kommune 

fordelt på 4 gymnasier, og 769 elever på studenterkursus. Derudover var der 8516 elever på de 6 

handelsskoler og 22.913 elever på de tekniske uddannelser. I alt vil det altså sige, at der var 

34.830 unge studerende i Aalborg kommune. Oven i dette gik der 14.163 studerende på Aalborg 

Universitet. Sammenlagt er der derfor 48.993 studerende i kommunen. Dette er en meget massiv 

gruppe, som biblioteket bør målrette en del tilbud til. 

Indvandrere 

Pensionister 

Studerende 

Arbejdsstyrken 

Målgrupper i Aalborg: 

0 20000 40000 60000 80000 100000 120000 

Antal mennesker 

Graf 1: ”Målgrupper i Aalborg” 

Serie1 

Der kan være sammenfald i værdierne i diagrammet, da det sammenlagte antal mennesker for 

alle 4 grupper overstiger Aalborg kommunes indbyggertal. Dette giver også sig selv, idet en 

studerende f.eks. kan figurere både hos de studerende, men samtidig gøre sig gældende på 

arbejdsmarkedet. På samme måde kan en indvandrer også indgå i arbejdsstyrken eller muligvis 

være studerende. Der kan altså være nogle mennesker, der er repræsenteret flere gange i 

________________________________________________________________________________________ 




diagrammet, men det har vi valgt at se bort fra, idet vi ønsker at henvende os til dem som grupper 

og ikke som enkeltindivider. 

Valg af personas: 

Man kan enten opbygge sine egne personas fra bunden eller benytte allerede etablerede personas. 

Da det er meget tidskrævende og vi ikke mener, at vi har adgang til de nødvendige statistikker 24 , 

vælger vi at benytte en række eksisterende personas som er udarbejdet af Roskilde bibliotek. Ud 

af de mulige og frit tilgængelige personas har vi valgt dem som vi, ud fra ovenstående 

statistikgennemgang, synes er passende for Aalborg kommune. I bilag 7 har vi listet de udvalgte 

personas. Vi vælger ikke at ændre på dem, selvom de er skræddersyet til Roskilde-området. Dette 

har vi valgt at abstrahere fra. Her følger en argumentation for vores valg: 

Eva Madsen: 

81 år 

Aktiv folkepensionist 

Benytter sig af bogbussen 

Læser historiske romaner, strikkebøger og lydbøger. 

Da vi ved, at der er mange pensionister i byen, vælger vi at medtage Eva. Hun repræsenterer den 

ældre målgruppe og giver os mulighed for at målrette tilbud til hende. Hvilke krav stiller Eva til 

indretningen af biblioteket? Rent fysisk er det vigtigt med plads til at komme rundt med en 

rollator. Desuden er det relevant at tilbyde nogle komfortable siddepladser med plads til 

fordybelse. Vi antager, at Eva ikke vil benytte sig af de fleste teknologiske muligheder, som er på 

biblioteket, da dette muligvis er for fremmedartet for hende. Til gengæld har hun god brug for 

hjælp fra bibliotekarerne samt tydelig skiltning for at finde rundt. Derfor skal der være et alternativ 

til en interaktiv touchscreen, der viser en oversigt over biblioteket, eksempelvis et stort traditionelt 

oversigtsbillede. 

Familien Grønnedahl Mikkelsen: 

Holger Mikkelsen: 

47 år 

Far 

IT-konsulent/selvstændig 

Ikke kulturelt interesseret 

Ikke biblioteksbruger 

Rikke Grønnedahl: 

42 år 

Mor 

Ingeniør 

24 Roskilde bibliotek har anvendt følgende for at lave deres personas: Befolkningsstatistik for gl. Roskilde, gl. 

Ramsø, gl. Gundsø, Tal for aldersfordeling, beskæftigelse og erhvervsfrekvens, uddannelses niveau. 

Kulturvane undersøgelse (danskernes kulturvaner 2004), Borgertilfredshedsundersøgelse (RUC 2004), 

Livskvalitet i Roskilde (2006), Brugerundersøgelse for bibliotekerne i Ramsø, Gundsø, Lejre, Bramsnæs og 

Hvalsø fra 2005 (både kvantitativ og kvalitativ undersøgelse), Handikapundersøgelse for Roskilde bibliotek 

fra 2006 (kvalitativ undersøgelse), Bourdieu (kapitalbegreb), Bauman og Dencik (postmoderne), Teori om 

”Personas” fra borger.dk, Nyeste forbruger trends fra trendwatching.com, Interviews med informanter og 

repræsentanter 2007 (kvalitative undersøgelser), Spørgeskemaundersøgelse i bogbussen 2007 (kvantitativ 

undersøgelse) (Ringsted Bibliotek & Roskilde Bibliotekerne, 2007, s. 37) 

________________________________________________________________________________________ 




Kommer på biblioteket med sine to yngste børn 

Efteruddanner sig, og bruger derfor biblioteket. 

Dette par har vi medtaget, fordi de repræsenterer det modne publikum. De er i den aldersgruppe, 

som er størst i Aalborg kommune samt en del af arbejdsstyrken. Denne målgruppe har et 

tidsmæssigt problem, fordi de ofte kun har tid til at komme på biblioteket efter arbejdstid og i 

weekenden med børnene. I forhold til de teknologiske tilbud kan man godt forestille sig, at de har 

en vis kompetence indenfor dette felt. Hvis man implementerede mere teknologi på biblioteket, 

kunne man muligvis tiltrække en ikke-bruger som Holger. Da vi ikke agter at ændre på 

indretningen i børnebiblioteket, vil vi ikke rette vores opmærksomhed imod Rikkes rolle som mor, 

men i stedet fokusere på hvilke tiltag, der kan tiltrække hende som kvinde. Det kan muligvis være 

et afslappet miljø med plads til at sidde ned og studere eller bare læse. Muligvis kan hun også lade 

sig tiltrække af en café. 

Stine Marie Mikkelsen: 

16 år 

Handelsskoleelev 

Glad for fodbold og vennerne 

Låner nogle gange Chik lit og PC fodboldspil. 

Stine repræsenterer den store mængde unge studerende som bor i Aalborg. For at få Stine ind på 

biblioteket kan man udvikle biblioteket som socialcenter, så hun kan være sammen med vennerne 

på biblioteket og som videnscenter for at give hende hjælp til studierne. Da mange unge er 

interesserede i de teknologier vi har omtalt i afsnit 8.4. vil det være en god ide at benytte sig af 

disse. Man kan muligvis etablere en afskærmet afdeling i stil med ”Mindspot” på Århus 

Hovedbibliotek. I øjeblikket har Aalborg Hovedbibliotek intet tilbud specielt til de 14-20-årige. Vi 

mener, at en afdeling som ”Mindspot” er velfungerende og skaber det sociale center til lige netop 

denne aldersgruppe. Oven i dette kan en café måske være et godt supplement. Det vil give hende 

mulighed for at tilbringe tid sammen med sin mor eller sine veninder. 

Martin Grønnedahl: 

17 år 

Går i 2.g på gymnasiet 

Har Weltschmerz 

Kommer på biblioteket 

Låner CDér og LPér samt skønlitterære bøger 

Martin er ligesom Stine en del af de unge studerende i byen, men han er en anden type. Det er 

ikke sikkert, at han vil være interesseret i caféen eller en Aalborgensisk udgave af ”Mindspot”. Han 

vil være mere interesseret i biblioteket som kulturcenter, da der kan være forskellige 

arrangementer eller udstillinger der kunne fange hans interesse som f.eks. et foredrag om 

rockmusik eller andet i den genre. Vi forestiller os, at Martin måske kan være medieinteresseret, 

og derfor ville diverse teknologiske tilbud på biblioteket kunne gøre, at han vil tilbringe mere tid 

der. 

Udover Martin og Stine er der også to yngre drenge på henholdsvis 2 og 4 år i familien, men da vi 

ikke fokuserer på børneområdet vil vi ikke komme nærmere ind på dem. 

________________________________________________________________________________________ 




Familien Nørskov 

Erik Nørskov: 

65 år 

Politisk interesseret 

Efterlønner på 3. år 

Skaffer artikler om fugle over nettet 

Køber mange bøger 

Gudrun Nørskov: 

62 år 

Efterlønner 

Moderne feminist og medlem af ældresagen 

Medlem af lokal kulturel forening 

Læser ny dansk skønlitteratur og krimier 

Er habil PC- og internetbruger 

Parret er efterlønnere og har derfor tid til at besøge biblioteket. De tilhører begge det modne 

publikum, og er derfor vigtige at medtage i forhold til at udvikle Aalborg Hovedbiblioteks fysiske 

indretning. Gudrun kan måske have nytte af at benytte biblioteket som kulturcenter, da hun er 

meget kulturelt interesseret og engageret. Erik vil derimod have mere nytte af biblioteket som 

informationscenter, da han er meget målrettet i sin informationssøgning. Sofaarrangementer er en 

god idé, da begge dermed har mulighed for at fordybe sig i hver deres interesse. 

Familien Jaffa 

Rubina og Muhammed (gift og har 6 børn) 

46 og 48 år 

Muslimske flygtninge fra Irak 

Familien er præget af krigstraumer 

Rubina er hjemmegående men arbejdssøgende 

Børnene kommer på biblioteket 

Rubina bliver i lejligheden og snakker med veninderne 

Muhammed er arbejdsløs 

Ser arabisk TV 

Kommer på biblioteket for at bruge internettet 

Det er vigtigt at medtage flygtninge/indvandrere for at udvikle biblioteket da de er en del af 

Aalborg kommune. I forhold til de fire centre i Firkløvermodellen er det her relevant at tale om 

biblioteket som kultur- social og informationscenter. I kulturcenteret kan de deltage i 

arrangementer og måske ad den vej skabe kontakter og netværk. De vil også her blive 

præsenteret for aktuelle debatter og temaer der rører sig i lokalsamfundet. Socialcenteret kan 

også være med til skabe kontakter, men også bidrage til hverdagens sociale liv og give et 

mødested med ligesindede. Familien har også behov for at få information om samfundet og måske 

hjælp til at få et job. Disse behov dækker informationscentret da biblioteket her tilbyder hjælp til 

den offentlige borger. For at kunne skabe disse rammer må biblioteket indrette sig, så der er plads 

til længere ophold. Det er vigtigt at der er plads til både små private samtaler i et uforstyrret 

område men der skal også være mulighed for at være mange sammen. 

________________________________________________________________________________________ 




Mads Brian Olsen: 

35 år 

Arbejdsløs, tidligere specialarbejder 

Ensom, ressourcesvag 

Læsehandicappet 

Har ikke PC hjemme og går derfor på biblioteket for at få hjælp til at lægge sit CV ind på 

Arbejdsformidlingen. 

Søger job på nettet 

I Aalborg kommune er der en del arbejdsløse, og derfor er det vigtigt at medtage en personas som 

Mads Brian Olsen. Eftersom Mads er arbejdsløs, er det vigtigt at tilbyde et godt socialcenter. Når 

man er arbejdsløs og ikke har ret mange penge, er det godt hvis biblioteket kan stille aviser og 

Internet til rådighed. På denne måde bliver biblioteket også brugt som informationscenter. Mads 

kan desuden have gavn af lydaviser, lydbøger og film. Derfor kan man forestille sig, at en persona 

som Mads vil bruge diverse sofaarrangementer med tilhørende TV-skærme. Oven i dette kunne 

han muligvis have stor glæde af at deltage i arrangementer på biblioteket. 

Følgende persona har vi selv konstrueret ud fra de statistikker, vi har adgang til (se bilag 2) som 

viser, at Aalborg har mange universitetsstuderende. Da der ikke er en frit tilgængelig passende 

persona over denne målgruppe i Roskilde biblioteks udbud, har vi vurderet, at den er nødvendig at 

medtage i forhold til indretningen af Aalborg Hovedbibliotek. 

Lea Madsen: 

23 år 

Studerende på Aalborg Universitet 

Glad for at shoppe 

Låner film og lydbøger 

Kommer på biblioteket efter reserverede bøger og for at græsse. 

Lea har som studerende især behov for biblioteket som videnscenter. Her kan hun få relevant 

materiale i forhold til hendes studier. Som studerende er det vigtigt med gode studiepladser og et 

miljø der lægger op til fordybelse. Mange studerende benytter sin egen PC og det vil derfor være 

en god ide at have adgang til trådløst Internet over hele biblioteket. Endvidere er der muligvis 

mange studerende, der ville bruge en café som afslutning på dagen. På denne måde vil Lea også 

komme til at bruge stedet som socialcenter. 

Ovenstående udvalgte personas skal danne grundlag for en senere diskussion, om hvilke 

ændringer Aalborg Hovedbibliotek med fordel konkret kan indføre i deres indretning. Det er vigtigt, 

at tage højde for disse personas, da de giver udtryk for brugernes behov og samtidig definerer 

hvilke krav de stiller til biblioteket. Vi har nu fået afklaret nogle af de brugergrupper der findes i 

Aalborg kommune, samt hvilke bibliotekstilbud der er relevante for dem. Ved at have disse 

personas at gå ud fra, kan det være en hjælp for biblioteket i forhold til at lave udviklingsprojekter 

og nye tilbud. 

________________________________________________________________________________________ 




9.3. Skal oplevelser være en del af folkebiblioteket? 

I afsnit 7.4. gør vi det klart, at oplevelsesteori kan tilbyde biblioteket nogle redskaber, som kan 

bruges til at påvirke brugernes adfærd, når de benytter biblioteket. Det man som bibliotek skal 

gøre op med sig selv, er hvorvidt man vil tænke på folkebiblioteket som en virksomhed, der skal 

”sælge” et produkt og dermed konkurrere med andre virksomheder, eller om man ønsker at 

fastholde et billede af biblioteket som en traditionel kulturinstitution. Måske kan man gøre begge 

dele? Ved at implementere få, velovervejede oplevelsesbaserede elementer i biblioteksrummet, 

kan man opnå en vis effekt i forhold til brugernes adfærd. Faktum er, at bibliotekerne konkurrerer 

med kommercielle virksomheder omkring brugernes opmærksomhed, derfor mener vi, at en 

revision af biblioteket som institution er nødvendig. Som tidligere nævnt i afsnit 7.4.3. mener 

Schaltz at en satsning på digitale tilbud ikke er en modsætning til bøgerne, men at jo mere man 

profilerer sine brede tilbud, jo mere låner man ud, også af bøgerne. Det er muligt, at dette vil 

skabe stor modstand blandt bibliotekets egne medarbejdere og muligvis blandt bibliotekets mere 

traditionsbundne brugere, men det er en kendsgerning, at mange folkebiblioteker lukker og har 

strenge tider. På det grundlag, mener vi, at der under alle omstændigheder skal ske et eller andet 

for at redde bibliotekerne, spørgsmålet er blot hvad løsningen er? Vi mener, at det er en god ide at 

bevare biblioteket som den kulturinstitution, det er, men samtidig mener vi også, at bibliotekerne 

bør være villige til at tage chancer. Britta Thuun-Petersen fortalte under vores besøg på Århus 

Hovedbibliotek, at biblioteket tog en chance, da de opstillede sofaer i den rolige del af biblioteket. 

Som sagt havde en del af personalet frygtet, at hjemløse muligvis vi bruge dem som soveplads, 

men dette er ikke sket, og nu har biblioteket blot glæde af sofaerne. Endvidere fortalte Ove H. 

Rasmussen fra Aalborg Hovedbibliotek, at da ”Zonen” første gang skulle prøves af, var personalet 

betænkelige ved den utraditionelle opstilling. Han fortalte videre, at nu kan personalet ikke 

forestille sig at undvære ”Zonen” som formidlingsredskab. Derfor mener vi, at Aalborg 

Hovedbibliotek i deres fremtidige planlægning af indretningen, bør være villige til at tage risici, 

fordi det er en måde, hvorpå man lærer og erfarer, men også skaber succes. 

Nogle af de oplevelsesbaserede tiltag man kan indføre, er allerede brugt på flere folkebiblioteker. 

Gennem vores tre casestudier har vi erfaret, at de hver især har brugt oplevelse som et 

formidlingsredskab flere steder. I Hjørring har de, som nævnt, opstillet et stort grønt legetræ og 

”Ordkløveren” i børneafdelingen. Disse kan være med til at skabe en oplevelse som brugerne ellers 

ikke vil forvente. Ved at indføre nogle oplevelsesbaserede elementer har biblioteket formået at 

gøre deres bogsamling mere interessant og gør en tur til biblioteket til noget særligt. I Århus har 

de også valgt at indsætte nogle rent oplevelsesbaserede elementer i indretningen. Det drejer sig 

her om ”Mindspot”, men også om deres projekt omkring forvandlingsrummet, hvor brugerne bliver 

inddraget. På Aalborg Hovedbibliotek har de valgt at indføre det nye Nintendo Wii i 

børneafdelingen, hvor man som bruger selv skal være aktiv. I voksenafdelingen har biblioteket 

området med ”Zonen”, hvor man går på oplevelse. Desuden har de ofte arrangementer, hvor 

brugeren ser biblioteket fra en anden vinkel. Disse tiltag er alle en del af den oplevelsesbaserede 

formidling. Teknologi har ofte indflydelse på oplevelsesværdien, og da biblioteker dagligt arbejder 

med teknologi, er det oplagt, at det er her man indfører oplevelser. Desuden er det tit i børne- og 

ungdomsafdelingerne, man laver forsøg med oplevelsesbaseret formidling, mens voksenafdelingen 

forbliver statisk. Man kunne muligvis fortsætte med at eksperimentere i børneafdelingerne, og så 

efterfølgende udvide projektet til voksenafdelingerne, idet vi tror på, at også voksne er 

interesserede i lærerig underholdning. (Jf. afsnit 7.4.) 

Den almindelige dansker eksponeres dagligt for ca. 3000 budskaber. Derfor har de tendens til 

bevidst at ignorere flere af budskaberne, hvis de ikke synes relevante for den enkelte. (jf. afsnit 

7.4.1.) Grundet dette er mange blevet emotionelt demotiverede og reagerer derfor ikke på alle de 

________________________________________________________________________________________ 




påvirkninger, der kommer udefra. Hvis man derfor vil formidle aktivt til brugerne, må man finde en 

anden måde at gøre det på. Som tidligere nævnt har den seneste hjerne og 

undervisningsteoretiske forskning vist, at forståelse og indlæring øges, når krop og bevægelse 

indgår i kommunikationen. Man skal derfor involvere brugerne i de formidlingssituationer, man 

ønsker at gennemføre. Jf. figur 5: OIM-modellen er det vigtigt, at den oplevelse man gerne vil give 

brugeren skaber indlevelse og dermed medlevelse, for at være sikker på, at budskabet bliver 

opfattet. Når budskabet involverer både krop og hjerte, påvirkes modtageren fysisk, mentalt og 

socialt, og dermed inddrages brugeren følelsesmæssigt i situationen. For at Aalborg Hovedbibliotek 

kan sende et positivt og vedvarende budskab til dets brugere, så de kommer oftere og bliver 

længere samt låner flere materialer med hjem, er det nødvendigt med brugerinddragelse. 

Brugerne skal involveres i planlægningen af bibliotekets tilbud og helst skal de fysisk og mentalt 

påvirkes i forsøget. Rent praktisk bør de satse på at skabe ”oaser” og oplevelsesrum, hvor al 

anden støj holdes ude. 

Nu hvor vi ved hvilken retning, vi gerne vil have, at biblioteket bevæger sig i, vil vi forsøge at 

indsætte biblioteket som virksomhed i oplevelseskompasset. (jf. figur 4.) Da biblioteket ikke er en 

ren oplevelseproducent, har vi valgt ikke at placere folkebiblioteket i den venstre halvdel af 

kompasset. Derimod placerer vi den i den højre side, da vi klassificerer folkebiblioteket som 

værende i en anden branche. Vi mener desuden, at biblioteket i øjeblikket ikke har en særlig høj 

oplevelsesværdi, så derfor må den placeres under den horisontale akse. 

Figur 8: ”Oplevelseskompasset med egne ændringer” (Lund et al., 2005, s.24) 

Biblioteket er, ifølge vores analyse, i øjeblikket på vej op ad den vertikale akse, idet mange 

biblioteker, som sagt, begynder at afprøve mere oplevelsesbaseret formidling. Aalborg 

Hovedbibliotek har, planer om at indføre ”Det tematiserede bibliotek”, hvilket sikkert vil give det 

højere oplevelsesværdi. Vi mener dog, at denne udvikling kan hjælpes på vej af nogle 

indretningsmæssige ændringer ud over dem de selv har planer om at indføre. Da planerne ikke er 

færdigudformede fra bibliotekets side, kan vi ikke vide om vores planer overlapper hinanden. 

________________________________________________________________________________________ 




Vi mener altså, at oplevelser med fordel kan implementeres i danske folkebiblioteker med tanke på 

at kunne konkurrere med andre kulturinstitutioner, tiltrække flere besøgende samt øge udlånet. 

Naturligvis mener vi ikke, at bibliotekerne bør forvandles til forlystelsesparker, idet 

folkebibliotekernes formål, jf. lov om biblioteksvirksomhed § 1:”…er at fremme oplysning, 

uddannelse og kulturel aktivitet…”, (Biblioteksstyrelsen, 2000, s.9) og dermed skal være troværdige. 

Dog mener vi, at bibliotekerne bør gøre noget for at ændre den negative udvikling bibliotekerne i 

øjeblikket gennemgår, og oplevelsesbaseret formidling kan være en af løsningerne. 

________________________________________________________________________________________ 




9.4. Konkrete forslag til Aalborg Hovedbibliotek: 

For at komme med konkrete forslag til Aalborg Hovedbibliotek, vil vi starte med at opridse hvilke 

centre i Firkløvermodellen, som biblioteket bør satse på. Da byen er den 4. største i Danmark, er 

det nødvendigt at have fokus på alle fire centre, men i vores arbejde med personas har vi fundet 

ud af, at det især er nødvendigt at udbygge biblioteket som socialcenter. 

Biblioteket som værested: 

Flere af de anvendte personas har behov for et værested, hvor de kan fordybe sig og studere de 

emner de har lyst til, eller blot være sammen med andre. De vigtigste elementer for biblioteket 

som socialcenter er områder med plads til at sidde og slappe af. Her kan det være en god ide med 

spredte sofagrupper, evt. med tilhørende fladskærme. Via dette kan man se dvd-film eller de kan 

vise nyhedskanalen 24 – Nordjyske. Disse kan suppleres med retningsbestemt lyd, der bevirker at 

det kun er dem der sidder i sofagruppen der kan høre lyden. Andre afslappende oaser kan med 

fordel bestå af høje borde med taburetter, som vi har set det i caféen i Hjørring. Vi ved, at 

biblioteket har planer om at implementere ”Det tematiserede bibliotek”, hvor der vil opstå flere 

mindre områder som er opdelt efter temaer. I sammenhæng med disse kunne man muligvis 

placere sofagrupperne i områder, hvor hylderne med fordel kan bruges som afskærmning, så 

brugerne kan sidde uforstyrret. Man opbygger således små rum vha. hylder som dermed både 

fungerer som opbevaringsplads og afskærmning. 

Aalborg Hovedbibliotek er i den situation, at der findes en mindre tilhørende have, som er 

overdækket med gitter. Denne har biblioteket selv planer om at ændre i forbindelse med, at en 

forbigående gågade etableres i fremtiden. Vi mener dog, at man sagtens kan forbedre haven, ved 

at rive gitteret ned og indbyde folk til at sidde ude og læse. Man kan opsætte en udlånsautomat 

ved udgangen til haven, samt alarmer, der sikrer at ingen kan stjæle materialerne. 

Café: 

I socialcenteret kan en café også være en vigtig faktor. Derfor mener vi, at biblioteket er på rette 

spor mht. den planlagte café i Nørregadehjørnet, da en café indbyder til sociale relationer og 

interaktion imellem mennesker. I forbindelse med denne forestiller vi os, som tidligere nævnt, at 

man kan placere en række spillekonsoller, fordi det skaber samvær og giver bibliotek udtryk af at 

være et samlingspunkt. Vha. en implementering af en Nintendo Wii i biblioteksrummet, kan man 

etablere konkurrencer som kan være med til at vække brugernes nysgerrighed for biblioteket. 

Desuden kan dette indretningstiltag muligvis tiltrække gæster fra caféen som finder konsollerne 

interessante. Derved får man vist folk, at biblioteket ikke kun handler om bøger, men også tilbyder 

materialer indenfor andre mediegrupper. Den have der hører til biblioteket er en åbenlys mulighed 

for afslapning og hygge. Det vil dog være nødvendigt at åbne op og gøre haven mere tillokkende. 

At nå Aalborgs teenagere: 

En svær gruppe for biblioteket at rette sig mod er teenagere. Når man ser på vores personas, kan 

vi se, at denne aldersgruppe har behov for flere forskellige tilbud. Som tidligere nævnt har man i 

Århus opbygget rummet ”Mindspot”, til deres teenagere. Vi mener, at noget lignende med fordel 

kan indføres i Aalborg. Dette rum skal under ingen omstændigheder placeres i børneafdelingen, 

men måske under en af søjlegangene i yderkanten af biblioteket, så larmen fra de unge ikke 

forstyrrer de andre brugere. Et sådant rum vil tilbyde de unge et værested der virker hjemligt, 

men samtidig giver de unge mulighed for at benytter sig af bibliotekets mere kvalitative tilbud. 

________________________________________________________________________________________ 




At tiltrække Aalborgs studerende: 

Ud fra vores personas ved vi, at studiepladser er nødvendige for de studerende i byen. Derfor skal 

biblioteket som videnscenter satse på en indretning, hvor der indgår tiltrækkende studiepladser 

med trådløst Internet. Disse pladser bør være forholdsvis afskærmede, så de studerende kan 

arbejde uforstyrret, og ikke generer de øvrige brugere. Pladserne behøver ikke at være samlet det 

samme sted alle sammen, og bør kunne benyttes af andre brugere til fordybende formål. 

Vi mener, at en løsning kunne være at etablere trådløst Internet over hele biblioteket, hvilket de 

også har på Århus Hovedbibliotek. Selvfølgelig er denne løsning meget ressourcekrævende. Til 

gengæld vil det virke tiltrækkende på mange studerende og derved kan man muligvis øge 

besøgstallet. Oveni dette er de faste computere, som har adgang til Internet, spredt over hele 

biblioteket. Kun i afdelingen for ”Natur og Teknik”, er der flere computere samlet ét sted. Dette 

gør, at det kan være svært at finde en computer. Hvis man som studiegruppe ønsker at slå sig 

ned ved en computer, kommer man højst sandsynligt til at forstyrre de andre besøgende. Derfor 

foreslår vi, at man kan bruge nogle af de overdækkede områder, som grænser op til det store 

centrale rum, til studiepladser. Endvidere viser ”Mindspot” projektet i Århus, jf. afsnit 8.2., at 

miljøet og indretningen betyder noget for brugen af området. Derfor vil vi opfordre til, at man 

forsøger at etablere en hyggelig atmosfære i de områder, man påtænker som studiepladser. Evt. 

kan man indsætte sofaer, som man ligeledes har gjort det på Århus Hovedbibliotek. 

Bibliotekarens placering i rummet: 

Via vores anvendte personas, er vi klar over at biblioteket som informationscenter er vigtigt. Ud fra 

bl.a. familien Jaffa og Mads Brian Olsen, kan vi se, at der er behov for at biblioteket stiller 

offentlige materialer til rådighed. Her tænker vi især på brochurer, pjecer og Internetadgang, der 

oplyser brugerne om samfundsrelevante emner. Desuden er det vigtig med synlige referencediske, 

hvor brugerne kan få hjælp til diverse problemer. Vi mener, at disse bør være hæve-sænke borde, 

hvor bibliotekarerne kan stå op og tage imod brugerne. Dette påpegede Britta Thuun-Petersen 

under vores besøg i Århus, og hun understregede at intet personale i butikker sidder bag en disk 

og venter på at kunderne skal henvende sig. De er ude at opsøge kunderne og står op når de skal 

vejlede. Denne udvikling er ønskværdig på Aalborg Hovedbibliotek, da det vil passe med vores mål 

om inddragelse af dele af oplevelsesteorien. 

At lede brugerne rundt på biblioteket: 

I dette center er det også vigtigt for biblioteket med informerende skiltning, som gør det nemmere 

at finde rundt. En personas som Eva Madsen vil have besvær med at finde oplysningerne på en 

skærm eller læse bogstaverne hvis de er for små. Derfor foreslår vi, at man i indgangspartiet 

opstiller en tydelig informationstavle med store bogstaver, så man allerede fra starten får overblik 

over hvilke muligheder man har på biblioteket. Udover dette vil det være en god ide med en 

tydelig skiltning til de enkelte afdelinger, især dem der ligger lidt afsides. Hvis man bruger 

hovedindgangen, er det ikke sikkert, at man er klar over, at man kan bevæge sig ind i caféen 

indefra selve biblioteket. Nogle kan måske få den idé, at caféen ingen sammenhæng har med 

resten af biblioteket, hvis de blot bruger den direkte fra gågaden. Derfor er tydelig skiltning vigtigt, 

så den enkelte bruger bliver vejledt mest optimalt. 

Som socialcenter er det vigtigt at rådgive brugerne i den henseende, de måtte ønske det, så her 

kan igen nævnes servicen med at Advokatvagten kommer. Når Advokatvagten ugentligt stiller sig 

til rådighed for brugerne på biblioteket, er vedkommende som regel placeret i den travle gang ved 

udlånsautomaterne. Dette finder vi ikke optimalt, da folk muligvis ønsker at konsultere denne 

person med ømtålelige emner. Mht. at være et informationscenter, er dette tilbud et godt initiativ 

til borgerne, vi ønsker blot at placere det et mere diskret sted i biblioteksrummet. 

________________________________________________________________________________________ 




Arrangementer i glashjørnet: 

En stor del af vores personas vil være interesserede i biblioteket som kulturcenter. Her er det især 

forskellige arrangementer og udstillinger der er i centrum. Mht. arrangementer har biblioteket brug 

for mere plads i glashjørnet, hvor de bliver afholdt nu. Enten skal man gøre denne plads større 

eller placere denne funktion et andet sted. Med fleksible hylder kan denne plads nemt udvides, så 

der er plads til flere mennesker. Disse arrangementer og udstillinger er vigtige i sammenhæng 

med oplevelsesbaseret formidling. Her har man mulighed for at påvirke brugernes opfattelse af 

biblioteket i en mere positiv retning, da det kræver både indlevelse og medlevelse at få udbytte af 

disse tilbud. 

Vi vil ikke røre ved typen af arrangementer, men vi vil anbefale, at man ligger mere vægt på 

udstillinger i biblioteksrummet. I Hjørring har de afgrænset udstillinger vha. lys, hvilket selvfølgelig 

kan være svært at arrangere i Aalborg, men man kan forestille sig, at udstillingerne kan flyttes ind 

i det store hovedrum. På denne måde vil flere folk lægge mærke til dem, og hvis man udstiller 

andet end bøger, vil man måske tiltrække flere brugere. Man kan lave aftaler med lokale 

kunstnere eller man kan samarbejde med lokale butikker. Vi forestiller os, at man kan kombinere 

en billedudstilling med en reklame. F.eks. kan en lokal kunstner udstille sine billeder, mens der er 

opstillet relevante bøger omkring emnet. Det kan f.eks. være bøger om, hvordan man selv kreerer 

sine egne billeder, og så forestiller vi os, at man kan få relevante materialer sponsoreret til brug i 

udstillingen, eksempelvis af en lokal butikskæde som ”Søstrene Grene”. 25 Der kan imidlertid være 

problemer forbundet med at gøre reklame for det lokale erhvervsliv i udstillinger, da det kan få 

biblioteket til at fremstå som reklamesøjler. Derfor er det noget, som Hovedbibliotekets ledelse 

skal tage stilling til. Dog har de tidligere modtaget et bordfodboldsspil fra Aab, så spørgsmålet er i 

hvilket omfang biblioteket er villig til at indgå aftale med erhvervsdrivende. Hvis man ikke har lyst 

til at samarbejde med erhvervslivet, kan man måske samarbejde med de lokale 

uddannelsesinstitutioner, og arrangere udstillinger der både involverer relevante materialer samt 

reklamer for institutionerne og deres kurser. 

Generelle forslag: 

Indretningen på Aalborg Hovedbibliotek bør som det vigtigste være fleksibel. Børge Søndergård 

sagde, under vores besøg i Hjørring, at man ikke kan forberede biblioteksindretningen til 

fremtiden, men man kan gøre det forandringsparat, så man er forberedt, når man kan se 

ændringer forude. Dette mener vi, at Aalborg bør tage til sig, fordi det er umuligt at spå om 

fremtiden. Man kan gøre sig nogle overvejelser, men i det fleste tilfælde er man nødt til at vente 

og se hvordan udviklingen melder sig. Selvom biblioteket skal være fleksibelt, er der alligevel nogle 

ting, som med fordel kan ændres. Generelt bør reolerne være lavere for at brugerne har 

materialerne i øjenhøjde. Desuden bør man så vidt muligt formidle en del af materialet med 

forsiden ud af. Dette gør man i større eller mindre grad på alle tre biblioteker, og det vil få 

brugerne til at lægge mærke til flere materialer og muligvis tage dem med hjem. Vi ved, at der 

kan opstå pladsmangel ved dette tiltag, men biblioteket må gøre op med sig selv hvilken strategi 

de vil satse på. Vil man have så mange materialer fremme som muligt, eller vil man formidle et 

mindre antal på en bedre måde? I Århus forsøger man at lave en gylden mellemvej. De formidler 

nogle bøger med forsiden udad, mens andre er stillet op på traditionel vis. I indretningen kan det 

være en udfordring at have så mange bøger fremme med forsiden udad. Man kan måske gøre 

som i Århus hvor de har rykket nogle materialer tæt sammen for at gøre plads til afslappende 

25 Søstrene Grene blev startet i Århus af de to Grene søstre i 1973. Søstrene Grene var den første discountbutik i 

Danmark. Varesortimentet var dengang (for en stor dels vedkommende) typiske prisfølsomme partivarer som kaffe, 

snaps o. lign. Senere begyndte ambitionsniveauet at stige og der kom mere fokus på den æstetik i præsentationen af 

varerne, som i dag kendetegner Søstrene Grene. (Søstrene Grene, 2008) 

________________________________________________________________________________________ 




oaser. Scaltz mener også, som nævnt i afsnit 7.4.3., at det er vigtigt at fortælle brugerne, at 

bibliotekerne også har andre tilbud. Hun er klar over, at hendes planer vil vække skepsis, indtil 

personalet har set, at de nye planer fungerer efter hensigten. 

De forslag vi her er kommet med kan vi have svært ved at kombinere med Aalborgs egne planer 

for ændringer i indretningen, da de ikke er fastlagte endnu, men ovenstående tiltag er de 

elementer vi i dette projekt har identificeret som de mest betydningsfulde. 

________________________________________________________________________________________ 




10. Konklusion: 

Bibliotekerne har ændret sig med tiden, og indretningen har ændret sig samtidig. Efterhånden som 

folk finder alternativer til biblioteket og kan finde informationer andre steder, daler besøgstallene 

og bibliotekerne ændrer sig for at prøve at følge med. De nye biblioteker har fokus på brugeren i 

stedet for bogen, og tilpasser indretningen derefter. Ny teknologi og inspirerende opbygning af 

biblioteket er en del af indretningen i dag, og bibliotekerne bliver ved med at ændre sig for at 

tilpasse sig de krævende brugere. 

I denne opgave er vi kommet med forslag til, hvordan man kan udvikle Aalborg Hovedbiblioteks 

fysiske indretning, idet vi har antaget, at en ændring er nødvendig for at kunne konkurrere med 

andre kulturtilbud. For at komme frem til disse forslag har vi undersøgt hvilke indretningsmæssige 

initiativer forskellige folkebiblioteker har taget for at kunne imødekomme brugernes behov. Dette 

har vi gjort via tre sammenlignende casestudier af henholdsvis Hjørring Bibliotek, Århus 

Hovedbibliotek og Aalborg Hovedbibliotek. For at sikre at tiltagene målrettes Aalborg 

Hovedbiblioteks brugere, har vi vha. Firkløvermodellen og personas-teori opbygget en lokal profil 

for biblioteket. Ved at identificere casestudiernes indretningsmæssige tiltag, har vi efterfølgende 

diskuteret hvilke initiativer, der er passende for Aalborg Hovedbibliotek. 

I løbet af denne opgaveproces er vi blevet opmærksomme på, at Aalborg Hovedbibliotek i 

øjeblikket er i gang med at planlægge en markant omlægning i indretningen. Tidshorisonten på 

dette projekt ved navn ”Det tematiserede bibliotek” er 2009. I lyset af dette blev vores projekt 

endnu mere relevant, da vores formodning om, at en udvikling af indretningen er nødvendig, 

stemmer overens med bibliotekets egen antagelse. Da dette projekt endnu er på tegnebrættet kan 

vi ikke vide, hvilke konkrete planer de har. Derfor ved vi ikke, om vores idéer stemmer overens 

med bibliotekets egne. Vi forestiller os derfor, at vores forslag vil kan fungere som supplement til 

”Det tematiserede bibliotek”. 

Konkret er vi kommet frem til adskillige tiltag, som vi har identificeret som de mest 

betydningsfulde. Resultaterne er som følger: 

Implementering af café 

Spredte studiepladser rundt i biblioteksrummet 

Fleksibel biblioteksindretning 

Trådløst Internet overalt i biblioteksbygningen 

Mere samarbejde mellem brancher 

Sofaarrangementer evt. suppleret med fladskærms-tv og retningsbestemt lyd 

Indførelse af ny teknologi og medieformer – herunder spillekonsoller i voksenafdelingen 

Flere og mere udbyggede udstillinger 

Indførelse af en ungdomsafdeling i stil med ”Mindspot” på Århus Hovedbibliotek 

Bedre skiltning 

Lavere reoler 

Flere materialer skal formidles med forsiden udad 

Ovenstående forslag nåede vi frem til ved at analysere Aalborg Hovedbiblioteks profil og 

sammenligne den med relevante personas og deres behov. Vi ved, at nogle af tiltagene kan have 

større økonomiske omkostninger, f.eks. retningsbestemt lyd og trådløst Internet, men vi har 

observeret, at flere biblioteker prioriterer andre ting lavere for at få råd til disse. Eksempelvis kan 

man købe IKEA-møbler for at have råd til andre dyrere tiltag andre steder i bygningen. 

________________________________________________________________________________________ 




Vi har vurderet, at oplevelsesteori med fordel kan inddrages i folkebibliotekernes fysiske 

indretning. Bibliotekerne skal ikke forvandles til forlystelsesparker, men kan have gavn af at 

indarbejde delelementer af oplevelsesteorien i formidlingen af den fysiske indretning. Ved at gøre 

dette opnår man en brugerinddragelse, der i en samfundsmæssig brydningstid kan betyde 

medgang eller modgang for de truede folkebiblioteker. 

________________________________________________________________________________________ 




11. Referenceliste: 

Aalborg bibliotekerne (2008 a) Den tredje vej - sæt strøm til det nye bibliotek. Lokaliseret d. 22. 

april 2008 på http://dentredjevej.blogspot.com/ 

Aalborg bibliotekerne (b) Hovedbibliotekets områder. Lokaliseret d. 22. april 2008 på 

http://njl.dk/find_bibliotek/hovedbiblioteket/hovedbiblioteket.aspx 

Aalborg bibliotekerne (c) Zonen. Lokaliseret d. 22. april 2008 på 

http://njl.dk/find_bibliotek/zonen/zonen.aspx 

Aalborg bibliotekerne (d) Advokatvagten. Lokaliseret d. 27. maj 2008 på http://njl.dk/VisEcom- 

310.aspx?PID=2624&ProductID=PROD29 

Aalborg Boldklub (2008) Aab-Sport. Lokaliseret d. 27. maj 2008 på 

http://www.aabsport.dk/aabfodbold 

Aalborg Kommune (2006) Årsberetning 2006. Lokaliseret d. 16. maj 2008 på 

http://www.aalborgkommune.dk/NR/rdonlyres/6A12A481-079D-45EA-8F15- 

A336A570ADEA/18373/rsberetning2007.pdf 

Aalborg Kommune (2007) Aalborg i tal 2007. Lokaliseret d. 16. maj 2008 på http://www.epages.dk/aalborgkommune/82/ 

Ahlberg, Tom (2007) Hvad sker der med bibliotekerne? Udgivet af Søndag Aften. Lokaliseret d. 16. 

maj 2008 på http://www.cultur.com/2007/0206.html 

Andersen, Carsten (2007) Bøgerne skal have modstand. Lokaliseret d. 5. maj 2008 på 

http://politiken.dk/boger/article451229.ece 

Andersen, Carsten (2008) Tiden er løbet fra biblioteksloven. Lokaliseret d. 25. april 2008 på 

http://politiken.dk/kultur/article455174.ece 

Andersson, Marianne & Skot-Hansen, Dorte (1994) Det lokale bibliotek: afvikling eller udvikling. 

Udviklingscenteret for folkeoplysning og voksenundervisning. 

BCI (2008) Kontakt. Lokaliseret d. 27. maj 2008 på http://www.bci.dk/Default.aspx?ID=5508 

Biblioteksstyrelsen (2000) Lov om biblioteksvirksomhed. Lokaliseret d. 27. maj 2008 på 

http://bs.dk/content.aspx?itemguid={00F0018D-D6F3-437D-BAB2-F43C06D3F4C2} 

Biblioteksstyrelsen (a) Sammenligning af biblioteksstatistik (SBS). Lokaliseret d. 22. april 2008 på 

http://sbs.bs.dk/ 

Boel, Kirsten & Lauridsen, Jens (2000) Det nordjyske Landsbibliotek: Nyindrettet hovedbibliotek. 

Lokaliseret d. 22. april 2008 på http://www.danmarksbiblioteker.dk/Default.aspx?ID=2352 

Bosch & Fjord (2008) Kort fortalt. Lokaliseret d. 27. maj på http://www.boschfjord.com/content.asp?ID=172&page=text&subsub=true 

________________________________________________________________________________________ 




Brynskov, Marie (2008) På fornavn med Eva og Mads Brian. Bibliotekspressen. 2008 nr. 4. s. 14- 

17. 

City-map område Aalborg (2008) Tømrere: brancheoversigt for område Aalborg. Lokaliseret d. 27. 

maj 2008 på http://www.aalborg.city-map.dk/city/db/410501010003/1/1350/Tomrere.html 

Dahlkild, Nan (2002) Hovedbiblioteket i Mølleparken ......da det var “blændende nyt”. Danmarks 

biblioteker. nr. 8. Lokaliseret d. 12. maj 2008 på http://www.dbf.dk/Default.aspx?ID=1855 

Dall, Hans & Lindhardtsen, Torben (2008) Profil. Lokaliseret d. 27. maj 2008 på http://www.dalllindhardtsen.dk 

Det nordjyske Landsbibliotek (1995) ”Selv se, selv undersøge, selv tænke..”: Det nordjyske 

Landsbiblioteks historie 1895-1995. Aalborg: Det nordjyske Landsbibliotek. 1. udgave. 

Det nordjyske Landsbibliotek (2004) Årsberetning 2004. Aalborg Kommune. lokaliseret d. 22. april 

2008 på http://njl.dk/Om_NJL/årsberetning04.pdf 

Google (2008) Virksomhedsinformation: Firmaoversigt. Lokaliseret d. 12. maj 2008 på 

http://www.google.dk/intl/da/corporate/index.html 

Hjørring Bibliotek (2008) Bliver det et bibliotek, jeg vil bruge? Lokaliseret d. 15. april 2008 på 

http://www.hjoerring.dk/sw109672.asp 

IKEA (2008) Sådan er vi anderledes. Lokaliseret d. 27. maj 2008 på 

http://www.ikea.com/ms/da_DK/about_ikea_new/about/index.html 

Innoteck (2008) HSS® HyperSonic Sound - "Retningsbestemt lyd". Lokaliseret d. 27. maj 2008 på 

http://www.innoteck.dk/lyd-system.asp 

Instituttet for fremtidsforskning (2004) Creative man. København: Nordisk Forlag. 1 udgave, 1. 

oplag. 

Kassebeer, Søren (2008) Kulturministeren vil slås for bøgerne. Lokaliseret d. 25. april 2008 på 

http://www.berlingske.dk/article/20080115/kultur/701150039/ 

Kvale, Steinar (1997) InterView: En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. 1. udgave. 

12. oplag. København: Hans Reitzels Forlag. 

Larsen, Michael (2006) kort/NYT: Zonen har brudt bogmuren i Ålborg. Danmarks Biblioteker 

årgang 2006, nr. 6. 

Lund, Jacob M. & Nielsen, Anna Porse mfl. (2005) Følelsesfabrikken: Oplevelsesøkonomi på dansk. 

København: Børsens Forlag A/S. 1. udgave, 2. oplag. 

Madsen, Monica C. (2007) Bogen i et nyt medielandskab: Læselyst – tre ministeriers kampagne 

om bøger og læsning. Biblioteksstyrelsen. Lokaliseret d. 12. maj 2008 på 

http://www.bs.dk/publikationer/andre/medielandskab/pdf/bogen.pdf 

________________________________________________________________________________________ 




Mandag Morgen (2006) Det innovative bibliotek: en strategisk partner i svaret på globaliseringens 

udfordringer. København: Huset Mandag Morgen A/S for Biblioteksstyrelsen. Lokaliseret d. 5. maj 

2008 på 

http://www.bs.dk/publikationer/rapporter/innovative_bibliotek/pdf/innovative_bibliotek.pdf 

Maness, J. M. (2006). Library 2.0 Theory: Web 2.0 and Its Implications for Libraries. Webology 3 

(2). Lokaliseret 23.1. 2008 på WWW: http://www.webology.ir/2006/v3n2/a25.html 

Niegaard, Hellen, Lauridsen, Jens & Schultz, Knud (2008) Biblioteksrummet: inspiration til bygning 

og indretning. 1. udgave. 1. oplag. Udgivet af Dansk biblioteksforening. 

NORDJYSKE medier (2008) Generel info. Lokaliseret d. 27. maj 2008 på www.24nordjyske.dk 

Perchs Thehandel (2008) 170 års fødselsdag i A. C. Perchs Thehandel. Lokaliseret d. 27. maj 2008 

på http://www.perchs.dk/dansk/nyheder_specifik.asp?IDtekst=71 

PMU (2008) Formål. Lokaliseret d. 27. maj på http://www.pmu.dk/Default.asp?ID=56 

Regeringen (2003) Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien: 5 nye skridt på vejen. Lokaliseret 

d. 12. maj 2008 på 

http://www.kum.dk/graphics/kum/downloads/Publikationer/Danmark%20i%20kultur%20og%20op 

levelses%F8konomien/Danmark_i_kultur-_og_oplevelsesoekonomien.pdf 

Ringsted Bibliotek & Roskilde Bibliotekerne (2007) Personas: Brugerfokuseret udvikling: Eller 

hvordan du målretter bibliotekets ydelser til de enkelte brugergrupper og undgår ufokuseret 

bibliotekstilbud til ”alle”/ingen. Lokaliseret d. 15. april 2008 på 

http://www.roskildebib.dk/cb/projekter%20og%20analyser/~/media/PDF%20dokumenter/CB/micr 

osoft%20word%20-%20metoderapport.pdf.ashx 

Schaltz, Pernille (2005) Fremtidens hybride bibliotek. Lokaliseret d. 25. april 2008 på 

http://www.dbc.dk/DBCavisen/sider/nyheder_artikel20.html#top 

Schmidt, Hammer, Lassen (2008) Profil. Lokaliseret d. 27. maj 2008 på 

http://www.shl.dk/home/default.aspx?pageid=267&mainmenu=8&lang=1 

Sony Computer Entertainment Europe (2008) Playstation®3. Lokaliseret d. 27. maj 2008 på 

http://dk.playstation.com/ps3/ 

Søndag Aften (2007) Biblioteker for fald. Lokaliseret d. 16. maj 2008 på 

http://www.cultur.com/2007/0205.html 

Søstrene Grene (2008) Om søstrene: historie. Lokaliseret d. 27. maj 2008 på 

http://www.grenes.dk/04_historie_001.asp 

Thorup, Winni (2007) Forvandlingsrum: En rapport om formidlingsformer i det fysiske rum. Århus 

kommunes biblioteker, Hovedbiblioteket. Lokaliseret d. 12. maj 2008 på 

http://www.aakb.dk/graphics/user/HB/projekter/Forvandlingsrum/Evaluering/forvandlingsrum.pdf 

Wikipedia den frie encyklopædi (2008) Casestudie. Lokaliseret d. 16. maj 2008 på 

http://da.wikipedia.org/wiki/Casestudie 

________________________________________________________________________________________ 




Wikipedia den frie encyklopædi (2008, a) Wii. Lokaliseret d. 27. maj 2008 på 

http://da.wikipedia.org/wiki/Nintendo_Wii 

Ørnbo, Jens & Sneppen, Claus & Würtz, Peter (2004) Oplevelsesbaseret kommunikation: Oplevelse 

– Indlevelse – Medlevelse. Viby: JPErhvervsbøger | Jyllands-Postens Erhvervsbogklub. 1. udgave, 

2. oplag. 

Århus kommune (1997) Kommuneatlas – Arkitektur og byggeskik i byen: Funktionalisme 1930- 

1940. Lokaliseret d. 27. maj 2008 på 

http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/arkitektur_byggeskik_byen/Arkitektur_byggeskik_byen_15.htm 

Århus Kommunes Biblioteker (2000) Visionen for Århus Kommunes Biblioteker. Lokaliseret d. 15. 

april 2008 på http://www.aakb.dk/graphics/om/planer-beretninger/vision/vision.pdf 

12. Figurer: 

S. 8, Figur 1: ”Udviklingen i biblioteksbesøg” (Det Innovative Bibliotek, 2006, s. 16) 

S. 9, Figur 2. ”Bibliotekernes primære fokusområde” (Det innovative Bibliotek, 2006, s. 18) 

S. 11, Figur 3: ”Firkløvermodellen” (Andersson & Skot-Hansen 1994 s.18) 

S. 16, Figur 4: Oplevelseskompasset (Lund et al., 2005, s.24) 

S. 17, Figur 5: OIM-modellen (Ørnbo et al., 2005, s. 31) 

S. 19, Figur 6: ”Kultur- og oplevelsesøkonomien” (Regeringen, 2003, s. 8) 

S. 31, Figur 7: Plantegning over Hovedbiblioteket i Aalborg. (Aalborg bibliotekerne, b) 

S. 51, Figur 8: ”Opleveleskompasset med egne ændringer” 

S. 45, Graf 1: ”Målgrupper i Aalborg” 

13. Billeder: 

Alle billederne i opgaven er taget af os med vores eget kamera på Hjørring bibliotek, Århus 

Hovedbibliotek og Aalborg Hovedbibliotek. 

________________________________________________________________________________________ 




14. Bilag: 

________________________________________________________________________________________ 




Bilag 1: Forberedte spørgsmål til ustrukturerede interviews: 

Under vores tre casestudier gennemførte vi et ustruktureret interview med en faglig person hvert 

sted. Inden besøgene havde vi forberedt en række spørgsmål, som vi under alle omstændigheder 

ville stille, uanset hvordan besøget ellers gik. Herunder er listet de pågældende spørgsmål, men da 

interviewene var ustrukturerede opstod der naturligvis flere spørgsmål hen ad vejen, som ikke er 

nævnt her. Besvarelserne på disse kan findes i opgaven under hvert afsnit omhandlende det 

pågældende casestudie. 

Interviewspørgsmål – Hjørring: 

Hvordan har I indarbejdet bibliotekarernes arbejdsstationer i indretningen? 

o Hvad er jeres tanker omkring dette? 

Har I indført studiepladser specielt beregnet til studerende og lign? 


Hvordan fungerer café-området i sammenhæng med biblioteket? 

Anvender I personas – teori, når I udvikler tilbud til brugerne eller ændrer indretningen? 

Hvad mener du om debatten om oplevelser i Biblioteket? 

Interviewspørgsmål – Århus Hovedbibliotek: 

: 



Har I indført studiepladser specielt beregnet til studerende og lign? 


Har I planer om at indføre en café på biblioteket? 

Har I implementeret kaffe – og sodavandsautomater i bibliotekets indretning? 

Anvender I personas – teori, når I udvikler tilbud til brugerne eller ændrer indretningen? 

Interviewspørgsmål – Aalborg Hovedbibliotek: 



Hvad er jeres tanker lige nu for den massive samling? 

Har I indført studiepladser specielt beregnet til studerende og lign 

Har I implementeret kaffe – og sodavandsautomater i bibliotekets indretning? 

________________________________________________________________________________________ 




Har I planer om, at indføre en café på biblioteket? 

Hvordan er det gået med ”Zonen”, siden I indførte den? 

Har I planer om at inddrage udendørs områder i biblioteket? 

Anvender I personas - teori, når I udvikler tilbud til brugerne eller ændrer indretningen? 

________________________________________________________________________________________ 




Bilag 2: Casebeskrivelse af Hovedbiblioteket i Aalborg og Aalborg 

kommune: 

Alle oplysninger er hentet fra henholdsvis Aalborg Kommunes ”Årsberetning 2006” og Aalborg 

Kommunes ”Aalborg i tal 2007”. 

Hovedbiblioteket i Aalborg: 

Biblioteket skiftede i 2006 navn og hedder nu Aalborg Hovedbibliotek. Navneskiftet er et ydre 

symbol på bibliotekets modernisering og forandring ind i en ny kommune, som har en ændret 

biblioteksstruktur. 

Statistik for Aalborg Bibliotekerne: 

• udlånte lige over 2 mio. bøger, film, spil m.m. ud i 2006, hvilket svarer til at hver eneste borger i 

kommunen mellem 0 og 100 år lånte ca. 12 materialer på bibliotekerne. 

• havde næsten 800.000 besøg på hjemmesiden. www.njl.dk 

• har 160 pc’er som bibliotekets brugere kan benytte. 

• havde 1,8 million besøgende. 

• afholdte 225 arrangementer med 16.000 deltagere, 120 biblioteksintroduktioner med 2.431 

deltagere samt 144 udstillinger. 

________________________________________________________________________________________ 




Statistik over Aalborg bibliotekerne. 

Statistikken er fundet på biblioteksstyrelsens hjemmeside, og er fra 2003 samt 2006. Kolonnen 

med (I) er landsgennemsnittet. 

(Biblioteksstyrelsen a) 

________________________________________________________________________________________ 




Aalborg kommune generelt: 

Befolkningsudvikling i 2006: 

________________________________________________________________________________________ 




Befolkningen fordelt efter køn, alder og geografi: 

Befolkningens aldersfordeling 2007: 

________________________________________________________________________________________ 




Befolkning fordelt efter køn og alder: 

Befolkningen fordelt efter byer: 

Arbejdsmarkedet: 

________________________________________________________________________________________ 




Beskæftigede: 

Fuldtidsledige 1. kvartal 2007: 

________________________________________________________________________________________ 




Antal pensionister: 

Indvandrere og efterkommere: 

________________________________________________________________________________________ 




Antal indvandrere: 

________________________________________________________________________________________ 




Kommunens budget 2007: 

________________________________________________________________________________________ 




A= Humaniora 

B= Samfundsvidenskab 

C= Teknik og Naturvidenskab 

________________________________________________________________________________________ 




Gymnasier og videregående uddannelser: 

________________________________________________________________________________________ 




Bilag 3: Billeder fra besøget på Hjørring bibliotek: 

Metropol Metropol 

Indgangen Velkommen 

Klappeskærm Biblioteket under Fritid og Velvære 

________________________________________________________________________________________ 




Nyhedshylde ved indgangen Afl./låneautomat 

Udstillingsområde Reservationer 

Dekoration Sofaarrangement med TV 

________________________________________________________________________________________ 




Afslapningspladser Arbejdsbord med taburetter 

Bibliotekaren Spillekonsoller i voksenafd. 

Digttrappen Studiepladser 

________________________________________________________________________________________ 




”Soft” Inde i studiekabinen 

Studiekabine Det røde bånd 

Afleveringshylder Pakeringsområde til afleveringshylder 

________________________________________________________________________________________ 




Sofaarrangement Det røde bånd 

Caféen Hæve-sænkebord 

Rutsjebanereol Madpakkeplads i caféen 

________________________________________________________________________________________ 




Legetræ i børneafd. Brug af fladskærme 

Udstillingsscene i børneafd. Filmfremviser 

Stop motion film Stop motion film 

________________________________________________________________________________________ 




Ordkløveren Studieplads 

Herreværelset i magasinet Magasinet opstillet som labyrint 

Det røde bånd i magasinet Håndbøgerne brugt dekorativt 

________________________________________________________________________________________ 




Reolstige Tydelig skiltning 

Caféen Caféen 

________________________________________________________________________________________ 




Bilag 4: Billeder fra besøget på Århus Hovedbibliotek: 

Fronten på biblioteket Fronten på biblioteket 

Indgangen til biblioteket Indgangen til ”Mindspot” 

”Mindspot” ”Mindspot” 

________________________________________________________________________________________ 




lyttestander ved ”Mindspot” Projektor 

Studiepladser i ”Mindspot” ”Mindspot” 

Bøger i ”Mindspot” ”Mindspot” 

________________________________________________________________________________________ 




Nogle af bøgerne skal stå med forsiden udad Fleksibelt møbel der kan flyttes 

Referencedisk med stående bibliotekar indgangen til ”Markedet” 

Afleveringsområde Touchscreen i børnebibliotekt 

________________________________________________________________________________________ 




Afleveringsautomat Spil med forsiderne udad 

Arbejdsplads med PCér Forsiderne ud mod brugerne 

Dekoration i børneafd. Tavle til brugerinddragelse 

________________________________________________________________________________________ 




rækker af reoler med bøger der er stillet med Indgangen til biblioteket 

forsiderne ud 

Forklarende gavle på reolerne Vejledningsdisk 

”Ballonbord” ”Ballonbord” 

________________________________________________________________________________________ 




Tætstående reoler i fagafdelingen Arbejdsstationer/studiepladser 

Sofaarrangement Hyggeplads med tegneserier 

”Bestsellerreol” ”Bestsellerreol” 

Sofaplads med tilhørende fladskærm Designersofaer i musikafdelingen 

________________________________________________________________________________________ 




Studieplads Væg med tidsskrifter 

Sofagrupper Udstilling med rekvisitter 

Colaautomat indgang til ”Markedet” 

________________________________________________________________________________________ 




indgang til børnebibliotek og afleveringsautomat Udlånsautomater ved ”Markedet” 

Biblioteket som forvandlingsrum Udlånsautomat 

Infostander ved indgangen Vejledende referencedisk ved indgangen 

________________________________________________________________________________________ 




Informerende fladskærm Biblioteket som forvandlingsrum og infostander 

ved indgangen 

________________________________________________________________________________________ 




Bilag 5: Statistik over ”Zonen”: 

________________________________________________________________________________________ 




________________________________________________________________________________________ 




Al statistik over ”Zonen” er udleveret af Ove H. Rasmussen fra Aalborg Hovedbibliotek. 

________________________________________________________________________________________ 




Bilag 6: Billeder fra besøget på Aalborg Hovedbibliotek: 

”Natur og Teknik” Hyggekrog i ”Natur og Teknik” 

Indgang til ”Natur og Teknik” Gang til ”Natur og Teknik” 

Nintendo Wii i børneafd. ”Zonen” filmafd. 

________________________________________________________________________________________ 




Sofa med TV og retningsbestemt lyd Oversigt over ”Zonen” 

Oversigtsbillede over referencedisk Informationen 

Oversigtsbillede over ”Zonen” Oversigtsbillede over reolrækker i voksenafd. 

Oversigtsbillede af glashjørnet Oversigtsbillede over voksenafd. 

________________________________________________________________________________________ 




Personaleplads Projektorskærm 

Udgang til haven Automater med drikkevarer 

Glashjørnet Studieplads 

Overdækket søjlegang Nedgang til magasinet 

________________________________________________________________________________________ 




Udstillinger Referencedisk 

Lyttestol CD-holdere 

”Zonen” Udlånsautomater 

”Zonen” Skærm i reol ved ”Zonen” 

________________________________________________________________________________________ 




Indgang til ”Zonen” Infostander ved ”Zonen” 

Afleveringsautomat Børneafdelingen 

Informationssøjle Garderobe 

________________________________________________________________________________________ 




Siddepladser/studiepladser i ”Natur og Teknik” Nedgang til Nørregadehjørnet 

Kommende loungeområde med nedgang til Nørregadehjørnet 

________________________________________________________________________________________ 




Bilag 7: Udvalgte personas: 

Eva Madsen. Bor i Svogerslev 

81 år 

Har ikke haft erhvervsarbejde, men har i sin tid gået 

hjemme med parrets 4 børn. 

Folkepensionist + har god enkepension efter sin mand 

(som var skoleinspektør). 

God økonomi 

Bor i ”Strædet”, som ligger lige bag kirken. Det er den gamle 

idylliske del af Svogerslev. Huset er betalt helt ud. Er forholdsvis 

sund og rask – har dog lidt slidgigt. Har puddelhunden Perle. 

Interesser sig for Kirken, musik, gymnastik, kortspil, kunst og 

livet i Svogerslev. Stemmer på dansk folkeparti (ellers gammel 

socialdemokrat) Et af hendes voksne børn (Kirsten på 57 år) bor 

også i Svogerslev, ved Svogerslev sø i en stor villa. Kirsten er 

gift med Claus (som ejer Svogerslev tømmerhandel). Eva 

kommer meget i Svogerslev kirke og deltager aktivt i mange af 

kirkens sociale arrangementer. Hun er med til kirkens sommer- 

og efterårs udflugter og går til alle de foredrag og filmaftner, 

som kirken arrangerer. Er med i kirkens ordning, hvor ældre 

henter børn fra den lokale SFO ned til sognegården, hvor der 

bliver læst historier højt, sunget og spist boller. Hun producerer 

også syltetøj og strikkede nisser til kirkens julemarked. Eva går 

til ældre gymnastik i gymnastikforeningen en gang om ugen og 

har flere veninder herfra. Hun er også aktiv i Svogerslev pensionistklub, hvor hun spiller bridge, bl.a. 

sammen med nogle af gymnastikpigerne. Eva går altid til musikforeningens nytårskoncert sammen med 

Kirsten og Claus (datter og svigersøn) og veninderne. Går tur med Perle ved Svogerslev sø og besøger 

datter og svigersøn. Nogen gange går hun også med Perle ud til sin veninde Gerda i Oldekolle, som ligger et 

par kilometer fra Evas hjem. Eva bruger bogbussen meget flittigt. Hun låner især historiske romaner, 

strikkeblade, lydbøger, som hun hører på sin cd afspiller og klassisk musik. Hun bruger ikke Roskilde 

Bibliotek. Hun synes, at Roskilde ligger lidt for langt væk og bogbussen holder lige ved siden af hendes 

hjem. Så det er så dejligt nemt. 

________________________________________________________________________________________ 




Familien Grønnedahl Mikkelsen i Gadstrup 

Familien bor i en stor gammeldags villa i Gadstrup. De har renoveret hele stueetagen og kælderen og nu er 

håndværkerne i gang på 1. salen. Der er en stor have til villaen Økonomi: God – middelklasse – familien har 

4 hjemmeboende børn, som er dyre i drift. 

Holger Mikkelsen 

Far og bonusfar 

47 år 

Har fået Stine sammen med sin ex-kone Hanne. 

IT-konsulent, selvstændig – eget firma. God omsætning 

Stemmer på venstre. 

Ikke kulturelt interesseret. 

Interesserer sig for sport og finere madlavning. 

Løber – deltager en sjælden gang i maratonløb 

Ikke biblioteksbruger. 

Rikke Grønnedahl: 

Mor og bonusmor. 

42 år, fået Martin i en ung alder sammen med daværende kæreste 

fra studiet, Gert. 

Stemmer socialdemokratisk (Helle Torning er så dygtig synes 

Rikke) 

Ingeniør, arbejder på Trifolium i Roskilde. 

Kommer ofte på Gadstrup Bibliotek sammen med Tobias og Louis. De låner 

børnebøger og dvd’er. Er glad for at komme på Biblioteket, synes det er et 

godt tilbud til de yngste børn. Svømmer meget i Roskildebadene efter 

arbejde 2 gange om ugen. Rikke er via sit job i gang med at efteruddanne 

sig i projektledelse og projektstyring. I den forbindelse har hun haft brug 

for at låne en hel del bøger. Hun blev positivt overrasket over, at Gadstrup 

Bibliotek så hurtigt skaffede alle bøgerne hjem til hende. Det synes Rikke er 

god service! 

Stine Marie Mikkelsen 

16 år 

Handelsskole-elev 

Spiller meget fodbold i den lokale klub, hvor 

flere af hendes veninder også spiller. 

Er Brøndby-fan – og tager ofte med sin far ind 

for at se deres kampe. 

Stine går rigtig meget op i sine veninder, som hun 

sms’er med hele tiden. De mødes ofte hjemme på 

Stines værelse i Villaen fordi de har det hurtigste 

bredbånd. Så er de på Arto, hvor de har mange venner. 

De har også oprettet en blog, hvor de skriver om 

Brøndby. Deres blog er populær og der er mange der kommenterer på den. Stine og veninderne har lige 

hørt om Teen Second Life og overvejer at oprette en profil hver. Så kan de også chatte med hinanden der. 

________________________________________________________________________________________ 




Stine tager nogle gange med Louis på biblioteket i Gadstrup. De låner mest bøger til Louis, men nogle gange 

finder hun en god Chick lit. Hun har også haft lånt nogle PC fodboldspil bl.a. Championship Manager. 

Martin Grønnedahl 

17 år 

Går i 2.g. på Gymnasium i Roskilde 

Har Weltschmerz – er meget træt af sin familie. 

Har indrettet sit eget værelse i kælderen. 

Kommer på Roskilde Bibliotek. 

Låner musik (både cd’er og lp’er) lægger cd’erne ind på 

sin sorte ipod. Har snakket meget med en af de unge 

musik bibliotekerne om elektronica og alternativ 

rockmusik. Han låner også skønlitterære bøger (Hesse, 

Kafka, Orwell osv.) og politisk faglitteratur, især om globaliserings negative konsekvenser. Medlem af Rød 

Ungdom – er meget aktiv i lokalafdelingen i Roskilde, hvor de laver små politiske happenings. Han er med 

på Rød Ungdoms sommerlejer hver år. Martin overvejer at skifte til det frie gymnasium i 3.g. Det er Holger 

meget i mod, Rikke er mere åben overfor ideen. 

Tobias Grønnedahl Mikkelsen 

7 år 

Går på Gadstrup skole i 1. klasse og i SFO. 

Går til fodbold og spejder i fritiden. 

Synes det er spændende at gå i skole og har allerede lært at læse. 

Kan godt lide at komme på Gadstrup Bibliotek sammen med sin 

mor. 

Louis Grønnedahl Mikkelsen 

4år 

Går i børnehave 

Svømmer en gang imellem med sin mor og går til gymnastik i 

Gadstrup hver torsdag. 

Elsker at få læst højt af Stine – helst mumitroldene. 

________________________________________________________________________________________ 




Familien Nørskov fra Ågerup 

Familien tilhører middelklassen og er godt økonomisk stillet. Parret bor i parcelhus i Ågerup. Huset er 

renoveret med nyt køkken og bad for 1 år siden. Begge har kulturel kapital. Begge har mange og alsidige 

kulturelle interesser. Pc med hurtig netadgang. De abonnerer på information og på politikken i weekenden. 

Bruger biblioteket både i Roskilde og i Ågerup. Begge køber mange bøger. Parret har bil, men bruger den 

kun når det er meget nødvendigt. Erik og Gudrun cykler hellere. De rejser ofte med Albatros-rejser (”Rejser 

med hjerte og hjerne”) – de har blandt andet været i Indien. 

Erik Nørskov 

65 år 

Stemmer SF. Erik meldte sig ind i SF i 1976. (Var marxist i 

sin ungdom og tog aktiv del i ungdomsoprøret). 

Erik har holdt ved sine idealer fra ungdommen, men har 

kontinuerligt fulgt med i den samfundsmæssige udvikling 

og er fortsat engageret i forskellige politiske 

problemstillinger. 

Er meget foruroliget over den globale opvarmning. 

Er overbevist økologisk forbruger og har været det siden 70’erne 

(dengang hed det biodynamisk – men Erik bryster sig af at have 

været med på den økologiske vogn længe før det blev trendy). Erik 

er efterlønner på 3. år. 

Har arbejdet hele sit liv som folkeskolelærer og var meget glad for 

sit lærerjob. Har undervist i dansk, matematik, biologi og formning. 

Erik har en stor interesse for fugle og betragter sig selv som 

amatør ornitolog. Han bruger meget tid på at skaffe artikler over nettet om fugle, især trækfugle og deres 

flyveruter og levevis. Erik bruger meget tid i naturen og studerer fuglene. Han tager ofte på flerdags ture til 

andre dele af landet, hvor interessante fugle er spottet. Han nyder at være i naturen. Erik elsker også opera 

– det er en nyere interesse, som han bruger meget tid på at sætte sig ind i. 

Gudrun Nørskov 

62 år 

Gudrun er også efterlønner. 

Hun har været sundhedsplejerske og har 

ligesom Erik været glad for sit job. 

Stemmer også på SF og betragter sig selv som 

moderne feminist. 

Gudrun er medlem af Ældresagen og er meget 

engageret i ældres vilkår generelt. Hun er både 

besøgsven for ældresagen og så sponsorerer hun to 

pensionister i Kirgisistan. Hun hørte om projektet 

”adopter en babushka” igennem ældresagen og følte 

sig oprørt over den dybe fattigdom som mange ældre i 

Kirgisistan lever under. Gudrun har også 2 sponsorbørn i Benin. Gudrun synes egentligt, at det er en 

offentlig opgave at hjælpe befolkningerne i Ulandene, men efter at regeringen har sat Ulandsstøtten ned, 

synes hun ikke, at hun kan være andet bekendt end at give af sit eget overskud. Erik driller nogle gange 

Gudrun med, at hun er blevet en ”hattedame”. Gudrun er en habil pc og internet-bruger. Hun har desuden 

været på kursus i brugen af bibliotek.dk på Ågerup bibliotek. Gudrun læser nye dansk skønlitteratur – hun er 

bl.a. begejstret for Trisse Gejl. Hendes store heltinder er Simone de Beauvoir og Virginia Woolf. Men Gudrun 

læser også krimier, især Agatha Christie (det driller Erik hende også med). Medlem af en lokal kulturel 

forening, som arrangerer forskellige ture til udstillinger og museer. Parret har 2 voksne børn: En søn (Gert) 

som er lektor på RUC (single) og en datter (Susanne) som er folkeskolelærer, gift med 3 små børn. 

________________________________________________________________________________________ 




Familien Jaffa flygtninge fra Irak – bor i Viby 

Muslimske flygtninge fra Irak. 

De er kommet til Danmark i 2001 og har fået humanitær opholdstilladelse. 

De har boet i en flygtningelejr i Iran i 3 år, før de kom til Danmark. 

Familien er præget af krigstraumer. Både Muhammed og Rubina har gået til 

behandling i RCT. De fungerer nogenlunde i hverdagen, men især 

Muhammed er i perioder plaget af mareridt. 

Bor i lejelejlighed i lejlighedskompleks, 100 kvm til 8 personer. 

(Rubina og Muhammed 

med Sohaila. Fotos fra 

en dejlig sommerdag for 

3 år siden. En af 

Muhammeds gode perioder). 

Familien består af Rubina og Muhammed og deres 6 børn. 

Rubina, kone, 46 år & Muhammed mand, 48 år Rubina er hjemmegående – men søger et halvdags 

rengøringsjob. Rubina står for alt arbejdet i husholdningen: Indkøb, tøjvask og madlavning osv. Hun 

opdrager sine piger Fatima, Habiba og Sohila til at deltage i husholdningen og hver af pigerne har forskellige 

pligter. Pigerne er trætte af, at det kun er dem, som skal hjælpe til derhjemme – de synes det er 

uretfærdigt, at drengene ikke skal hjælpe til – især Habiba er dødtræt af at samle sine brødres solsikke- og 

pistacienødde-kerne op fra gulvet i lejligheden. 

Fatima, pige, 12 år (5. klasse) Habiba, pige 10 år(3. klasse) 

Alle børnene – også de små Ali og Sohaila - kommer ned på Viby bibliotek hver lørdag, hvor Rubina vil have 

fred til at gøre rent i lejligheden og til at få besøg af sine Irakiske veninder. 

Ali, dreng 7 år (1. klasse) Sohaila, pige 5 år (børnehave) 

Muhammed er uddannet skrædder og havde sit eget lille skrædderi i Irak. Nu er han arbejdsløs og han har 

indtil nu ikke været i stand til at varetage et arbejde på grund af sine krigstraumer, som han i perioder 

plages af. Når Muhammed har det godt mødes han med sine venner (andre mænd fra Irak – der bor i 

________________________________________________________________________________________ 




samme boligkompleks) og spiller backgammon, ryger vandpibe og hyggesnakker. Lige i øjeblikket er han 

optaget af mulighederne for at købe en brugt bil billigt. Han bruger i den forbindelse biblioteket i Viby til at 

læse den blå avis på nettet – Bilal og Halil hjælper ham (de prøver også at få overtalt deres far til at kigge 

lidt på en bærbar pc – så de kunne spille og chatte hjemmefra – men lige nu er bilen vigtigst, også for Bilal 

og Halil). 

Bilal, dreng, 16 år (9. klasse) Halil, dreng, 14 år (7. klasse) 

Familien ser arabiske tv kanaler. Bilal og Halil spiller en hel del computer – både hos deres venner og på 

biblioteket i Viby (de har ikke pc hjemme). De spiller ”world of warcraft” og chatter. Nogen gange kommer 

de til at larme lidt, når de spiller på biblioteket. Især Bilal kan føle sig provokeret, hvis han bliver bedt om at 

dæmpe sig af personalet på biblioteket. Han larmer jo ikke for at genere nogen – kun fordi spillet er så 

spændende. Både Bilal, Halil, Fatima og Habiba bruger lektiecafeen på Viby biblioteket – de får især hjælp til 

dansk, tysk og engelsk. Fatima, Sohaila og Habiba elsker at komme på biblioteket. Her kan de gå op i deres 

egne interesser og alle pigerne låner mange bøger, dvd og cd’er. De to ældste piger passer Sohaila og 

henter hende efter skole. De går samlet ned på biblioteket. 

________________________________________________________________________________________ 




Mads Brian Olsen, bor i lejlighed i Ågerup 

35 år, arbejdsløs, tidl. Specialarbejder. 

Ensom, ressourcesvag. 

Har svært ved at skabe sig et socialt netværk. 

Mads er læsehandicappet. 

Drikker lidt og har hunden Bisse, på 1 år, som er et 

venligt gadekryds – blanding 

mellem labrador og Grand Danoir. Han ville meget gerne 

gå til hundetræning, men har ikke råd til det. 

Født og opvokset i Høje Taastrup. 

Mads har ikke pc hjemme. Han går på biblioteket for at få 

hjælp til af lægge sit CV ind på Arbejdsformidlingen og 

han søger efter jobs på nettet. 

Går desuden på dating.dk og leder efter en kæreste. Mads vil meget gerne have en kæreste. Han vil også 

gerne holde sig lidt i form og komme lidt ud, så han er rigtig glad for at han har fået økonomisk tilskud fra 

kommunen til at gå i fitness center i Jyllinge. Her kommer han 3 gange om ugen og han nyder at snakke lidt 

med nogle af de andre i centret. På grund af hans store læsehandicap har han haft det svært med at gå i 

skole. Blev meget tidligt opgivet af lærerne og blev skoletræt. Søgte på handelsskole, men havde ikke held 

med at komme videre med sine drømme om at blive tømrer. I sine ungdomsår fik Mads også flere uheldige 

venner og var blandt andet involveret i små tyverier, ballade og enkelte voldsepisoder. Langsomt blev 

vennekredsen mindre og mindre og for 8 år siden flyttede han til Ågerup for at komme væk fra kvarteret og 

starte på en frisk. At valget faldt på Ågerup skyldes hans onkel, som på det tidspunkt også boede i byen og 

som var den eneste der kunne ”sparke lidt fornuft ind i hovedet på mig”, som Mads plejer at sige. Mads blev 

hurtigt efter flytningen specialarbejder ved R98 – men blev for 3 år siden fyret i en sparerunde. Fyringen var 

startskuddet til en nedtur / depression hvor Mads begyndte at drikke mere og samtidig mistede han sin 

kæreste Heidi som han har været sammen med i flere år. Det har taget hårdt på ham og han er først nu ved 

at have det nogenlunde igen og vil meget gerne se fremad. Han har nu fået så meget overskud, at han har 

mod på at søge arbejde. Han har været i beskæftigelse ved Vej og Park i kommunen sidste år, som også var 

med til at skubbe ham lidt i gang igen. Han er desuden medlem af 3F, der har tilbudt ham et kursus for 

ordblinde, som han glæder sig til at starte på. Det irriterer ham meget, at han har så svært ved ordene. Han 

har kontakt med sin mor Inger (56 år) der stadig bor i Høje Taastrup, men har ingen kontakt med sin far. 

Hans forældre blev skilt, da Mads var 1 år gammel og faderen har siden ikke vist sig ret meget. Faderen har 

store alkoholproblemer og har aldrig været til at regne med. 

Lea Madsen, Bor i Aalborg 

23 år 

Studerende på Aalborg Universitet 

Glad for at shoppe 

Låner film og lydbøger 

Læser meget i sin fritid og leder efter relevant litteratur til studie på 

bibliotek.dk. Bor på kollegium. Kommer på biblioteket for at hente 

reserveret materiale og græsse efter interessante bøger. 

Er det sociale midtpunkt i vennegruppen og bruger meget tid på 

dem. Udover dette er hun meget interesseret i facebook og World of 

Warcraft. 

________________________________________________________________________________________

Bacheloropgave1 - Forskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?