Opgave PDF - Forskning

Inholdsfortegnelse
Introduktion, herunder formulering af problemområde og undersøgelsesspørgsmål. .........................1
Problemformulering.............................................................................................................................2
Kapitel 1. Læsevejledning....................................................................................................................3
1.2 Videnskabsteoretisk tilgang til opgaven. ...................................................................................4
Kapitel 2. Konceptualisering af begreberne viden og information......................................................7
Kapitel 3. Empiri..................................................................................................................................9
3.1 Valg af metode. ..........................................................................................................................9
3.2 Transskription og analyse af interviews...................................................................................10
3.3 Respondenter............................................................................................................................10
3.4 Fremgangsmåde .......................................................................................................................11
3.5 Pilottest.....................................................................................................................................11
3.6 Fravalg .....................................................................................................................................11
Kapitel 4. Fokus på journalisters informationssøgeadfærd................................................................12
4.1 Hvordan søger journalister information? .................................................................................12
4.2 Den indledende fase. ................................................................................................................15
4.3 Forberedelsesfasen ...................................................................................................................15
4.4 Produktionsfasen......................................................................................................................16
4.5 Analyseafsnit............................................................................................................................16
4.5.1. Tidsaspektet .....................................................................................................................17
4.5.2. Personligt netværk............................................................................................................18
4.5.3. Vinkel på historien...........................................................................................................20
Kapitel 5. Fokus på taksonomibegrebet............................................................................................21
5.1. Definition ................................................................................................................................21
5.2. Struktur og indhold .................................................................................................................22
5.3. FF-taksonomien – en analyse..................................................................................................25
Kapitel 6. Evaluering af FF................................................................................................................29
6.1 Evaluering i et historisk perspektiv..........................................................................................29
6.2. Relevans..................................................................................................................................30
6.3 Simulated work tasks ...............................................................................................................31
6.4. FF i sammenhængen ...............................................................................................................32
Kapitel 7. Konklusion. .......................................................................................................................34
Litteraturliste:.....................................................................................................................................36
BILAG ...............................................................................................................................................38

Introduktion, herunder formulering af problemområde og
undersøgelsesspørgsmål.
Emnet for denne opgave er indholdet og brugen af ”Find en Forsker” siden på Århus Universitets (AU’s)
hjemmeside, som dækker alle forskningsområder på det tidligere Århus Universitet. Se siden på:
http://person.au.dk/find. Forhistorien er, at Århus Universitet pr. 1/1-07 indgik i en fusion, som også omfatter
Handelshøjskolen i Århus (ASB), Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), Handels- og
Ingeniørhøjskolen i Herning (HIHB) samt de mindre sektorforskningsinstitutioner Danske
Miljøundersøgelser (DMU) og Dansk Jordbrugsforskning (DJF)
I det strategiske oplæg for det nye AU samt i den foreliggende udviklingskontrakt med
Undervisningsministeriet indgår vidensspredning som et af de elementer, som man vil sætte fokus på. En
måde at sprede viden på er ved at gøre indholdet af den eksisterende forskning tilgængelig for omverdenen.
Dette skal ses i sammenhæng med, at der fra ministerielt hold i disse år stilles stadig større krav til forskerne
om, at de skal dokumentere deres forskning i form af artikler, working papers mm. En anden form for
synliggørelse er når en forsker citeres/ optræder i medierne.
Med den intention at øge synliggørelsen af eksisterende forskningsaktiviteter gik man på AU i 2005 i gang
med udarbejdelsen af en webbaseret indgang til forskningen. Resultatet blev en hjemmeside, som så dagens
lys i 2006 og i daglig tale kaldes ”Find en Forsker” – fra nu af kaldet FF. Ifølge en skrivelse fra den
daværende prorektor for forskning, Mette Bock besøges FF gennemsnitligt af 1750 brugere om måneden og
har fra september 2007 specielt slået igennem overfor en primær målgruppe, nemlig journalisterne (Se bilag
1).
I forbindelse med ovenstående fusion skal den nuværende FF tilpasses den nye organisation. En
arbejdsgruppe blev startet i oktober 2007. Kommisoriet var, at FF skulle udvides med emneord, som dækker
ikke eksisterende/ nye emneområder, samt at den eksisterende løsning skulle evalueres. Mit oprindelige
udgangspunkt for opgaven var at beskrive processen omkring arbejdet med de konkrete emneord, som indgår
i det emnehierarki, hvorfra forskerne skal hente inspiration til at beskrive deres forskning. Dette arbejde har
dog vist sig at være så omfattende, at det ikke kunne passes ind i den for opgaven givne tidsramme.
1

Alternativt har jeg derfor i opgaven valgt at sætte fokus på hvordan siden bruges p.t., for på den måde at få
input til det kommende arbejde med at udbygge FF. Med dette udgangspunkt indgår følgende elementer i
opgaven:
• En karakteristik af, hvad der karakteriserer journalisters informationssøgeadfærd – fremover IS – for
at få et indtryk af om brugen af ”FF” siden kan understøtte denne adfærd.
• En karakteristik af den vidensorganiserende struktur som er anvendt i udarbejdelsen af FF. Denne
kaldes i Information retrieval – fremover IR-sammenhæng – for en taksonomi.
• at pege på en metode, som kunne være anvendelig i forbindelse med en fremtidig udvikling/
evaluering af siden
Problemformulering
I hvilket omfang understøtter FF journalisters informationssøgeadfærd?
Følgende konkrete undersøgelses-/forskningsspørgsmål ønskes besvaret:
1. Hvad kendetegner journalisters IS-adfærd?
a. Hvilke krav stiller dette til værktøjer til informationssøgning som FF?
2. Hvilken type vidensorganiserende struktur er der tale om?
a. Hvad er karakteristisk for opbygningen af FF?
b. Hvordan kan et redskab som FF konkret understøtte journalisters IS-adfærd?
3. Hvordan kunne man evaluere systemet for at få konkret viden om hvad der sker når brugerne interagerer
med FF?
2

Kapitel 1. Læsevejledning.
Opgaven er inddelt i 7 kapitler, hvoraf nogle indeholder underafsnit.
Kapitel 1: Læsevejledning
Kapitel 2. Konceptualisering af begreberne viden og information. Formålet med kapitlet er at skabe klarhed
omkring, hvad der egentlig kan betegnes som viden og hvad der kan betegnes som information. Forståelse af
disse begreber enkeltvis og hvordan de hænger sammen er afgørende for erkendelse af hvordan FF fungerer.
Kapitlet indeholder en diskussion af forskellige definitioner på de to begreber.
Kapitel 3. Empiri.
Opgavens empiriske del består af interview med 3 journalister. Kapitlet indeholder en diskussion af tilgang
til undersøgelsesmetode, bearbejdning af data samt argumentation omkring fordele/ulemper ved valget af
denne metode Desuden argumenteres der for fravalg af andre metoder.
Kapitel 4. Fokus på journalisters informationssøgeadfærd.
Formålet med kapitlet er at kortlægge journalisters brug af FF. Folkene bag FF på AU opfatter, som det er
nævnt i indledningen journalister som en primær målgruppe. På AU’s hjemmeside findes FF således også
under overskriften ”pressen”. Kapitlet er baseret på indholdet i tre artikler, som specifikt beskriver
journalisters IS-adfærd. Konkret inddrages Ellis’ model, som beskriver en behavioristisk tilgang til IS-
adfærd. Kapitlet slutter af med et analyseafsnit, som indeholder svar på undersøgelsesspørgsmål 1 og 1A.
Kapitel 5. Taksonomien.
Med udgangspunkt i konklusionerne i kapitel 3 diskuteres, hvordan en taksonomi som FF kan understøtte
journalisters IS-adfærd. For at komme dertil ser jeg nærmere på definitioner på hvad en taksonomi er – der er
nemlig flere. Garshol udtrykker det således: ”The term taxonomy has been widely used and abused to the
point when something is referred to as a taxonomy it can be just about anything, though usually it will mean
3

some kind of abstract structure. (Garshol, 2004, s. 381). Kapitlet diskuterer forskellige definitioner og
argumenterer for, at det netop er en taksonomi-struktur, der er brugt i FF. Kapitlet slutter af med et
analyseafsnit, som indeholder svar på undersøgelsesspørgsmålene 2, 2A og 2B.
Kapitel 6. Fremtiden for ”FF”. Som det fremgår af opgavens indledning skal ”FF” inden længe udvides med
forskere fra det nye Århus Universitet. I den sammenhæng vil det være naturligt at evaluere på brugen af FF.
Kapitlet bringer simulated work tasks i spil som et brugbart evalueringsværktøj og inddrager
relevansperspektivet. Kapitlet giver svar på undersøgelsesspørgsmål 3.
Kapitel 7. Konklusion
1.2 Videnskabsteoretisk tilgang til opgaven.
I et forsøg på at skabe lidt overblik over tilgangen til denne opgave har jeg søgt tilflugt i videnskabsteorien:
(Fuglsang, 2005, s. 8).
”Videnskabsteorien kan være med til at belyse, hvad videnskab og forskning er og kan være”
Præsentationen i dette afsnit er inspireret af Birger Hjørland, der forsker i brugen af videnskabsteoretiske
paradigmer i BDI-sammenhænge. Han definerer:
”Videnskabsteoretiske positioner er ikke blot til fri afbenyttelse, men betegner forskellige
muligheder og grænser og dermed rækkevidden af den videnskabelige erkendelse”(Hjørland,
1991, s. 21).
Omkring brugen af videnskabsteoretiske paradigmer siger han:
“Man har nemlig i nogen grad været tilbøjelig til at betragte disse positioner som ideologiske
grundholdninger, der udelukker hinanden. Man erklærer på forhånd, i en slags offentlig
programerklæring, hvilken holdning man indtager og behøver så ikke beskæftige sig med den
anden grundholdnings kritiske spørgsmål” (Hjørland, 1991, s. 21).
4

Ifølge Hjørland behøver paradigmerne ikke udelukke hinanden. Jeg har således i opgaven valgt to forskellige
videnskabsteoretiske indgange nemlig pragmatisme og rationalisme. Disse beskrives her – i opgavens
kontekst:
Pragmatisme: Definerer viden og begreber på baggrund af menneskers praktiske aktiviteter. Der lægges
endvidere stor vægt på den historiske sammenhæng som forklaring på, hvorfor man gør, som man gør.
Hjørland placerer sig selv i denne kontekst ( Hjørland, 2003, s. 94) og nævner i en anden sammenhæng, at
tilgangen er, at f.eks. lægens forsøg på behandling er ”good enough”.(Hjørland, 2002, s. 961). I en IS-
sammenhæng betyder det, at man stiller sig tilfreds med den fundne information, selvom man godt ved, at
andre kilder belyser emnet mere uddybende. I mit daglige arbejde som bibliotekar møder jeg tit denne
attitude hos brugerne.
I forlængelse af dette tager opgavens kapitel 3 udgangspunkt i en arbejdshypotese om, at
journalisters IS-adfærd indeholder elementer af pragmatisk karakter.
Den traditionelle (IR) tilgang til informationssøgning er dog at lave systemer, som kan
optimere konkrete søgeresultater. Udgangspunktpunktet kunne beskrives således: Vi kan gøre det bedre. Her
kommer den rationalistiske tankegang ind i billedet.
Den rationalistiske tilgang: I filosofien kendetegnes dette begreb ved relationen mellem enkle og mere
komplekse begreber, mens man i psykologien taler om ”deductive, rule-governed algorithms” (Hjørland,
2003, s. 101).
Arbejdshypotesen i opgaven er her, at FF er udtryk for en rationalistisk tilgang til vidensorganisation, idet
netop deduktiviteten og opdeling af emneord i over- og underbegreber kendetegner en rationalistisk tilgang
til klassifikationspraksis – se nedenfor.
I forlængelse heraf beskriver Hjørland (2003, s. 104 ) dels de metoder, som bruges i.f.m. klassifikation og
vidensorganisation indenfor biblioteks- og informationsvidenskabsdomænet og det som han kalder
”fundamental theories of epistemology”.
Metoderne som typisk bruges er bl.a.
5

Standardisering, kvantitative metoder, kvalitative metoder, bibliometriske metoder, metoder baseret på
ordoptælling, sociologiske metoder, historiske metoder
Alle disse metoder er baseret på, at viden er tilgængelig. Hjørland formulerer det således:
” Methods of knowledege elicitation seem to be built upon on the assumption that the needed
knowledge is ready at hand within a group of experts or other people. This may be more or
less the case”. (Hjørland, 2003 , s. 105).
Sidste del af citatet antyder, at forfatteren ikke føler sig overbevist om, at de nævnte metoder kan stå alene i
en IS/IR-sammenhæng. Han vender sig derfor til filosofien og tager fat i begrebet epistemologi, som kan
defineres som de filosofiske overvejelser om viden og begrundelse, d.v.s. spørgsmålet om, hvad der
karakteriserer viden til forskel fra blotte formodninger. Helt konkret præsenterer han begrebet ”fundamental
theories of epistemology”. (Hjørland, 2003, s. 105). Disse relaterer primært til klassifikationsprincipper og
principper for videnorganisation. En af disse er rationalisme, som beskrives således:
Rationalism
(Principles of pure reason.
Deductions)
Scientific classification Bibliographic classification
Classification based on logical,
universal divisions
Facet analysis built on logical
divisions and “eternal and
unchangeable categories”
Examples: Ranghanathan.
Ud fra et rationalistisk synspunkt betragter Hjørland således klassifikation som værende deduktiv i sin
karakter - baseret på logisk og universel opdeling/præsentation af f.eks. emneord – se eksempelvis
Ranghanathans teori om facetteret klassifikation. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om
idealbilleder. Hjørland skriver selv:
”It is important to realize that they are idealizations. They do not and can not exist in pure
forms”. (Hjørland, 2003, s. 107)
Således lidt klogere på det videnskabsteoretiske aspekt, går jeg nu over til at se på sammenhængen mellem
begreberne viden og information.
6

Kapitel 2. Konceptualisering af begreberne viden og
information
Begreberne viden og information er centrale for opgavens analyse og diskussion. Jeg vil derfor
indledningsvis kigge lidt nærmere på disse begreber og på hvordan de kan defineres, da det i sammenhængen
er vigtigt at kunne skelne mellem hvad der er information, og hvad der er viden. Lambe skriver omkring
viden:
“Knowledge is notoriously difficult to define”
(Lambe 2007, s. 3). Men for at det skal give mening at bruge ord som vidensorganisation og videndeling, er
man afhængig af nogle definitioner. Flere har da også taget udfordringen op. Nonaka & Takeuchis
introduktion af begreberne tavs og explicit viden – byggende på filosoffen Michael Polanyis’ teorier - er et
eksempel. Tavs viden defineres som en persons tro og holdninger, mens explicit viden defineres som
værende forankret i sproglig form, f.eks. dokumenter (Nonaka & Takeuchi , 1995).
Et andet eksempel er Zins, som anvender en spændende tilgang – critical incident technique –
i sit forsøg på at bidrage med definitioner på viden, information og data (Zins 2007). Artiklen er bygget op
omkring ekspertudsagn – det er det, der kendetegner denne metodiske tilgang - fra et internationalt panel af
anerkendte forskere inden for biblioteks- og informationsvidenskab . Undersøgelsen fandt sted i perioden
2003-2005, omfattede 45 eksperter og havde karakter af en spørgeskemaundersøgelse. I artiklens indledning
præsenteres følgende statement:
“a common view is that knowledge is the product of a synthesis in the mind of the knowing
person and exists only in his or her mind.”
En sådan definition er problematisk i forhold til f.eks. begrebet vidensorganisation, for man kan jo ikke
organisere viden, som ikke udtrykkes – altså en form for tavs viden. Artiklens mission er således at udfordre
dette syn på viden, og her kommer forskernes udsagn/ definitioner ind i billedet, da de tydeligt gengiver
meningsforskelle.
7

defineres:
Nedenstående gengives nogle udsagn, som illustrerer forskellen i hvordan begreberne
Donald Hawkins: “Knowledge is information that has been given meaning and taken to a higher level. It
emerges from analysis, reflection upon and synthesis of information.” (Zins, 2007, s. 483)
Donald Hawkins: “Information is data, that has been categorized, counted, and thus given meaning,
relevance or purpose”. (Zins, 2007, s. 483)
Birger Hjørland: “Knowledge means that part of our background assumptions that we do not find fruitful to
question”. (Zins, 2007, s. 484)
Charles Oppenheim: “Knowledge is a combination of information and a persons experience, intuition and
expertise”. (Zins, 2007, s. 485)
Raya Fidel: “Knowledge is a personal/cognitive framework, that makes it possible for humans to use
information”. (Zins, 20007, s. 483)
En afgørende forskel ligger i, om det individuelle aspekt tillægges nogen betydning ved tilegnelse af viden,
en såkaldt socio-kognitiv tilgang. Denne tilgang udtrykker Fidel og Oppenheim tydeligt, hvorimod Hjørland
skiller sig ud med sin mere pragmatiske tilgang, som ikke tillægger det individuelle aspekt væsentlig
betydning. Udgangspunktet i denne opgave er den socio-kognitive tilgang. Dette underbygges i høj grad af
brugen af den kvalitative interviewform. Det fremgår således, at journalisterne – trods en fælles teoretisk
baggrund – udviser forskellig adfærd begrundet i bl.a. deres jobsituation og personlighed.
Endelig udtrykker Hawkins tydeligt sammenhængen mellem begreberne viden og information
– viden betragtes her som bearbejdet information. Man kunne også udtrykke det sådan, at information har
videnspotentiale. Det bliver – i opgavens kontekst – rigtig interessant, hvis man inddrager Taylors udsagn:
8

”what can be organised is information, which resides in documents or other artefacts apart
from people.”(Taylor, 2004, 25).
Ud over at komme med en supplerende beskrivelse af informationsbegrebet argumenterer Taylor således i
citatet for, at indholdet i mange hjælpeværktøjer, som bruges i klassifikationssammenhænge, som f.eks. en
taksonomi, egentlig har mere karakter af information end af decideret viden.
uddybes i kapitel 4.
Kapitel 3. Empiri
I tilfældet FF vil jeg dog argumentere for, at såvel information som viden er i spil – dette
3.1 Valg af metode.
Jeg har som undersøgelsesform valgt at gøre brug af semistrukturerede kvalitative interviews, som er
kendetegnet ved, at der er en overordnet plan for interviewene med angivelse af konkrete problemstillinger.
Rækkefølgen i det enkelte interview er – som udgangspunkt – vilkårlig. Da jeg ikke på forhånd havde
kendskab til, hvordan journalister søger information, valgte jeg denne form, da ”det halvstrukturerede
livsverdensinterview har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på
at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener” (Kvale, 2001, s. 19). Disse fænomener har betydning
for, hvordan de så reelt tilgår information – som beskrevet af Ellis (Ellis, 1989a, s. 174).
Interviewenes semistrukturerede struktur kommer til udtryk ved, at de er bygget op omkring en
interviewguide, se bilag 2. Denne er inddelt i faser efter inspiration fra Kuniavsky (2003, s. 118), som i en
timeglas-model starter ud med generel information, efterfulgt af mere specifikke spørgsmål, for til sidst at
samle op og formulere det store perspektiv. I interviewsituationen inddrog jeg konkret modellen over
journalisters søgeadfærd – se figur 1. Dette gjorde jeg med henblik på at få skabt en fælles ramme omkring
begrebet IS-adfærd.
9

3.2 Transskription og analyse af interviews.
Ifølge Kvale er der visse overvejelser forbundet med transskribering af interviews. Han beskriver den
transskriberede tekst som fortolkningsmæssige konstruktioner (Kvale, 2005, s. 166), da det er så godt som
umuligt at oversætte fra talesprog, der har et regelsæt, til skriftsprog, som har et andet regelsæt. Et eksempel
er, at tonefald ikke kan gengives på skrift. Overordnet foregår interviews i en sammenhæng, hvor
transskriptioner fremstår som dekontekstualiserede samtaler. Med dette udgangspunkt beskriver Kvale
forskellige tilgange til transskription/ analyse af interviews. Jeg har i opgaven valgt at bruge den tilgang som
Kvale beskriver som ”skabelse af mening ad hoc”. Dette beskrives som ”et frit samspil af teknikker under
analysen” (Kvale, 2005, s. 201). En af de teknikker der nævnes er opstilling af kontraster/sammenligninger,
som i opgavens kontekst fungerer fint til at illustrere hvor de tre respondenters er enige/ uenige.
Transskribering af de tre interviews ses i bilag 3.
3.3 Respondenter.
Respondenterne er udvalgt i samarbejde med kommunikationsafdelingen på ASB, som har kontakt til mange
journalister. Jeg har således ikke kendt dem inden interviewene fandt sted. De er alle kvinder, men jeg ser
ikke dette som et problem, da undersøgelsen kun omfatter 3 interviews. Professionsmæssigt er deres
baggrund forskellig, da deres arbejdsopgaver er forskellige fra hinanden. Dette var et væsentligt kriterium i
udvælgelsesprocessen og viste sig i undersøgelsesfasen at have afgørende betydning. Jeg oplevede, at såvel
personlige, som faglige forudsætninger – den faglige profil – har stor betydning for, hvilken information der
er relevant og for den måde, som information tilgås på. Personprofilerne ses her:
Respondent1:
Har tidligere arbejdet som redaktionssekretær på Århus Stiftstidende og informationsmedarbejder for Arla
Foods. Siden 2004 har hun arbejdet som freelancejournalist og skriver i dag bl.a. baggrundsartikler
ugemagasiner, pressemeddelelser for ASB, Århus Universitet og artikler for Arla Foods.
Respondent2:
Hun skriver for Børsen. Arbejder egentlig som freelancer, men er fuldt beskæftiget med at producere til flere
af Børsens tillæg - især Executive. I sit arbejde for Børsen kommer hun ud for både at skulle levere artikler
med kort varsel – under tidspres – og at have bedre tid til at skrive baggrundsartikler.
Respondent3:
Har gennem en årrække arbejdet for Ritzaus Bureau. Hun arbejder primært med nyhedsstof og har således
typisk korte deadlines til at få skrevet sine artikler.
10

3.4 Fremgangsmåde.
Alle interview er optaget med diktafon – lydfilerne er lagt ind på den CD-rom, som også indeholder opgaven
i elektronisk form. Strukturen i det enkelte interview blev bygget op omkring den interviewguide jeg på
forhånd havde udarbejdet, se bilag 2.
Som ovenfor beskrevet blev emnerne ikke konsekvent behandlet i rækkefølge i de tre interviews – men alle
de punkter, jeg på forhånd havde lagt mig fast på at udforske, blev inddraget.
3.5 Pilottest.
Inden jeg gik i gang med de tre interviews, testede jeg konceptet på en medarbejder i
kommunikationsafdelingen, som er uddannet journalist. Erfaringerne fra denne test gik på, at det i
interviewsituationen kunne være svært at fastholde strukturen. Respondenterne kom i sammenhængen til at
berøre temaer, som relaterede sig til efterfølgende spørgsmål. Da rækkefølgen jo ikke er afgørende – qua det
semistrukturerede interviews natur – ændrede jeg ikke på indholdet i interviewguiden. Som interviewer
kunne jeg dog mærke, at strukturen hjalp mig til at bevare overblikket, hvorfor jeg også i forbindelse med de
tre interviews bestræbte mig på at holde mig til den skitserede sammenhæng mellem spørgsmålene.
3.6 Fravalg.
Af alternative undersøgelsesmetoder, som kunne være brugt, kan nævnes feltforskning, case studier,
deltagende observationer og fokusgruppeinterviews. De tre førstnævnte har jeg valgt fra bl.a. grundet
tidsrammen for opgavens udarbejdelse, da de typisk kræver gentagne observationer. Man skal derfor have en
del tid til rådighed. Fokusgruppen kunne være et alternativ til de kvalitative interviews, netop med det formål
at få brugernes forskellige erfaringer, bundende i deres jobindhold, sat i perspektiv. Det blev dog ved
overvejelserne, for fokusgrupper egner sig ikke til at teste systemer i praksis, som formuleret af Kuniavsky
(Kuniavsky, 2003, s. 204). Netop at få sat ord på brugernes erfaringer med systemet prioriterede jeg højt.
11

Kapitel 4. Fokus på journalisters informationssøgeadfærd
Afsnittet er baseret på tre artikler: Campbel, 1997, Attffield & Dowell, 2002 & Nicholas & Martin, 1997.
Når jeg i opgaven har valgt at fokusere på journalisters IS-adfærd, skal det ses i en sammenhæng. Som
beskrevet i empiriafsnittet (kapitel 3) var udgangspunktet at arbejde med en gruppe respondenter, som havde
en fælles baggrund. Som tidligere nævnt henvender FF sig via hjemmesiderne typisk til pressen –
journalister var derfor en oplagt målgruppe. Campbell påpeger, at journalister har en unik IS-adfærd:
”Journalists are unique in the ways in which they search for information. Unlike other
professionals…., journalists seem to pursue the easiest information option” .
På denne baggrund virker det relevant at undersøge, hvad man konkret kan gøre for at imødekomme
journalisters IS-behov.
4.1 Hvordan søger journalister information?
Udøvende journalister kan groft deles op i to grupper. Den ene arbejder med nyhedsstof og er under konstant
tidspres i form af deadlines. Den anden gruppe skriver mere dybdegående artikler. (Nicholas & Martin, 1997,
s 44.)
Det kan således være svært at opstille en generel model, som beskriver journalisters IS-adfærd.
Attfield & Dowell tager dog udfordringen op i en artikel fra 2003. De henter inspiration i
informationsvidenskaben, specifikt David Ellis’ informationssøgemodel. De skriver således:
”…the authors identify eight major information seeking activities or characteristics:
(1) surveying (Udgangspunkt for søgningen: Hvad vil jeg finde?)
(2) chaining (kædesøgning med udgangspunkt i eksisterende litteratur)
(3) monitoring (relevante kilder checkes løbende for nye input)
(4) browsing ( søgning i relevante kilder til information)
12

(5) distinguishing (udvælgelse af den mest relevante information)
(6) filtering (et led i udvælgelsesprocessen)
(7) extracting and (identificering af supplerende relevante kilder med udgangspunkt i de allerede fundne.
(8) ending”
(Attfield & Dowell, 2002, s. 187) & Ellis, 1989b, s. 238)
Ellis’ IS-model.
I udgangspunktet er Ellis optaget af at få defineret konkrete karakteristika, som er indeholdt i søgeprocessen.
Ellis opfatter ikke – i modsætning til f.eks. Kulthau – disse karakteristika som stadier, men mere som
elementer i processen.
Dette fremgår af modellen:
(Kilde: Ellis, 1993, s. 356-369). Figur 1.
Ellis har en behavioristisk tilgang til IS-adfærd (Ellis, 1989a, s. 202), med fokus på brugerens adfærd og
dennes interaktion med IR-systemet.
Attfield & Dowell’s model:
Som det fremgår af ovenstående lægger forfatterne de samme karakteristika som Ellis til grund for modellen
– nogle af dem kalder de noget andet, men forløbet er det samme. Opdelingen i en startfase, en
forberedelsesfase og en afsluttende stemmer også overens med den måde, Ellis har bygget sin model op på.
Modellen ser således ud:
13

Figur 2
Ud over at beskrive de enkelte faser illustrerer modellen også ved brug af de mørke pile, at der ikke er tale
om, at man bevæger sig fra en fase over i en anden osv. Dette stemmer overens med, at Ellis’ model ikke
afspejler stadier, men mere karakteristika – se Attfield & Dowell, s. 201, nederst. Figurens hvide pile
afspejler, hvordan eksterne og interne ressourcer påvirker processen.
Jeg har valgt at tage udgangspunkt i modellen fordi den dels giver en indgang til at beskrive
journalisters IS-adfærd og dels fordi den beskriver forskerens/ekspertens rolle – ifølge respondenterne er de
en vigtig del af journalisters personlige netnærk:
”Journalists need to refer to experts for authoritative explanations and simplifications of
complex, scientific principles and theories”, og videre, at det er “preferable to rely on
scientific experts or human sources of information…” (Campbell, 1997, s. 63-64).
Som nævnt i empiri-afsnittet blev alle interviewpersoner konfronteret med modellen og kunne
godt nikke genkendende til indholdet. En konkret kommentar var:
”Den gengiver processens indhold, men er lidt handelshøjskoleagtig. Det er meget
interessant” (Respondent 2, Bilag 3, s.3)
14

Efter således at have forklaret modellen, og hvordan jeg bruger den, vil jeg nu se lidt nærmere på de enkelte
faser, den beskriver, med fokus på de to første faser.
4.2 Den indledende fase.
Et vigtigt aspekt i denne fase er ifølge Attfield &Dowell, at journalisten får en vinkel på historien og
konstaterer, om denne har nyhedsværdi. Vinklen på historien er ofte defineret af kendskab til emneområdet:
”The determination of an angle, then, is an insight that depends on knowledge of this context,
and as such is a function of journalist expertise” (Attfield & Dowell 2002, s. 193).
Det er således problematisk at skrive inden for et emne, hvor ens viden er begrænset.
Journalisters kortlæggelse af nyhedsværdien knytter sig bl.a. til en konstatering af, om historien har en
indbygget originalitet. Med andre ord undersøges, hvad der tidligere er skrevet om det samme emne.
Grunden til dette er, at journalisten ikke ønsker at skrive en historie, som allerede er skrevet, men der er
faktisk også en positiv indgang, nemlig den, at hvis nogen tidligere har skrevet om emnet, kan det ses som et
udtryk for, at emnet er interessant – historien får autoritet.
4.3 Forberedelsesfasen
Den næste fase i processen kalder Attfield&Dowell for forberedelsesfasen. Her er der fokus på, at den
enkelte journalist samler den fundne information og genererer en viden om det specifikke fagområde. Det
beskrives således:
”Developing a better personal understanding also facilitated more focused information
seeking with respect to online cutting archives …. It’s a question of finding out key points”
(Attfield&Dowell 2002, s. 195).
Som det også fremgår af modellen, er også det at bruge sit personlige netværk en del af denne
fase, da opdateret og tilstrækkelig viden er afgørende for artiklens troværdighed. Disse kontakter er typisk
fagfolk/eksperter samt kolleger, som det dokumenteres i bilag 3. I forhold til kolleger sker det, at den enkelte
vælger at holde kortene tæt ind til kroppen – for at beskytte sin historie.
15

Også biblioteker/ internet er kilder til information M.h.t. biblioteker har mange redaktioner
deres eget bibliotek, som bruges i informationsøjmed, men generelt bruges biblioteker ikke i særlig stort
omfang (Nicholas & Martin, 1997, s. 52). Adspurgt om hun bruger biblioteker udtaler respondent 3:
”Ikke i min daglige research. Det gjorde jeg meget mere tidligere. Nettet bruger jeg hele
tiden” (Respondent 3, Bilag 3, s.7)
Internettet har således informationssøgemæssig relevans for journalister, men – som hos andre faggrupper –
findes der også blandt journalister forbehold mod at bruge internettet:
”The results showed that internet use consisted predominantly of searching the world wide
web, but at that time internet use in general was limited. The study showed that the primary
reasons for this were the perceived potential for information overload and concerns over
information authority”. (Attfield & Dowell , 2002, s. 190).
Som det vil fremgå af opgavens næste afsnit, gør disse forbehold sig stadig gældende. Samtidig er det dog
tydeligt, at internettet for mange journalister i dag er et uundværligt værktøj i det daglige arbejde.
4.4 Produktionsfasen
I denne fase bliver artiklen til. Interne regler/procedurer definerer denne proces tydeligt. I processen
vurderer journalisten løbende på brugbarheden af den tilgængelige information. (Attfield & Dowell,
2002, s. 201).
4.5 Analyseafsnit
For overskuelighedens skyld har jeg delt analysen op i to afsnit. I dette afsnit sættes ovennævnte teoretiske
tilgang til journalisters søgeadfærd i perspektiv ved at inddrage udsagn fra de tre interviews. Konteksten er
således journalisters brug af FF. Afsnittet tager udgangspunkt i nogle af de faktorer der ifølge ovennævnte
artikler påvirker journalisters IS-adfærd. To af disse indgår som elementer i figur 2.
16

4.5.1. Tidsaspektet
Campbell argumenterer for, at IS processen for journalister er ”constrained by time” (Campbell, 1997, s. 61).
For respondent 2 og 3 er det afgørende, at den information, de har brug for, er nemt tilgængelig, da de typisk
ikke har særlig megen tid til rådighed. Dette aspekt har betydning bl.a. for hvordan, de bruger FF.
Respondent 3 udtrykker det således:
”Det betyder alt. På Ritzaus udkommer vi jo hele tiden – på nettet. Derfor hjælper det ikke
noget, hvis den forsker man ringer til først træffes på mandag. Det mest stressende der findes
er en journalist, som ikke kan få fat på den mand, som sidder inde med relevant viden”.
(Respondent 3,bilag 3, s.7)
Senere i interviewet perspektiverer hun:
” Problemet på mange læreanstalter er tit, at forskerne ikke er der altid. Når man skal bruge
dem, er de ikke til stede, og man har ikke noget mobilnummer på dem”. (Respondent 3, bilag
3, s.7)
anden problem således:
(Respondent 1, bilag 3, s.2)
Respondent 1 oplever ikke tidspresset helt på samme måde som de to andre, men beskriver et
”Det svære er at vide, hvornår man skal stoppe – om man har fået det relevante med”.
Hun har nogle af de samme erfaringer, som er beskrevet ovenstående:
”Så kan man bruge dage på at komme i kontakt med ham, for bare at konstatere, at han ikke
ved noget om dit emne”. (Respondent 1, bilag 3, s.2)
Respondent 2 finder faktisk frem til en relevant forsker. Hun giver dog udtryk for, at det primært skyldes, at
hun i interviewsituationen sætter mere tid af til at finde frem til relevante personer end hun ville gøre i en
presset arbejdssituation (s. 6)
Det er således oplagt, at dette aspekt udgør en barriere i forhold til at få journalister til at bruge FF. Jeg
vurderer således, at specifikke kontaktoplysninger er afgørende for FF i forhold til at fastholde denne gruppe
af potentielle brugere. Respondent 3 udtrykker det således:
17

”Det er derfor, du ser de samme kilder citeret igen og igen, fordi de prioriteres højt. De er
kendetegnet ved stor tilgængelighed og begejstring for at udtale sig. Og de er tit gode til det.
Vi ved godt, at der nogle gange er andre, der ved mere end den, der bliver interviewet, men
det bliver nemt sådan”. (Respondent 3, bilag 3, s.6)
Ud over vigtigheden af tidsaspektet er det også afgørende for journalisten at kunne få et overblik over det
stof, som artiklen skal dække:
”Journalists obtain much of their information through the telephone or personal contacts. It
is not just speed that dictates that it should be so, but also the need for understanding the data
and issues” (Nicholas & Martin, 1997, s. 47).
Eksperter bliver således en del af journalistens personlige netværk.
4.5.2. Personligt netværk.
Alle tre respondenter betoner meget vigtigheden af at have et personligt netværk. De udtaler:
Respondent 1:
Respondent 2:
”Jeg kan også ringe til kolleger – jeg har et netværk blandt journalister, hvor jeg kan sende et
spørgsmål ud. Jeg har både et personligt og et fagligt netværk”. ”Nogen gange kan jeg
ideudvikle med nogle kolleger og venner – min omgangskreds. Nogen siger noget, hvor jeg
tænker, det er der da en god historie i, eller jeg møder nogle mennesker, som der er en god
historie i”. (Respondent 1, bilag 3, s.1)
”Det (mit netværk) bruger jeg meget, bl.a. journalistkolleger fra andre medier. Alternativt
kan det også være virksomhedskilder”. Omkring brug af forskere som kilder siger hun:
”Fordi jeg ved, at det er AU og dermed en pålidelig kilde, ville den stå højt på min liste over
steder, hvor jeg ville søge information.” (Respondent 2, bilag 3, s.4)
Tilliden skinner bl.a. igennem, da hun efterfølgende laver research på emnet miljø:
18

” Nu har jeg så 4 forskere, der dækker miljø, og de er underopdelt på emner. Det er rigtig
godt. Der får man nogle underemner, som de beskæftiger sig med. Interesseorganisationer,
lobbyisme/ velfærdssamfundet. Det kunne være en god indgang. Ham der Gert Thinggaard
Svendsen vil helt klart være en god kilde”. (Respondent 2, bilag 3, s. 5)
Dette udsagn rører det ved den problemstilling, som beskrives i opgavens kapitel 1, nemlig hvordan
information bliver til viden. Forudsætningen er, at informationen bearbejdes, og det kræver i denne
sammenhæng, at journalisten kan finde de relevante kontaktoplysninger og kontakte forskeren – denne
forudsætning er som udgangspunktopfyldt i FF, men oplysningerne kunne være mere dækkende.
Respondent 3 kommenterer således på emnet:
bilag 3, s.7)
”Som journalist lever og dør man med om man har et stort kildenetværk”. (Respondent 3,
Om f.eks. at bruge forskere som kilder siger hun:
”En anden tilgang er, når man får et tættere forhold til f.eks. en forsker og kan spørge
vedkommende: Ved du noget om noget? Det virker som sagt bedst, når det er nogen, man kender godt”. (s.7)
Dette udsagn dækker også over, at journalisten kan få inspiration fra forskeren til en artikel, således i
situationen hvor forskeren nævner et konkret problem/ en udviklingstendens.
Respondent 3 fik følgende positive oplevelse ved af bruge FF:
”Man kan også se, hvilke nævn de sidder i mm. Man kan dog kun se afsluttede projekter. Jeg
synes, jeg har været inde på nogle forskningsínstitutioner, hvor man kunne se, hvad de er i
gang med. Det har jeg brugt nogle gange. Journalister vil gerne fortælle om noget som ikke er
færdigt”( Respondent 3, bilag 3, s.8)
Hun kommenterer videre på bruge af et fagligt journalistnetværk:
”Som udgangspunkt er vi jo konkurrenter. Det er en meget kompetitiv branche. Man sidder
ikke og drøfter sine vinkler alt for meget”. (Respondent 3, bilag 3, s. 8)
Se også (Nicholas & Martin, 1997, s. 50).
19

Respondenterne har således et lidt forskelligt syn på, hvilke personer et personligt netværk inkluderer.
Konkurrenceelementet – det at være alene om en historie – spiller klart en rolle for respondent 3, hvor det for
de to andre er naturligt at bruge kollegerne:
Af betydning for brugen af FF er, at de alle er meget bevidste om forskere på AU som
ressourcestærke/autoritative kilder. Det at have en forsker som kilde giver historien/artiklen autoritet.
4.5.3. Vinkel på historien
Ifølge model er et af de første skridt i IS-processen at bestemme sig for en tilgang til den konkrete historie.
Det handler om fra starten at være bevidst om artiklens budskab. En grundig research er vigtig. Respondent 2
beskriver processen således:
”Den egentlige research starter med at finde ud af, hvad der ligger af skriftlige dokumenter
rundt omkring. Er der nogen eksperter man kan bruge?” (Respondent 2, bilag 3, s.3)
Respondent 1 er meget enig med hende og siger:
”Der kan være givne historier/ vinkler. Andre gange taler vi om at lave noget om et eller
andet og så skal jeg måske netop ud at finde en ekspert, som ved noget om det her og som kan
give en baggrund eller kan komme med en ny vinkel, som kan give en baggrund for historien..
….”. (Bilag 3, s.1)
Som det var tilfældet ved de to forrige punkter, er der således også i denne kontekst stor opmærksomhed fra
respondenterne omkring at bruge forskerne og den viden de sidder inde med. Det kan således konkluderes at
FF indholdsmæssigt har potentiale til at blive et værktøj, som journalister kan have god brug af i deres
informationssøgning.
Som opsummerende svar på undersøgelsesspørgsmål 1, er journalisters søgeadfærd karakteriseret ved
følgende karakteristika:
• tid er ofte en mangelvare
• fokus på at finde/bruge autoritative kilder
20

• det personlige netværk er vigtigt
• IS-processen indeholder nogle specifikke karakteristika – rækkefølgen de gennemgås i varierer
• En pragmatisk tilgang. Det er godt nok at bruge de kilder der er gode til at være synlige, selv om
man godt ved, at andre kilder ved mere om emnet. Hænger sammen med tidsaspektet.
• Internettet spiller en central rolle i deres søgen efter information
I relation til undersøgelsesspørgsmål 1A stiller dette nogle krav til redskaber som FF, nemlig at man hurtigt –
via strukturen - kan danne sig et overblik over de emner, som dækkes. Endvidere er det vigtigt at prioritere,
at en søge- og en browsefunktion supplerer hinanden. Hvis man ikke kan browse sig frem til det konkrete
emne, vil det være naturligt at lave en søgning – gerne med mulighed for at kombinere begreber. Endelig er
indholdet i den enkelte forskerprofil afgørende – der er store krav til udførlige kontaktoplysninger og at man
får mulighed for at få et overblik over forskeraktiviteter, såvel afsluttede som igangværende. Dette kan være
en god hjælp, når man skal vurdere hvilken forsker, det er mest relevant at kontakte.
Kapitel 5. Fokus på taksonomibegrebet
På AU har man ved udarbejdelsen af FF valgt at bruge en taksonomi som vidensorganiserende system. Selve
begrebet taksonomi har sin oprindelse i græsk og er sammensat af de to græske ord taxis (arrangement) og
nomos (law).
5.1. Definition
Men hvad definerer egentlig en taksonomi? Følgende definitioner indeholder nogle centrale elementer:
“… a structure made up of categories and relationships that connect them, which enables users to classify
matters into a hierarchy (Chaudry & Goh, 2005, s. 26 )
“… a subject-based classification that arranges the terms in the controlled vocabulary into a hierarchy
without doing anything further” (Garshol, 2004, s. 381)
21

“… a form of classification in which objects in a collection are grouped into nested subcollections based on
observed similarities and differences” (Grove, 2003, s. 2770)
5.2. Struktur og indhold
På baggrund af ovenstående kan man konkludere, at en taksonomi er bygget op omkring en hierarkisk
struktur indeholdende emneord/ labels, som sætter ord på de involverede begreber. Den inddrager således
elementer fra klassifikationsbegrebet i form af en fastlagt struktur samt fra thesaurusen i form af konkrete
emneord.
Taksonomibegrebet har sin oprindelse i ikke-IR sammenhænge:
”The term and concepts of taxonomies originate from natural sciences and refer to systemic,
hierarchical classification of living organisms. It crossed over to the domain of knowledge
management and was borrowed especially by software vendors designing systems for
knowledge management … in its simplest and most generic form, taxonomy is a classification,
that hierarchically arranges the terms used to organize and provide access to information
objects. Not much conceptual information is given in the taxonomy. The hierarchy provides
the meaning and understanding of concepts and terms. The user must interpret the meaning of
the terms from the way they have been organized into broader and narrower terms” (Lykke
Nielsen, 2005, s. 4).
Som det fremgår af citatet er man således som potentiel bruger afhængig af at kunne danne sig et overblik
over hierarkiet af emneord. Hvis man f.eks. er i tvivl om, under hvilket overordnet emne man skal finde det
emneord, man leder efter, kan det hurtigt blive en kilde til irritation. Denne situation kom flere af mine
respondenter i – dette uddybes senere i analyse afsnittet.
Som Garshol konstaterer (se citat på opgavens side 3), bruges taksonomibegrebet i dag i en
meget bred forstand. Nedenstående ses en oversigt over nogle af de strukturer, som kan ligge til grund for en
taksonomi:
22

Struktur Definition Anvendelse
Liste Ved en liste forstås i
taksonomisammenhæng det samme
som ellers forstås ved ordet, nemlig
en samling af beslægtede begreber.
Et eksempel kan være en indkøbsliste
Træstruktur Inkluderer muligheden for at vise
sammenhængen mellem det generelle
og det specifikke f.eks.
sammenhængen enhed-helhed.
Træstrukturen afspejler hvordan vi
som individer tænker i over- og
underordnede kategorier
Hierarki Hierarkiets styrke er dets
forudsigelighed og konsistens. Når
man ser det øverste lag er det muligt
at vide hvad de underliggende lag
indeholder. Strukturen fungerer
bedst, når indholdet er logisk
opbygget og hvert emne har kun en
plads i hierarkiet
Polyhierarki Opbygget på samme vis som et
hierarki, men anvender krydslinkning
for at gøre det muligt, at et emne kan
tilhøre flere kategorier.
Matrix Et eksempel på en taksonomi-matrix
er det periodiske system over
Bringes typisk i anvendelse når
taksonomien består af max. 15
elementer
Kan bruges som erstatning for listen,
når denne bliver for kompleks og
uoverskuelig. Indholdet præsenteres
typisk struktureret i grupper, hvis
overskrift er en del af brugernes
vokabular
Anvendes som alternativ til
træstrukturen. Er nem at gå til, men
det er problematisk, at den ikke
afspejler den kompleksitet, som er en
del af virkelighedens verden
Anvendes mest som en
bagvedliggende struktur, da for
mange krydslinks gør strukturen
uoverskuelig for det menneskelige
øje.
Matrixen egner sig bedst til at
beskrive et veldefineret emneområde,
23

grundstoffer. Visuelt er en matrix
således forskellig fra de tidligere
nævnte strukturer.
Facet Bygger på Ranganathans teori om
brug af facetter i klassifiktion.
Typiske facetter som kan bruges er
mennesker/grupper, ting/dele,
aktiviteter/proceser, beliggenhed, tid,
emne. I modsætning til de andre
nævnte strukturer er facetterne post-
koordineret og det er derfor muligt at
tilføje nye vidensdomæner
System maps Eksempel på en visuel repræsentation
Figur 3
af et konkret vidensdomæne.
Visualiserer nærhed og sammenhæng
mellem involverede begreber. Kan
både have deskriptiv og konceptuel
karakter alt efter om det er fysiske
eller tankemæssige konstruktioner
der beskrives
Konkret introducerer Conway & Sligar følgende taksonomityper:
som forholdsvis nemt kan
organiseres. Brugen af en matrix vil
afsløre eventuelle mangler i
opbygningen af emnehierarkiet
Anvendes på komplekse
sammenhænge, f.eks. hvis en
træstruktur er blevet for kompleks.
Facetter er også brugbare, hvis man
ønsker at generere metadata med
henblik på at gøre elektronisk ma-
teriale tilgængeligt
Eksempler på et system map er mind
maps. Disse bruges typisk til at
strukturere information, som
indsamles vilkårligt og således ikke
umiddelbart har den store
sammenhæng
• Navigationstaksonomien. Et kendt eksempel er netguiden Jubii. Den består af et sæt
emnekategorier, der som udgangspunkt ordnes hierarkisk. Hierarkiet er dog ikke mere udtalt, end at
der åbnes op for, at den enkelte ressource indekseres under flere emnekategorier. Understøtter såvel
browsing som søgning på emneord.
24

• Den deskriptive taksonomi: Indeholder i modsætning til navigationstaksonomien konceptuel
information/ forklaring af de enkelte emnekategorier. Der er således basis for bedre at kunne vise
hvordan begreberne indbyrdes er relaterede. Et eksempel på en deskriptiv taksonomi er ontologien.
(Conway & Sligar, 2002, s. 105-124) & (Lykke Nielsen, 2003, s. 4-9)
Afslutningsvis er det relevant at påpege den betydning, som Ranganathans brug af facetter har haft i
klassifikationssammenhænge. Ranghanathan havde en rationalistisk indgang til klassifikation. Hans holdning
til bl.a. DDC-systemet var, at det udtrykte en anarkistisk indgang til klassifikationsprocessen – en anden
brugt term i IR-sammenhæng er, at systemet er prækoordineret – det er ikke muligt at udbygge den konkrete
emnestruktur. Brugen af facetter skulle modvirke dette. Det er således også denne
flerdimensionelle/postkoordinerede indgang til det enkelte emne, som gør at facetklassifikation i dag bruges i
et vist omfang i forbindelse med udarbejdelse af taksonomier. Disse kan jo netop ikke være statiske i deres
struktur, men må løbende udbygges for at kunne være tidssvarende. Lambe giver udtryk for samme
holdning. (Lambe 2007, s. 11)
Broughton samler op på udviklingen og konkluderer:
“Facet analysis is important because it provides a rational methodology for building a classification in
contrast to the entirely pragmatic groupings of classes, which characterise classifications built prior to
its invention” (Broughton 2005, s. 56). Udsagnet underbygger opgavens fokus på den rationalistiske
tilgang til klassifikation – se læsevejledningen. Vidensdomæner, som de der præsenteres i FF, er ikke
statiske. Indholdet af taksonomien skal derfor løbende tilpasses og udbygges. Efter at have gjort rede for
nogle teoretiske aspekter af taksonomibegrebet, skal det nu handle om FF.
5.3. FF-taksonomien – en analyse.
Den teoretiske indgang til taksonomibegrebet giver en god indgang til at beskrive den taksonomi der ligger
til grund for FF-siden – og på denne måde komme med svar på undersøgelsesspørgmålene 2, 2A og 2B.
Taksonomien er bygget op omkring 11 overordnede emnekategorier:
25

Filosofi og pædagogik
Historie og arkæologi
IT og datalogi
Kunst, kultur og medier
Lande og områder
Mennesker og kulturer
Natur og matematik
Religion og teologi
Samfund og politik
Sprog
Sundhed og sygdom
Når man klikker sig ind på et af disse emneområder, får man mulighed for at browse/ navigere ind i de
relevante undergrupper.
Emneordene afspejler organisationsstrukturen på ”det gamle” AU, hvor fakultetsstrukturen bestod af
humaniora, sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab, naturvidenskab og teologi. Det eneste af de
overordnede emneord, som ikke helt passer ind, er lande og områder, som jeg derfor vil betragte som en
ekstra facet, som er koblet på.
Disse er således udgangspunktet, når forskerne skal registrere deres forskning. Klikker man på dem, får man
i to omgange mulighed for at præcisere sit emneområde. På fjerde niveau får forskeren så selv mulighed for
at til føje specifikke emneord efter eget valg.
Som udgangspunkt kan man som udefrakommende bruger af systemet vælge at søge eller
browse for at finde frem til forskere, som er relevante. Hvad det at browse/ navigere i taksonomien angår, er
denne et meget godt eksempel på ovennævnte navigationstaksonomi (se beskrivelse på s. 17). Dette
begrunder jeg med, at de fleste forskere ikke kun findes i en overordnet emnekategori, men i flere. Typisk for
forskning i dag er jo netop, at den enkelte forsker arbejder på tværs af etablerede organisationsstrukturer.
Potentielt er der således tale om et polyhierarki (se figur 3), som man så – for at skabe overskuelighed –
26

vælger at præsentere i en overskuelig træstruktur (se igen beskrivelsen i figur 3). Dette, i kombination med at
emneordene afspejler organisationsstrukturen, er dog ikke uproblematisk, da placeringen af emneord i den
overordnede gruppe tit vil være en administrativ beslutning. Et eksempel på et problem er, at religiøse
bevægelser er placeret i den overordnede gruppe mennesker og kulturer, men ikke i gruppen religion og
teologi, hvor mange brugere nok vil forvente at finde dem.
M.h.t. at bruge søgefunktionen er det ikke uproblematisk:
”Der har vi så FF og der er noget med sundhed, sygdom. Her kunne jeg godt tænke mig, at
der var et søgefelt, hvor jeg kunne skrive jalousi – alternativt må jeg bruge ”søg emne”. Skal
jeg dobbeltklikke, eller hvad sker der? Det er jo ikke særlig overskueligt i hvert fald. Det her
gider jeg ikke. Jeg er meget utålmodig, så jeg går herud (til søgeboksen). Der var ikke noget.
Jeg tror ikke rigtig på det, for på de fleste universiteter er der nogle, der forsker i jalousi. Der
vil jeg så nok slutte min søgning her.” At hun dog ikke har givet helt op, fremgår af følgende
udsagn: ”Nej, det handler jo om, hvilke områder der forskes i på ÅU. Havde jeg valgt f.eks.
politik, ville jeg sikkert have fået meget mere. Det gør ikke noget, at emneordene er
overordnede, bare man kan gå videre ned og finde det mere specifikt. Der kan også være så
mange kategorier, at der simpelthen bliver for meget at vælge imellem. Det er bedre at starte
bredt og snævre ned. M.h.t. de brede emner kunne det måske være en fordel at kunne søge på
flere ord. (respondent 1, bilag 3, s.1-2)
Respondent 2 formulerede sin oplevelse med browsefunktionen således:
”I har allerede valgt for mig her. Jeg kan ikke søge frit? Det er allerede første ulempe. Hvis
man på forhånd har et emne, kan det være svært at gennemskue, hvor det er placeret i
emnestrukturen. Det er træls. Man er i tvivl om, hvor man lander. På den anden side kan det
være svært at se, hvordan man ellers skal gøre det”. (Respondent 2, bilag 3 s.5)
Respondenten ender faktisk efterfølgende med at få et brugbart resultat ud af sine anstrengelser, men kan
ikke helt slippe frustrationerne og ender med at konkludere:
”Som udgangspunkt er det omfattende at skulle søge på emner og en gammeldags måde at
præsentere viden på”. (respondent 2,bilag 3 s.4)
27

Ideen med at samle al tilgængelig information omkring forskning inden for alle fakulteter og prøve at
synliggøre det i en enkel taksonomistruktur er således ikke uproblematisk.. Resultatet er, at det for brugeren
kan være svært at gennemskue, hvor den relevante information skal findes. Illustreret af en af min
respondenter, da hun – ved at browse - skulle finde information omkring emnet klima. Som udgangspunkt
var der hele tre af de overordnede emnegrupper, som ved hendes første vurdering kunne indeholde
information omkring klima. Eneste mulighed var således at forsøge sig frem – og omgang med strukturen vil
således fra første færd kræve stor tålmodighed.
Afsluttende var respondent 3 positivt stemt:
”Det fungerer fint. Generelt er dette en meget god side. Ikke alt for svær at arbejde med” og: ”På den måde
er siden OK som kilde til information. Det står fint beskrevet hvad den enkelte ved noget om. Det er også
rigtig godt med billeder. Det her er vældig godt, for man får alle kontaktoplysningerne”. (Bilag 3, s.7)
Opsamlende kan undersøgelsesspørgsmål 2-2B besvares således:
• Den vidensorganiserende struktur, som FF er bygget op omkring kaldes en taksonomi. Specifik kan
man i tilfældet FF tale om en navigationstaksonomi.
• Det er karakteristisk, at præsentationen i FF tager udgangspunkt i nogle overordnede/ brede
emneord. Disse bliver så underinddelt i underliggende emner ved at klikke på dem. Der er ikke tale
om et decideret hierarki, men derimod en træstruktur som viser sammenhængen mellem det
generelle og det specifikke.
• M.h.t. hvordan FF kan understøtte journalisters IS-adfærd, fremgår det, at respondenterne har tillid
til AU som kilde. Journalisters behov for et personligt netværk af autoritative kilder, understøttes
således af FF. Det er dog også tydeligt at måden, som siden er bygget op på, er et irritationsmoment
for flere af respondenterne.
• FF og taksonomier generelt understøtter serendipiditets-princippet (Zhonghong, 2006,s.
163) Opbygningen af FF i emnekategorier og muligheden for at klikke videre på emneord,
28

gør at man – i stedet for at have et navn – pludselig har flere navne på forskere, som det
kunne være relevant at kontakte.
Kapitel 6. Evaluering af FF.
Efter således at have beskrevet opbygningen af FF og kommet med eksempler på hvordan nogle brugere
oplever siden, vil jeg i dette kapitel kort samle op på nogle af erfaringerne med henblik på at opstille en
række evalueringskriterier og knytte nogle kommentarer til den fortsatte udvikling af taksonomien.
Som antydet tidligere i opgaven står ”FF” foran at skulle revideres/udvides med et antal emnekategorier, som
dækkes af AU’s fusionspartnere. Som det fremgår af bilag 3 lægges der op til en diskussion af brugen af
emnehierarkiet, samtidig med at der udtrykkes et stort ønske om en bedre søgefunktion. Endvidere fremgår
det af bilaget, at man ud over at tage hensyn til brugernes behov også skal huske at se på hvordan forskerne
oplever at arbejde med FF.
6.1 Evaluering i et historisk perspektiv
Evaluering af IR systemer er ikke et nyt fænomen. I perioden 1965-1970 blev systemerne testet i
labaratorietests, som udelukkende fokuserede på resultaterne af de foretagne søgninger. I senere evalueringer
inddrages brugerne gradvist og der kommer bl.a. fokus på måling af begrebet recall. I dag tages der primært
udgangspunkt i brugernes IS-adfærd og hvorfor de gør som de gør. Spørgsmålet der så stilles er hvordan kan
IR-systemer bedst understøtte denne adfærd? (Robertson & Hancock-Beaulieu 1992, s. 457-466).
Begrebet relevans spiller en central rolle i denne udvikling:
”Relevance is the most highly debated aspect of IR-research ….there has been increasing
acceptance that stated requests are not the same as information needs and that consequently
relevance should be judged in relation to needs rather than stated requests (Robertson &
Hancock-Beaulieu, 1992, s. 458).
Jeg vil derfor kort redegøre, for hvad der i IR-sammenhæng forstås ved dette begreb:
29

6.2. Relevans.
Saracevic & Kantor definerer relevans således:
“… relevance is a very basic human cognitive notion in frequent, if not even constant, use by
our minds when interacting within and without in cases where there is a matter at hand. This
may also explain the success and wide use of IR systems: People intuitively and readily
understand what they are all about” (Saracevic, 1996, s.203).
Man kan således sige, at samspillet mellem bruger og system er afgørende, når man skal vurdere relevansen
af - i det konkrete tilfælde – information og viden indeholdt i et IR-system.
Relevansforståelsen på brugerniveau opfattes således som individuelt baseret og af subjektiv karakter. Denne
psykologiske måde at anskue relevans på har vundet stor udbredelse, men står dog ikke alene. Hjørland m.fl.
argumenterer for en mere objektiv/videnskabelig tilgang:
“Relevance assessment in information science must relate to such epistemological criteria of
relevance, which cannot be decided by measuring the opinion of users” (Hjørland, 2002, s.
962).
Se også Hjørland, 2000, s. 209-210. Swanson beskriver forskellen mellem den subjektive og den objektive
tilgang således:
”The system driven approach treats relevance as a static and objective concept as opposed to
the user-oriented approach which consider relevance to be a subjective, individualised mental
experience that involves cognitive restructuring ( Swanson, 1986, s. 390-391).
Ligesom man således kan tale om klasser af relevans, er der også i litteraturen defineret typer af relevans.
Saracevic skelner mellem 5 forskellige typer, som han også kalder manifestationer:
30

1) System or algorithmic relevance: Har fokus på den konkrete forespørgsel i relation til samlingen af
dokumenter, som er tilgængelig
2) Topical-like: Fokuserer på, om de fundne dokumenter har værdi i. forhold til den konkrete
forespørgsel
3) Pertinence/ cognitive relevance: Har fokus på, hvordan brugeren opfatter sit informationsbehov og
på sammenhængen mellem dette behov og de fundne dokumenter: ”Pertinence represents the
intellectual relation between the intrinsic human information needs and the information objects”
(Borlund, 2003, s.5).
4) Situational relevance: Her inddrages begrebet work task. Det konkrete informationsbehov sættes ind
i en social-kognitiv sammenhæng, og værdien af de fundne dokumenter vurderes i relation til denne:
”Situational relevance is understood as the utility or usefulness of the viewed and assessed
information object(s) by pointing to the relationship between such retrieved object(s) and the work
task at hand underlying the information need as perceived by the user” (Borlund, 2003, s. 917).
5) Motivational and affective: Har primært fokus på det konkrete resultat i form af fundne dokumenter.
Diskussionen omkring relevansbegrebet er som ovenfor nævnt meget central. Ovenstående præsentation af
begrebet er på ingen måde fuldstændig, men har primært det formål at få sat en teoretisk ramme op for
forståelse af, hvilke overvejelser der ligger til grund for evaluering af IR-systemer. Jeg vil nu gå over til at
beskrive et konkret værktøj, som kunne være relevant at inddrage i en evaluering af FF.
6.3 Simulated work tasks
Begrebet introduceres af Borlund. Udgangspunktet er opfattelsen af relevans som situationelt betinget –
d.v.s. at flere faktorer, såvel kognitive som sociale påvirker, hvordan brugeren oplever et IR-system – se også
ovenstående definition af situationel relevans. Borlund skriver selv: “The relevance revolution indicates an
increasing acceptance of the fact that a stated request is not the same as an information needs and therefore
relevance should be judged in relation to the need rather than the request” (Borlund, 2000, s. 72).
31

At fokusere på brugernes behov indebærer også en erkendelse af, at dette ikke har en statisk karakter, men
ændrer sig i IS-processen. Det er her begrebet ”simulated work task” kommer ind:
“The simulated work task…triggers and develops a simulated information need by allowing
for user interpretations of the situation, leading to cognitively individual need interpretations
as in real life is the realism and control ensuring device (Borlund, 2003, s. 7).
Realisme er et centralt element, hvorfor metoden inddrager potentielle brugere som testpersoner. Videre
defineres begrebet:
“A simulated work task situation is a short ‘cover story’, that describes an IR-requiring
situation and provides experimental control by being the same for all test persons” (Borlund,
2000, s. 76).
I testsituationen, hvor en gruppe brugere inddrages, sker der således det, at reelle informationsbehov, som er
defineret af dem selv, erstattes af såkaldte simulerede behov, som er defineret på forhånd. Eksempel på en
simulated work task er:
”After your graduation you will be looking for a job in industry. You want information to help
you focus your future job seeking. You know it pays to know the market. You would like to find
some information about employment patterns in industry and what kind of qualifications
employers will be looking for from future employees” (Borlund, 2000, s.78)
Alle brugere der deltager i testen arbejder således – i simuleret form – de samme informationsbehov og
relevansvurderer på baggrund af disse behov de fundne dokumenter..
6.4. FF i sammenhængen
I sine eksperimenter bruger Borlund simulated work task i en konkret kontekst, nemlig at få brugerne til at
relevansvurdere en samling af dokumenter. Dette er ikke, hvad det handler om i FF. Som dokumenteret i
opgaven oplever interviewpersonerne AU som en relevant/pålidelig kilde – hvis man kan tale om et element
af udvælgelse, handler det om at finde frem til den forsker, som ligger inde med den med specifikke viden
om et givet emne. Selv om konteksten i FF således er lidt forskellig fra den, som Borlund beskriver, mener
32

jeg, at brugen af simulated work tasks kunne være et relevent element at inddrage i en evaluering af FF.
Argumenterne er:
• Det fremgår af interviewsituationerne, at journalisternes personlighed og faglige baggrund i samspil
er afgørende for, hvordan de oplever det at bruge FF. Det situationelle – socio-kognitive – aspekt,
som er udgangspunktet for at arbejde med simulerede work tasks, er således til stede
• Det vil være relevant i en kommende evaluering af FF at skelne mellem form og indhold.
Udgangspunktet for denne opgave er at kommentere på formen – taksonomistrukturen.
Interviewsituationerne dokumenterer, at respondenterne – med udgangspunkt i en konkret
forespørgsel på et emne – oplever ikke at fået brugbart resultat: ” Skal jeg dobbeltklikke, eller hvad
sker der? Det er jo ikke særlig overskueligt i hvert fald. Det her gider jeg ikke. Jeg er meget
utålmodig, så jeg går herud (til søgeboksen). Der var ikke noget” (Respondent1).
Her kunne brugen af simulated work tasks - og dermed fokus på informationsbehovet frem for den
konkrete forespørgsel – gøre, at brugeren ville have en bredere tilgang til FF og på den måde
nemmere vil kunne gøre nogle erfaringer, som kunne være brugbare i en evalueringssammenhæng.
Det gælder også i.f.t. at evaluere på indholdet . Respondenterne kommenterer alle på behovet for
kontaktoplysninger. Men også andre elementer trækkes frem. Respondent2 er således alene om at
påtale forskernes brug af emneord: ”Nogle er måske lige i overkanten – med rigtig mange emneord.
To linier er max. Ellers dur det ikke. Det er det der med, at når man er ekspert i alt, er man ikke
ekspert i noget. Som journalist leder man efter folk med spidskompetencer”. Brugen af simulated
work tasks vil – som ovenfor nævnt – føre til flere specifikke erfaringer, som man kunne bygge
videre på.
• Som nævnt i bilag 4 er også forskerne en interessent i FF. Nogle forskere oplever hierarkiet som et
irritationsmoment. Desuden er der - som det fremgår af ovenstående citat – stor forskel på, hvordan
forskerne vælger at profilere sig ved brug af emneord. Brugen af simulated work tasks i en
forskerevaluering af FF vil gøre, at de involverede forskere får mulighed for at sætte sig ud over
deres eget forskningsområde. Dette vil kunne føre til relevante synspunkter på, f.eks. om det er
33

elevant at bruge hierarkiet i dets nuværende form som basis for inddatering af emneord. Ligesom
det måske kunne danne grobund for konsensus omkring, hvordan man profilerer sig v.h.a. emneord.
• Endelig er det vigtigt at huske på, at FF har en bred målgruppe. Fokus i denne opgave er på
journalisters brug, men potentielt vil indholdet være relevant for mange andre. En evaluering vil
således skulle omfatte brugere med forskellig faglig baggrund. I denne sammenhæng vil brugen af
simulated work tasks være med til at skabe et fælles udgangspunkt for evalueringen og på den måde
danne basis for en sammenligning af de fundne resultater.
Kapitel 7. Konklusion.
Svaret på, i hvilket omfang FF tilgodeser journalisters IS-adfærd, er, at det gør den til dels. Da dette kræver
en uddybning, vil jeg tage udgangspunkt i besvarelse af opgavens to arbejdshypoteser.
Den første hypotese, som går ud fra, at journalisters IS-adfærd har pragmatiske træk, er blevet
bekræftet gennem tre kvalitative interviews. I flere situationer virker respondenterne til at stille sig tilfreds
med resultatet, selvom de måske godt ved, at andre forskere kunne være bedre kilder – bedst udtrykt i citatet
øverst på s 18. Tidsfaktoren – det at være underlagt deadlines - spiller i denne sammenhæng en rolle.
Det gør den dog ikke i alle tilfælde. Det er således respondent 1, som selv mener at have tid til
research, som ret hurtigt konstaterer: ” Det her gider jeg ikke” (se citat s. 28). Baggrunden for udtalelsen er,
at hun ikke umiddelbart finder frem til nogle relevante forskere. I andre interviewsituationer – se citat side 19
- oplever respondenten at få en god indgang via det valgte emneord, med mulighed for at brede søgningen
ud. Eksemplerne peger på vigtigheden af, at strukturere indgangen via emneord på en måde, som gør, at
brugerne kan gennemskue den. Journalisters IS-adfærd gør, at de hurtigt er videre – enten i telefonen til
forskeren eller på f.eks. Google i jagten på relevant information.
Dette leder hen til arbejdshypotese nummer 2. Denne kan kun bekræftes, idet FF’ s måde at
organisere information på klart er udtryk for en rationalistisk tænkemåde. Taksonomi-strukturen, der
34

indeholder 4 lag emneord, som jeg vil betragte som information, har klart et videnspotentiale. Formålet er
indlysende:
In areas of advanced knowledge, we may want to draw down what our experts and our expert
communities know, and turn it into something that can be communicated (Lambe, 2007, 107).
For at kommunikationen skal nå frem til afsenderen, kræver det dog, at denne uden de store problemer kan
finde frem til den relevante information. Udsagn fra respondenterne viser, at dette ikke altid er tilfældet. Et
eksempel er nævnt på s. 28 og 34. En anden kommentar går på, at ”det virker som en gammeldags måde at
organisere viden på”.
M.h.t. indholdet i FF er respondenterne enige om, at de enkelte forskerprofiler generelt er
meget anvendelige og indeholder den information, som er relevant for en journalist. De kommer dog også
med forslag til forbedringer på dette område.
En fremtidig FF vil i sagens natur indeholde en del flere emneområder og mere information
end den nuværende. Når man således i løbet af kort tid går i gang med at udbygge siden, er det derfor vigtigt
at starte med en diskussion af, hvordan strukturen skal være. Denne diskussion er der allerede taget hul på.
Man skal også have fokus på, at søgefunktionen optimeres, da den kan være et alternativ til at browse sig
igennem emnestrukturen. Endvidere er det vigtigt at huske på, at flere grupper er interessenter i FF. I denne
opgave har fokus være på journalisters måde at tilgå information på. Men også forskerne skal prioritere at
gøre sig synlige på FF, for at det kan være et relevant værktøj. Det er således vigtigt også at inddrage denne
gruppe i et fremtidigt udviklingsarbejde, som evt. kunne inddrage brugen af simulated work tasks.
35

Litteraturliste:
Attfield, Simon & Dowell, John (2002). Information seeking and use by newspaper journalists. Journal of
documentation, 59(2), 187-204.
Borlund (2000) Experimental components for the evaluation of interactive information retrival systems
Borlund (2003) The IIR evaluation model: a framework for evaluation of interactive information retrieval
systems. Information research, 8(3), 43 s.
Broughton, Vanda (2005). The need for a faceted classification as the basis of all methods of information
retrieval. Aslib Proceedings: New information perspectives, 58 1/2, 49-72
Campbell, Fiona (1997) Journalistic construction of news: information gathering. New library world, 1133,
60-64.
Chaudry, A.S. & Goh, L.H. (2005) Building taxonomies using organizational resources: a case of a business
consulting environment. Knowledge organization, 32, 25-40
Conway, Susan & Sligar, Char (2002). Unlocking knowledge assets. Microsoft Press.
Ellis, David (1989). A behavioural approach to information retrieval systems design. Journal of
documentation, s. 171-212.
Ellis, David (1989a). A behavioural model for information retrieval system design. Journal of information
science, 15, 237-247.
Ellis, Davis, Cox, D. & Hall, K (1993). A comparison of the information seeking patterns of researchers in
the physical and social sciences. Journal of documentation, 49(4), 356-369
Fuglsang, Lars m.fl.(2005). Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne, København.
Garshol, Lars Marius (2004). Metadata? Thesauri? Taxonomies? Topic maps! Making sense of it all. Journal
of information science, 30(4), 378-391.
Gilchrist, Alan (2006). Structure and function in retrieval. Journal of documentation, 62(1), 21-29
Grove, Andrew (2003). Taxonomy. Encyclopedia of library and information science, 2770-2777
Hjørland, Birger (1991). Det kognitive paradigme i biblioteks- og informationsvidenskaben.
Bibliotekarbejde, 31, 5-35.
Hjørland, Birger (2000). Relevance research: The missing perspective(s): Non-relevance and epistemological
relevance. Journal of the American society for information science, 51(2), 209-211
Hjørland, Birger (2002). Work tasks and socio-cognitive relevance: A specific example. Journal of the
American society for information science and technology, 53(11), 960-965.
Hjørland, Birger (2003). Fundamentals of knowledge organization. Knowledge organization, 30(2),
87-111.
36

Kuniavsky, Mike (2003). Obsersving the user experience. San Francisco.
Kvale, Steinar (2005). Interview – en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, København.
Lambe, Patrick (2007) Organizing knowledge. Oxford, Chandos Publishing.
Nicholas, David & Martin, Helen (1997). Assessing information needs: a case study of journalists. Aslib
proceedings, 49(2), 43.52.
Nielsen, Marianne Lykke (2003). Taksonomier – et nyt begreb – et nyt værktøj. Informationsspecialisten, 2,
4-9
Nielsen, Marianne Lykke (2005). Special libraries and specialized vocabularies in the digital age.
Encyclopedia of library and information science,
Nonaka, I. & Takeuchi, H. (1995). The knowledge creating company, New York.
Roberton, S.E. & Hancock-Beaulieu, M.M. (1992). On the evaluation of IR systems. Information processing
& management, 28(4), 457-466
Saracevic, Tefko (1996). Relevance reconsidered. I: Ingwersen, P & Pors, N.O., eds. Proceedings of CoLIS
2Second international conference on conceptions of library and information science: Integration in
perspective, København, 1996, Danmarks Biblioteksskole.
Saracevic, Tefko & Kantor, Paul B. (1997) Studying the value of library and information services. Part 1.
Establishing a theoretical framework. Journal of the American society for information science, 48(6), 527-
542
Schultz, Ida (2007) Bag nyhederne, København.
Swanson, D.R. (1986) Subjective versus objective relevance in bibliographic retrieval systems. Library
quarterly, 56, 389-398.
Taylor, Arlene (2004). The organization of information, Westport.
Zhonghong, W., Chaudry, A.S. & Khoo, C. (2006) Potential and prospects of taxonomies for content
organization. Knowledge organization, 33(3), 160-169
Zins, Chaim (2007). Conceptual approaches for defining data, information and knowledge. Journal of the
American society for information science and technology, 58(4), 479-493
37

BILAG
1 Brev angående Find en Forsker fra dekan Mette Bock
2 Interviewguide
3 Interviews i transkriberet form
4 Brev fra det Samfundsvidenskabelige Fakultet
38