Business Intelligence & bibliotekarprofessionen ... - Forskning

Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009 

Business Intelligence & bibliotekarprofessionen: 

iagttagelse og selviagttagelse 

Speciale 2008-2009 

Danmarks Biblioteksskole, København 

Business Intelligence & 

bibliotekarprofessionen: 


Udarbejdet af Thea Graabæk Knudsen & Kasper Nordhoek Johansen 

Vejleder Hans Elbeshausen 

Antal normalsider: 87 

1

Abstract 




Dette speciale har som overordnet formål at undersøge om bibliotekaren kan spille en vital 

rolle i det private erhvervsliv som det i disse år fremhæves af Bibliotekar Forbundet. Med 

Business Intelligence som omdrejningspunkt undersøges denne påstand gennem en 

systemteoretisk optik og forståelsesramme. 

Indledende fremstilles specialets teoretiske fundament, der fungerer som afsæt for 

undersøgelsens analysestrategi, der anvendes som ramme og redskab til det analytiske 

arbejde. 

Gennem en omverdensanalytisk og en diskursiv tilgang analyseres bibliotekarprofessionen og 

Business Intelligence begrebet. Til omverdensanalysen benyttes PEST modellen og til 

diskursanalysen tages der udgangspunkt i kritisk diskursanalyse. Efterfølgende vil 

bibliotekarprofessionens muligheder blive perspektiveret i forhold til Business Intelligence. 

Der fokuseres således på Business Intelligence og der belyses nogle af de processer, der finder 

sted i forholdet mellem uddannelse, arbejdsmarked og profession indenfor dette felt, der ikke 

traditionelt er forbundet med bibliotekarprofessionen. 

2

Summary 




The overriding purpose of this thesis is to examine whether the librarian is able to play a vital 

role in private enterprises which in recent years has been emphasized by Bibliotekarforbundet. 

With Business Intelligence in focus this statement is examined within the framework of system 

theory. 

First the theoretical basis of the thesis is presented - the theoretical basis serves as reference 

for the thesis’ analysis strategy which is used as framework and tool for the analytical work. 

Through environmental scanning and discourse analysis an analysis of the librarian profession 

and the concept of Business Intelligence is conducted. For the environmental monitoring the 

PEST model is used and for the discourse analysis the point of reference is critical discourse 

analysis. Next the possibilities of the librarian will be put into perspective in relation to 

Business Intelligence. Therefore focus is on Business Intelligence and with this the relation 

between education, labour market and profession in this particular line of work which 

traditionally is not related to the librarian. 

3




PROLOG 6 

PROBLEMFELT 8 

PROBLEMFORMULERING 9 

PROJEKTSTYRING 11 

PRÆCISERING AF EMNEOMRÅDER OG TEORETISKE TILGANGE 14 

BUSINESS INTELLIGENCE 14 

BIBLIOTEKARPROFESSIONEN 15 

SYSTEMTEORI 15 

KRITISK DISKURSANALYSE 16 

INTERVIEW 16 

OVERVEJELSER OMKRING METODE OG VIDENSKABSTEORI 18 

METODE VS. ANALYSESTRATEGI 18 

VIDENSKABSTEORETISK STÅSTED 19 

TEORETISK UDREDNING 22 

BUSINESS INTELLIGENCE 22 

BUSINESS INTELLIGENCES OPRINDELSE 22 

BEGREBSAFKLARING 24 

TYPER AF BUSINESS INTELLIGENCE 24 

ANALYSEMETODER 25 

DATA, INFORMATION OG VIDEN 26 

KOMPETENCER OG ROLLER 28 

BUSINESS INTELLIGENCE I EN SENMODERNE KONTEKST 30 

PROFESSIONSBEGREBET 31 

BIBLIOTEKARPROFESSIONEN 33 

SYSTEMTEORI 34 

UDVALGTE SYSTEMTEORETISKE BEGREBER 34 

BUSINESS INTELLIGENCE I EN SYSTEMTEORETISK OPTIK 37 

DISKURSTEORI 39 

KRITISK DISKURSANALYSE 41 

OPERATIONALISERET ANALYSESTRATEGI 44 

ANALYSESTRATEGI DEL 1 44 



4




EMPIRI 50 

INTERVIEW OG TRANSSKRIBERING 50 

IAGTTAGELSESPOSITIONER 51 

IAGTTAGELSESOPTIK 52 

ANALYSE 54 

OMVERDENSANALYSE 54 

POLITISKE FAKTORER 55 

ØKONOMISKE FAKTORER 56 

SOCIOKULTURELLE FAKTORER 58 

TEKNOLOGISKE FAKTORER 64 

DELKONKLUSION 65 

DISKURSANALYSE 67 

MICHAEL PAGTER MADSBØLL OMVERDEN 67 

MORTEN SKOVVANG OMVERDEN 71 

RUTH KRUSE KAPPELGAARD OMVERDEN 76 

DELKONKLUSION 81 

BUSINESS INTELLIGENCE OG BIBLIOTEKARPROFESSIONEN 84 

BI PROFIL 84 

KERNEOMRÅDER 90 

KONKLUSION 93 

REFLEKSION 94 

PERSPEKTIVERING 95 

LITTERATUR 97 

BILAGSOVERSIGT 101 

Dette speciale er udarbejdet i fællesskab, dog kræver formalia, at vi foretager en 

ansvarsfordeling og afsnittene er derfor fordelt således: 

Fælles: Side 3-10, 41-46, 51-98. 

Thea Graabæk Knudsen: Side 11-14, 28-40. 

Kasper Nordhoek Johansen: Side 15-18, 19-27, 47-50. 

5

Prolog 




Når man iagttager bibliotekarprofessionen støder man i dag oftere og oftere på udtalelser som 

følgende citater fra Bibliotekarforbundets hjemmeside. 

”Bibliotekarer og kandidater har nogle af tidens mest relevante kompetencer. De skal bare 

sættes i spil på den rigtige måde 1 .” 

”Bibliotekarer indgår centralt i udviklingen af vidensamfundet og medvirker til at styrke 

konkurrenceevnen. BF arbejder for at markere bibliotekarernes faglighed i en samfundsmæssig 

sammenhæng – som professionelle vidensorganisatorer og kulturformidlere 2 .” 

Citaterne er interessante og tegner et dynamisk og positivt billede af professionen, der lover 

godt for bibliotekarernes fremtid. Vi er for så vidt enige i disse udtalelser, vi er dog i tvivl om 

de er forankret i virkeligheden eller bare fungerer som fine sætninger på Bibliotekarforbundets 

hjemmeside. Har vi virkelig nogle af tidens mest relevante kompetencer og kan vi gøre en 

forskel i vidensamfundet? Med disse spørgsmål som ramme vil indeværende afsnit tjene som 

afsæt for specialets problemformulering, desuden vil vi endvidere udfolde de idéer, tanker og 

problematikker, der ligger til grund for specialet. 

Politiske, økonomiske, sociale og teknologiske faktorer er i høj grad med til at præge alle 

aspekter af vores samfund og dermed også bibliotekarprofessionen. Den udvikling som disse 

fire faktorer genererer, er derfor med til at definere de rammer og kriterier, hvorved en 

profession er underlagt og i sidste ende hvordan en profession italesættes og reflekteres. Dette 

er aktuelt for alle professioner og derfor er udvikling og forståelse i forhold til omverden en 

vigtig forudsætning for succes og fremgang. Uden et kontinuerligt fokus på omverden er man 

mere sårbar overfor forandringer og trusler, og risikoen for at blive overhalet indenom af nye 

alternativer er overhængende. Man kan med andre ord sige, at vi er nødt til at forholde os til 

den stigende omverdenskompleksitet ved at udvikle løsninger til at håndtere og reducere 

denne. 

Aktuelt for dette speciale er naturligvis bibliotekarprofessionen, der i disse år er genstand for 

en stor og vidtspændende debat, hvor der er bl.a. fokus på kompetencer og udvikling af 

fagidentiteter. Meget tyder på, at bibliotekarerne i fremtiden vil indgå i nye faglige 

sammenhænge i den offentlige men måske især i den private sektor, og spørgsmålet er så om 

bibliotekarerne har de nødvendige redskaber og er parate til at imødekomme denne 

1 Bibliotekarforbundet (2007a). 

2 Bibliotekarforbundet (2007b). 

6




udfordring? Når vi i denne sammenhæng reflekterer over bibliotekarernes fremtid, mener vi 

ikke, at det er et spørgsmål om en gennemgribende forandring af professionen, men derimod 

mere et spørgsmål om videreudvikling af det eksisterende grundlag, hvor vi holder fast i 

professionens kerneværdier såsom informationssøgning og videnstyring og supplerer med en 

åben og fleksibel tilgang til omverden og de udfordringer den måtte byde. 

Det er i specialet således ikke vores hensigt hverken at afdække debatten om 

bibliotekarprofessionen eller klarlægge de mange jobprofiler som professionen rummer, men 

derimod vil vi affødt af diskussionen foretage et nedslag i professionens udvikling mod en 

bredere profil i retning af det private erhvervsliv. Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost 

udtaler i denne sammenhæng følgende: 

”Bibliotekarerne kan spille en vital rolle i det private erhvervsliv. Det kræver blot, at vi mere 

klart definerer vore kompetencer og ved, hvordan de aktivt kan bruges i en given situation og 

ikke mindst, at vi får det kommunikeret ud i virksomheden. 3 ” 

Igangsat af ovenstående citat og lignende udtalelser har vi fundet det interessant at undersøge 

bibliotekarens rolle i det private erhvervsliv, hvor vi anvender Business Intelligence som 

konkret omdrejningspunkt. Med dette speciale anlægger vi således et anderledes perspektiv 

end det gængse, hvor det ofte er bibliotekaren i den offentlige sektor, der er i fokus. 

Vores personlige udgangspunkt for valget af disse emneområder er først og fremmest, at vi 

gennem vores uddannelse er blevet præsenteret for et bredt udsnit af interessante tilgange til 

bibliotekarfaget. Af de mange tilgange har især Business Intelligence vakt vores interesse, da 

vi i undervisningen blev præsenteret for nogle gode og konkrete arbejdsværktøjer, som vi 

siden hen har benyttet os af i flere opgaver. Endvidere blev faget formidlet af nogle dygtige og 

engagerede undervisere. Vores arbejde med Business Intelligence har således medvirket til at 

give vores studie retning og en fornemmelse af fremtidige jobs samt professionelle virke. For 

det andet har vi iagttaget udviklingen af bibliotekarprofessionen og dennes muligheder 

gennem de sidste fem år, og i den forbindelse vil vi som afslutning på vores uddannelse og på 

spring til ’det virkelige liv’ gerne bidrage til diskussionen af bibliotekarprofessionen med et 

anderledes og interessant perspektiv på muligheder og udfordringer som professionen står 

overfor. Vi mener, at det i den forbindelse er relevant med en løbende diskussion af vores 

profession, da den stigende omverdenskompleksitet gør, at grænser nedbrydes og 

berøringsflader udvides. De videnskabelige fag er under forandring og udviklingen går mod 

øget samarbejde og nye sammenhænge indenfor de traditionelle faggrænser. 

3 Drost, P. (2006). 

7




Et yderligere incitament for at kombinere Business Intelligence og bibliotekarprofessionen er at 

opnå en forskydelse af vores eksisterende opfattelse af bibliotekarprofessionen og dermed 

rykke vores egen selvforståelse. Endvidere er det for os en motiverende faktor at kombinere 

metoder og teori fra forskellige fag og på den måde samle mange af trådene fra vores 

uddannelse. 

Et bagvedliggende formål med specialet er desuden at sætte fokus på Business Intelligence og 

dermed fokusere på én jobprofil. Vi mener, at Business Intelligence er et område, hvor 

bibliotekaren formentlig har potentiale til at spille en vital rolle i forhold til det private 

erhvervsliv. 

Det gælder for bibliotekarerne om at fastholde og videreudvikle bibliotekardomænet, da det i 

dag er vigtigt med jævne mellemrum at kunne genopfinde sig selv for at overleve og ikke 

drukne i mængden. Opsamlende kan man sige, at specialet i den anledning også skal ses som 

en revidering af bibliotekarens traditionelle rolle og arbejdsområder. 

Vores hensigt med specialet er således formuleret i spørgsmålet om, hvorvidt bibliotekaren 

kan spille en vital rolle i det private erhvervsliv? Specialet får dermed også karakter af en 

selviagttagelse i forhold til bibliotekarprofession naturligvis afgrænset af vores 

omdrejningspunkt Business Intelligence. 

Problemfelt 

Som nævnt i indledningen opererer vi i en tid og i et samfund, hvor omverdenskompleksiteten 

er stadig stigende, forandringerne er konstante og de faste holdepunkter udviskes og bliver 

mere flydende. I forhold til vores eget domæne; bibliotekarprofessionen har der som tidligere 

nævnt aldrig før været så stor debat om fx fagidentiteter og nye arbejdsområder som nu. Vi 

ser dog ikke denne debat som noget negativt, tværtimod er debatten med til at skabe fornyet 

dynamik og udvikling af bibliotekarprofessionen og vi tolker denne forandringsproces som 

professionens forsøg på at placere og manifestere sig i det senmoderne samfund. En 

konsekvens af de forandringsprocesser det senmoderne samfund foranlediger, er at 

bibliotekarerne således i endnu højere grad end før er begyndt at stille spørgsmål til deres 

profession; hvem er vi, hvad kan vi og hvor er vi på vej hen? Et konkret eksempel på 

ovenstående er diskussionen om Bibliotekarforbundets mulige navneforandring til Viden & 

Kultur [Bibliotekarforbundet], der med et nyt navn vil forsøge at repositionere sig selv og 

favne bredere således, at flere faggrupper kan identificere sig med forbundet. Endvidere kan vi 

konstatere, at der blandt de studerende på Danmarks Biblioteksskole hersker tvivl om 

bibliotekariske identiteter og kompetencer i forhold til, hvilke jobprofiler man kan tilslutte sig - 

8




er man fx bibliotekar, informationsspecialist eller kulturformidler? Denne problematik gælder 

også undertegnede, der indimellem har haft svært ved at placere os selv i de herskende 

kategorier og har manglet nogle dimensioner i disse. Som specialestuderende står vi selv for 

alvor på tærsklen til arbejdsmarkedet og er i den forbindelse begyndt at stille spørgsmålstegn 

ved om vi rent faktisk er klædt på til at søge job udenfor det traditionelle bibliotekariske 

mulighedsfelt og spille en vital rolle i det private erhvervsliv, som Pernille Drost påstår i 

ovennævnte citat. Vi er i tvivl om vores kompetencer er de rette og om de kan imødekomme 

de krav, der gør sig gældende. Dette skal ses i sammenhæng med den indre kompleksitet, 

som vi synes, at professionen besidder - professionen kan forekomme flydende med mange 

forskellige jobprofiler og ikke mindst selvforståelser. 

Med Business Intelligence som omdrejningspunkt vil vi derfor undersøge, hvorvidt 

bibliotekarerne er klædt på til at spille en vital rolle i det private erhvervsliv? I den forbindelse 

vil vi således belyse nogle af de processer, der finder sted mellem uddannelse, profession og 

arbejdsmarked indenfor et nationalt perspektiv. 

Problemformulering 

Med udgangspunkt i en systemteoretisk optik vil vi gennem en omverdensanalytisk og en 

diskursiv tilgang analysere Business Intelligence begrebet og perspektivere 

bibliotekarprofessionens muligheder i forhold til dette. Vi vil i vores undersøgelse tage afsæt i 

følgende overordnede spørgsmål: 

Kan bibliotekaren med Business Intelligence som omdrejningspunkt spille en 

vital rolle i det private erhvervsliv? 

Til besvarelsen af ovenstående har vi derfor udarbejdet følgende tre undersøgelsesspørgsmål: 

Hvilke faktorer i bibliotekarprofessionens omverden har indflydelse på 

professionens opretholdelse, dynamik og udvikling i relation til Business 

Intelligence? 

Hvordan italesættes Business Intelligence begrebet ud fra tre konkrete 

iagttagelsespositioner? 

Er der i forhold til Business Intelligence begrebet tale om enslydende eller 

flere forskellige diskurser? 

9




Hvilket billede tegnes af bibliotekaren og dennes arbejde med Business 

Intelligence? 

Hvilke kerneområder kan vi udpege som bibliotekarprofessionen må fokusere 

på for at skabe en tidssvarende og skarp Business Intelligence profil? 

10

Projektstyring 




Vi vil i det følgende forklare, hvordan vi styrer og strukturerer specialet og vi har som 

overordnet ramme til dette valgt at anvende en model, der benævnes FIBAK. FIBAK er et 

grundlæggende Business Intelligence værktøj, som ekspliciterer og strukturerer den konkrete 

arbejdsproces i forbindelse med et aktuelt projekt. Modellen er et godt styreredskab, der deler 

projektet op i faser og dermed gør arbejdsprocessen mere overskuelig og fokuseret. Vi finder 

modellen relevant i forhold til vores speciale, da den kvalificerer vores projektstyring og 

samtidig illustrerer, hvordan Business Intelligence teori kan anvendes i praksis. 

FIBAK modellen 4 . 

Fokusering 

Vi vil i det følgende kort skitsere, hvad de fem faser i FIBAK modellen består af. Først på et 

generelt niveau og derefter specifikt i forhold til specialet. 

4 Nelke, M. (2008a). 

Indsamling 

Bearbejdning 

Analyse 

Kommunikation 

11




Første fase er fokusering, prioritering og identificering af overvågningsområder. Her 

fastlægges virksomheden eller organisationens Business Intelligence behov. 

Specialets fokuseringsfase består af en indledende brainstorm og herefter scanning af 

relevante emneområder. Endvidere diskuteres metode, mulige teoretiske tilgange og 

afsluttende udarbejdes tentativt problemfelt, problemformulering og analysestrategi. 

Anden fase er indsamling og selektion af information. Herunder planlægning og valg 

af strategi for informationssøgningen. 

Specialets indsamlingsfase består af en grundig gennemgang og udvælgelse af kilder 

samt informationssøgning. Endvidere udarbejdes en interviewguide og interviews 

afvikles. 

Tredje fase er bearbejdning og værdiforøgelse af den indsamlede information samt 

evaluering af kilder. 

Specialets bearbejdningsfase består af arbejdet med formuleringen af de indledende 

afsnit, den valgte teoretiske ramme samt analysestrategien. I denne fase bearbejdes 

desuden den indsamlede empiri i form af transskribering af de udførte interviews. 

Fjerde fase er analyse af den indsamlede information. Her filtreres, struktureres og 

transformeres informationen til brugbar viden, hvilket i Business Intelligence 

terminologi benævnes intelligence. 

Specialets analysefase består af en operationalisering af analysestrategien, hvor det 

empiriske materiale analyseres ved hjælp af de valgte teoretiske redskaber. 

Analysefasen munder endvidere ud i en konklusion på problemformuleringens 

undersøgelsesspørgsmål og afslutningsvis rundes specialet af med nogle 

sammenfattende kommentarer, der samtidig er fremadskuende i forhold til Business 

Intelligence. Desuden vil vi i tilknytning til specialet kort reflektere over vores 

arbejdsproces. 

Femte fase er kommunikation, hvor den endelige rapport formidles til målgruppen. 

Der anvendes et bredt udvalg af formidlingsformer alt efter Business Intelligence 

arbejdets omfang og formål. 

12




Specialets kommunikationsfase er i dette tilfælde fastlagt på forhånd gennem 

Danmarks Biblioteksskoles formalia vedrørende specialer. Fasen kommer derfor til at 

bestå af en skriftlig fremstilling, en mundtlig præsentation samt en offentliggørelse af 

specialet. 

Ovenstående arbejdsproces skal ikke betragtes som lineær og statisk, men derimod som en 

fleksibel ramme. Undervejs kan det fx være nødvendigt at gå et skridt tilbage i en af faserne, 

hvis mangler opdages eller behov ændres. 

Endvidere kan der i FIBAK modellen opstå en sjette fase, hvor resultaterne af arbejdet 

evalueres og der modtages feedback. I den forbindelse kan der fremkomme et nyt loop, 

hvilket vil sige, at et nyt intelligencebehov opstår og processen startes forfra. 

FIBAK modellen er et eksempel på én måde at strukturere Business Intelligence arbejdet på, 

der er således udviklet flere forskellige projektstyringsmodeller og teorier til at optimere 

Business Intelligence processen, men selvom de som udgangspunkt er forskellige besidder de 

alligevel nogle fællestræk. Disse fællestræk vil vi betegne som identificering af 

overvågningsområder, søge og strukturere information, analysere samt kommunikere. 

Tilsammen skaber disse fællestræk således en konsensus omkring Business Intelligence 

processens faser, ofte er det noget virksomheden allerede foretager sig, det er imidlertid bare 

ikke italesat, organiseret og systematiseret. 

Specialets mange afsnit har vi således søgt at strukturere på en logisk og meningsfuld måde, 

der for læseren skal skabe en emne- og metodemæssig sammenhæng og forståelse. Derfor 

har vi valgt at placere Overvejelser omkring metode og videnskabsteori samt Teoretisk 

udredning inden vores analysestrategi, fordi de to afsnit tjener som afsæt for 

analysestrategiens begreber og epistemologiske udgangspunkt. Efter analysestrategien har vi 

placeret præsentationen af vores empiriske grundlag for vores diskursanalyse. Herefter følger 

analyseafsnittet, der falder i tre dele, som hver især relaterer sig til problemformuleringens tre 

undersøgelsesspørgsmål. Analysen indledes med en omverdensanalyse af 

bibliotekarprofessionen efterfulgt af en diskursanalyse af Business Intelligence begrebet og 

afsluttes med en perspektivering af bibliotekarprofessionen i forhold til Business Intelligence. 

Ovennævnte danner således basis for vores konklusion. 

13




Præcisering af emneområder og teoretiske tilgange 

I indeværende afsnit vil vi præcisere rammerne for specialet. Vi vil definere væsentlige 

begreber samt afgrænse specialets emneområder og begrunde de valgte teoretiske tilgange. 

Business Intelligence 

Det primære begreb i specialet er Business Intelligence, der både fungerer som 

undersøgelsesobjekt og bagvedliggende arbejdsmetode. 

BI er et komplekst begreb, da det rummer mange forskellige tilgange og 

anvendelsesmuligheder, der varierer alt afhængig af kontekst. Business Intelligence kan derfor 

bredt defineres som et sammenspil mellem organisation, omverden, forretningsstrategi, it 

teknologi, forretningsmæssige processer, menneskelige kompetencer og samarbejde på tværs 

i organisationen 5 . I specialet vil vi især have fokus på de processer, hvor de bibliotekariske 

kompetencer kan komme i spil. Vi vil således ikke komme ind på de mere teknologiske 

aspekter af Business Intelligence såsom konkrete softwareløsninger. 

Vi har valgt at præsentere Business Intelligence indgående i den teoretiske udredning, da vi 

finder det væsentligt at sikre en forståelse og præcisering af rammerne for dette i 

bibliotekariske kredse stadig forholdsvis ukendte begreb. Endvidere er det også særdeles 

væsentligt som afsæt for et stykke kvalificeret arbejde, hvor det fx i forbindelse med 

interviewene er vigtigt, at vi har den nødvendige baggrundsviden til at føre en samtale om 

Business Intelligence. 

Afsnittet bygger til dels på de kilder, der henvises til, men også på viden opnået gennem 

undervisningen på vores femte semesters emnestudie i Business Intelligence. Det er derfor 

vanskeligt at lave præcise henvisninger og vi har ikke været i stand til at fremfinde kilder der 

kan stå i stedet for denne viden. I forhold til Business Intelligence og bibliotekarprofessionen 

har vi desuden måttet konstatere, at der ikke eksisterer noget brugbart materiale, der belyser 

bibliotekarens rolle i forhold til Business Intelligence. 

Vi har i specialet valgt at beskæftige os med Business Intelligence i forhold til bibliotekaren i 

den private sektor. Vi vil imidlertid påpege, at Business Intelligence ikke kun er forbeholdt det 

private erhvervsliv, man kunne sagtens forestille sig en lignende jobprofil i det offentlige fx ved 

en konsulentydelse folkebiblioteket kunne tilbyde det lokale erhvervsliv. 

Vi vil i specialet fremover anvende forkortelsen BI for Business Intelligence. 

5 Laursen, G. H. N. & Thorlund, J. (2008). s. 16-17. 

14

Bibliotekarprofessionen 




Det andet centrale emneområde i specialet er bibliotekarprofessionen. Professionen er ikke 

særlig stor sammenlignet med fx jurister og sygeplejersker, men ikke desto mindre rummer 

den efterhånden flere titler. Vi anvender i specialet bibliotekar som dækkende over diverse 

titler såsom bachelor, bibliotekar DB, cand. scient. bibl., master samt diverse jobprofiler såsom 

informationsspecialist og kulturformidler. I den teoretiske udredning vil der være en kort 

introduktion til professionsbegrebet i almindelighed og bibliotekarprofessionen i særdeleshed, 

da vi finder det nødvendigt at fastlægge dette i forhold til vores tilgang og forståelse af 

specialets undersøgelsesobjekter. 

Systemteori 

Som overordnet teoretisk ramme har vi valgt at anvende Niklas Luhmanns systemteoretiske 

apparat, da vi har gode erfaringer med at strukturere vores iagttagelser ved hjælp af en 

systemteoretisk optik. Desuden er bl.a. systemteorien afsæt for Åkerstrøm Andersens 

analysestrategiske arbejde og således også for vores analysestrategi, hvilket forklares mere 

indgående i afsnittet Metode & analysestrategi. Endvidere finder vi det oplagt at benytte 

systemteorien i sammenhæng med BI, fordi der her er indbygget en skelnen mellem system 

og omverden, som indenfor en BI optik er naturlig i forhold til virksomheden og dens 

omverden. 

De systemteoretiske begreber, der anvendes i specialet præsenteres i den teoretiske 

udredning og bygger primært på Kneer & Nassehi (1997) 6 . Afsnittet er bevidst tilstræbt at 

være uden referencer, da hensigten er at formidle en forståelse frem for en gentagelse af 

Luhmanns omfangsrige systemteori. I den forbindelse vil vi pointere at, vi kun har medtaget 

begreber, der er aktuelle for specialet. Endvidere vil vi påpege, at disse begreber overvejende 

er teoretisk tænkte og derfor ikke umiddelbart anvendelige i forhold til en mere praktisk 

tilgang. Derfor skal den systemteoretiske tankegang betragtes som et fundament og en 

forståelsesramme for specialet, der anvendes hvor det giver mening i forhold til konteksten. 

Afslutningsvis vil vi pointere, at vi har foretaget en kraftig afgrænsning i forhold til, hvor 

dybtgående systemteorien udfoldes i den teoretiske udredning, da Luhmanns begrebsapparat 

er kædet sammen på kryds og tværs og det derfor kan være vanskeligt at skille begreberne ad 

og på den måde afgrænse sig. 

6 Kneer, G. & Nassehi, A. (1997). 

15

Kritisk diskursanalyse 




Specialets anden teoretiske tilgang er diskursiv med afsæt i Norman Faircloughs kritiske 

diskursanalyse. Vi vil understrege, at den kritiske diskursanalyse anvendes som et 

udgangspunkt og en fleksibel analyseramme for den indsamlede empiri og fungerer som et 

styringsredskab til kvalificering af vores analysearbejde. 

Fairclough beskriver selv, at hans diskursanalytiske model er en generel analysemodel, som er 

beregnet til at give et overblik over et bestemt område for derigennem at identificere udvalgte 

analytiske fokuspunkter, som er væsentlige i forhold til konteksten 7 . Denne tilgang synes vi 

går godt i spænd med vores behov for at afdække diskursive retninger i tilknytning til hvordan 

bibliotekarer italesætter BI. 

Fairclough er blevet kritiseret for, at analysearbejdet nemt kan kamme over i meget subjektiv 

forskning. Kritikken går endvidere på, at det kan være vanskeligt at operationalisere 

diskursanalysen i et praktisk stykke arbejde - Winther Jørgensen & Phillips formulerer 

problematikken således: ”Nogle gange får man på fornemmelsen, at hvad som helst på alle 

mulige niveauer kan være en diskurs 8 ”. Winther Jørgensen & Phillips kommer dog ikke med 

konkrete løsningsforslag. Denne problematik forsøger vi dog at imødekomme dels ved vores 

analysestrategi, hvor vores iagttagelsesoptikker tydeliggøres og dels ved at benytte vores 

omverdensanalyse af bibliotekarprofessionen som referenceramme i forbindelse med 

afdækning af diskursive retninger i forhold til bibliotekarernes italesættelse af BI. 

Interview 

En del af specialets formål er som nævnt at undersøge den bibliotekariske italesættelse af BI, 

hvilket vi har valgt at gøre gennem tre kvalitative interviews, der fungerer som 

iagttagelsespositioner for mulige BI diskurser. De tre iagttagelsespositioner udgøres af tre 

biblioteksuddannede personer med ansættelse i det private erhvervsliv, der har BI som deres 

arbejdsområde. De tre respondenter og de overvejelser vi har haft i forbindelse med 

udvælgelsen af disse præsenteres nærmere i afsnittet Empiri. I det følgende vil vi derfor kun 

kort forholde os til de overordnede metodiske rammer for det kvalitative interview. 

En diskursanalyse bygger typisk på dokumenter, der er blevet til uafhængigt af 

forskningsprocessen. I vores tilfælde forholder det sig imidlertid anderledes, i det vores 

tekstmateriale skabes som en del specialeprocessen. Grunden til dette skal findes i det faktum, 

at der som sagt ikke eksisterer brugbart materiale, der behandler BI i forhold til 

bibliotekarprofessionen og dermed relaterer sig til vores problemfelt. Vi er således tvunget til 

7 Fairclough, N. (2008). s. 30 

8 Winther Jørgensen, M. & Phillips, L. (1999). s. 149. 

16




selv at udføre en række interviews, der skal udgøre vores empiriske analysegrundlag. Man kan 

med andre ord sige, at det ville være umuligt for os for alvor at dykke ned i emnets substans 

uden vores kvalitative interviews, og dette ville i sidste ende betyde, at man kunne sætte 

spørgsmålstegn ved specialets validitet. 

17




Overvejelser omkring metode og videnskabsteori 

Vores metodeafsnit i dette speciale er ikke opbygget på traditionel vis, da vi i stedet har valgt 

at udarbejde en analysestrategi. Metodebegrebet bliver dermed ikke retvisende for vores 

arbejde og vi vil i det følgende forklare, hvorfor det i denne kontekst giver bedre mening at 

tale om analysestrategi frem for metode. Derfor vil afsnittet argumentere for valget af 

analysestrategi frem for metode, og i forlængelse af dette vil vi eksplicitere specialets 

videnskabsteoretiske udgangspunkt. 

Metode vs. analysestrategi 

For at kunne konstruere andres iagttagelser som analyseobjekt for egne iagttagelser, må man 

nødvendigvis udarbejde en analysestrategi. Åkerstrøm Andersen formulerer det således: ”At 

udforme en analysestrategi handler om at forme et bestemt blik, der kan få omverdenen til at 

træde frem som bestående af andres iagttagelser. 9 ” 

Som udgangspunkt kan man sige, at analysestrategier er defineret og udarbejdet som 

alternativ til metoder. Grundlæggende handler det om to forskellige måder at spørge på. 

Metoden spørger til handlinger indenfor et felt, hvorimod analysestrategien spørger til feltets 

måde at spørge på. Analysestrategien spørger fx til feltets argumenter og problematikker og 

denne spørgen fordrer en videnskabsteoretisk forskydning fra ontologi til epistemologi 10 . 

En metode er derfor ontologisk orienteret og rettet mod virkeligheden. Det er en 

fremgangmåde og en retningslinje til at afdække virkeligheden, således at den fremstår som 

virkeligheden nu engang er. Det man betragter tages for givet og den ontologiske tilgang 

producerer så at sige genstandens selvfølgelighed, der som udgangspunkt ikke kan spørges til. 

En analysestrategi er derimod epistemologisk orienteret. Analysestrategien spørger ikke til 

hvad, men til hvordan. Under hvilke omstændigheder er en bestemt meningsfuldhed blevet til, 

dette kunne fx være hvordan en diskurs indenfor BI er blevet til. Med afsæt i en 

analysestrategi gælder det om at problematisere selvfølgeligheder og derigennem opnå en 

erkendelse, der er kritisk anderledes end den ovennævnte meningsfuldhed 11 . 

At vælge en analysestrategi skal altså ikke forstås som et opgør med metodologi og metode 

men derimod en alternativ forståelse af teoriens rolle, der giver mulighed for at anskue 

problemstillinger med et afsæt, der giver nogle andre betingelser og måske resultater. I den 

sammenhæng er det væsentligt at fremhæve, at analysestrategi er udtryk for en 

socialkonstruktivistisk tankegang, så i stedet for teori i logisk-empirisk forstand begynder 

9 Åkerstrøm Andersen, N. (1999). s. 151. 


11 Åkerstrøm Andersen, N. (1999). s. 13-14. 

18




socialkonstruktivistiske analysestrategier med etableringen af en bestemt optik eller perspektiv 

på et udsnit af den sociale virkelighed ved at udfolde en række analysebærende begreber 12 . 

I forhold til vores sigte med specialet giver det derfor bedre mening at udarbejde en 

analysestrategi og tale om virkeligheden som den fremstår for os i stedet for en metode, der 

søger at afdække virkeligheden, som det der er. 

I forhold til vores genstandsfelt har vi i opgaven ikke noget konkret forankringspunkt som fx 

en organisation. Vi er derimod forankret i de kommunikative processer og strukturelle vilkår 

som konstruerer og konstituerer BI begrebet og vores erkendelse. Det virkelighedstro 

forankringspunkt erstattes af potentielle iagttagelsespositioner eller ledeforskelle, der når de 

indtages konstruerer iagttageren og det iagttagede. 

Når man arbejder analysestrategisk, er det desuden vigtigt at understrege, at der er tale om et 

valg med konsekvenser fx i forbindelse med iagttagelsespositionerne. Et andet valg kunne 

være truffet med andre konsekvenser til følge for iagttageren og det iagttagede. Endelig skal 

det understreges, at analysestrategi ikke er et sæt af metodiske regler, men en strategi for 

hvordan vi vil konstruere andres iagttagelser som objekt for vores egne iagttagelser 13 . 

Analysestrategien bliver dermed vores fundament for at skabe iagttagelser af iagttagelser som 

iagttagelser i stedet for iagttagelser af et objekt som metoden foreskriver 14 . 

Videnskabsteoretisk ståsted 

Som konsekvens af ovenstående har vi først og fremmest søgt at vælge et videnskabsteoretisk 

udgangspunkt, som er konsistent med specialets problemfelt. Vi søger derfor ikke som i 

naturvidenskaberne efter et resultat af positivistisk karakter, hvor årsager og deraf afledte 

sammenhænge samt forklaringer vægtes. Vi søger derimod, som tidligere nævnt, en 

perspektivering af BI begrebet i forhold til bibliotekarprofessionen og en forskydning af vores 

forståelse heraf. Vi søger på denne måde at tage afstand fra det værende altså virkeligheden 

som den er. Vores mål er dermed ikke at finde frem til én bestemt sandhed, men i stedet 

problematisere og analysere ud fra vores analysestrategi og dermed skabe iagttagelser af 

iagttagelser som iagttagelser. 

Specialet er konstrueret omkring de to teoretiske tilgange system- og diskursteori, hvilke 

begge er forankrede i socialkonstruktivismen. Af de to teoretiske tilgange udspringer vores 

analysestrategi, der som beskrevet ovenfor også er socialkonstruktivistisk. Dette bevirker, at 

vores resultater også må betragtes som værende sociale konstruktioner og vores 

videnskabsteoretiske ståsted bliver dermed socialkonstruktivistisk orienteret. Dette er tæt 

12 Esmark, A., Bagge Laustsen, C. & Åkerstrøm Andersen, N. (Red.). (2005). s.9. 



19




forbundet med problematikken omkring begrebet kontingens, som vi i det følgende kort vil 

komme ind på. 

Socialkonstruktivismen er ikke en repræsentation af en virkelighed, men en konstruktion af en 

virkelighed, der opleves som virkelig. Socialkonstruktivismen handler dermed om at hæmme 

det naturgivne og selvfølgelige og derigennem vise, at den sociale virkelighed er socialt 

konstrueret 15 . Den afgørende pointe for socialkonstruktivismen er, at alt inden for den sociale 

virkeligheds rammer er kontingent, hvilket vil sige, at alt i princippet kunne have været 

anderledes end den aktuelle virkelighed. Intet i den sociale virkelighed er i sidste ende 

nødvendigt og alle sociale beskrivelser er i princippet lige gode 16 . 

Kritikere af den socialkonstruktivistiske tilgang argumenterer for, at alt dermed bliver 

vilkårligt, hvilket også gør sig gældende i forhold til vores iagttagelser. Men netop 

bevidstheden om, at virkeligheden kunne have set anderledes ud med en anden optik, er en 

væsentlig pointe. Derfor er det vigtigt for os, at vi i analysestrategien får gjort det helt klart 

hvilken optik, vi anvender i forbindelse med de iagttagelser, vi foretager i forhold til specialets 

undersøgelsesspørgsmål. Endvidere kan man sige, at vilkårligheden mere eller mindre opløses, 

fordi vi som mennesker altid har en forforståelse og på den måde er struktur-determineret i 

større eller mindre grad 17 . Strukturdetermineringen har den betydning, at vi som studerende 

på Danmarks Biblioteksskole bevæger os inden for en bestemt videnskabelig diskursorden, 

som påvirker og er med til at strukturere vores iagttagelser. Dette betyder igen, at 

vilkårligheden i forhold til vores resultater nedtones, da ethvert resultat ikke bare accepteres, 

men i en eller anden forstand bliver vurderet i henhold til de rammer Danmarks Biblioteksskole 

har udstukket for vores uddannelse. 

Ved at eksplicitere vores videnskabsteoretiske udgangspunkt samt analysestrategi, søger vi at 

tage højde for ovenstående forhold. Med redegørelsen for disse forhold, skulle det være muligt 

at følge, hvordan vi gennem vores analysestrategi kommer frem til specialets resultater. 

Den socialkonstruktivistiske analysestrategi skulle gerne medføre en større opmærksomhed 

på, hvad vi rent faktisk foretager os, hvordan vi former den socialt konstruerede virkelighed 

gennem de begreber vi anvender og i den forbindelse, hvad vi ser og selvfølgelig hvad vi ikke 

ser, nemlig de blinde pletter en given analyse fører med sig 18 . 

I forhold til den sproglige opbygning af den sociale virkelighed, kan man afsluttende sige, at 

når vi fremstiller vores forståelse af verden gennem sproget, er det på baggrund af vores egne 

iagttagelser af verden, hvilket benævnes første ordensiagttagelser. Disse iagttagelser kan igen 

være genstand for iagttagelser, hvilket benævnes anden ordensiagttagelser. Når vi analyserer 

15 Esmark, A., Bagge Laustsen, C. & Åkerstrøm Andersen, N. (Red.). (2005). s. 24. 

16 Esmark, A., Bagge Laustsen, C. & Åkerstrøm Andersen, N. (Red.). (2005). s.21-22. 

17 Kneer, G. & Nassehi, A. (1997). s. 107. 

18 Esmark, A., Bagge Laustsen, C. & Åkerstrøm Andersen, N. (Red.). (2005). s. 26. 

20




vores empiri i form af interviews, er det således respondenternes iagttagelser, som vi gør til 

genstand for vores egne iagttagelser og dermed bliver vi anden ordensiagttagere. 

21

Teoretisk udredning 




I det følgende afsnit vil vi præsentere vores emnemæssige fundament og teoretiske 

forståelsesramme. Først vil vi præsentere vores to emneområder BI og 

bibliotekarprofessionen. Afsnittene er her stykket sammen af de elementer vi finder væsentlige 

for at få en forståelse af de to begreber og naturligvis i forhold til specialets kontekst. Herefter 

vil vi redegøre for de to valgte teoretiske tilgange system- og diskursteori og hvordan vi 

anvender disse. 


BI er ikke noget nyt fænomen, det har eksisteret de sidste 20 år, dog med en solid forankring i 

det it tekniske miljø som fx softwareløsninger. Det er imidlertid først nu, at det rigtigt er ved at 

bryde frem, hvor flere og flere virksomheder især inden for den finansielle sektor opretter 

deciderede BI afdelinger, der skal støtte op omkring de forretningsmæssige processer og 

forbedre beslutningstagernes grundlag 19 . Men også de store medicinalfirmaer såsom Novo 

Nordisk og Nycomed, der naturligt har et stort behov for overvågning af medicinalbranchen, 

har oprettet selvstændige BI afdelinger. BI kan således være et brugbart værktøj indenfor 

mange brancher, fordi det kan hjælpe virksomheden til at handle proaktivt og være 

forudseende samt være med til at kvalificere virksomhedens strategiske planlægning. 

Endvidere kan BI være medvirkende til øge virksomhedens konkurrenceevne gennem 

overvågning af markeder, konkurrenter samt kunder og på den måde varetage nye muligheder 

og håndtere trusler. Overordnet kan man dermed sige, at BI handler om hele tiden at søge ny 

viden og være opdateret i forhold til omverden. 

Som introduktion til BI begrebet har vi i afsnittet valgt at inddrage følgende punkter. Vi starter 

med at opridse BI’s oprindelse efterfulgt af en begrebsafklaring, typer af BI, analysemetoder til 

BI, dernæst vil der være et afsnit om data, information og viden i forhold til BI samt en 

afklaring af kompetencer og roller i BI processen. Afslutningsvis vil vi belyse BI i en 

senmoderne kontekst. 

Business Intelligences oprindelse 

Det historiske udgangspunkt for BI er den militære og senere bredere statslige efterretning 

med den amerikanske efterretningstjeneste CIA som drivkraft 20 . Men efterhånden har dele af 

efterretningstjenesternes metoder og tankesæt vundet indpas i det private erhvervsliv og der 

er sket en privatisering af BI. Fra begyndelsen var ræsonnementet bag BI arbejdet, at aktiv 

19 Laursen, G. H.N. & Thorlund, J. (2008). s.13. 

20 Wahlström, B. (2004). s.62. 

22




brug af information om forskellige aspekter af nationen eller organisationens omgivelser kunne 

hjælpe beslutningstagere til at optimere deres beslutningsgrundlag og dermed hjælpe til at 

fremme nationens eller organisationens interesser 21 . Privatiseringen og den videre udvikling af 

BI igangsattes af bl.a. globaliseringen, der gjorde det relevant at diskutere organisationers 

omverden, fordi globaliseringen og dens konsekvenser var bagvedliggende årsager til at 

beslutningstagere følte et stærkt behov for at iværksætte projekter, der kunne kortlægge 

omverden og i forlængelse heraf organisationens fremtidige rolle og grundlag. I den 

forbindelse kan man fx fremhæve liberaliseringen af verdenshandlen og de finansielle 

markeder, sammenbruddet i de tidligere planøkonomiske stater samt privatisering af forskning 

og udvikling som faktorer der havde indvirkning herpå. Desuden har BI naturligvis også været 

præget af udviklingen indenfor IT, hvor internettets muligheder har fået en altdominerende 

rolle. 

BI’s teoretiske oprindelse kan overordnet føres tilbage til tre forskellige retninger, disse 

relaterer sig henholdsvis til en amerikansk retning med professor i ledelse og økonomi Michael 

Porter som forgangsmand, den jugoslavisk fødte forsker Stevan Dedijer og begrebet 

information management. 

Den amerikanske retning er repræsenteret ved flere forskellige personer, der fungerer som 

både praktikere og forskere indenfor feltet. Disse har som nævnt teoretisk oprindelse og 

berettigelse i Michael Porters arbejde fra 1980erne. Michael Porters to bøger Competitive 

Strategy og Competitive Advantage medførte et stort fokus på konkurrenter, konkurrenceevne 

og konkurrentovervågning. Overordnet kan man sige, at formålet med den amerikanske 

retning er at sikre virksomhedens overlevelse gennem effektive konkurrencestrategier. Disse 

skabes bedst med udgangspunkt i en god forståelse mellem virksomheden og dens omverden, 

der ifølge denne teori udgøres af den aktuelle branche. Dette medfører selvfølgelig, at det er 

aktørerne i branchen som den amerikanske retning fokuserer på 22 . 

Den anden retning relaterer sig til forskeren Stevan Dedijer, som i mange sammenhænge 

bliver benævnt som BI’s fader. Dedijer var i mange år tilknyttet Lunds Universitet, hvor han 

grundlagde Det Forskningspolitiske Institut. Dedijer var den første i Europa, der underviste i BI 

i en akademisk sammenhæng og var med til at fremme brugen af BI i Sverige og videre ud i 

Skandinavien. Dedijers arbejde er inspireret af efterretningstjenesternes metoder, hvor man 

arbejder for at optimere lande og organisationers muligheder. Dedijers arbejde har desuden 

fokus på at mobilisere og udvikle organisationens interne videnbase og bruge denne eksternt i 

intelligence arbejdet. 

21 Hamrefors, S. (2002). s. 11. 

22 Choo, Chun W. (1998). s. 76-78. 

23




Den sidste retning, hvor man beskæftiger sig systematisk med BI arbejde er inden for 

begrebet Information Management. Udgangspunktet her er at finde en løsning på, hvordan 

man mest effektivt finder, opbevarer og gør store mængder af information tilgængeligt for 

andre. Målet er at give de bedste muligheder for at træffe beslutninger gennem systematisk 

brug af lagret information og derved optimere en virksomheds beslutningsgrundlag og 

udviklingsmuligheder. 

Begrebsafklaring 

Der eksisterer mange tilgange til BI, men som tidligere nævnt, er omdrejningspunktet i dette 

speciale en mere humanistisk forståelse af BI, hvor fokus er flyttet fra de mere tekniske 

aspekter af BI til de processer, der kræver menneskelig forståelse og styring. 

De forskellige retninger indenfor BI har dog nogle fælles karakteristika i form af intern/ekstern 

overvågning og dataindsamling med henblik på analyse, for derigennem at tilvejebringe 

intelligence, der herefter kan handles på. 

Når man arbejder med BI, vil man også støde på begrebet Competitive Intelligence (CI). CI og 

BI benyttes ofte parallelt og specielt amerikansk og britisk litteratur erstatter BI med CI 23 . I BI 

ligger man vægt på en bred overvågning og analyse af omverden, hvor CI mere fokuserer på 

overvågning og analyse af konkurrenter. Endvidere anvendes også andre begreber der læner 

sig op ad BI fx Political Intelligence, der sigter mod indsigt i den politiske omverden, Market 

Intelligence, der indebærer indsamling af information om markeder samt Technology 

Intelligence, der skal give indsigt i den tekniske omverden 24 . 

Overordnet kan man sige at BI handler om at sikre, at virksomheden eller organisationen har 

de rigtige data, information eller viden med det formål at understøtte strategiske, operationelle 

og markedsmæssige forhold. Hvilket kan samles og formuleres i følgende ofte anvendte 

definition af BI. ”Leveringen af den rigtige beslutningsstøtte, til de rigtige mennesker, på det 

rigtige tidspunkt 25 ”. 

Typer af Business Intelligence 

Man kan inddele BI arbejdet i tre overordnede typer, der har hvert deres formål og derfor 

anvendes i forskellige situationer. Den første type er det målrettede projekt. Her har man 

på forhånd udarbejdet et bestemt formål med overvågningen, man overvåger derfor et 

specifikt afgrænset område. Det målrettede projekt anvendes ofte som grundlag for 

23 Wahlström, B. (2004). s. 65-67. 

24 Hamrefors, S. (2002). s. 12. 


24




operationelle beslutninger. Denne form for BI vil som oftest foregå som en ad hoc opgave i 

virksomheden og være tidsbegrænset. 

Den anden type er den målrettede overvågning. Her har man igen et bestemt formål med 

overvågningen samt afgrænsede overvågningsområder. Den målrettede overvågning er, i 

modsætning til det målrettede projekt en kontinuerlig proces. Den målrettede overvågning 

anvendes også som beslutningsgrundlag, men her befinder man sig på det strategiske niveau. 

Den målrettede overvågning er en integreret del af arbejdet i virksomhedens BI funktion og 

foregår altså løbende. 

Den tredje type er scanning, som betyder, at virksomheden foretager en bred overvågning af 

omverden. Ved anvendelse af scanning går man efter det ukendte og uventede, hvilket vil 

sige, at man prøver at opfange fx nyheder, trends, muligheder og trusler, der kan tænkes at 

påvirke virksomheden. Formålet med scanning er desuden at øge sin generelle viden om 

virksomhedens omverden. Scanning er tilsvarende den målrettede overvågning en integreret 

del af virksomhedens BI funktion og foregår løbende. 

Set i forhold til de tre typer af BI, vil dette speciale være at sammenligne med det målrettede 

projekt, idet vi arbejder ud fra et bestemt formål indenfor et specifikt afgrænset område samt 

tidsperiode. 

Analysemetoder 

Der eksisterer flere forskellige analysemodeller, der kan være med til at strukturere BI 

arbejdets analysefase. Vi vil i det følgende kortfattet redegøre for nogle af de væsentligste. 

Når man beskæftiger sig med BI, er der således fire analysemetoder, der som oftest 

anvendes; SWOT, Porters Five Forces, scenarieplanlægning og PEST, der udgør vores 

analytiske redskab i analysestrategiens første del. De fire metoder udelukker ikke hinanden og 

kan sagtens anvendes i et samspil. 

SWOT er en analysemetode, der appellerer bredt og derfor bruges i mange forskellige 

sammenhænge. SWOT er en forkortelse af Strengths, Weaknesses, Opportunities og Threaths. 

De to første faktorer relaterer sig til en virksomheds interne forhold, hvorimod de to sidste 

relaterer sig til eksterne forhold. En SWOT analyse giver et overblik over en virksomheds 

status på et givent tidspunkt og er et værktøj, der kan evaluere en virksomhed og dens 

omverden og på den måde kvalificere grundlaget for både operationelle og strategiske 

beslutninger 26 . 

Porters Five Forces anvendes til at identificere en virksomheds vigtigste konkurrencekræfter. 

De fem kræfter dækker over konkurrenter, kunder, leverandører, substitutter og barrierer, 

26 Frankelius, P. (2001). s. 54-55. 

25




hver af disse fem kræfter analyseres og kobles derefter sammen til en helhed, der udgør 

grundlaget for virksomhedens konkurrencestrategi 27 . 

Scenarieplanlægning benyttes ved bredere fremtidsstudier med en horisont på tre til ti år. 

Disse studier skal hjælpe virksomheden til at håndtere usikkerheder i fremtiden og danne 

grundlag for dens strategiske planlægning. Ved scenarieplanlægning identificeres kritiske eller 

vigtige drivkræfter og faktorer i forhold til virksomheden og herigennem skabes forskellige 

scenarier, der perspektiverer disse forhold. Scenarierne følges og opdateres løbende, så de 

opretholder deres værdi. 

En PEST analyse er en omverdensanalyse, der på et overordnet niveau hjælper til at 

identificere politiske, økonomiske, sociale og teknologiske forhold, som kan være af væsentlig 

betydning for en organisations langsigtede udvikling. Resultatet fra PEST analysen kan bruges 

til at identificere organisationens primære trusler og muligheder, og som afsæt til at opstille en 

række scenarier eller fremtidige muligheder. 

I løbet af de sidste ti år er miljø og økologi blevet væsentlige parametre i virksomhedernes 

ageren, hvilket bl.a. kommer til udtryk i grønne regnskaber. Derfor vil vi nævne, at man er 

begyndt at arbejde med en opdateret og udvidet PEST model, der benævnes STEEP, hvor det 

ekstra E står for ecological. 

I forbindelse med disse analysemodeller vil vi gøre opmærksom på, at det også er den proces 

man gennemgår og ikke kun det fremkomne resultat, der kan bidrage med merværdi. 

Desuden skal det påpeges, at disse tilgange til omverdensanalyse giver et øjebliksbillede, der 

viser omverden som den fremstår på det pågældende tidspunkt. Afhængigt af formålet med 

omverdensanalysen er det derfor vigtigt, at dette arbejde sker kontinuerligt, således at fx tal 

og navne er opdateret. 

Data, information og viden 

De tre begreber data, information og viden bliver her fremstillet i forhold til den aktuelle 

kontekst uden skelnen til de problematikker og diskussioner, der ellers relaterer sig til de tre 

begreber herunder især viden, der er et meget komplekst begreb og næsten umuligt at 

definere entydigt. 

Data, information og viden er væsentlige begreber, når man beskæftiger sig med BI og det er 

nødvendigt at gøre sig klar, hvornår det drejer sig om henholdsvis data, information eller 

viden. Nedenstående figur illustrerer hvordan data, information og viden placerer sig 

indbyrdes. Figuren viser også, at jo højere op man bevæger sig, jo mere kvalitativt bliver 

indholdet af de enkelte lag også, tilsvarende er graden af menneskelig bearbejdning og 

27 Frankelius, P. (2001). s. 55-58. 

26




forståelse også stigende. Hvilket understøtter vigtigheden af de kompetencer og ressourcer 

den menneskelige dimension bidrager med. 

Intelligencepyramiden 

Det første niveau udgøres af data, der også betegnes som råmateriale og oftest kræver en 

form for bearbejdning. Det andet niveau er information, der således er bearbejdet data, der 

kan give beslutningsstøtte i form af eksempelvis rapporter, tabeller eller lister til videre 

analyse, konklusioner eller handlinger hos rette vedkommende. I tredje lag befinder den 

genererede viden sig, hvor informationen er blevet analyseret og tolket, dette resultat er ikke 

en automatiseret proces, men et forløb der kræver analytikere med kvalitativ og kvantitativ 

metodemæssig samt forretningsmæssig indsigt 28 . Øverst har vi tilføjet et niveau der benævnes 

intelligence og som er et slags metaprodukt, der samler processens resultater i et slutprodukt, 

der kan ageres ud fra. 

Intelligence 

Viden 

Information 

Data 


Grad af menneskelig 

bearbejdning 

Kvalitativ 

Kvantitativ 

27

Kompetencer og roller 




Vi vil i det følgende gøre rede for de kompetencer og roller, der forbindes med BI arbejdet. Vi 

vil i afsnittet tage udgangspunkt i FIBAK modellens fem faser og identificere de roller og 

kompetencer, der knytter sig til hver af faserne med særligt fokus på de opgaver, man kan 

forbinde med en bibliotekar. 

Et succesfuldt stykke BI arbejde kræver, at man som bibliotekar undervejs i BI processen kan 

indtage flere roller. Det gælder om at være kreativ og afsøge nye områder og i den forbindelse 

benytte sig af andres erfaringer og viden, hvilket både gælder internt i forhold til kolleger og 

eksternt i forhold til branchekontakter og andre netværk. 

I fokuseringsfasen skal bibliotekaren have kendskab til organisationen eller virksomheden 

samt dennes produkt, visioner, mål og naturligvis den branche den opererer i. Dette er en 

afgørende faktor for at kunne identificere organisationens BI behov og prioritere Key 

Intelligence Topics. I denne første fase må bibliotekaren derfor kunne agere som 

domænespecialist og referenceinterviewer for at indhente den nødvendige information, der 

skal fungere som afsæt til næste fase. 

I fase to indsamlingsfasen skal bibliotekaren være i stand til at udvælge de rette 

informationskilder af både intern og ekstern karakter. Derudover skal der vælges 

søgeværktøjer og søgeord. Endelig skal bibliotekaren have evnen til at netværke, da denne 

arbejdsmetode i forhold til indsamlingen kan give nogle meget vigtige informationer, der ikke 

kan søges frem i en database eller på nettet. Det er i indsamlingsfasen, at bibliotekaren har sin 

kernekompetence og for alvor kan træde i karakter og levere et produkt, der afspejler indsigt, 

kreativitet og grundighed. 

Tredje fase bearbejdningsfasen stiller igen krav til bibliotekarens domæneviden, der er 

nødvendig i forhold til at kunne udvælge den rette information fra det indsamlede materiale. 

Bearbejdningsfasen indebærer endvidere strukturering af den indsamlede og udvalgte 

information, værdiforøgelse samt kildekritik. 

Analysefasen stiller endnu engang krav til bibliotekarens domæneviden, der er nødvendig for 

at kunne analysere den bearbejdede information og i den forbindelse er det vigtigt at have 

kendskab til forskellige analysemetoder. Hvis bibliotekaren eksempelvis arbejder indenfor et 

meget teknisk domæne, vil det i analysefasen være naturligt at inddrage fx en ingeniør. Det 

kan diskuteres, hvorvidt bibliotekaren overhovedet har kompetencer til at dække 

analysefasen. Der er dog flere faktorer, der har indflydelse i denne sammenhæng fx domænets 

karakter, virksomhedens størrelse og bibliotekarens erfaringer og kompetencer. 

Sidste fase er kommunikationsfasen, hvor det endelige resultat af BI arbejdet skal 

præsenteres. Derfor skal bibliotekaren også have kendskab til kommunikation, kommunikative 

28




processer samt formidlingsteknikker, da et professionelt arbejde også skal formidles 

professionelt. I denne fase påtager bibliotekaren sig således en rolle som formidler. 

Bibliotekarens unikke kompetence i forhold til BI processen er helheden. At have en forståelse 

for de forskellige faser er således en kvalificering af arbejdet. Som det er illustreret i 

nedenstående figur, dækker bibliotekaren den største del af informationsværdikæden 

sammenlignet med andre faggrupper. Her kan man igen diskutere om bibliotekarens 

kompetencer dækker informationsværdikædens fjerde led – analysen. Dette afhænger som 

tidligere nævnt af flere faktorer. 

Informationsværdikæden 29 

Bibliotekarens kompetencer i informationsværdikæden: 

Informationsforsyning – kildekendskab og kildeudvælgelse 

29 Nelke, M. (2008b). 

Analyse 

Informationsbearbejdning 

Informationssøgning 

Informationsforsyning 

Intelligence 

Information 

29

Informationssøgning - søgeteknikker 




Informationsbearbejdning - værdiforøgelse 

Analyse – metode- og domæneviden 

Business Intelligence i en senmoderne kontekst 

Som afslutning på dette afsnit vil vi perspektivere BI i relation til det senmoderne samfund for 

at tydeliggøre de rammer og vilkår BI er underlagt og derigennem søge en forklaring og 

forståelse af begrebet til videre brug i specialet. 

Vi har her valgt at anvende betegnelsen det senmoderne samfund, man kunne dog også have 

brugt betegnelser som fx det hyperkomplekse samfund, det postmoderne samfund eller 

informationssamfundet. Vi tager i afsnittet udgangspunkt i Giddens og bruger derfor hans 

terminologi. 

Kendetegnende for det senmoderne samfund er de hastige forandringsprocesser og den store 

dynamik. I den sammenhæng fremhæver Giddens tre faktorer, der ligger til grund for dette – 

adskillelse af tid og rum, udlejringsmekanismer og refleksivitet 30 . 

En stigende del af kommunikationen i vores hverdag foregår adskilt i tid og rum, dette skal 

ses i lyset af, at begrebet tid er blevet standardiseret og globaliseret, desuden er det 

geografiske rum i store træk kortlagt. Endvidere har rumbegrebet gennemgået en stor 

udvikling i forhold til tidligere tider gennem de mange forskellige medier, der sætter os i stand 

til at kommunikere med mennesker og følge med i begivenheder uanset hvor vi opholder os. 

Internettet er her det bedste eksempel på den ekstreme adskillelse af tid og rum, i det man i 

princippet har mulighed for at komme i kontakt med andre mennesker døgnet rundt. 

Giddens opererer med to typer af udlejringsmekanismer; symbolske tegn og 

ekspertsystemer men refererer til dem begge med fællesbetegnelsen abstrakte systemer. 

Symbolske tegn er kendetegnet ved at have en fastlagt standardværdi og kan udveksles på 

tværs af kontekster fx penge. Ekspertsystemer sætter tid og rum i parentes ved deres 

anvendelse af teknisk viden. Disse systemer påvirker stort set alle aspekter af den sociale 

praksis og udgøres af fx forskeren og ingeniøren såvel som lægen og rådgiveren. Med 

udlejringsmekanismer mener Giddens således, at sociale relationer løftes ud af lokale 

sammenhænge og reartikuleres på tværs af det uafgrænsede tid-rum-områder. Med andre ord 

kan man sige, at den sociale praksis ikke betinges af de lokale rammer men af abstrakte 

systemer. Den ekspertviden som systemerne bygger på er ikke noget vi forholder os til i 

dagligdagen. Det er derfor ikke nødvendigt for os at kende denne bagvedliggende viden og vi 

30 Giddens, A. (1996). s. 26-33. 

30




kan uproblematisk benytte os af systemerne, det kræver dog, at vi har tillid til dem også selv 

om der er en mulighed for, at de ikke fungerer efter hensigten. 

Giddens tredje faktor refleksivitet relaterer sig til en kontinuerlig tilegnelse og anvendelse af 

viden, der sætter individet i stand til at reflektere over sig selv og dermed koble tanke og 

handling sammen i en gensidig påvirkning. Refleksiviteten medfører imidlertid også en 

grundlæggende usikkerhed, da individet er ude af stand til at opnå sikker viden. Den opnåede 

viden er konstant udsat for en vurdering eller revidering, den kan derfor aldrig opfattes som en 

fast og sikker størrelse. 

Gennem Giddens får vi et billede af en fragmenteret verden præget af stor kompleksitet og 

usikkerhed. Man kan sige, at denne kompleksitet og usikkerhed er med til at motivere den 

enkelte virksomhed til at søge forståelse for de forskellige processer i dens omverden og er 

desuden baggrunden for, at virksomheder overhovedet kaster sig ud i strategisk arbejde og 

planlægning. Virksomheder må derfor aktivt søge, navigere i, udvælge og sammensætte 

information, som kan danne et solidt beslutningsgrundlag og samtidig kvalificere den 

strategiske planlægning. Denne proces er altså kontinuerlig og bevirker igen en forandring af 

opfattelsen i omverden, hvilket igen giver en konstant fornemmelse af usikkerhed. 

Til at imødekomme denne kompleksitet og usikkerhed kan BI være et effektivt værktøj, som 

virksomheden kan benytte sig af til at håndtere disse faktorer. BI giver således virksomheden 

mulighed for at navigere i en omverden præget af mange og hurtige forandringer, og BI kan 

dermed gå ind og dække et grundlæggende behov for at scanne, overvåge og måske forudsige 

trusler i virksomhedens omverden. 

Opsamlende kan man sige, at konsekvenserne afledt af det senmoderne samfund har stor 

indflydelse på virksomhedernes ageren. Disse senmoderne processer er samtidigt stort set 

uden for rækkevidde for den enkelte virksomheds mulighed for indflydelse og virksomheden 

må i stedet så vidt muligt gardere sig ved hjælp af fx BI. BI bliver dermed en konsekvens af 

det senmoderne samfund og samtidig en måde til at håndtere kompleksiteten, der skabes i 

den forbindelse. 

Professionsbegrebet 

Indeværende afsnit vil indeholde en introduktion til professionsbegrebet herunder en 

fremstilling af bibliotekarprofessionen. 

I Den Store Danske Encyklopædi finder man følgende definition af begrebet profession. 

31




”Ved profession menes i bred forstand det arbejde, som en person lever af eller er uddannet til 

at udføre. I snæver i forstand bruges betegnelsen om et erhverv, hvis udøvere har baggrund i 

en formel uddannelse, der giver den faglig autoritet og status. En profession er i denne 

forstand kendetegnet ved faglige normer og standarder for veludført arbejde og i nogle tilfælde 

også ved professionel etik 31 ”. 

Det vil sige, at der ved begrebet profession forstås en særlig type af erhverv, hvor udøvelsen 

af erhvervet sker på grundlag af en teoretisk og praktisk viden samt erfaring. Desuden er det 

en forudsætning, at man har gennemgået en formaliseret uddannelse indenfor professionen. 

Grundlæggende er der tre dimensioner der definerer en profession. Den første er forståelsen af 

en profession som en monopoliseringsstrategi, hvor en erhvervsgruppe ved at udelukke andre 

fra dens viden og opgaveudførelse sikrer sig en særlig position på arbejdsmarkedet. For det 

andet vil en profession blive opretholdt så længe samfundet har behov for dens viden og 

værdier. Endelig skal man med systemteoretiske begreber se professioner som kommunikative 

sociale systemer, hvor profession bliver ensbetydende med en meningshorisont eller 

meningsbærende kommunikation, der er selvrefererende og derved konstant opretholder en 

forskel til omverden 32 . 

Vi vil her ikke indgående redegøre for den historiske fremkomst og udvikling af professioner, 

men konstatere at eksistensen af professioner kan spores langt tilbage i tiden fx i form af 

præsteskaber, dog er det først i 1800-tallet, at mange af de klassiske professioner skaber 

deres moderne identitet. Det sker i forbindelse med grundlæggelse af forskellige selskaber og 

organisationer såsom Lægeforeningen, Juristforeningen, Ingeniørforeningen og 

Lærerforeningen 33 . Bibliotekarforeningen kommer til i 1905 med grundlæggelsen af foreningen 

Danmarks Folkebogsamlinger 34 . 

Der eksisterer en lang række faktorer der gør sig gældende med henblik på at forklare 

professioners udvikling af fx identitet, loyalitet og politisk orientering, men en af de 

væsentligste er den teknologiske udvikling. De fleste professioners kompetencer hænger netop 

sammen med, at de behersker videnskabelig teori og it. Derudover fremhæves det, at 

tilstedeværelsen eller muligheden for at skabe et marked eller på anden måde efterspørgsel 

efter den pågældende kompetence også er en vigtig dimension i dette samt etablering af 

uddannelsesinstitutioner 35 . 

En række professionsinterne og professionseksterne aspekter er med til at forandre 

professionerne. Den historiske, økonomiske og politiske udvikling i velfærdstaten danner 

31 Rask Eriksen, T. & Jørgensen, A. M. (Red.). (2005). s. 10 

32 Schreiber, T. & Elbeshausen, H. (Red.). (2006). s. 17. 




32




rammen for skabelsen af en profession, men medvirker samtidig til begrebets svære 

definerbarhed, da det konstant påvirkes og ændres af interne og eksterne forhold. Generelt 

kan man sige at, professioner er karakteriseret ved at tiltrække bestemte grupper af kvinder 

og mænd, bestemte klasser og etniske grupper som søger mod bestemte uddannelser og 

erhverv. Her socialiseres de gennem de etablerede praksisformer og dominerende magtforhold 

og diskurser, men også gennem en resocialisering af de forskellige livsverdener og erfaringer, 

der bringes ind i professionen 36 . 


Bibliotekarprofessionen har som nævnt eksisteret formelt siden starten af 1900 tallet og har i 

tiden herefter søgt at navigere og manifestere sig i mødet med de historiske, økonomiske og 

politiske udfordringer, der konstant påvirker og forandrer professionsgrundlaget. 

Bibliotekarerne udgør en forholdsvis autonom profession, der agerer i et felt af viden, 

kommunikation og teknologi og kategoriseres som en velfærdsprofession 37 . Professionen 

betegnes kun som forholdsvis autonom, da den viden og praksis der udgør 

bibliotekarprofessionen er foranderlige størrelser og hele tiden udfordres og konkurrerer med 

andre professioner, brancher og aktører her kunne fx nævnes udvikling af software, der delvist 

kan erstatte bibliotekarer samt selvhjulpne brugere. 

Som tidligere nævnt eksisterer der ikke kun professionseksterne påvirkninger men også 

professionsinterne påvirkninger. Internt foregår der hele tiden kampe om, hvilke 

selvforståelser der skal gøre sig gældende og hvordan man kan skabe en stærk 

professionsidentitet, således at man står styrket overfor de forandringer samfundet konstant 

skaber og dermed fordrer. 

Grundlaget for en bibliotekarisk professionsforståelse er en pragmatisk tilgang der forholder 

sig til uddannelse, fælles videnskorpus og løn. Disse tre faktorer adskiller således den 

professionelle bibliotekar fra professionens skræmmebillede; amatørbibliotekaren 38 . Løn er en 

klar faktor, der adskiller amatøren fra den professionelle, desuden er et fælles vidensgrundlag 

bestående af kerneområder og kompetencer det, der binder de forskellige fagidentiteter og 

jobprofiler sammen til at udgøre et felt i form af en overordnet professionel organisering. Men 

først og fremmest er profession og uddannelse tæt forbundet i en cirkulær proces af gensidig 

skabelse og forandring. Bibliotekarprofessionen påvirker den retning, de kommende 

bibliotekarer skal uddannes i og omvendt påvirker de uddannede bibliotekarer fremtiden for 

professionen. 




33




I 1998 ændredes bibliotekaruddannelsen fra at være fire-årig mellemlang uddannelse til at 

blive en akademisk lang videregående udannelse med henholdsvis en tre-årig bachelor og en 

to-årig kandidatuddannelse, dog stadig med mulighed for at tage en uddannelse som 

bibliotekar DB efter bachelordelen. Denne uddannelsesmæssige ændring sammenholdt med de 

samfundsgenerede forandringer gør at, bibliotekarprofessionen som sagt i den grad står 

overfor udfordringer i forbindelse med forholdet mellem akademiseringen af 

bibliotekaruddannelsen og den eksisterende praksisviden. Forhåbentlig bevæger 

bibliotekarprofessionen sig i en retning, der medfører en professionel og funktionel profession, 

der kan imødekomme de behov samfundet fordrer og håndtere omverdens konstante 

forandringer. Bibliotekarprofessionen vil som alle andre professioner til stadighed udkæmpe 

kampe for at definere sig selv og skabe sin egen magtbase. 

Systemteori 

For at nærme sig Luhmanns komplekse univers er det vigtigt at forstå hans grundbegreber og 

-antagelser, idet en række af dem adskiller sig radikalt fra den gængse tænkemåde og 

forståelse. Vi vil i indeværende afsnit give en introduktion til Luhmanns systemteori bestående 

af udvalgte begreber, der har relation til specialet. Afsluttende vil vi komme med nogle 

systemteoretiske betragtninger i forhold til BI, hvilket skal ses som en kobling mellem vores 

teoretiske fundament og specialets omdrejningspunkt, der skal gøre systemteorien mere 

forståelig og relevant. 

Udvalgte systemteoretiske begreber 

Et system er lig med helheden i en mængde af elementer og deres relationer til hinanden. Et 

system er altid afhængigt af sin omverden, sagt med andre ord er systemet kun system i 

forhold til omverden og derfor strukturelt rettet mod denne. Alt hvad man kan tilskrive et 

system i form af egenskaber, handlinger etc. må forstås på baggrund af den markerede forskel 

mellem system og omverden. Systemer konstitueres altså ved deres afgrænsning over for 

omverden. De enkelte systemer har deres egen position hvorfra de iagttager samfundet, men 

på grund af de forskellige koder som systemerne arbejder ud fra, er kommunikation mellem 

systemer særdeles vanskelig 39 . 

Luhmann skelner mellem fire typer af systemer; maskinelle systemer, biologiske systemer, 

psykiske systemer og sociale systemer. I det følgende vil vi dog kun beskrive sociale systemer, 

da det er disse, der har størst relevans i forhold til specialets optik. 


34




Sociale systemer er karakteriserede ved at være lukkede og selvreferentielle, hvilket betyder, 

at de henter deres begrundelser fra dem selv. Endelig er de sociale systemer også 

karakteriserede ved, at de er autopoietiske, hvilket vil sige, at de skaber sig selv uafhængigt af 

omverden. 

Sociale systemers elementer betegner Luhmann som kommunikation, hvilket vil sige at 

elementerne i et socialt system er kommunikationer, hvor relationerne er referencer mellem 

elementerne. 

Det sociale system består ifølge Luhmann ikke af mennesker men af kommunikationer, derfor 

forekommer individer kun som sociale systemers omverden. Kommunikationer er ifølge 

Luhmann ikke et resultat af menneskelig handlen men et produkt af sociale systemer. 

Vi vil som sagt ikke komme nærmere ind på psykiske systemer men påpege, at et socialt 

system kun kan konstitueres ved tilstedeværelsen af mindst to psykiske systemer i dets 

omverden. Endvidere skal det fremhæves, at sociale systemer reducerer kompleksitet i form af 

mening og meningsbearbejdelse. 

Autopoiesis betyder selvskabelse. Autopoietiske systemer forstås som en afgrænset enhed, 

der fremstiller sine bestanddele af bestanddele. Autopoietiske systemer er dermed lukkede og 

autonome, hvilket har den konsekvens, at systemerne ikke har behov for hverken import eller 

eksport af bestanddele. Autopoietiske systemer karakteriseres også ved, at de kun kan 

irriteres af indflydelse fra omverden og ikke determineres. Systemet griber som nævnt til de 

irritationer som det selv har erfaret og omdanner disse til informationer som det kan arbejde 

videre med. Denne proces er som oftest præget af inerti, hvilket vil sige, at processen er 

langsommelig og træg. Dette betyder også, at informationer ikke er faste små størrelser eller 

konstante elementer som kan overføres fra omverden til system. 

Iagttagelse er hos Luhmann defineret som en betegnelse ved hjælp af en skelnen. Inden for 

rammerne af en iagttagelse er det derfor umuligt at betegne begge sider af en skelnen 

samtidig. Den side af forskellen, hvor fokus er rettet mod, er den side, der iagttages. Det er 

dog muligt at veksle fra den ene til den anden side af forskellen, dog kan iagttagelserne som 

sagt ikke ske samtidig. 

Iagttagelsen vil altid forekomme ud fra en bestemt optik, hvilket vil sige den ene side af 

skelnen. En iagttagelse vil derfor altid være bundet til en blind plet, fordi man ikke kan 

iagttage den position, hvorfra man iagttager. 

Iagttagelser af iagttagelser betegner Luhmann som anden ordens iagttagelser. Disse er også 

forbundet med blinde pletter, men til forskel fra første ordens iagttagelser er iagttageren 

bevidst om, at han kan se, at han ikke kan se, hvad han ikke kan se. 

35




Iagttagelsen er i specialet visualiseret ved tegnet . Her består forskellen af en markeret side 

x og en umarkeret side x (). 

Kommunikation er et væsentligt begreb for at forstå systemteorien og fungerer altid som en 

selektionsproces. Grundlæggende anser Luhmann kommunikation som en syntese af tre 

selektioner; information, meddelelsesform og forståelse 40 . 

Den første selektion information er en forskel, der gør en forskel. Informationen vælges blandt 

mange mulige, hvilket vil sige at man vælger at kommunikere et udvalg af kommunikation. 

Den anden selektion meddelelsesform er den måde man vælger at meddele den selekterede 

information på. Her kan der igen vælges blandt flere muligheder af skriftlig eller mundtlig 

karakter. 

Den tredje selektion forståelse ligger hos den modtagende part. Modtageren kan vælge at 

forstå både information og meddelelse på den ene eller den anden måde eller slet ikke at 

forstå. Forståelsen er herved gjort til en del af den kommunikative hændelse og ikke kun 

noget, der foregår i bevidstheden 41 . 

Kommunikation er ikke et produkt af menneskets bevidsthedshandlinger, men betragtes som 

et selvstændigt socialt system og ifølge Luhmann kan mennesker ikke kommunikere, kun 

kommunikation kan kommunikere. Denne definition betyder, at bevidstheden ikke kan styre 

kommunikationen, da der skal selekteres en forståelse. Kommunikation er et selvstændigt 

socialt system, der ud fra tilslutningsmulighederne selv bestemmer forståelse/mening med 

kommunikationen 42 . 

Kommunikation opfattes yderligere som selvreferentiel fordi, kommunikationen referer til den 

forudgående kommunikation og derved bliver en del af en kommunikations sammenhæng. 

Man kan altså sige, at kommunikation er lig med en gensidig og evig usikkerhed. Vi kan aldrig 

være sikre på, hvad den anden part tænker. 

Kompleksitet imødekommes ved kompleksitet, hvilket betyder, at for at reducere 

kompleksitet må man benytte kompleksitet. 

Reduktion af kompleksitet skal ifølge Luhmann forøge sandsynligheden for en vellykket 

kommunikation ved at begrænse antallet af mulige tilslutningsmuligheder i kommunikationen. 

Kompleksitetsreducerende funktioner består derfor af at selektere mening ved anvendelsen af 

koder til at foretage distinktioner i kommunikationen. 


41 Qvortrup, L. (1998). s. 166. 

42 Götke, P. (1997). s. 47. 

36




Business Intelligence i en systemteoretisk optik 

I de foregående afsnit står det klart, at mennesket spiller en vigtig rolle i forhold til arbejdet i 

de forskellige BI faser. I systemteorien forholder det sig imidlertid radikalt anderledes, i det 

Luhmann helt ekskluderer mennesket og i stedet opererer med forskellige former for systemer. 

I den sammenhæng finder vi den systemteoretiske optik meget interessant, da den bibringer 

en ny og anderledes måde at anskue verden på, hvor alt betragtes som systemer. Endvidere 

stiller systemteorien nogle rammer til rådighed, der giver mulighed for meget præcist at kunne 

forklare mekanismer systemerne imellem og på den måde skabe en forståelse for forskellige 

fænomener og processer. Dette kan man tage med sig, når man træder ud af det 

systemteoretiske univers og igen befinder sig i den virkelige verden. Vi har derfor valgt at 

medtage dette afsnit, fordi vi mener, at det helt grundlæggende kan skabe en forståelse for og 

forklare nogle af BI arbejdets processer. 

Med udgangspunkt i en virksomhed kan man betragte en BI afdeling som et subsystem, der 

fungerer som en del af et større socialt system – virksomheden. I BI afdelingen er et antal 

medarbejdere, der i denne forbindelse er sammensat af selvreferentielle biologiske og psykiske 

systemer, som indbyrdes er strukturelt koblede. Tilsammen udgør BI medarbejderne altså et 

socialt system, hvor hvert individ er en del af systemets autopoietiske struktur. 

Som tidligere nævnt skal et system og dets handlinger forstås på baggrund af skelnen mellem 

system og omverden, derfor skal en virksomheds BI arbejde altid ses i relation til den 

omverden der opereres i. Med udgangspunkt i FIBAK modellens fem faser vil vi i det følgende 

sammenkoble BI og systemteorien. 

Et BI behov kan være internt eller eksternt foranlediget. Internt som grundlag for en 

beslutningsproces, hvor virksomheden måske overvejer at lancere et nyt produkt eller åbne en 

ny afdeling. Eksternt kan BI behovet være foranlediget af fx en ny konkurrent på markedet, 

hvor virksomheden i den sammenhæng er nødt til at revidere sin position. Fra et 

systemteoretisk perspektiv kan man derfor sige, at et BI arbejde er en reaktion på en 

irritation, der er påført systemet af dets omverden. Systemet er nødt til at forholde sig til 

irritationen, hvilket sker ved meningsbearbejdelse, hvor systemet aktualiserer en af flere 

forskellige tilslutningsmuligheder til at skabe mening med irritationen. Dette betyder, at den 

mening der fremkommer, er selekteret og er en blandt flere potentielle tilgange. 

I BI arbejdets indsamlingsfase, hvor der søges information, er det i forhold til systemteorien 

vigtigt at bemærke, at produktion af information og viden er en systemintern proces. Det vil 

sige, at den indsamlede information fungerer som tilslutningsmuligheder for systemet. 

Systemet skal kunne skabe forventninger for at kunne se muligheder og dermed danne et 

37




mulighedsfelt indenfor, hvilket det kan behandle og forstå den indsamlede information. 

Mulighedsfeltet eksisterer kun for systemet selv og ikke omverden, og samtidig kan det variere 

fra system til system, hvilket betyder, at to systemer kan behandle og forstå den samme 

information på vidt forskellige måder. I systemteorien betyder dette altså, at informationer 

ikke bare er faste størrelser, der uden videre kan overføres til systemet. 

I BI arbejdets bearbejdningsfase, hvor de indsamlede informationer filtreres og evalueres, er 

der igen tale om en selektionsproces. Systemet selekterer her mellem relevant og irrelevant, 

hvilket skal ses som reduktion af kompleksitet. Systemet er meget selektivt og man kan 

argumentere for, at det i realiteten udelukker informationer, der potentielt kunne være 

relevante for systemet men holdes ude, fordi de i alt for høj grad forstyrrer systemets 

autopoiesis. 

I forhold til den intelligence, der fremkommer i forlængelse af BI arbejdets analysefase kan 

man igen se det som en irritation for systemet, fordi den tvinger systemet til at skulle forholde 

sig til denne ved at foretage nye selektioner for at skabe mening med intelligencen. Systemets 

erkendelsesproces foregår altså som en lukket operation, og det kan derfor ikke række ud til 

omverden med sine erkendende operationer. Derfor må systemet nødvendigvis søge 

forbindelser og konklusioner inden for systemet selv, hvilket er en måde, hvorpå systemet 

opretholder sig selv. Samme proces sættes i gang, når systemet skal træffe beslutninger på 

baggrund af den fremkomne intelligence. Systemet er tvunget til at tage beslutninger, fordi 

det er en vital operation, da systemet ellers vil ophøre med at eksistere. Beslutningerne kan i 

den forbindelse også betegnes som kommunikationer, der er de konstituerende elementer i et 

system. Det er derfor en nødvendighed, at systemet opretholder en kommunikation for at 

kunne opretholde sig selv. 

De beslutninger systemet måtte træffe på baggrund af den udarbejdede intelligence vil altid i 

høj grad være i overensstemmelse med systemets autopoiesis, fordi meget radikale 

beslutninger ellers kan gå ind og vælte systemets strukturer og opløse det. Systemets 

strukturer kan kun langsomt ændres, og forandringsprocessen kan derfor bedst karakteriseres 

som en evolution og ikke en revolution. 

I BI arbejdets sidste fase, hvor den nye viden skal kommunikeres ud i virksomheden må 

betegnes som en klar videndelingsituation og dette er i en systemteoretisk optik vanskeligt for 

ikke at sige umuligt. Kommunikation mellem systemer er altid forbundet med 

dobbelkontingens, hvilket vil sige en evig gensidig usikkerhed. Vi kan således aldrig være helt 

sikre på modpartens tanker og intentioner med den kommunikerede kommunikation. Dette 

skyldes, at kommunikationen i systemteorien betragtes som en selektionsproces, der som 

tidligere redegjort for udgøres af information, meddelelsesform og forståelse. Information og 

meddelelsesform selekteres af afsender og forståelse af modtager, derfor er det ikke sikkert, 

38




at modtageren selekterer den samme forståelse som afsenderen, da tilslutningsmulighederne 

er mange. Uddybende kan man sige, at det psykiske system, der udgør menneskets 

bevidsthed, er et lukket og selvreferentielt system, som konstant producerer tanker. Det er 

derfor umuligt at få indblik i et andet menneskes tanker og man vil derfor aldrig kunne få at 

vide, hvad den pågældende person tænker, fordi de psykiske systemer er uigennemsigtige for 

hinanden. Dette er dog ingen hindring for kommunikationen, der sagtens kan kommunikere, at 

der udveksles tanker, som vi forsøger at gøre forståelige for hinanden. Dette er imidlertid kun 

en kommunikativ påstand og ikke en faktisk udveksling af tanker. Man kan således tro, at man 

har opfattet og forstået et andet menneskes tanker fuldstændigt gennem kommunikationen, 

men i den systemteoretiske virkelighed er det bare ens egne tanker, hvilket vil sige en 

operation i ens eget bevidsthedssystem. 

Overordnet kan man betragte en virksomheds BI funktion som en metode til at håndtere og 

reducere kompleksitet. Ved at reducere kompleksiteten mindskes antallet af 

tilslutningsmuligheder, hvilket øger chancen for, at virksomheden i sidste ende træffer den 

rigtige beslutning. Man kan endvidere sige, at virksomheden imødekommer omverdens 

kompleksitet ved selv at benytte sig af kompleksitet i form af eksempelvis komplicerede 

markedsanalyser og beregninger. 

Diskursteori 

I specialet anvendes kritisk diskursanalyse som struktur for og kvalificering af analysens anden 

del. Vi finder det vigtigt at opstille nogle forudsætninger for denne del af analysen, da diskurs 

er et begreb, der ofte anvendes i flæng uden forudgående refleksioner over begrebet. 

Diskursbegrebet er efterhånden beskrevet indgående i mange sammenhænge, men vi vil 

alligevel fremstille dette interessante teoriapparat og derigennem vise hvilke rammer, vi 

benytter til vores analyse. Afsnittet vil dermed bestå af en kort introduktion til diskursteori 

efterfulgt af en redegørelse af vores analytiske ramme - kritisk diskursanalyse. 

Diskurser er en bestemt måde at tale om og forstå verden på, en slags sproglige kategorier. 

Viden og sandheder er således ikke afspejlinger af virkeligheden men sproglige konstruktioner. 

Det er en forståelseshorisont, der både begrænser og udvider og derigennem giver mening til 

et aktuelt udsnit af omverden, i nærværende speciale er det således snævret ind til 

bibliotekarens indtræden i den private sektor med fokus på BI området. Man skal være 

opmærksom på, at det aktuelle udsnit af omverden man diskursivt arbejder med er en 

midlertidig fastlåsning og denne altid vil være retrospektiv og kontingent. 

39




Diskurs bygger grundlæggende epistemologisk på en socialkonstruktivistisk tilgang. Viden om 

verden er ikke en objektiv størrelse og det medfører, at virkeligheden kun kan manifestere sig 

ved hjælp af allerede eksisterende kategorier. Verden er socialt konstrueret og dermed åben 

for forhandling, hvor disse konstruktioner skabes gennem sproget 43 . Men hvordan forbindes 

diskurs til noget håndgribeligt? Historien bliver det som hæfter diskursanalysen op på den 

’virkelige verden’. Viden og identitet er godt nok kontingente, men i den historiske kontekst 

(diskursen) bliver de regelbundet og reguleret 44 . Der vil altid være en søgen i samfundet og 

hos det enkelte individ for at fastlåse meninger og etablere entydighed i verden via det 

universelle. Objektivitet og sandhed i en diskursiv sammenhæng er altså et resultat af de 

historiske aflejringer af diskurs 45 . Sociale betydninger og fænomener fastlåses aldrig og i 

stedet gives der plads til en evig diskursiv kamp. I den forbindelse skal kort nævnes begrebet 

hegemoni, der henviser til den proces, at én diskurs opløser en anden og kommer til at 

dominere. De diskursive kampe handler altså om at opnå hegemoni 46 . 

Diskursanalyse er samlebegrebet og indenfor dette, opererer man normalvis ud fra tre 

tilgange; diskursteori primært relateret til Laclau og Mouffe, kritisk diskursanalyse særligt 

forbundet med Fairclough samt diskurspsykologi, hvor flere forskellige forfattere har bidraget. 

Diskursanalyse er altså en samlebetegnelse for en række forskelligartede teorier, som stadig 

er under udvikling. De har rødder i og er samtidigt en reaktion på en række discipliner bl.a. 

lingvistik, poststrukturalisme og marxistisk teori. Diskursanalyse kan betragtes som et 

tværvidenskabeligt projekt, der på den ene side trækker på sprogteori og på den anden side 

teorier om samfundsforhold. 

En af de væsentligste forskelle imellem de tre tilgange til diskursanalyse er, i hvilken grad 

diskurserne er medvirkende til konstruktionen af verden. De har det fælles udgangspunkt, at 

diskurser forankrer individers handlinger og tanker socialt. De forskellige tilgange er dog ikke 

enige om, hvorvidt der er andre sociale fænomener som fx økonomi og kultur, der også er 

bestemmende for sociale handlinger. Hos en af grundlæggerne af diskursanalyse Michel 

Foucault er der en grænse imellem det diskursive og det ikke diskursive, ligesom der også er i 

Norman Faircloughs kritiske diskursteori. I Laclau og Mouffes diskursteori ophæves denne 

skelnen imellem det diskursive og ikke diskursive. Det betyder, at ikke kun sprog og tale bliver 

betragtet som diskurs, men at det også inkluderer materielle ting fx er et fysisk museum også 

et udtryk for en bestemt kunstdiskurs 47 . 

43 Schreiber, T. & Elbeshausen, H. (Red.). (2006). s.122. 

44 Winther Jørgensen, M. & Phillips, L. (1999). s.14. 



47 Winther Jørgensen, M. & Phillips, L. (1999). s. 28-30. 

40




Vi vil ikke gå ind i en nærmere beskrivelse og definition af diskursteori og diskurspsykologi, 

men i stedet præsentere vores analyseramme - Faircloughs kritiske diskursanalyse. 

Kritisk diskursanalyse 

Faircloughs videnskabelige ståsted placerer sig inden for den kritiske lingvistik. Retningen gør 

op med den traditionelle lingvistik, som siger, at sprogsystemet er autonomt og uafhængigt af 

sprogbrugeren. Den kritiske lingvistik mener derimod, at ingen mening er selvfølgelig for alle 

sprogbrugere på samme tid, sproget er afhængigt af og en del af den sociale praksis. 

Påstanden er dermed, at sproget ikke kan analyseres uden at se på dets bagvedliggende 

sociale funktion 48 . 

Kritisk diskursanalyse har til formål at afsløre den diskursive praksis rolle i den sociale verden 

og dertilhørende sociale relationer, der medfører ulige magtforhold. Hensigten er en mere 

ligelig fordeling af magtforhold i forbindelse med kommunikative handlinger og i samfundet 

som helhed 49 . I den forbindelse er det vigtigt at fremhæve, at diskurs i Faircloughs terminologi 

ikke bare er konstituerende, men også konstitueret. Det vil sige, at diskurs er en væsentlig 

social praksis, der har indflydelse på viden, identiteter og sociale relationer i form af forandring 

og reproduktion. Forholdet mellem sprog og samfund er dialektisk, hvilket vil sige, at de 

samfundsmæssige strukturer både er en betingelse for og en effekt af diskursiv praksis 50 

Som nævnt lægger Fairclough vægt på de sociale konventioners betydning for sproget. Han 

pointerer, at det er vigtigt, hvordan vi opfatter de diskursive konventioner og normer, der går 

forud for de diskursive begivenheder. Fairclough anvender således begrebet diskursorden, om 

det, der definerer grænserne for, hvad der meningsfyldt kan siges inden for en social 

institution eller et socialt domæne. Diskursordenen er således en fælles platform for de 

forskellige diskurser, der er de mere entydige betydningsmønstre inden for diskursordenen 51 . 

Diskurser er dermed begrænset, ikke af varierende uafhængige diskursretninger, men af de 

internt afhængige netværk henholdsvis diskursorden og sociale ordener. Den sociale orden er 

en betegnelse for, at vi oplever samfundet og de forskellige sociale institutioner som 

struktureret i forskellige foretagender, som har hver deres praksis. 

I en konkret empirisk undersøgelse er det en støtte at fokusere på en diskursorden. Fordelen 

ved at fokusere på diskursorden er dels, at man kan afgrænse sit felt og dels, at man bedre 

kan forholde sig til social forandring, da den aktuelle diskursorden i en konkret analyse kan 

fungere som en baggrund, man kan holde sit materiale op imod og som muliggør overvejelser 




51 Fairclough, N. (1992). s. 68-71. 

41




omkring kontingens og permanens 52 . I dette speciale udgøres den sociale orden af 

bibliotekarprofessionen og det private erhvervsliv og diskursorden af en bibliotekarprofil i 

forhold til BI. Indenfor denne diskursorden er der naturligvis flere diskurser på spil som vi vil 

afdække i vores analysearbejde. 

Fairclough arbejder med tekstorienteret diskursanalyse, der forsøger at sammenkæde tre 

traditioner: 

Detaljeret tekstanalyse inden for disciplinen lingvistik 

Fortolkende mikrosociologisk tradition 

Makrosociologisk analyse af social praksis 53 

Det er inden for disse tre dimensioner, at Fairclough udfolder sin diskursanalyse, hvor tekstens 

mikro- og makroniveau kombineres. Dette illustreres også således 54 . 

Social praksis 

Diskursiv praksis 

Tekst 

Faircloughs tredimensionelle model er en analytisk ramme, hvor alle tre forhold skal inddrages, 

hvilket vil sige, at man skal undersøge tekstens egenskab (tekst), produktions- og 

konsumptionsprocesser, som er forbundet med teksten (diskursiv praksis) og den bredere 

sociale sammenhæng (social praksis) 55 . 

Sprogbrugen i tekstanalysen beskrives, og ud fra dette kan de forskellige diskursive praksisser 

iagttages. Tilstedeværelsen af de forskellige diskursive praksisser kan forklares ved den sociale 

praksis, som den kommunikative begivenhed er en del af. Forholdet mellem tekst og social 





42




praksis medieres altså af analysen af den diskursive praksis, der bliver et bindeled mellem 

tekstanalysen og den sociale praksis. Derved flytter man sig indefra og ud i den 

tredimensionelle model, det bliver på den måde muligt at afdække både mikro- og 

makroniveau og samtidig se, hvilken social praksis teksten repræsenterer. Dette tværfaglige 

perspektiv hvor tekstanalyse og social praksis afdækkes og kombineres giver ifølge Fairclough 

et mere helstøbt, men også komplekst billede af den omverden i hvilken den kommunikative 

begivenhed finder sted. 

Overordnet kan man sige, at det vi får frem ved at anvende Fairclough som teoretisk 

udgangspunkt bliver en vejledning til at afdække om vores kommunikative begivenheder 

bidrager til at reproducere og/eller forandre den sociale praksis gennem en diskursiv kamp. 

Med andre ord hvordan BI italesættes og hvordan vi imødekommer dette. 

Med udgangspunkt i Faircloughs tredimensionelle model vil vi her forklare de begreber, vi 

anvender som støttepunkter til identificering af diskurser i analysen. 

Tekst – Ved at foretage en detaljeret tekstanalyse med afsæt i nogle af Faircloughs 

sprogteoretiske redskaber kan vi komme frem til, hvordan diskurserne manifesteres i teksten. 

Til at åbne teksten og lave et kvalificeret afsæt til den videre analyse vil vi inddrage følgende 

punkter; det generelle sprogbrug herunder fx brug af interpersonelle relationer samt 

værdiunivers. Endvidere vil vi ved tekstanalysen identificere den overordnede talehandling, 

hvilket skal forstås som det der indirekte udtrykkes i interviewene. 

Diskursiv praksis - Ved den diskursive praksis vil vi først og fremmest identificere de 

diskursive retninger. Den diskursive praksis er, som tidligere nævnt, relationen mellem tekst 

og social praksis og skal virke som analytisk redskab til at indkredse diskursive elementer. Vi 

vil inddrage følgende punkter; intertekstualitet og interdiskursivitet. Intertekstualitet betegner 

det forhold, at alle kommunikative begivenheder trækker på tidligere begivenheder, hvilket vil 

sige, at der aldrig begyndes forfra. Denne opfattelse ligger i tråd med systemteorien, som 

betragter kommunikation som selvreferentiel, fordi den netop refererer til den forudgående 

kommunikation. Interdiskursivitet betegner identifikationen af de diskurser som teksten 

trækker på. 

Social praksis – Ved social praksis afdækkes den bredere kontekst som teksten er en del af. 

Kontekstualiseringen har to formål for det første at afdække relationerne mellem diskurserne 

og den konkrete diskursive praksis og for det andet søges de betingelser, der er gældende for 

den diskursive praksis 56 . Det vil sige, at der ud fra analysen af den diskursive praksis 

fremdrages forklarende faktorer. Det er i analysen af forholdet mellem diskursiv praksis og den 

bredere sociale praksis, at vi finder vores forklaringer og dermed resultater. 


43




Operationaliseret analysestrategi 

Analysestrategiens funktion er naturligvis at danne grundlag for den efterfølgende analyse. Vi 

vil understrege, at vi betragter vores analysestrategi som en dynamisk forståelsesramme og 

ikke en statisk analysemodel. 

I vores speciale har vi valgt at operere med følgende symbol for vores iagttagelser . Dette 

tegn markerer som tidligere nævnt en skelnen mellem en markeret og en umarkeret side. 

Åkerstrøm Andersen betegner også denne skelnen som en ledeforskel og denne forskel udgør 

rammen for iagttagelser af iagttagelser 57 . Forskelstegnet har således til funktion at kløve 

verden i sig selv og sin omverden og dermed skabe en optik, hvor bestemte forhold 

tydeliggøres og i vores tilfælde strukturerer og fokuserer vores analysearbejde. Til vores 

analysestrategi har vi valgt at operere med flere ledeforskelle, da vi i forhold til vores 

undersøgelsesspørgsmål finder det nødvendigt at indtage flere forskellige 

iagttagelsespositioner for at tydeliggøre fokus for hvert spørgsmål. Vi har derfor valgt at bygge 

vores analysestrategi op som en treleddet proces, hvor hvert led relaterer sig til besvarelsen af 

et af problemformuleringens undersøgelsesspørgsmål. 

I første del af analysen vil vi sætte fokus på bibliotekarprofessionen i en større sammenhæng 

for i anden del at snævre fokus ind på brugen af BI begrebet. I analysestrategiens tredje del 

vil vi igen brede fokus ud, således at vi kan samle trådene fra første og anden del og på den 

måde besvare problemformuleringens tredje spørgsmål. 

Vi vil i det følgende forklare og konkretisere analysestrategiens tre dele med afsæt i Åkerstrøm 

Andersens Diskursive analysestrategier 58 . 

Analysestrategi del 1 

I analysens første del vil vi foretage en omverdensanalyse af bibliotekarprofessionen for at 

danne et overblik over den omverden professionen agerer i. Vi vil derigennem identificere 

faktorer, der har indflydelse på professionens opretholdelse, dynamik og udvikling i relation til 

BI. 

Som analysestrategi tager vi udgangspunkt i en systemanalyse, der opererer med 

ledeforskellen system omverden 59 . Udgangspunktet for systemanalysen er, at kommunikation 

er noget, der foregår indenfor det sociale system, der konstitueres ved grænsen mellem 


58 Åkerstrøm Andersen, N. (1999). 


44




system og omverden. Et socialt system kan iagttage sig selv eller sin omverden ved hjælp af 

selv- eller fremmedreferencer. Selvreference vil sige, at systemets dele refererer til systemets 

egne dele og er på den måde en systemintern proces, modsat er en fremmedreference noget, 

der knytter sig til det, der er udenfor systemet, hvilket vil sige omverden. Fremmedreference 

er således ikke et spørgsmål om, hvad omverden er i sig selv, men hvorledes omverden 

konstrueres i systemet. En fremmedreference bliver derfor kun en del af systemet i det øjeblik 

den italesættes 60 . Vores omverdensanalyse udgøres således af fremmedreferencer i forhold til 

bibliotekarprofessionen – ledeforskellen bliver i denne del af analysen derfor 

bibliotekarprofessionen omverden. 

Til omverdensanalysen har vi valgt at tage udgangspunkt i PEST modellen. Modellen forholder 

sig til eksterne faktorer som den pågældende organisation ikke selv har direkte indflydelse på, 

organisationen har derimod mulighed for at ændre dens beslutninger og strategi i henhold til 

udviklingen i omverden. 

PEST er et akronym og dækker som tidligere forklaret over følgende: 

Political – politiske og lovgivningsmæssige forhold 

Economical – økonomiske og demografiske forhold 

Sociocultural – sociale og kulturelle forhold 

Technological – teknologiske og miljømæssige forhold 

PEST modellens fokus er således en analyse af samspillet mellem organisationens beslutninger 

og politiske, økonomiske, socio-kulturelle og teknologiske parametre i omverden. 

PEST modellens force er, at den er dynamisk og kan tilpasses mange forskellige områder og 

giver mulighed for at vægte de parametre, der gør sig gældende i en given kontekst. I 

nedenstående figur operer vi derfor med tre niveauer, hvor første niveau udgøres af vores 

iagttagelsesposition – bibliotekarprofessionen. Andet niveau udgøres af den nære omverden, 

hvilket vil sige den omverden som bibliotekarprofessionen direkte interagerer med – mikro- 

omverden. Tredje og sidste niveau udgøres af den fjerne omverden som 

bibliotekarprofessionen ikke direkte kan påvirke og interagere med – makro-omverden. 

Niveaudelingen skal ses som en måde til at tydeliggøre omverden og de indsatte begreber som 

ledetråde for vores analysearbejde. 

Som styringsredskab til at konkretisere de relevante parametre indenfor PEST vil vi benytte 

vores første spørgsmål fra problemformuleringen som Key Intellingence Question. Endvidere 

struktureres vores omverdensanalyse ved udarbejdelsen af et Key Intellingence Topic Sheet, 

60 Eiriksson, J. M. & Retsloff, J. M. (2004). s. 34. 

45




der samler og prioriterer centrale faktorer og begreber på en overskuelig måde. Key 

Intelligence Topic Sheetet fungerer i denne sammenhæng som en struktureret brainstorm, der 

er udgangspunktet for vores scanning og research til omverdensanalysen. 

Et Key Intelligence Topic Sheet består af et felt med Main Topics, der i vores sammenhæng er 

de fire PEST faktorer og herefter et felt med Sub Topics, der efterfølgende kan prioriteres ved 

hjælp af et Priority felt. Dette har vi dog ikke fundet aktuelt i vores sammenhæng, da vi som 

udgangspunkt ønsker en sidestilling af de identificerede faktorer for ikke på forhånd at have 

tillagt dem en bestemt værdi. Afsluttende findes der et kommentarfelt, hvor der kort knyttes 

en kommentar eller nogle stikord til de udvalgte Sub Topics, der bliver uddybet i selve 

omverdensanalysen 61 . 

Nedenstående figur illustrerer vores analysestrategi til første del af analysen. 

Politiske 

faktorer 

Sociokulturelle 

faktorer 

Konkurrenter 

Biblioteksrelaterede 

organisationer 

61 Se bilag 1 – Key Intelligence Topic Sheet 

1. niveau: 


2.niveau: Mikroomverden 

3. niveau: Makroomverden 

Det private 

erhvervsliv 

Uddannelse og 

forskning 

Økonomiske 

faktorer 

Teknologiske 

faktorer 

46





I analysens anden del vil vi gennem tre iagttagelsespositioner, der repræsenterer 

bibliotekarprofessionen undersøge italesættelsen af BI samt hvorvidt der er tale om 

enslydende eller forskellige diskurser i forhold til begrebet. 

Til denne del af vores analysestrategi har vi valgt at tage udgangspunkt i Åkerstrøm Andersen 

model for analysestrategi 62 . Nedenfor illustreres modellen, hvor det markerede udgør vores 

analysestrategi. 

Iagttagelser 

iagttaget: 

BI - interviews 

Konstruktion af 

genstand 

Specificering af 

iagttagelsespunkt 

Valget af ledeforskel konstruerer på den ene side iagttageren og dennes genstand og på den 

anden side kriterier for iagttagelsen af genstanden. Iagttageren og genstanden kan derfor 

betegnes som interne analysestrategiske konstruktioner, der for os skaber en bestemt optik og 

dermed en klar fokusering i vores arbejde. 

Valget af konditionering vil sige specificering af genstand og iagttagelse, hvilket igen vil sige 

den diskurs eller det system, som anden ordens iagttageren refererer til i sin iagttagelse. Dette 


Valg af ledeforskel: 

Diskurs det diskursive felt 

Valg af konditionering: 

Hvornår er en diskurs en 

diskurs? 

Konstruktion af kriterier 

for valide argumenter 

Specificering af regler 

for iagttagelse 

2. ordensiagttageren: 

Kasper og Thea 

Faircloughs diskursanalyse 

47




konkretiseres for vores vedkommende i afsnittet Empiri. Konditioneringen består endvidere af 

en konditionering af ledeforskellen, hvilket vil sige en specificering af kriterier for iagttagelsen. 

I forlængelse af vores ledeforskel diskurs det diskursive felt må vores konditionering derfor 

være hvornår en diskurs er en diskurs? Her definerer vi diskurs som det, der er blevet sagt 

indenfor den herskende diskursorden og meningsfuldt har knyttet iagttagelsespositionernes 

udsagn sammen. 

Valg af ledeforskel og konditionering handler således om at gøre sig klart, hvad det er man 

kigger efter og hvornår man kan sige, at man har fundet det man søger. 


I analysens tredje del vil vi tegne et billede af bibliotekaren og dennes arbejde med BI samt 

udpege kerneområder som bibliotekarprofessionen skal fokusere på for at skabe en 

tidssvarende og skarp BI profil. Dette vil vi gøre på baggrund af resultaterne fra del et og to 

samt den viden vi har opnået gennem hele arbejdsprocessen i forbindelse med specialet jf. de 

tre første faser af FIBAK modellen; fokusering, indsamling og bearbejdning. 

Som analysestrategisk værktøj har vi her valgt at foretage en såkaldt re-entry, hvilket på 

dansk betegnes som en genindførsel eller en genindtræden. Begrebet er hentet fra 

systemteorien og er inspireret af Spencer-Browns arbejde i værket Laws of Form 63 . 

Med en re-entry fremsætter Luhmann hvordan man ved at foretage en ny iagttagelse, kan 

iagttage den første iagttagelse refleksivt. Åkerstrøm Andersen forklarer, at re-entry drejer sig 

om, at en forskel kan kopieres og genindføres i det rum forskellen selv har skabt med sin 

kløvning. En genindført forskel er altså en forskel, der optræder i det rum, der skabtes med 

forskellen 64 . 

Når et system skal iagttage sig selv som iagttager, er det nødvendigt, at systemet kan splitte 

sig op i to halvdele – det som iagttager og det som iagttages. For at systemet kan iagttage sig 

selv som iagttager kræver det, at det kan kopiere sin ledeforskel (system omverden) og føre 

den ind i sig selv. Dette vil sige, at et subsystem ved en re-entry skiller sig ud fra systemet og 

på den måde opnår en højere refleksiv kapacitet end resten af systemet og giver os mulighed 

for at foretage en selviagttagelse. 

Vores re-entry kan således illustreres ved følgende operation. 


64 Bech Dyhrberg, T., Dreyer Hansen, A. & Torfing, J. (Red.). (2001). s. 75. 

48




Bibliotekarprofessionen omverden 

Bibliotekarprofessionen omverden 

indføring kopiering 

49

Empiri 




Indledende vil dette afsnit bestå af vores overvejelser i forhold til afviklingen og behandlingen 

af vores interviews. Herefter vil vi præsentere vores respondenter, der udgør vores 

iagttagelsespositioner og afsluttende vil vi forklare vores iagttagelsesoptik. 

Interview og transskribering 

I forhold til interviewenes udførelse eksisterer der ikke nogen speciel diskursanalytisk 

interviewteknik. Den praktiske side af interviewenes gennemførsel forløber således ikke 

anderledes end normalt, fordi interviewteksten skal bruges til en diskursanalyse. Den største 

forskel er som tidligere nævnt, at vi selv aktivt griber ind og konstruerer situationen, hvorfra 

analyseteksten opstår. Med vores interviews præsenteres BI i en ny sammenhæng, i det vi 

ikke tager udgangspunkt i allerede eksisterende tekster, hvilket både har sine fordele og 

ulemper. Der vil fx være visse vurderinger, kritikker mv., der kan siges i interviewene, som 

ikke ville kunne komme til udtryk i andet tekstmateriale og omvendt i forhold til 

interviewene 65 . 

Interviews benyttes som oftest til at få viden om et felt, der ellers ikke lader sig belyse på 

andre måder, hvilket i høj grad gør sig gældende i vores tilfælde, fordi vi spørger til 

bibliotekarprofessionens relationer i forhold til BI. Det er altså den biblioteksuddannede BI 

medarbejders meninger, holdninger og følelser omkring BI begrebet, der er i fokus. 

Kendetegnende for kvalitative interviews er endvidere, at de er løst strukturerede og dermed 

har en høj indbygget fleksibilitet, der tillader intervieweren at forfølge interessante spor i 

samtalen. Dette til trods har vi valgt at udarbejde en interviewguide 66 , der skal være styrende 

for vores interviews, men stadig med en fleksibilitet til at forfølge relevante og spændende 

retninger i interviewet. Interviewguiden skal således sikre, at alle tre iagttagelsespositioner 

bliver stillet nogenlunde samme spørgsmål, i det vi vil sammenholde de diskurser som vi kan 

identificere gennem iagttagelsespositionernes udsagn. 

Til selve designet af interviewguiden samt udførelsen af interviewene har vi valgt at tage 

udgangspunkt Steiner Kvales bog Interview 67 , som er en grundbog, der gennemgår 

interviewets faser. 

Ved transskribering af interviewene fra mundtlig til skriftlig form struktureres de på en måde, 

så de bliver mere overskuelige og lettere tilgængelige for analyse, desuden er 

transskriberingen i sig selv begyndelsen til analysen. Der eksisterer kun én grundregel ved 

65 Bech Dyrberg, T., Dreyer Hansen, A. & Torfing, J. (Red.). (2001). s. 331. 

66 Se bilag 2 - Interviewguide 

67 Kvale, S. (1997). 

50




transskription og det er, at man opstiller et regelsæt for, hvordan man vil gribe den an 68 . 

Vores tre interviews er derfor tilstræbt en ordret transskribering, dog har vi valgt at udelade 

ordlyde som ”øhh”, ”hmm” osv. Endvidere vil vi ikke indskrive sindsstemninger, da det er det 

sagte/skrevne ord vi skal bruge til vores diskursanalyse. Ved at transskribere vores interviews 

giver det os mulighed for at gennemgå dem slavisk og på den måde fange alle detaljerne i 

samtalerne, som vi skal bruge videre i vores diskursanalyse. 

I forhold til hele interviewet og især i forbindelse med brugen af citater fra interviewene skal vi 

for en god ordens skyld nævne, at de er redigeret med let hånd af hensyn til den skriftlige 

fremstillings særlige præmisser og den generelle læseoplevelse. Hverken os selv eller læserne 

er tjent med fuldstændig ubearbejdet gengivelse af det talte ord. Indholdsmæssigt er der 

naturligvis ikke foretaget ændringer, da det ville være at gå på kompromis med validiteten af 

iagttagelsespositionernes udsagn. 

Iagttagelsespositioner 

Vores første iagttagelsesposition udgøres af Michael Pagter Madsbøll (MPM). MPM er uddannet 

cand. scient. bibl. fra 2004 og har siden været ansat på Århus Arkitektskole og hos KMD, hvor 

han nu er områdechef i BI afdelingen. KMD er Danmarks største dansk ejede IT virksomhed 

med 3000 ansatte. KMD leverer IT løsninger til primært den offentlige sektor men også den 

private sektor. Interviewet med MPM forefindes i bilagene 69 . 

Vores anden iagttagelsesposition udgøres af Morten Skovvang (MS). MS er uddannet cand. 

scient. bibl. fra 2003 og har desuden taget en diplomuddannelse i BI i Sverige. MS har været 

ansat som informationsspecialist hos Ferring Pharmaceuticals i de seneste fem år. Ferring er 

en forskningsbaseret biofarmaceutisk virksomhed, der udvikler og markedsfører medicinske 

præparater indenfor bl.a. infertilitet og obstetrik. Ferring er en global virksomhed, der er 

repræsenteret i mere en 40 lande og beskæftiger mere end 3000 medarbejdere. Interviewet 

med MS forefindes i bilagene 70 . 

Vores tredje iagttagelsesposition udgøres af Ruth Kruse Kappelgaard (RKK). RKK er uddannet 

bibliotekar DB fra 2005 og er pt. i gang med Masteruddannelsen på Danmarks Biblioteksskole. 

RKK har siden afslutningen på sin uddannelse været ansat hos Quartz Strategy Consultants, 

hvor hun i dag er Senior Researcher i virksomhedens BI afdeling. Quartz Strategy Consultants 

er en konsulentvirksomhed og et af Nordens største strategihuse med 65 ansatte. Quartz 

68 Kvale, S. (1997). s. 171. 

69 Se bilag 3 – Interview med Michael Pagter Madsbøll 

70 Se bilag 4 – Interview med Morten Skovvang 

51




Strategy Consultants arbejder med forretningsudvikling og strategisk planlægning for et bredt 

spektrum af kunder. Interviewet med RKK forefindes i bilagene. 71 

I forhold til udvælgelsen af respondenter har det ikke været nødvendigt at opstille en lang 

række af kriterier, da det felt vi opererer i er meget snævert og derfor naturligt begrænser 

antallet af mulige respondenter. Respondenterne er derfor kun udvalgt på baggrund af 

følgende tre kriterier. 

1. Respondenten skal være biblioteksuddannet. 

2. Respondenten skal arbejde med BI. 

3. Respondenten skal være ansat i det private erhvervsliv. 

Respondenterne er alle identificeret gennem vores og deres fælles relation til Danmarks 

Biblioteksskole. MPM optræder i Danmarks Biblioteksskoles oversigt over bibliotekarprofiler fra 

2007 som BI konsulent, MS har undervist i BI på Danmarks Biblioteksskole og RKK har i flere 

sammenhænge holdt oplæg om sit arbejde med BI fx på Danmarks Biblioteksskoles 

erhvervsdage. 

Iagttagelsesoptik 

Vores tre iagttagelsespositioner er operationaliseret gennem følgende ledeforskelle og kan 

illustreres således. 

Michael Pagter Madsbøll omverden Morten Skovvang omverden 

71 Se bilag 5 – Interview med Ruth Kruse Kappelgaard 

Diskurser 

Ruth Kruse Kappelgaard omverden 

52




Omverden i denne kontekst udgøres af bibliotekssystemet som alle tre positioner er en del af. 

Hver iagttagelsesposition er at betragte som et selvstændigt system, men samtidig et 

subsystem indenfor bibliotekssystemet. I den forbindelse er det som tidligere nævnt vores 

mission at iagttage systemerne og skildre deres forhold til hinanden indenfor deres fælles 

forbindelse til bibliotekssystemet. 

Bibliotekssystemet er et autopoietisk system og derfor at betragte som lukket og 

selvreferentielt. På denne måde kan man sige, at autopoiesis definerer systemets rammer og 

samtidig udgør de rammer, som vi arbejder indenfor med vores tre subsystemiske 

iagttagelsespositioner. Selvom vi i specialet beskriver og analyserer tre subsystemer skal 

bibliotekssystemet stadig ses som selvreferentielt, dog vil vi gøre opmærksom på, at 

diskurserne indenfor subsystemerne ikke nødvendigvis er de samme, subsystemerne kan så at 

sige ’glemme’ deres samarbejde og tilhørsforhold til et større system. Dette viser således 

tilbage til den systemteoretiske udredning, hvor kommunikationen mellem systemerne er 

beskrevet som en evig usikkerhed. Systemets kompleksitet øges herved og understøtter 

brugen af nedenstående tilgang til håndtering af kompleksitet. 

Tredelingen i vores iagttagelsesoptik i forhold til diskursanalysen er ikke noget tilfældigt valg. 

Med tredelingen kan vi opretholde en vis kompleksitet samtidig med, at kompleksiteten stadig 

er reducerbar. Hvis vi derimod kun havde valgt to iagttagelsespositioner, kunne de nemt 

komme til at fremstå som hinandens modpol eller spejlbillede. Hvis vi på den anden side havde 

valgt flere end tre iagttagelsespositioner ville gennemskueligheden blive mindre og 

kompleksiteten ville blive ophobet på en måde, så den næsten ikke ville være reducerbar. 

Desuden mener vi, at opgavens fokus ville være vanskeligere at opretholde 72 . 

72 Eiriksson, J. M. & Retsloff, J. M. (2004). s. 47-48. 

53

Analyse 




I dette afsnit vil vi udfolde vores analysestrategi og således foretage vores analysearbejde. 

Vores analyse er som tidligere nævnt opbygget som en treleddet proces, hvor hver del skal 

udgøre besvarelsen af vores undersøgelsesspørgsmål fra problemformuleringen. Vi vil som 

tidligere forklaret tage udgangspunkt i en systemteoretisk optik og derigennem analysere BI 

begrebet. Afsnittet vil dermed bestå af henholdsvis en omverdensanalyse, en diskursanalyse 

og som afslutning vil vi på baggrund af de to første undersøgelsesspørgsmål tegne et billede af 

bibliotekaren og dennes arbejde med BI herunder udpege kerneområder som 

bibliotekarprofessionen skal fokusere på for at skabe en tidssvarende og skarp BI profil. 

Endelig vil vi inden, vi påbegynder analysearbejdet, pointerer, at vores analyser naturligvis 

bygger på vores teoretiske udredning, men i lige så høj grad på al den viden vi har opnået 

gennem specialets forskellige faser, men som ikke konkret er ekspliciteret. I forlængelse af 

dette vil vi derfor ikke benytte os af særlig mange referencer i analysearbejdet, men i stedet 

lade analysedelene tale vores eget sprog, der er oparbejdet qua vores uddannelse og en 

indgående scanning af vores emneområder. Dette gælder især for del to og tre af analysen. 

Omverdensanalyse 

I analysens første del vil vi foretage en omverdensanalyse af bibliotekarprofessionen for at 

danne et overblik over den omverden professionen agerer i. Vi vil derigennem identificere 

faktorer, der har indflydelse på professionens opretholdelse, dynamik og udvikling i relation til 

BI. 

Vi vil i det følgende dermed undersøge og afdække, på hvilke områder bibliotekarprofessionen 

skal være opmærksom på i henhold til at styrke sin udvikling. Dette vil vi gøre indenfor 

rammerne af en PEST analyse, der strukturers ved hjælp af et Key Intelligence Topic Sheet. 

Nedenstående analyse vil således være bygget op omkring de fire PEST faktorer og de 

identificerede Sub Topics fra KIT-sheetet som kan ses i bilagene 73 . 

Inden vi påbegynder omverdensanalysen vil vi gøre opmærksom på, at flere af de 

identificerede Sub Topics kunne gøre sig gældende og optræde indenfor mere end en af PEST 

faktorerne, men vi har foretaget en selektion for i den forbindelse at gøre det mere forståeligt 

og overskueligt. Følgende er eksempler på kilder, der har fungeret som støttepunkter og 

legitimeringsgrundlag for omverdensanalysen; Bibliotekarerne: En profession i et felt af viden, 

73 Se bilag 1 – Key Intelligence Topic Sheet 

54




kommunikation og teknologi 74 , BiblioteksskoleNYT: Omverdensanalyse og 

markedsperspektiver 75 , Bibliotekspressen m.fl. 

Afslutningsvis vil vi lave en opsamling på omverdensanalysen, hvor vi vil fremhæve de 

væsentligste faktorer. Desuden vil vi som tidligere nævnt gøre opmærksom på, at en 

omverdensanalyse er et øjebliksbillede. Der kan derfor være forhold, der siden nedenstående 

omverdensanalyses tilblivelse har ændret sig fx statistik. 

Politiske faktorer 

Regering – Regeringen udgør naturligvis en del af bibliotekarprofessionens omverden, selv 

om den umiddelbart kan forekomme perifer. Ikke desto mindre udstikker den siddende 

regering overordnede retningslinjer, der påvirker stort set alle aspekter af det danske 

samfund. For bibliotekarprofessionen er det fx områderne viden, it, uddannelse og kultur, der 

er relevante. I forbindelse med regeringens strategier og udspil på relevante områder er det 

vigtigt, at professionen markerer sig i de sammenhænge, hvor den kan spille en rolle. 

Et af den siddende regerings store projekter har været realiseringen af strukturreformen, der 

for professionen har betydet, at den igen har skullet finde fodfæste i forhold til fx nye 

arbejdsområder og strukturer. Desuden har de fysiske forhold også ændret sig, da rigtig 

mange biblioteksfilialer er blevet lukket eller samlet i større enheder. 

Både fra regeringen og oppositionens side er der bred opbakning til en prioritering af 

biblioteksområdet, dog har biblioteket som så mange andre offentlige områder de senere år 

været præget af nedskæringer og besparelser. Alt tyder dog på, at den offentlige del af 

professionen er fremtidssikret forhold til politisk opbakning. 

Kulturministeriet – Kulturministeriet er en vigtig faktor i bibliotekarprofessionens omverden, 

da det offentlige biblioteksvæsen sorterer herunder. Desuden er bibliotekaruddannelsen en af 

de få videregående uddannelser, der ikke er placeret under Ministeriet for Videnskab, 

Teknologi og Udvikling men i stedet Kulturministeriet. Kulturministeriets væsentligste opgaver 

vedrører departementet og styrelsernes ministerrådgivning og lovgivningsmæssige initiativer 

herunder Styrelsen for Bibliotek og Medier. Endvidere forvalter Kulturministeriet de 

styringsmæssige opgaver i forhold til de statslige, statsanerkendte og tilskudsmodtagende 

kulturinstitutioner 76 . 

Efter en ministerrokade i regeringen i september 2008 efterfulgte den konservative Carina 

Christensen Brian Mikkelsen på posten som kulturminister. Af naturlige årsager har ministeren 

ikke haft mulighed for at sætte sit præg på bibliotekerne og bibliotekarprofessionen, men har 

74 Schreiber, T. & Elbeshausen, H. (Red.). (2006). 

75 BiblioteksskoleNYT (2007) 

76 Kulturministeriet (2008) 

55




for nylig udtalt, at bibliotekerne er helt centrale kultur- og vidensinstitutioner i det danske 

samfund. Desuden forklarer hun, hvordan biblioteksloven fastlægger en klar arbejdsdeling 

mellem stat og kommuner, hvor statens opgave er at sikre et sammenhængende 

biblioteksvæsen, der udvikler sig i takt med tiden. Derfor vil ministeren også opfordre 

kommunerne til at prioritere bibliotekerne i de kommunale budgetter 77 . 

Den nye kulturminister lægger desuden op til et yderligere samarbejde mellem den offentlige 

og private sektor for herigennem skabe rammer for et professionaliseret og givende samspil 

mellem kultur og erhverv. Ministeren pointerer, at samarbejdet mellem kultur og erhverv kan 

være givende for begge parter, hvor kulturen fx kan bibringe erhvervslivet åndelighed og 

erhvervslivet kan bidrage med erfaringer indenfor innovation, produktudvikling og tilpasning til 

nye markeder 78 . 

Økonomiske faktorer 

Konjunkturer – Bibliotekarprofessionen er som mange andre professioner underlagt de 

herskende konjunkturer. Konjunkturer er den økonomiske udviklingstendens i et samfund og 

er i skrivende stund et meget aktuelt emne pga. den globale finanskrise. Væksten i den danske 

økonomi er aftagende, aktiviteten er dog stadig høj og beskæftigelsen sætter hele tiden nye 

rekorder. Afdæmpningen er udtryk for en tilpasning af konjunkturerne i en situation, hvor høj 

kapacitetsudnyttelse, lav ledighed og det demografiske pres på arbejdsstyrken begrænser 

vækstmulighederne i produktionen 79 . 

Bibliotekarer ansat i den private sektor vil være mere udsatte end andre faggrupper i 

forbindelse med konjunktursvingninger, da et oplagt sted at spare i nedgangstider er i 

stabsfunktionerne, der ikke bidrager direkte til produktionen og dermed ikke tjener penge. 

Det private erhvervsliv – I mange år har bibliotekarprofessionen været tæt associeret med 

folkebiblioteket og dermed den offentlige sektor. Indenfor de sidste ti år er der imidlertid sket 

et skred i udviklingen, hvor flere og flere bibliotekarer finder ansættelse i den private sektor. 

Statistik fra 2007 viser, at 30,2% af Danmarks Biblioteksskoles dimittender fra perioden 1997- 

2006 er beskæftiget i den private sektor mod 63,7% i den offentlige sektor 80 .Til 

sammenligning viser statistik fra 1989, at 16% af dimittenderne i perioden 1977-1988 fik 

ansættelse i den private sektor mod 58% i den offentlige sektor. Til tallene fra 1989 skal det 

bemærkes, at arbejdsløsheden i 1980’erne var markant højere og der går derfor en større 

procentdel til denne gruppe, som således ikke indgår i ansættelsesstatistikken 81 . 

77 Christensen, C. (2008a) 

78 Christensen, C. (2008b) 

79 Finansministeriet. (2008). 

80 Kulturministeriets Rektorer. (2008). 

81 Pors, N. O. (1989). 

56




Selvom tendensen går mod flere og flere privatansatte bibliotekarer ligger der stadig store 

udfordringer for professionen i at få iscenesat bibliotekarerne og de mange sammenhænge de 

kan indgå i indenfor den private sektor. Med andre ord bliver det i de kommende år vigtigt til 

stadighed at få kommunikeret bibliotekarernes kompetencer ud til det private erhvervsliv, men 

samtidig i ligeså høj grad få italesat bibliotekarernes muligheder i denne sektor internt i 

professionen. 

For at sætte fokus på bibliotekarernes muligheder i det private erhvervsliv har Privatgruppen 

under Bibliotekarforbundet samlet 25 ambassadører, der skal udbrede kendskabet til 

bibliotekarer og deres arbejdsopgaver i det private erhvervsliv. Professionens samspil med ikke 

bibliotekariske og private aktører skal i højere grad prioriteres fx allerede gennem 

uddannelsen, hvor samarbejde med virksomheder fast kunne integreres. 

Lønudvikling Biblioteksuddannede i den private sektor har i de seneste år oplevet en markant 

lønstigning. I Bibliotekar Forbundets lønstatistik for det private arbejdsmarked fremgår det, at 

lønnen fra 2006 til 2007 steg med hele 7,9% 82 . Til sammenligning viser lønstatistikken for de 

offentlige ansatte, herunder både tjenestemænd og overenskomstansatte i kommuner, 

regioner samt stat, at den gennemsnitlige lønudvikling i samme periode var noget lavere 

nærmere bestemt 3,6% 83 . Hvis man går mere i detaljer med statistikkerne, kan man 

konstatere, at lønstigningerne især tilfalder kandidaterne. I det lange løb viser tallene også, at 

det kan betale sig at tage en kandidatgrad, i det forskellen på den gennemsnitlige bruttoløn 

mellem cand.scient.bibl’er og bibliotekar DB’ere over årene bliver større og større. Når man 

generelt taler løn, er der dog flere faktorer, der er i spil, som ikke direkte kan aflæses i 

statistikkerne fx frynsegoder og overarbejdstimer. Desuden viser lønstatistikken for 

privatansatte, at der er store lønforskelle brancherne i mellem, hvor it/data- og 

medicinalbranchen ligger i toppen og forlagsbranchen i bunden, den konkrete lønforskel kan 

være helt op mod 11.500 kr. om måneden 84 . Overordnet kan man dog sige, at lønudviklingen 

for bibliotekarer svarer til den generelle udvikling indenfor andre professioner 85 . Til forskel fra 

mange andre brancher er der efter års kamp nu ligeløn mellem mænd og kvinder indenfor 

bibliotekarprofessionen, hvilket er gældende for både den offentlige og private sektor. 

Desuden går udviklingen mod flere og flere kvinder i ledende stillinger, hvilket også er en 

forklarende årsag til ligestillingen på lønområdet 86 . 

Forskning – Dette punkt er særdeles vigtig i forhold til professionens udvikling og dynamik og 

fungerer samtidig som et fundament, der er med til at opretholde professionen. Placeringen af 

dette punkt kunne sagtens have været under fx sociokulturelle faktorer, men vi har valgt at 

82 Bibliotekspressen. (2007). 

83 Bibliotekarforbundet. (2007c). 

84 Bibliotekspressen. (2007). 

85 Kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte. (2007). 

86 Dalgaard, B. (2005). 

57




koble det til de økonomiske faktorer, da det som oftest er økonomien, der er afgørende for, 

hvorvidt forskning er prioriteret eller ej. 

Langt størstedelen af al forskning på biblioteksområdet i Danmark udspringer primært fra 

Danmarks Biblioteksskole alene og enkelte gange i samarbejde med andre aktører. 

Udviklingen går i endnu højere grad i retning af tværfaglig forskning, hvor udefrakommende 

aktører bevæger sig ind på det biblioteksfaglige domæne og omvendt, at den biblioteksfaglige 

forskning bevæger sig ind på traditionelt ikke-biblioteksfaglige områder som fx kommunikation 

og organisationsudvikling. Dette skal ses i lyset af, at flere og flere biblioteksuddannede får 

ansættelse på det ikke-bibliotekariske og/eller private arbejdsmarked. 

Endelig kan man sige, at forskerne gennem valget af forskningsprojekter italesætter en 

selvforståelse og skaber nogle rammer for professionen, der samtidig udstikker den retning 

professionen bevæger sig i. 

Sociokulturelle faktorer 

Uddannelse – Den største trussel mod Danmarks Biblioteksskole har i de senere år været det 

faldende antal af ansøgere. Samtidig er konkurrencesituationen mellem de institutioner, der 

tilbyder lange videregående uddannelser blevet skærpet. Universiteterne har arbejdet hårdt på 

at fastholde deres studerende, hvilket ydereligere har skærpet situationen for Danmarks 

Biblioteksskole, da en stor del af de nye studerende har en anden afbrudt 

universitetsuddannelse bag sig, når de starter på Danmarks Biblioteksskole. En faktor der også 

har skærpet vilkårene for Danmarks Biblioteksskole er, at flere af universiteterne er begyndt at 

tilbyde uddannelser eller uddannelseselementer med et indhold, der i en vis udstrækning ligner 

det som Danmarks Biblioteksskole tilbyder eller appellerer til den samme målgruppe blandt de 

potentielle nye studerende. 

Man kan argumentere for eller i mod, om den uddannelse Danmarks Biblioteksskole tilbyder, 

favner for snævert eller for bredt – skal der uddannes specialister eller generalister? Der er 

fordele og ulemper ved begge retninger, men vigtigst er det, at Danmarks Biblioteksskole får 

skabt en skarp profil for uddannelsen og dermed får tydeliggjort, hvad det er man kan tilbyde 

sammenlignet med andre uddannelsesinstitutioner. Danmarks Biblioteksskole bliver nødt til at 

positionere sig i junglen af uddannelsestilbud for at sikre det fremtidige optag. I forlængelse 

heraf kan man sige, at Danmarks Biblioteksskole står meget alene i forhold til branding af sine 

uddannelsestilbud, hvorimod andre universitetsuddannelser bedre har mulighed for at 

samarbejde, fordi de hører under langt større institutioner. Danmarks Biblioteksskole har dog 

allerede forsøgt med diverse kampagner, men kæmper en hård kamp med de store 

uddannelsessteder såsom Københavns Universitet og Copenhagen Business School, der 

naturligvis også arbejder med helt andre markedsføringsbudgetter. 

58




I forbindelse med Danmarks Biblioteksskole positionering i uddannelsesjunglen nævnes det fra 

flere sider, at man er nødt til at forholde sig til uddannelsens navn, image og institutionelle 

indplacering. Det fremhæves, at det ikke er uddannelsens indhold, der er noget i vejen med, 

men omverdens opfattelse og forståelse af uddannelsen og dens muligheder. Danmarks 

Biblioteksskole opfattes af mange fejlagtigt som en institution, der kun tilbyder en mellemlang 

professionsuddannelse og desuden kobles cand.scient.bibl. uddannelsen alt for ofte sammen 

med den traditionelle bibliotekssektor, hvilket giver associationer til livslang ansættelse i det 

offentlige og dårlig løn. 

Det er selvfølgelig vigtigt at uddanne nye bibliotekarer, men lige så vigtigt er det at 

professionen kontinuerligt udvikles gennem efteruddannelse og kompetenceudvikling. Dette er 

vigtigt i forhold til at imødekomme de forandringer og udfordringer som tiden og samfundet 

fordrer samt tilføre professionen udvikling og dynamik. 

Afslutningsvis kan man derfor sige, at Danmarks Biblioteksskole konstant må søge en udvikling 

af sine uddannelsestilbud, så de er tidssvarende og opfylder omverdens behov i forhold til 

forskning, uddannelse og efteruddannelse. Bibliotekarprofessionen er som tidligere nævnt tæt 

forbundet med uddannelse i en cirkulær proces af gensidig skabelse og forandring. 

Bibliotekarprofessionen påvirker den retning, de kommende bibliotekarer skal uddannes i og 

omvendt påvirker de uddannede bibliotekarer fremtiden for professionen. Danmarks 

Biblioteksskole er derfor en væsentlig faktor i forhold til udviklingen af bibliotekarprofessionen. 

Demografi – Det er en kendsgerning at uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedet de 

seneste år har kæmpet en hård kamp om at tiltrække de unge. Årsagen er de små årgange, 

der nu skal i gang med en uddannelse og dem der i de kommende år skal ud på 

arbejdsmarkedet. Disse opvejer imidlertid ikke den store gruppe af erhvervsaktive, der inden 

for kort tid går på efterløn eller pension. Dette kan allerede nu aflæses i Bibliotekarforbundets 

medlemsstatistik og det vil over de næste par år blive endnu mere markant. I forhold til 

beskæftigelsen er situationen derfor særdeles gunstig, hvilket måske kunne bruges med 

henblik på at tiltrække nye studerende til uddannelsen. Ledigheden for biblioteksuddannede lå 

i marts 2008 på 2,7%, hvilket er historisk lavt. Professionens ledighed ligger dog lidt over den 

gennemsnitlige ledighed for hele arbejdsmarkedet, der på samme tidspunkt lå på 1,6% 87 . 

Biblioteksrelaterede organisationer – Væsentlige aktører i bibliotekarprofessionens 

omverden udgøres naturligvis af forskellige biblioteksrelaterede organisationer og 

interessenter, her er to af de primære organisationer Styrelsen for Bibliotek og Medier og 

Bibliotekarforbundet. Styrelsen for Bibliotek og Medier er Kulturministeriets sagkyndige organ 

for det offentlige biblioteksvæsen samt Statens videnscenter for medier. Styrelsen varetager fx 

udviklingsprojekter i forbindelse med bibliotekernes drift og administrerer en række 

87 Danmarks Biblioteksskole. (2008). 

59




tilskudsordninger 88 . Styrelsen har på den måde en vis magt i henhold til at kunne påvirke det 

offentlige biblioteksvæsen og professionens udvikling. 

Bibliotekarforbundet varetager medlemmernes tjenstlige, økonomiske, faglige og 

uddannelsesmæssige interesser. Forbundet søger at være samlingspunkt for professionen og 

arbejder mod at sikre bibliotekarisk beskæftigelse gennem kontinuerlig udvikling af faget og 

hermed være forum for debat, nytænkning og idéudvikling 89 . Bibliotekarforbundet står i 

fremtiden over for en række udfordringer især i forhold til at tiltrække nye medlemmer. Dette 

skyldes bl.a. det store generationsskifte, der finder sted i disse år, hvor gruppen af 

nyuddannede som sagt ikke opvejer den, der går på pension. Samtidig har den yngre 

generation ikke samme forhold til fagforeninger og fagforeningsarbejde som den ældre 

generation. Desuden er Bibliotekarforbundet en af de dyreste fagforeninger overhovedet, 

hvilket naturligvis er kritisk i henhold til den skærpede konkurrencesituation, der i disse år 

præger fagforeningerne. Konsekvensen af en mindre markant fagforening er færre 

holdepunkter for professionen samt manglende dynamik og udvikling af denne. 

Danmarks Biblioteksskoles Advisory Board er et tredje og lidt anderledes eksempel på en 

aktør, der har indflydelse på udviklingen af professionen. Advisory Boardets medlemmer består 

af repræsentanter for Danmarks Biblioteksskoles vigtigste aftagere og samarbejdsinstitutioner 

og fordeler sig inden for følgende fire områder; fag- og interesse institutioner, 

bibliotekssektoren, undervisningssektoren samt den private og ikke-biblioteksinstitutionelle 

sektor, hvor sidst nævnte udgør den største gruppe af repræsentanter i Advisory Boardet. 

Formålet med Advisory Boardet er at bidrage til konsolidering og udvikling af Danmarks 

Biblioteksskoles position som ressource for og kilde til biblioteksudviklingen i Danmark, 

positionere Danmarks Biblioteksskole som en central forsknings- og udviklingsaktør i relation 

til private virksomheder og offentlige institutioner samt fastholde og udvikle Danmarks 

Biblioteksskole som primær leverandør af bibliotekarer til bibliotekssektoren og det private 

erhvervslivs informations- og vidensfunktioner 90 . 

Bibliotekarprofessionen er i større eller mindre grad påvirket af ovenstående organisationer 

som hver især fungerer som facilitatorer for debat, nyskabelse og udvikling, men omvendt kan 

man også argumentere for at disse organisationer er med til at fastholde professionen i nogle 

bestemte mønstre og traditioner. 

Konkurrenter – Danmarks Biblioteksskole og dermed også bibliotekarprofessionen har i de 

senere år fået konkurrence fra bl.a. Copenhagen Business School og Aalborg Universitet, der 

hver især tilbyder uddannelser, som på flere punkter ligger sig tæt op af den som Danmarks 

Biblioteksskole tilbyder. Copenhagen Business School tilbyder nu en bachelor i Information 

88 Styrelsen for Bibliotek og Medier (2008) 

89 Bibliotekarforbundet (2007) 

90 Danmarks Biblioteksskole. (2007). 

60




Management, der integrerer information, kommunikation og teknologi. Uddannelsens 

kernekompetencer beskrives som professionel informationshåndtering og tværdisciplinære 

analytiske evner. Endvidere giver uddannelsen indblik i hvordan viden og information 

kommunikeres og bruges af både individer og organisationer, informationsarkitektur, 

søgemaskiner, kommunikationsstrategier, analyse af informationsflow og projektstyring. Dele 

af uddannelsen er designet i samarbejde med såvel danske som udenlandske virksomheder, 

hvilket giver de studerende mulighed for praktik og case studies fra de involverede 

virksomheder 91 . 

På Aalborg Universitet tilbyder man en uddannelse i Humanistisk Informatik og 

Informationsvidenskab. Uddannelsen består af en treårig bachelor og en toårig kandidatgrad, 

hvor de studerende starter på et fællesfagligt forløb og siden kan vælge sig ind på retningerne 

Kommunikation, Informationsvidenskab eller Interaktive Digitale Medier. Uddannelsen tager 

udgangspunkt i menneskers kommunikation og de vilkår, mønstre og mekanismer, der er i spil 

ved en kommunikativ begivenhed, hvad enten det er gennem medier, informationsteknologier 

eller ansigt til ansigt. Gennem uddannelsen får de studerende bl.a. indblik i tegn- og 

symbolbrug, kommunikativ adfærd, forståelsesformer og mediebrug. Desuden lægges der 

vægt på teori og analyseformer men også på den enkelte studerendes præsentationsteknik. 

Den studerende skal øve sig i skriftlig og mundtlig kommunikation, i audiovisuel 

kommunikation og i kommunikation via digitale informations- og kommunikationsteknologier 92 . 

Endelig tilbyder Syddansk Universitet en kandidatgrad i Informationsvidenskab, hvor 

information, læring og viden er i centrum, hvor der desuden tages udgangspunkt i samspillet 

mellem mennesker og teknologi i forbindelse med tilegnelse af ny viden. Uddannelsen 

integrerer it teknologi, læringsteori, kommunikation og viden om menneskelig erkendelse og 

nævner i den forbindelse E-learning og Knowledge Management som vækst- og jobområder 93 . 

Ovennævnte uddannelser udgør tilsammen en reel trussel mod dele af bibliotekarprofessionen, 

i det andre faggrupper får mulighed for at gå ind og varetage funktioner i forbindelse med fx 

informationssøgning og design af informationsarkitektur. Denne trussel er dog størst i 

tilknytning til bibliotekariske arbejdspladser i den private sektor, da Danmarks Biblioteksskole 

stadig kan tilbyde en unik uddannelse i forhold til landets folke- og forskningsbiblioteker. 

Samarbejdspartnere – Samarbejde internt i professionen er vigtigt således at der sparres og 

arbejdes på tværs i stedet for, at der arbejdes parallelt. Her har Styrelsen for Bibliotek og 

Medier en vigtig rolle som den organisation, der ligger strategien for det samarbejdende 

biblioteksvæsen. Styrelsen for Bibliotek og Medier fungerer desuden som bindeled mellem 

bibliotekerne og Kulturministeriet. 

91 Copenhagen Business School. (2008). 

92 Aalborg Universitet. (2008). 

93 Syddansk Universitet. (2008). 

61




Eksternt eksisterer der også samarbejdsrelationer mellem bibliotekarprofessionen og andre 

aktører, dog er det et område, der stadig rummer et stort potentiale, man kunne i langt højere 

grad inddrage private aktører med henblik på fx sponsorering af projekter i offentligt regi og 

på det uddannelsesmæssige plan. 

Bibliotekarprofession kan forekomme afskærmet fra omverden, fordi professionen er lille og i 

mange år har haft nærmest fuldstændigt monopol på håndtering af information og viden. 

Professionen kæmper i dag med andre på området og det er derfor vigtigt at indgå relationer 

med omverden, så professionen ikke bliver for lukket og for ensidigt knyttet til 

biblioteksvæsenet. Derfor er det oplagt at vende professionens konkurrenter til 

samarbejdspartnere i større eller mindre grad. 

Professionsudvikling. Bibliotekarprofessionen opretholdes så længe samfundet har brug for 

dens viden og værdier. Det er derfor vigtigt for professionen at have et stærkt fundament, der 

kan fungere som udgangspunkt for nyskabelse og videreudvikling og på den måde være med 

til at skabe og sikre et marked for bibliotekariske kompetencer. Udviklingen skal ikke kun 

forholdes til omverden men også internt til professionen. Det er vigtigt kontinuerligt at arbejde 

med professionens selvforståelse i forhold til forskellige fagidentiteter og kompetencer. 

Udviklingen går mod at flere og flere bibliotekarer ansættes i den private sektor samtidig med, 

at mulighederne for bibliotekarer indenfor den offentlige sektor også er vokset. Gruppen af 

bibliotekarer er dermed ikke mere så homogen som den har været før i tiden, hvilket tyder på 

en udvikling af professionen i flere retninger. Dette har som tidligere nævnt medført en 

vidtspændende debat om identiteter og kompetencer, der har skabt grobund for en positiv 

udvikling og refleksion. Der er sket ændringer i den traditionelle bibliotekarrolle fx skal 

bibliotekaren i dag ikke kun hjælpe brugerne med at søge information men derimod i langt 

højere grad hjælpe dem med at selektere i de store mængder af information. 

Den uddannelsesmæssige ændring fra mellemlang uddannelse til lang videregående 

uddannelse sammenholdt med de samfundsgenerede forandringer gør at, 

bibliotekarprofessionen i den grad står overfor udfordringer i forbindelse med hvordan 

forholdet mellem akademiseringen af bibliotekaruddannelsen og den praksisviden, der 

eksisterer, kan sammenkobles. Det er vigtigt, at bibliotekar DB’ere og cand.scient.bibl’er står 

sammen om at skabe en stærk profession, hvor der fokuseres på det de to grupper kan 

sammen og ikke hver for sig. Det bliver vigtigt, at der fremover italesættes 

akademiseringstilbud i stedet for akademiseringskrav for ikke at splitte professionen, da målet 

naturligvis må være en stærk og professionel profession. 

Generelle samfundstendenser – Det er vigtigt at være opmærksom på og forholde sig til 

væsentlige tendenser i samfundet og i forbindelse med biblioteker og bibliotekarprofessionen 

kan vi komme med følgende scenarie. Hvis en potentiel brugergruppe der repræsenterer 

62




vigtige samfundstendenser vælger biblioteket fra mister biblioteket værdifuld viden om denne 

gruppe og dermed viden om afgørende samfundsforhold. Dette scenarie kan dog afværges ved 

en struktureret opmærksomhed på aktuelle tendenser i relation til information og viden, 

således at der ikke opereres ud fra fejlagtige og forældede forestillinger om fx produktion og 

formidling af viden. 

De generelle samfundstendenser vi her vil medtage er et udvalg som vi finder relevant i 

forhold til professionen. Den første vi vil nævne er modus-2 videnproduktion, som er 

karakteriseret ved at være anvendelsesorienteret videnproduktion i modsætning til modus-1, 

der er videnproduktion for videns skyld. Modus-2 videnproduktion er desuden kendetegnet 

ved, at den er netværksorganiseret, transdisciplinær, refleksiv, kontekstualiseret og dermed 

produceret i en bredere samfundsmæssig og faglig sammenhæng 94 . Således taler man i dag 

om samfundet som et vidensamfund, hvor videnproduktion ikke længere er forbeholdt de 

videnskabelige institutioner såsom universiteterne. Der er opstået vidensintensive 

virksomheder og organisationer som ikke længere bare operationaliserer og anvender viden- 

og organisationsteori udviklet af universiteterne, men selv er aktive som teori- og 

begrebsudviklere. Dette betyder, at biblioteksfunktioner i offentlig såvel som privat regi kan 

spille en central rolle, der kan bidrage med kompetent håndtering af viden. Derfor er fx 

organiserings- og formidlingskompetencer i stigende grad blevet efterspurgte kvalifikationer, 

hvilket åbner op for nye muligheder for bibliotekarisk beskæftigelse. 

Gennem de sidste 10-15 år har der i samfundet været en tendens til udligning mellem den 

offentlige og private sektor. Den offentlige sektor har forsøgt at implementere 

arbejdsredskaber hentet fra det private fx værdibaseret ledelse, målstyring, kontraktstyring og 

udlicitering og denne tendens benævnes også som New Public Management, der er en måde at 

betegne forandringer på i den offentlige sektor. Gennem New Public Management ønsker man 

at sende nye signaler om professionalitet, seriøsitet og effektivitet, hvor offentlige institutioner 

drives på markedsvilkår som private virksomheder. De offentlige institutioner er dermed ikke 

blot dele af et stort offentligt bureaukrati, men selvstændige organisationer med egen 

identitet, logo, missioner og visioner. Det forventes, at denne udvikling fortsætter, hvilket 

naturligvis også påvirker bibliotekarprofessionen på den måde, at mange måske skal til 

arbejde anderledes end de har været vant til, og samtidig er nødt til også at tænke på 

biblioteket som en forretning. I den anledning er det vigtigt at redefinere bibliotekaren og 

biblioteket gennem italesættelse af muligheder og udfordringer. 

Disse eksempler på samfundstendenser er vigtige faktorer i bibliotekarprofessionens omverden 

og udstikker i høj grad en retning, i hvilken professionens udvikling kan gå. 

94 Kristiansson, M. R. (2003) s. 65-71 

63

Teknologiske faktorer 




Informations- og kommunikationsteknologi – Det er en kendsgerning, at bogen ikke 

længere er det eneste medie, i dag hentes og deles information og viden hovedsageligt via 

netbaserede platforme. Informations- og kommunikationsteknologi er således blevet grundlag 

for det senmoderne samfund, hvor Danmark topper listen af lande med det største antal PC'er 

i private hjem. 

Udviklingen indenfor informations- og kommunikationsteknologi er i den grad en faktor, der 

har og vil have stor indflydelse på bibliotekarprofessionen bl.a. gennem biblioteksloven fra 

2000, der sidestiller elektroniske informationsressourcer med mere traditionelle kilder som 

bøger og tidsskrifter. Endvidere har informations- og kommunikationsteknologien betydet en 

ændring i bibliotekarens arbejde, så man i dag ikke kun skal være i stand til at søge 

information men i lige så høj grad også være i stand til at selektere i den fremfundne 

information. Desuden skal man kunne kommunikere, formidle og undervise på et helt andet 

niveau end tidligere, hvilket også kan ses afspejlet på uddannelses- og 

efteruddannelsesområdet. 

Bibliotekarernes kompetencer indenfor informations- og kommunikationsteknologi har åbnet 

op for nye arbejdsområder og brancher fx it-branchen, der lider af kronisk mangel på 

arbejdskraft og derfor har fået øjnene op for bibliotekarens kompetencer. I den forbindelse har 

Bibliotekarforbundet således oprettet en it-faggruppe, der skal fungere som netværk for it 

interesserede bibliotekarer og andre faggrupper. 

Udvikling af hardware og software – I forlængelse af ovenstående om informations- og 

kommunikationsteknologi har vi valgt at medtage den bagvedliggende teknologi i form af den 

udvikling af hardware og software, der har og vil have en central rolle for 

bibliotekarprofessionen. Først og fremmest har denne udvikling betydet, at bibliotekarerne har 

skullet opbygge nye kompetencer indenfor it for at kunne udnytte teknologien bedst muligt til 

fordel for professionen. Endvidere foreligger der et stort og konstant foranderligt potentiale i 

hardware- og softwareområdet, der udfordrer og skaber muligheder for bibliotekarprofessionen 

fx i forhold til hvordan håndtering af viden kan foregå så optimalt og tidssvarende som muligt. 

Digitalisering – Den digitale revolution har påvirket mange aspekter af vores samfund og 

således også biblioteket og bibliotekarprofessionen. Biblioteket og bibliotekarerne har været en 

aktiv part i den digitale udvikling, der dog også har medført en ændring i behovet for det 

fysiske bibliotek. En udfordring har bl.a. været, hvordan informationsbærende materialer skal 

håndteres og formidles, hvilket især har været diskuteret i forbindelse med digitaliseringen af 

kulturarven. Desuden ser man allerede på forskningsbiblioteksområdet, at digitale formater 

har overhalet papirformater, hvilket også er tilfældet i mange private virksomheder. Endvidere 

har digitaliseringen medført at mange nye aktører tilbyder at varetage en lang række af de 

64




informations- og vidensfunktioner som bibliotekerne før har haft monopol på fx indenfor 

adgang til tidsskrifter og databaser. På dette punkt er det vigtigt, at professionen er 

toneangivende og kommer på banen som eksperter, der kan kvalificere arbejdet med 

digitaliseringen. 

Et andet eksempel på en konsekvens af de digitale mediers indtog er brugernes nemme 

adgang til information, der dog på samme tid kan bevirke, at de mister deres institutionelle 

tilknytning til biblioteket i forhold til det at indhente information og viden. 

Fra politisk side har der været stor fokus på digitalisering over en bred kam og i den 

forbindelse har Bibliotekarforbundet meldt sig ind i CIO Innovations Forum, der er Danmarks 

digitale tænketank og som bl.a. har til formål at bidrage til diskussionen af digitale 

kompetencer og forvaltning. Desuden ønsker man at påvirke danske beslutningstagere til at 

forholde sig aktivt til anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi. 

Det er et faktum, at digitaliseringen åbner for mange nye muligheder og kan i flere tilfælde 

være med til at reducere kompleksiteten i samfundet, men omvendt vil den også bidrage til en 

ophobning kompleksitet pga. den forøgede mængde af information. 

Delkonklusion 

Gennem vores omverdensanalyse har vi identificeret og italesat centrale faktorer for 

bibliotekarprofessionens opretholdelse, dynamik og udvikling. Med denne italesættelse har vi 

således gjort disse faktorer til en del af professionen – med systemteoretiske ord er omverden 

altså blevet konstrueret i systemet. 

Bibliotekarprofessionen repræsenterer i samspil med omverden en kompleksitet, i det flere 

retninger indenfor professionen er i spil. På den ene side er bibliotekarprofessionen fortsat 

koblet til en offentlig diskurs, hvor professionen skal bære folkebiblioteket og de i 

biblioteksloven pålagte opgaver, være en væsentlig faktor for dansk kultur samt understøtte 

uddannelses- og forskningsaktiviteter. På den anden side har professionen gennem de senere 

år i stigende grad knyttet sig til den private sektor, hvor der er opstået en begyndende 

gensidig forståelse for udnyttelse af muligheder og kompetencer. Alt dette skal samles i én 

profession, der skal udgøre en stærk og samlet enhed og samtidig være repræsentant for en 

unik faglighed. 

På baggrund af vores omverdensanalyse af bibliotekarprofessionen vil vi udpege fem faktorer, 

som vi finder mere centrale end de øvrige i henhold til specialets emneområde – de fem 

faktorer er Kulturministeriet, det private erhvervsliv, uddannelse, konkurrenter samt 

informations- og kommunikationsteknologi. 

Det faktum at bibliotekaruddannelsen sorterer under Kulturministeriet, anser vi som 

problematisk i forhold til professionens arbejde med BI, da uddannelsen primært italesættes 

65




gennem en kulturel diskurs, der ikke harmonerer med mange af de andre facetter som 

uddannelsen også dækker over. I forlængelse heraf kan man sige, at det før i tiden antoges, at 

man indenfor en profession besad én bestemt fælles viden, der knyttede professionen 

sammen. I dag forholder det sig i imidlertid anderledes, da den viden professionen har 

konstant forandrer sig, det fælles videnskorpus skal derfor forstås langt mere differentieret 

end tidligere. Bibliotekaruddannelsen får dermed funktion af et fælles fundament og ståsted, 

man kan trække på, når man bevæger sig i en af fagets flere nye retninger. Uddannelse spiller 

derfor en central rolle i opretholdelsen af bibliotekarprofession, hvor vi igen vil fremhæve, at 

uddannelse og profession er tæt forbundet i en cirkulær proces af gensidig skabelse og 

forandring, i den forbindelse er det tvingende nødvendigt, at Danmarks Biblioteksskole får 

formet uddannelsen efter de af samfundet efterspurgte kompetencer. 

Gennem vores analyse har vi kunnet konstatere, at der er en stigende gensidig interesse 

mellem bibliotekarerne og det private erhvervsliv. Derfor er udfordringen som sagt de 

kommende år at få kommunikeret bibliotekarernes kompetencer ud i det private erhvervsliv og 

internt i professionen at få italesat de muligheder og udfordringer, som den private sektor 

rummer. Samtidig mener vi, at det er vigtigt at få opbygget en tro på, at vi rent faktisk kan 

imødekomme disse muligheder og udfordringer, som det private erhvervsliv byder, hvilket igen 

peger tilbage på vigtigheden af en kvalificeret og tidssvarende uddannelse. 

Med en kvalificeret og tidssvarende uddannelse forstærker profession samtidig sin position i 

forhold til omverden og kan på den måde bedre imødekomme konkurrence fra andre 

faggrupper. I dag oplever bibliotekarer, at deres kerneområder såsom informationssøgning og 

videnstyring er blevet så efterspurgte, at der lige pludselig er mange andre faggrupper, der 

har bevæget sig ind på området. Den udefra kommende konkurrence ser ikke ud til at blive 

mindre de kommende år, det er derfor afgørende for professionen at få skabt allierede frem for 

modstandere for at klare de skærpede konkurrencevilkår. 

Afsluttende vil vi fremhæve vigtigheden i at professionen har fingeren på pulsen i forhold til 

informations- og kommunikationsteknologien, da den ikke kun påvirker vores felt men hele 

samfundet. For bibliotekarprofessionen betyder informations- og kommunikationsteknologien 

nye og alternative måder at søge, håndtere samt formidle information og viden på. 

I opsamlingen har vi fokuseret på fem faktorer, som vi på baggrund af analysearbejdet finder 

centrale i forhold til bibliotekarprofessions fortsatte ageren i forhold til BI, vi vil dog 

understrege, at alle de identificerede faktorer kræver en vis opmærksomhed og eventuel 

ageren. 

66

Diskursanalyse 




Med udgangspunkt i vores systemteoretiske optik vil vi i indeværende analyseafsnit via vores 

empiriske materiale sætte os i de respektive iagttagelsespositioners sted og derfra betragte BI 

begrebet. Endvidere vil vi ved hjælp af vores diskursteoretiske begrebsapparat forsøge at 

eksplicitere de italesættelser af BI begrebet, der kommer til udtryk. I den forbindelse vil vi 

pointere, at der tages udgangspunkt i det talte og dermed transskriberede ord uden skelnen 

til, hvad de tre iagttagelsespositioner ellers måtte mene eller repræsentere. 

De tre interviews vil blive behandlet enkeltvis og der hvor vi finder det givende vil vi 

understøtte analysen med citater fra interviewene. Som afslutning på analysen vil der være en 

delkonklusion, hvor vi vil forholde de identificerede diskurser til hinanden for derigennem at 

kunne konstatere om der er tale om enslydende eller flere forskellige diskurser. 

Michael Pagter Madsbøll Omverden 

Kommunikationssituationen - Den første kommunikative begivenhed er repræsenteret ved 

et interview med MPM afholdt af undertegnede den 7. november 2008 på Danmarks 

Biblioteksskole 95 . Gældende for denne kommunikationssituation er, at undertegnede fungerer 

som lyttende observanter, således at MPM så vidt muligt har fået fri tale, dog med 

udgangspunkt i vores interviewguide. 

Tekst – I forhold til det generelle sprogbrug i MPMs udtalelser er det tydeligt at spore hans 

henholdsvis uddannelsesmæssige baggrund, tilknytning til it branchen og nuværende position 

som sælger af BI løsninger. 

MPMs uddannelsesmæssige baggrund kommer til udtryk gennem hans brug af biblioteksfaglige 

termer som informationsarkitektur, metadata og corporate thesaurus. 

”…Andre ser bare metadata som data om data, men med min baggrund ser jeg på metadata 

om de er deskriptive, strukturelle osv… 96 ” 

MPMs tilknytning til it branchen ses gennem den hyppige brug af it faglige udtryk og 

forkortelser på både dansk og engelsk, der henvender sig til en lukket kreds af it fagfolk, 

hvilket følgende citat er et godt eksempel på. 

95 Bilag 3 – Interview med Michael Pagter Madsbøll 

96 Bilag 3 – Interview med Michael Pagter Madsbøll s. 2 

67




”…Nu ser vi BI som tre lag, der består af EIM, EDD og EPM. Hernede ved EIM er der det vi 

kalder ETL, som er extract transformer load… 97 ” 

MPMs position som sælger er heller ikke til at overse og kommer til udtryk flere forskellige 

steder i teksten, hvor han anvender forklarende og argumenterende vendinger, der samtidig 

også viser MPMs engagement og oprigtige interesse for BI. Følgende citat er et eksempel på 

MPMs forklarende og argumenterende salgsretorik, hvor han i let forståelige vendinger 

illustrerer brugbarheden af BI. 

”…Falck bruger BI til at planlægge deres vagter efter. De modtager en webservice fra DMI, der 

går en uge frem, så kan de gå ind i deres system og se, at det bliver snevejr i næste uge og 

på den baggrund kalde ekstra bemanding ind - på den måde bruger de BI… 98 ” 

I og med at MPM og undertegnede bevæger os indenfor samme biblioteksfaglige diskursorden 

opstår der flere steder en vis indforståethed, der gennem teksten kommer til udtryk i ord, som 

viser ud af teksten og som forudsættes kendt af modtageren, disse udtryk betegnes også som 

exaforer. Eksempler på brug af exaforer ses i anvendelsen af følgende ord; corporate 

thesaurus, DB’er og cand. scient’er samt Marianne Lykke, hvor MPM refererer til begreber og 

personer, der er i biblioteksfaglige kredse er forholdsvis kendte. 

Gennem teksten involverer MPM sig selv via brugen af de personlige pronominer jeg og vi, 

hvilket giver MPMs udtalelser et personligt præg. Samtidig giver vi dog også en tvetydighed i 

forhold til, hvem det inkluderer, er det fx KMD eller de tilstedeværende ved interviewet? 

Primært anvender MPM dog vi, der for det meste inkluderer ham selv og KMD. 

MPM skaber gennem teksten et værdiunivers præget af professionalisme og faglig tyngde, der 

igen er med til at understrege MPMs energi, engagement og interesse for BI. Samtidig vil vi 

karakterisere MPM som en mand med en mission, derfor kan teksten også forekomme næsten 

uoverskuelig, da der bliver sagt meget på relativ kort tid. 

Den overordnede talehandling vil vi her opsamlende karakterisere som et forsøg på at koble en 

it orienteret tilgang til BI med en bibliotekarisk fagidentitet. MPM fremhæver flere steder, at 

bibliotekarer allerede arbejder med og anvender redskaber, der også er brugbare indenfor BI. 


98 Bilag 3 - Interview med Michael Pagter Madsbøll s. 1 

68




”…Man trækker data ud fra kildesystemerne omdanner og formaterer dem, vi har faktisk et 

begreb fra biblioteksverden, der er det samme… 99 ” 

”…Den tilgang havde man ikke kigget på i BI og det er jo vores tilgang, der kommer til udtryk 

med det, så vi har noget at tilføre qua vores uddannelse… 100 ” 

Diskursiv praksis – MPMs udtalelser trækker på en form for intertekstualitet, da han 

refererer til erfaringer med BI fra store danske og internationale virksomheder såsom Vestas, 

Grundfos, DONG, Microsoft og SAP. Derigennem forsøger han at legitimere BI og samtidig 

tegne et positivt fremtidsscenarie for BI relaterede produkter og arbejdsopgaver. 

Vi kan i den kommunikative begivenhed identificere følgende diskurser i forhold til BI 

begrebet; en it analytisk diskurs og en strategidiskurs. Desuden kan vi i forhold til 

bibliotekarprofession klart spore en diskurs, som vi har valgt at betegne opgørs-diskurs. 

Den it analytiske diskurs vil vi eksemplificere med følgende citat. 

”…De data der ligger hernede kan også være økonomidata på en person, der også relaterer sig 

til en kunde. De data er på en eller anden måde forvanskede, så det man gør, er at man 

sætter dem ind i sådan en ETML proces, hvor man renser det hele og så laver man et lag, hvor 

de rensede data er… 101 ” 

Strategidiskursen kommer til udtryk gennem følgende to citater. 

”…Vi bruger det altså både til det strategiske med de rå data og så til det taktiske, altså 

hvordan vi skal planlægge efter det, så vi har faktisk meget avanceret BI i KMD… 102 ” 

”…BI er meget anerkendt hos os og det er også det direktionen bruger overfor bestyrelsen eller 

journalister, så trækker de BI rapporter ud og viser frem… 103 ” 

Opgørs-diskursen kan vi spore via følgende udtalelser. 






69




”…Jeg får mange gange den der med striktrøje og fodformede sko, den der stereotype og det 

gider jeg ikke, så jeg har også brugt den der med, at jeg læser informationsvidenskab… 104 ” 

”…Jeg føler, at vi lige er ti skridt bagud hele tiden, det savner jeg på DB, hvis vi vil det her, så 

er det også nu… 105 ” 

Social praksis – Den it analytiske diskurs er hos MPM meget dominerende, hvilket naturligvis 

hænger sammen med, at han repræsenterer KMD, der som tidligere nævnt leverer et bredt 

udvalg af forskellige it løsninger. MPM er dermed forankret i en bestemt it terminologi, der 

forudsætter en vis faglighed, hvis man som ham ønsker at kunne begå sig som repræsentant 

for en succesfuld it virksomhed. 

Gennem sine udtalelser nuancerer MPM brugen af BI som it analytisk redskab og betoner, at BI 

bruges til at rense data, således at der sikres en entydighed og dermed det bedst mulige 

grundlag for beslutningstagerne. I forlængelse heraf udspringer den anden identificerede 

diskurs strategidiskursen. Her italesættes BI som et redskab til understøttelse af operationelle 

såvel som strategiske beslutninger. Med den revolutionære udvikling der har været indenfor it 

løsninger, har vilkårene for virksomhedernes beslutningsgrundlag ændret sig radikalt. I dag 

går udviklingen mod, at flere og flere virksomheder opererer på et meget avanceret og 

komplekst niveau rent it-mæssigt, hvilket giver dem mulighed for at indhente uanede 

mængder data og information og kombinere disse på kryds og tværs. Det er i de processer, at 

en BI løsning kan hjælpe til strukturering og optimering. Det er imidlertid ikke en let operation 

at implementere en BI løsning og derefter tro, at virksomheden skaber mere værdi. Det er 

derfor vigtigt, at virksomhederne har kendskab til deres bagvedliggende behov for at kunne 

opbygge en rapportering, der understøtter evnen til skabe værdi gennem operationelle og 

strategiske beslutninger. Med andre ord kan man sige, at en implementering af et nyt BI 

værktøj i sig selv ikke tilfører virksomheden nogen form for værdi eller adfærdsændring, man 

skal altså først og fremmest kende sine behov og mål med BI og desuden jævnligt følge op på 

dette. 

Set i et bredere samfundsmæssigt perspektiv kan man sige, at BI systemer er redskaber til at 

håndtere det senmoderne samfunds udfordringer i form af et komplekst, redundant og 

fragmenteret miljø, som det også tidligere er fremstillet i den teoretiske udredning. Netop i 

forhold til det at kunne håndtere senmodernitetens udfordringer, kan vi se årsagen til MPMs 

begejstring og entusiasme omkring BI, da det er et oplagt vækstområde. Med MPMs egne ord 

er BI noget, der for tiden vokser ekstremt og rummer en hel verden i sig selv. 



70




Med MPMs tilgang til BI befinder vi os på de to nederste niveauer i Intelligencepyramiden – 

data og information 106 . Det handler først og fremmest om strukturere data, for derefter at 

udtrække de ønskede rapporter, oversigter, tabeller m.m. - dataene omdannes således til 

information, der kan benyttes videre i intelligenceprocessen. 

Samlet set tegner ovenstående et billede BI som et it analytiske værktøj til strukturering og 

indsamling af data. Denne it analytiske tilgang adskiller sig dermed fra den optik, vi har valgt 

at arbejde ud fra i vores teoretiske udredning. Dette ser vi dog ikke som noget problem, 

tværtimod tydeliggør det bare den store spændvidde som BI begrebet besidder. 

Den tredje diskurs - opgørs-diskursen - som vi har identificeret hos MPM relaterer sig ikke 

direkte til BI, men udspringer af MPMs tilhørsforhold til bibliotekarprofessionen. Vi har valgt at 

betegne denne diskurs opgørs-diskurs, fordi MPM gennem sine udtalelser forsøger at gøre op 

med det traditionelle billede af bibliotekaren og dennes arbejde. Dette skal dog ikke opfattes 

negativt, da MPM hele tiden prøver at koble bibliotekariske kompetencer med BI, for 

derigennem at udvide bibliotekarens muligheder. I den forbindelse står vi med en fornemmelse 

af, at MPM på den ene side forsøger at tage afstand fra sin bibliotekaridentitet men på den 

anden side trækker MPM i sit arbejde i høj grad på bibliotekariske tænkemåder og 

kompetencer oparbejdet gennem uddannelsen, hvilket igen fører tilbage til hans mission med 

at integrere BI i professionen, da han mener, at mulighederne her er store. 

Morten Skovvang Omverden 

Kommunikationssituationen - Den anden kommunikative begivenhed er repræsenteret ved 

et interview med MS afholdt af undertegnede den 14. november 2008 hos Ferring 

Pharmaceuticals 107 . Gældende for denne kommunikationssituation er, at undertegnede 

fungerer som lyttende observanter, således at MS så vidt muligt har fået fri tale dog med 


Tekst – Gennem MS generelle sprogbrug er det tydeligt, at han repræsenterer en international 

virksomhed indenfor den farmaceutiske industri. MS anvender flere gange ord og vendinger, 

der understøtter Ferrings position som en global virksomhed i vækst, hvilket giver et billede af 

en engageret medarbejder, der arbejder på at videreudvikle Ferrings BI funktion og gøre den 

til en mere integreret del af virksomheden. Følgende citat illustrerer fx MS tro på BI’s 

potentiale. 

106 Se figur s. 24 

107 Bilag 4 – Interview med Morten Skovvang 

71




”…Jeg tror, at der kommer til at ske en udvikling i det indenfor kort tid, hvor der kommer mere 

fokus på den rolle jeg sådan ligesom skal advokere for. Jeg føler i hvert fald, at der er begyndt 

at blive lagt mærke til de ting jeg har gjort og der arbejdes mere og mere hen imod, at der 

skal laves en stilling, der fokuserer mere på analyse og den form for analyse vi kan tilbyde og 

med den baggrund jeg har… 108 ” 

Som gældende ved den foregående analyse af interviewet af MPM opstår der grundet 

interviewsituationen et brug af exaforer. Undervejs refererer MS flere gange til opbygningen af 

bibliotekaruddannelsen samt den bibliotekariske selvforståelse med en indforståethed, der 

naturligvis hænger sammen med vores fælles bibliotekariske referenceramme. Desuden 

besidder MS og undertegnede en fælles referenceramme i forhold til BI, da MS har været en 

del af den BI undervisning, som Danmarks Biblioteksskole har tilbudt og som vi har deltaget i. 

Dette har igen den effekt, at visse begreber ikke er uddybet og eksemplificeret på samme 

måde som i interviewet med MPM. Følgende citater dækker over vores fælles referenceramme 

i henhold til uddannelsen og BI samt den bibliotekariske selvforståelse. 

”…I den systematiske tilgang ligger der selvfølgelig de ting vi alle sammen kender med 

indsamling, analyse, håndtering og deling…. 109 ” 

”…Vi har fx ikke noget udlån, vi har intet at gøre med det folk kender fra deres folkebibliotek 

ikke andet end, at vi stort set alle sammen bruger briller… 110 ” 

Gennem MS betragtninger skaber han et dikotomisk værdiunivers omkring BI begrebet, hvor 

BI’s vilkår omtales med henholdsvis positive og negative ladet ord og vendinger. Dette 

værdiunivers konstruerer således en ramme for BI’s vilkår i praksis, hvor MS på den ene side 

udtrykker irritation over, at BI ikke er en fuldt integreret del af organisationen. Med MS egne 

ord mangler der en fælles koordinering, prioritering og forståelse af BI’s rolle hos Ferring, 

hvilket nedenstående citater viser. 

”…Igen er det sådan lidt delt op, jeg sidder og laver noget her og så sidder der en person i 

Schweiz og laver nogle andre ting. Fordi der ikke rigtig er nogen koordinering og der er ikke 

nogen central instans på det, så gør det også, at alle i virkeligheden sidder og laver deres eget 

lille CI/BI projekt… 111 ” 

108 Bilag 4 – Interview med Morten Skovvang s. 9 

109 Bilag 4 - Interview med Morten Skovvang s. 2 



72




”…Sådan som jeg vil sige det, er det ikke forankret i virksomheden, fordi det netop ikke er 

integreret og der findes bestemt ikke nogen fælles forståelse for, hvad vores funktions opgave 

er… 112 ” 

Gennem MS hyppige brug af udtrykket ad hoc i forbindelse med sine arbejdsopgaver 

fornemmer vi også denne irritation over den manglende prioritering, koordinering og 

integrering af BI indsatsen, der netop ifølge MS kommer til foregå ad hoc forstået på den 

måde, at MS arbejde kommer til at være ustruktureret og reaktionært i stedet for struktureret 

og proaktivt. 

På den anden side er MS fortrøstningsfuld og udviser en stor entusiasme og faglighed i forhold 

til BI. Specifikt i forhold til BI’s fremtidige vilkår hos Ferring er MS fortrøstningsfuld, fordi flere 

og flere efterhånden har fået øjnene op for den kvalificering som BI kan bidrage med. Gennem 

MS udtalelser aflæser vi desuden en begejstring for BI og de faglige muligheder, som feltet 

rummer for bibliotekarer. Nedenstående viser specifikt MS tiltro til BI funktionen hos Ferring 

og på et mere generelt plan de muligheder, der foreligger BI og bibliotekarerne. 

”…Det er virkelig noget, der bliver sat pris på, når folk kommer og spørger om et eller andet, 

så kan de godt se, at hey der var noget at komme efter og så kommer de selvfølgelig 

igen… 113 ” 

”…Helt specifikt er mulighederne uanede, de er virkelig store, der er blevet større behov for 

folk der kan indsamle, strukturere og håndtere alle de der ting vi kan basismæssigt… 114 ” 

MS berører gennem interviewet rigtig mange områder, hvorfor vi finder det svært at udpege 

en entydig overordnet talehandling. I stedet vil vi identificere en bagvedliggende talehandling, 

der kan karakteriseres som et forsøg på at udvide bibliotekarprofessionen, som ifølge MS har 

for snævre rammer. For det første mener MS, at titlen bibliotekar er en begrænsning i forhold 

til hans arbejde, for det andet er der for ensidig fokusering på folkebiblioteket og for det tredje 

sporer vi en tvivl hos MS, om biblioteksuddannelsen er skruet rigtigt sammen i forhold til 

udbuddet af fag og retninger. Dette illustreres bl.a. ved følgende citat. 

”…Jeg tror godt, at jeg kunne have tænkt mig at have haft muligheden for, at der var nogle 

specifikke spor man startede med også på bachelordelen. Måske efter det første år eller halve 




73




år, så man kunne vælge noget, der gav adgang til nogle specifikke ting, fordi som det er nu, 

favoriserer man folkebiblioteket på en eller anden måde… 115 ” 

Diskursiv praksis – Gennem MS udtalelser har vi identificeret tre diskursive retninger, der på 

hver sin måde italesætter BI begrebet. Vi har valgt at betegne disse omverdensanalytisk 

diskurs, market research diskurs og konkurrentorienteret diskurs. Endvidere kan vi i forhold til 

den bibliotekariske identitet og dermed bibliotekarprofessionen identificere en adaptiv og 

brugerorienteret diskurs. 

I det følgende eksemplificeres de diskursive retninger gennem udvalgte citater. 

Den omverdensanalytiske diskurs fremtræder tydeligt i nedenstående citat. 

”…Jeg ser det meget som en systematisk tilgang til forståelse og afkodning af virksomhedens 

omverden med henblik på at sikre udvikling og fremgang igen selvfølgelig baseret på 

informationsbaseret beslutningstagen… 116 ” 

Market research diskursen udtrykkes bl.a. gennem følgende citat. 

”…Men stillingen blev så skåret væk og flyttet til Schweiz og kom til at handle meget mere om 

market research, så den måde BI forstås her er mere market research orienteret… 117 ” 

Den tredje italesættelse af BI – den konkurrentorienterede diskurs understøttes af følgende 

citater. 

”…Der ligger en del i at vedligeholde konkurrentprofiler, de gode gamle kendinge… 118 ” 

”…Vi kigger også på eventuelle nye konkurrenter, forstået på den måde om de lige pludselig 

popper op og publicerer eller der kommer noget generisk konkurrence… 119 ” 

Den adaptive diskurs, som vi har identificeret i forhold til den bibliotekariske identitet, kan vi 

eksemplificere ved hjælp af følgende citat. 






74




”…Det kræver en del at sætte sig ind i hvordan en ny industri virker og hvordan strukturen er i 

en privatejet virksomhed, man skal altså have lysten og evnerne til at tilpasse sig sin stilling 

og den funktion man arbejder i til et meget omskifteligt miljø… 120 ” 

Den sidste identificerede diskurs – den brugerorienterede udtrykkes fx i nedenstående citat. 

”…Det er meget tæt på, at der ikke er specielt mange andre faggrupper, som er så 

brugerorienteret som vi er og så interesseret i at hjælpe folk. Vi er selvfølgelig ikke servile eller 

underdanige eller noget som helst, vi går ind og møder brugerne med det udgangspunkt, at vi 

vil hjælpe dem på en eller anden måde og så møder vi dem selvfølgelig på lige fod – vi 

udfordrer folk… 121 ” 

Social praksis – De tre identificerede diskurser i forhold til BI begrebet ligger tæt op af 

hinanden, men nuancer gør, at de alligevel stikker i hver deres retning. De tre diskurser 

definerer hver for sig en tilgang og en måde, hvorpå man kan fokusere sit BI arbejde. De 

udspringer imidlertid af et fælles udgangspunkt – nemlig det at skulle kvalificere et 

beslutningsgrundlag bare indenfor hvert deres område. Den omverdensanalytiske diskurs 

repræsenterer en bredere indgangsvinkel til BI arbejdet, hvor flere forskellige faktorer tages i 

betragtning, hvorimod market research diskursen og den konkurrentorienterede diskurs er 

mere specifikke i deres fokus. Market research handler naturligvis om det marked 

virksomheden agerer i, her vil man typisk arbejde med mere kvantitative og målbare data i 

form af fx salgsstatistik. Den konkurrentorienterede tilgang til BI handler om at overvåge 

virksomhedens nuværende og potentielle konkurrenter og holde sig opdateret om deres gøren 

og laden, er de fx ved at lancere et nyt produkt eller har de fået ny direktør? Vi vil 

understrege, at den ene tilgang ikke er bedre end den anden, men afhænger af hvilket formål, 

man har med sit BI arbejde. 

Set i en større sammenhæng kan forklarende årsager til tredelingen i italesættelsen af BI 

begrebet kobles sammen med den manglende begrebsafklaring fra Ferrings side, hvilket igen 

hænger sammen med den store diversitet i aftagerne af BI produkterne, der spænder over alt 

fra farmaceuter til kommunikationsmedarbejdere. Desuden varetager MS afdeling mange 

forskellige opgaver og det BI relaterede arbejde bliver derfor ikke altid prioriteret i det omfang 

man kunne ønske. I den forbindelse kan man sige, at Ferring har en pragmatisk tilgang til BI 

begrebet, hvor de former og anvender det efter det aktuelle behov. På den ene side kan den 

pragmatiske indgangsvinkel være med til at skabe fleksibilitet og dynamik, men på den anden 

side kan de løse rammer også være med til at skabe manglende struktur og fokus af BI 



75




indsatsen. Konsekvensen er at BI arbejdet bliver fragmenteret og ukoordineret. Derfor er det 

vigtigt, at Ferring får italesat det overordnede formål med BI og herunder får klarlagt, hvilke 

roller de tre BI retninger hver især skal spille samt hvordan de skal prioriteres og koordineres. 

Efter vores fornemmelse og erfaring er dette et problem, der ikke kun gør sig gældende hos 

Ferring men også i flere andre virksomheder, der arbejder med at integrere samme type af BI. 

Problematikken handler om, at man fra starten kan se et potentiale i BI, men ikke gør sig 

klart, hvilket slutprodukt man sigter i mod og hvordan det skal anvendes og omsættes til 

handlingsorienteret intelligence. 

Flersidigheden i MS italesættelse af BI begrebet afspejler således også den i teorien nævnte 

problematik i forhold til at definere BI begrebet entydig, fordi det netop kan rumme så mange 

forskellige aspekter. 

Med afsæt i bibliotekarprofessionen har vi som nævnt indkredset to diskurser, der italesætter 

en bibliotekarisk identitet og de vilkår, der eksisterer i forbindelse med BI arbejde i en privat 

virksomhed. Vi har valgt at betegne de to identificerede diskurser som henholdsvis en 

brugerorienteret og adaptiv italesættelse. Disse diskurser er med til at perspektivere og 

definere en bibliotekarprofil, der i denne kontekst er karakteriseret ved en generalist, der 

naturligt kan indgå i mange forskellige sammenhænge og samtidig bevare fokus på brugerne 

og det niveau af service, man ønsker at yde overfor disse. Dette betones flere gange og bliver 

dermed et centralt omdrejningspunkt i interviewet, og ud fra den sammenhæng kan man sige, 

at bibliotekaren bliver en facilitator, der skal kunne samle trådene og skabe et overblik. 

Mange bibliotekarer vil i deres karriere opleve at skulle krydse mellem erhvervsgrænser og 

arbejdsopgaver af vidt forskellig karakter og tendensen går i mod, at det individualiserede CV 

og de personlige kompetencer får større og større betydning i forhold til det standardiserede 

professionsgrundlag. Det senmoderne samfund kræver derfor, at man er forandrings- og 

omstillingsparat og kan tilpasse sig den stilling og virksomhed man agerer i. De faglige 

kundskaber er ikke længere nok, men skal suppleres af fx gode samarbejds- og 

kommunikationsevner herunder retorik, engelsk kundskaber og præsentationsteknik som det i 

interviewet også fremhæves af MS. 

Ruth Kruse Kappelgaard omverden 

Kommunikationssituationen - Den tredje kommunikative begivenhed er repræsenteret ved 

et interview med RKK afholdt af undertegnede den 6. november 2008 på Café Dalle Valle. 

Gældende for denne kommunikationssituation er som ved de to andre, at undertegnede 

fungerer som lyttende observanter, således at RKK så vidt muligt har fået fri tale, dog med 


76




Tekst – Udledt af de ord og vendinger RKK anvender, kan vi spore tre retninger i hendes 

sprogbrug. 

For det første er det tydeligt, at RKK repræsenterer en professionel strategivirksomhed i det 

hun benytter sig af en terminologi, der knytter sig til dette felt og eksemplificeres gennem 

hyppigt brug af ord som strategi, konkurrenter, markeder, industrier, overvågning, research 

samt fagtermer som Porter’s Five Forces og Value Chain. Desuden anvender RKK ofte ord og 

vendinger, der relaterer sig til begrebet værdi fx værdifuld og det at levere værdi. Den hyppige 

brug af disse ord og vendinger relaterer sig igen tydeligt til den type af virksomhed, som hun 

er ansat i. Det er konsulentvirksomhedernes opgave og udfordring at sælge og levere et 

produkt, der kan skabe merværdi for kunden, de er således nødt til at gøre sig klart, hvor det 

helt præcist er, at de kan tilføre værdi til en bestemt virksomhed. Derfor er RKK og hendes 

afdeling også meget bevidste om denne værdiskabelse i deres arbejde og har fokuseret på at 

italesætte og definere kompetencer og opgaver. 

For det andet skinner RKKs faglige identitet igennem og man er ikke i tvivl om, at hun 

repræsenterer bibliotekarprofessionen. I den sammenhæng vil vi gennem følgende citat 

illustrere hendes tilknytning til professionen. RKK er således meget bevidst om sin identitet 

som bibliotekar samt hvor og hvordan hun kan bruge sin uddannelsesmæssige baggrund. 

”…Jeg har været virkelig glad for de redskaber, jeg har lært i vidensorganisation og 

informationssøgning altså de her kerneredskaber; hvordan går du struktureret til en opgave og 

tænke i kildetyper og søgetaktik, det har jeg virkelig kunnet bruge… 122 ” 

For det tredje vil vi fremhæve RKKs personlige interesse og engagement i BI funktionen hos 

Quartz Strategy. Vi fornemmer, at RKK finder sig rigtigt godt til rette i Quartz Strategy’s BI 

funktion, hvor både hendes faglige og personlige kompetencer kommer i spil. Nedenstående 

citat viser RKKs engagement og indstilling til sit arbejde. 

”…Det er en kamp og man skal sige til sig selv, at det er vigtigt, det jeg laver og jeg vil have, 

at det bliver betragtet som… Ja, jeg vil gerne betragtes som en ekspert i research og det jeg 

laver, men det er også noget, man skal have bygget op sammen med dem, man arbejder 

med… 123 ” 

Ovenstående understøttes også af RKKs anvendelse af det personlige pronomen vi, når hun fx 

omtaler BI afdelingen hos Quartz Strategy. Dette sender et signal om en sammentømret og 

velfungerende afdeling, der har fundet sin plads i virksomheden. 

122 Bilag 5 – Interview med Ruth Kruse Kappelgaard s. 5 

123 Bilag 5 – Interveiw med Ruth Kruse Kappelgaard s. 4 

77




”…I vores afdeling har vi en rigtig god selvtillid, så vi synes selv, at vi er mega seje – vi er bare 

Danmarks bedste BI afdeling… 124 ” 

”…Så på den måde er vi ret prioriterede, men vi har helt sikkert skullet arbejde med at komme 

mere ud. I de sidste par år har vi arbejdet meget med vores leveranceproces og samarbejde 

med konsulenterne og netop hvordan vi kommer mere ud over rampen i forhold til at få 

defineret, hvad det egentlig er, vi gerne vil lave og hvad det er for en rolle, vi gerne vil have 

på projekterne. Det har faktisk fungeret rigtig fint og vi er nu blevet en integreret del af 

projekterne… 125 ” 

De to anførte citater er således også eksempler på, hvordan RKK skaber et positivt 

værdiunivers omkring BI funktionen. RKK udtrykker flere gange, at BI funktionen hos Quartz 

Strategy fra ledelsesniveau er prioriteret. RKK pointerer, at det fra virksomhedens start var 

hensigten, at der skulle skabes en BI afdeling til støtte for konsulenterne. Dette kombineret 

med det tætte samarbejde med konsulenterne i projektteams har bevirket, at der hersker en 

fælles forståelse for afdelingens arbejde og rolle i virksomheden, hvilket igen skaber et 

grundlag for en koordineret og kvalificeret BI indsats. 

Den overordnede talehandling får her karakter af en opsang til bibliotekarerne om, at de skal 

turde italesætte deres kompetencer, ekspertise og professionalisme og få det kommunikeret 

ud til omverden, hvilket nedenstående citat rammer på sigende vis. 

”…Jeg ved godt, at der er mange undtagelser og jeg synes heller ikke selv, at jeg er introvert, 

men det kræver bare virkelig meget, at man kommer ud og taler med folk, for de kommer ikke 

til dig og spørger hvad du gerne vil bidrage med, så man skal pushe rigtig meget. Man er nødt 

til at tage nogle opgaver på sig og sige; den her klarer jeg… 126 ” 

Diskursiv praksis – RKK benytter sig gennem interviewet af en slags intertekstualitet, i det 

hun trækker på erfaringer fra Copenhagen Business School, Københavns Hovedbiblioteks 

Erhvervsservice, Novo Nordisk og Haldor Topsøe. RKK bruger disse til understøttelse af 

forklaringer og pointer, der samtidig giver hendes udtalelser tyngde. Dette illustreres ved 

nedenstående citat. 




78




”…Man skal kende virksomhederne ret godt for at finde ud af, hvad det er, man kan bidrage 

med. Jeg ved der er flere, der er ved at bevæge sig ind på det bl.a. Mette fra Haldor Topsøe og 

hos Novo har de også prøvet at lave mere på forretningsdelen… 127 ” 

Gennem vores analyse af RKKs udtalelser har vi identificeret to diskursive retninger, der 

relaterer sig BI begrebet og på hver sin måde italesætter en bestemt tilgang til BI. Den første 

diskurs har vi valgt at betegne som en omverdensanalytisk diskurs og den anden som en 

researchdiskurs. Som det gør sig gældende ved de to andre interviews kan vi også i 

indeværende analyseafsnit identificere diskursive retninger i forhold til bibliotekarprofessionen, 

som vi har valgt at samle under betegnelsen progressiv diskurs. 

I det følgende vil vi gennem udvalgte citater tydeliggøre de tre diskursive retninger. 

Den omverdensanalytiske diskurs illustreres i nedenstående citat. 

”…Vi er inde over det i vores afdeling på de projekter, hvor det kræver eksterne data til at 

underbygge disse strategier og det er tit omverdensanalyse, hvor det går ud på at finde ud af 

den pågældende virksomheds konkurrenter, hvilket marked de opererer i og hvordan det går 

og hvordan de klarer sig i forhold til konkurrenterne… 128 ” 

Researchdiskursen udtrykkes bl.a. i følgende citat. 

”…Når et nyt projekt startes op, bliver vi sat på det sammen med nogle konsulenter, som skal 

løse denne her opgave og vores rolle på projektet er så at være informationsspecialister, der 

sikrer, at vi finder de data, der skal bruges for at kunne lave de her analyser… 129 ” 

Den progressive diskurs som vi har identificeret i forhold til bibliotekarprofessionen 

eksemplificeres ved følgende to citater. 

”…Så jeg tror, det er vigtigt at få kommunikeret denne professionalitet ud omkring det vi laver, 

for det er faktisk et reelt stykke arbejde og vi er eksperter i det vi laver, det et noget, vi synes 

er unikt… 130 ” 

”…Vi skal også lære at blæse os selv lidt op selvom bibliotekarer er nogle af de mest 

troværdige mennesker i verden og ikke vil love for meget osv., men man bliver simpelthen 





79




nødt til at sige - det her kan jeg! Jeg syntes også, at det var svært i starten, men man bliver 

nødt til det, man skal ud over rampen, men bibliotekarer kan bare godt virke lidt 

introverte… 131 ” 

Social praksis – De to italesættelser af BI begrebet er naturligvis tæt forbundet på den måde, 

at den omverdensanalytiske diskurs fungerer som en overordnet forståelsesramme, hvor 

researchdiskursen i denne sammenhæng relaterer sig til RKKs praktiske arbejde omkring BI. 

Den omverdensanalytiske diskurs skabes i forbindelse med det produkt som Quartz Strategy 

leverer og de specifikke behov, der efterspørges fra kundens side. Med det vi vil betegne som 

et omverdensanalytisk udgangspunkt arbejder virksomheden med at udvikle, fastlægge og 

forankre kundens fremtidige strategi. Det er derfor naturligt, at RKK som en dygtig 

repræsentant for Quartz Strategy er påvirket af en bestemt terminologi, der afspejler 

virksomhedens mission, vision og værdigrundlag. Endvidere reflekterer diskursen en 

samfundstendens, hvor virksomhederne ønsker at fremtidssikre deres virke gennem en solid 

strategi. Set i et større perspektiv opererer vi som tidligere konstateret i en globaliseret 

verden, hvor den fortsatte samfundsudvikling skaber nye behov og krav til os selv og vores 

omverden. En udvikling der altså skaber nye muligheder og udfordringer for både erhvervslivet 

og samfundet som helhed. Færre og færre områder kan i dag betragtes som klart afgrænsede 

og for at få forståelse for et enkelt område, er det derfor væsentligt at sætte det ind i en 

omverdensanalytisk kontekst. Konsekvensen af disse betingelser er, at flere og flere 

virksomheder efterspørger hjælp til at fokusere og navigere i et uforudsigeligt marked præget 

af hård konkurrence. Med denne efterspørgsel skabes et naturligt marked for nye 

konsulentvirksomheder som Quartz Strategy, der kan tilføre kunderne retning og merværdi. 

Den anden diskurs, der knytter sig til BI begrebet er researchdiskursen. Researchdiskursen 

udspringer af den omverdensanalytiske diskurs og viser hvor RKK konkret bidrager til BI 

processen. Set i forhold til FIBAK modellen kan man således sige, at RKKs hovedopgave er 

forankret i indsamlingsfasen og som forklaret i den teoretiske udredning er det netop i 

indsamlingsfasen at bibliotekaren har sin kernekompetence og for alvor kan træde i karakter 

og levere et produkt, der afspejler bibliotekarens kompetencer indenfor avanceret 

informationssøgning samt kildekendskab herunder både interne og eksterne kilder. 

Researchdiskursen kunne lige så godt have haft betegnelsen informationssøgningsdiskursen, 

men igen viser det tilbage til RKKs tilhørsforhold til Quartz Strategy, der som ambitiøs 

konsulentvirksomhed benytter sig af en universel businessorienteret terminologi. 

I forhold til bibliotekarprofessionen har vi gennem RKKs udtalelser identificeret det vi betegner 

som en progressiv diskurs. Den progressive diskurs relaterer sig i høj grad til den overordnede 


80




talehandling som vi i tekstanalysen definerede som en opsang til bibliotekarerne om at komme 

ud over rampen ved at italesætte og kommunikere deres kompetencer til omverden og således 

blive bedre til at sælge sig selv. Vi har derfor valgt at benævne diskursen progressiv, fordi RKK 

gerne vil skubbe professionen fremad og iscenesætte bibliotekarerne som eksperter og 

værdifulde medarbejdere. Grunden til at vi kan identificere denne progressive 

professionsdiskurs er, at RKK fremhæver det som givende eksplicit at turde sætte ord på det 

man kan og det man vil, hvilket hun har opnået gode resultater med. Endvidere harmonerer 

den progressive diskurs med det billede vi tidligere har ridset op af det senmoderne samfund, 

hvor det er vigtigt hele tiden at udvikle sig og være omstillingsparat i forhold til forandringer i 

omverden. Desuden er kommunikationen med omverden i forhold til vores selviscenesættelse 

og personlig branding blevet en naturlig del af vores hverdag. Dette gør sig således ikke kun 

gældende på individniveau men også på professionsniveau. 

Delkonklusion 

Ved hjælp af vores tre iagttagelsespositioner har vi identificeret følgende diskursive retninger, 

der italesætter BI begrebet; en it analytisk diskurs, en strategidiskurs, en omverdensanalytisk 

diskurs, en market research diskurs, en konkurrentorienteret diskurs og en researchdiskurs. I 

forhold til bibliotekarprofessionen har vi identificeret fire diskurser; en opgørs-diskurs, en 

adaptiv diskurs, en brugerorienteret diskurs og en progressiv diskurs. 

De identificerede diskurser er samlet i nedenstående figur. 

81

Opgørs-diskurs 

Researchdiskurs 

Konkurrentorienteret diskurs 

Brugerorienteret 

diskurs 




It analytisk 

diskurs 


Market research diskurs 

Gældende for de tre iagttagelsespositioner er, at de alle er en del af et overordnet BI system, 

men samtidig også fungerer som repræsentanter for hver deres virksomhed, der i sig selv 

udgør et subsystem. I og med at de tre iagttagelsespositioner tilhører forskellige subsystemer 

er det naturligt, at vi har kunnet identificere forskellige diskursive retninger i forhold til BI 

begrebet. Samtidigt kan vi dog også spore mere enslydende diskurser, da 

Adaptiv diskurs 

Strategidiskurs 

Omverdensanalytisk 

diskurs 

Progressiv diskurs 

iagttagelsespositionerne som sagt tilhører et fælles overordnet system. I den forbindelse vil vi 

påpege, at der både er fordele og ulemper ved iagttagelsespositionernes tilhørsforhold til 

forskellige brancher. På den ene side ville det have været nemmere, hvis alle tre kom fra 

samme virksomhed eller branche, da de tre iagttagelsespositioner ville have været tættere 

82




forbundet i et subsystem, og vi ville have nemmere ved at sammenholde diskurserne. På den 

anden side ville vi miste værdifulde iagttagelser og ikke opnå den samme bredde i specialets 

resultater. I forlængelse heraf kan man sige, at den it analytiske diskurs skiller sig ud fra de 

andre ved at være en it orienteret italesættelse, hvor der fokuseres på data fra virksomhedens 

it systemer. De andre er derimod tættere forbundet i processer rettet mod omverden. Med 

andre ord kan man sige, at den første diskurs er forankret i it tekniske processer, hvor de 

resterende i højere grad er forankret i menneskets erkendelsesmæssige processer. 

De forskellige retninger indenfor BI har som sagt nogle grundlæggende fælles karakteristika i 

form af intern/ekstern overvågning og dataindsamling med henblik på analyse for derigennem 

at tilvejebringe intelligence, der kan danne grundlag for beslutninger. I den sammenhæng 

betoner alle tre iagttagelsespositioner vigtigheden af, at man i BI arbejdet kombinerer interne 

og eksterne data for at opnå de bedste resultater, hvilket stemmer overens med 

begrebsafklaringen af BI i den teoretiske udredning, der netop vægter kombinationen af 

interne og eksterne data. 

Den omverdensanalytiske diskurs vil vi betegne som et overbegreb, der samler de andre 

diskurser under sig, hvilket understøttes af det faktum, at det er den eneste diskurs som vi har 

identificeret to gange. De andre BI diskurser er kendetegnet ved at være tilgange og metoder 

til omverdensanalysen og dermed styrende for det perspektiv og de værktøjer man vælger at 

benytte sig af i sit BI arbejde, er man fx interesseret i konkurrentovervågning tager 

omverdensanalysen naturligvis udgangspunkt i det og så fremdeles. Endvidere vil vi fremhæve 

researchdiskursen som værende den diskurs, man som bibliotekar umiddelbart bedst kan 

forholde sig til, fordi researchbegrebet allerede er italesat inden for bibliotekarprofessionen 

som en del af en informationssøgningsdiskurs, og man vil derfor have en vis forforståelse for 

hvad begrebet indebærer. Market research diskursen er selvfølgelig tæt forbundet med 

researchdiskursen med adskiller sig alligevel ved at have et klarere fokus. I og med at der 

fokuseres på markedsmekanismer i forhold til en given virksomhed, vil vi mene, at de fleste 

bibliotekarer som udgangspunkt ville føle, at de mangler den nødvendige viden til at 

beskæftige sig med området. Dette skal ses i lyset af, at begrebet market research ikke er 

italesat på samme måde som researchbegrebet er inden for bibliotekarprofessionen. 

Som det fremgår af ovenstående er der en vis diversitet men også overlap i italesættelsen af 

BI begrebet. Diversiteten i de retninger BI begrebet spænder over vil vi fremhæve som positiv, 

fordi det viser BI som et dynamisk begreb, der kan tilpasses den enkelte virksomheds behov 

uanset branche, produkt osv. Denne dynamik er således også årsag til BI begrebets 

kompleksitet, der afspejler sig i de forskellige diskursive retninger. Den diskursive kamp 

retningerne imellem, her tænker vi især på den it analytiske og omverdensanalytiske diskurs, 

er med til at udvikle begrebet og dermed skabe et større mulighedsfelt for bibliotekaren. Det 

83




er i forskellene, at begrebet skal finde sin udvikling og ikke i lighederne. Overordnet kan man 

dog sige, at der hersker en forholdsvis enslydende italesættelse af BI begrebet, da 

hovedparten af diskurserne som sagt relaterer sig til et omverdensanalytisk udgangspunkt. 

Men omvendt er nuancerne mellem disse diskurser og forskellen til den it analytiske diskurs 

med til at give et bredere perspektiv på BI. 

Det primære formål med diskursanalysen har selvfølgelig været at undersøge bibliotekarens 

italesættelse af BI, men gennem vores arbejde med interviewene har vi ikke kunnet undgå at 

observere diskurser, der relaterer sig til bibliotekarprofession og den bibliotekariske identitet. 

Dette gør sig gældende for alle tre iagttagelsespositioner, der meget eksplicit udtrykker sig 

omkring de identitetsmæssige udfordringer, som de har stået over for. De fire diskurser 

opgørs-diskurs, adaptiv diskurs, brugerorienteret diskurs og progressiv diskurs og de forhold 

der ligger til grund for disse, har vi valgt at inddrage i vores arbejde, fordi vi finder dem 

særdeles interessante i forhold til specialets overordnede spørgsmål om bibliotekaren kan 

spille en vital rolle i det private erhvervsliv. 

Opsamlende for de fire diskurser kan man sige, at de repræsenterer flere sider af samme sag. 

Nemlig det at vores tre iagttagelsespositioner har haft vanskeligt ved at forene den 

traditionelle bibliotekariske identitet med de roller, som de har i deres virksomheder. De har 

derfor været nødt til at arbejde med deres identitet og faglighed for at tilpasse sig den 

pågældende virksomhed. 

Business Intelligence og bibliotekarprofessionen 

Indeværende analyseafsnit vil på baggrund af vores interviews og efterfølgende arbejde med 

diskursanalysen indeholde en karakteristik af bibliotekaren og dennes arbejde med BI. Herefter 

vil vi med afsæt i vores samlede arbejde udpege kerneområder som vi mener, er centrale i 

forhold til udviklingen af en tidssvarende og skarp BI profil hos bibliotekaren. 

BI profil 

I og med at karakteristikken tager udgangspunkt i vores tre iagttagelsespositioner vil de 

selekterede kompetencer tegne et billede af en generel BI profil, der således dækker over 

mange forskellige tilgange til BI og derfor både inkluderer den it analytiske tilgang såvel som 

den omverdensanalytiske tilgang. Karakteristikken af bibliotekaren deles op i to, således at vi 

først vil præcisere bibliotekarens faglige og derefter personlige kompetencer. De faglige 

kompetencer vedrører især bibliotekarens praktiske arbejde med BI, hvor de personlige 

kompetencer mere har karakter af værdier. 

84




Med denne tvedeling har vi altså valgt ikke kun at fokusere på bibliotekarens faglighed men 

også bibliotekaren som person. I dag vægtes personlige kompetencer på lige fod med faglige, 

dette ses fx når virksomhederne annoncerer efter arbejdskraft, hvor de stiller krav til faglige 

såvel som personlige kompetencer. Desuden opererer mange virksomheder med forhånds 

definerede profiler for deres kommende medarbejdere, således at de får den person, der 

passer bedst ind i organisationen eller den pågældende afdeling. Omvendt kan man sige, at de 

personlige kompetencer for ansøgeren også kan være en måde at differentiere sig på, da de 

fleste ansøgere som udgangspunkt vil have den samme uddannelsesmæssige baggrund, som 

ikke er til diskussion. 

I nedenstående figur har vi samlet de kompetencer, der karakteriserer bibliotekaren i dennes 

arbejde med BI. Kompetencerne vil i det følgende blive uddybet og sat i relation til BI. Vi vil 

gøre opmærksom på, at de udvalgte kompetencer ikke er opstillet i prioriteret rækkefølge, 

men skal forstås i et samspil og dermed afledt af hinanden. Derfor kan vi heller ikke trække 

fuldstændige grænser mellem de forskellige kompetencer og de vil således overlappe hinanden 

på visse punkter. Endvidere vil vi pointere, at det nok er de færreste bibliotekarer, der vil 

kunne dække alle kompetencer lige fyldestgørende, hvilket man ikke nødvendigvis bliver en 

mindre kvalificeret BI medarbejder af. Men en bevidsthed og erkendelse af stærke og svage 

sider giver et positivt udgangspunkt for en kontinuerlig kompetenceudvikling, hvilket gør sig 

gældende på både det faglige og personlige plan. 

Faglige kompetencer 

Informationssøgning 

Kildekendskab 

Domæneviden 

Videnstyring 

Brugerorienteret 

Analytiske evner 

Merkantil viden 

Projektstyring 

Kommunikation 

Engelsk kundskaber 

BI profil 

Personlige kompetencer 

Intuition 

Kreativitet 

Ekstrovert 

Netværk 

Samarbejdsevner 

Facilitator 

Handlingsorienteret 

85

Faglige kompetencer 




Informationssøgning er indenfor bibliotekarprofession italesat som en kernekompetence og 

udgør derfor et af de vigtigste aktiver for bibliotekaren. Informationssøgning indeholder mange 

facetter såsom viden om informationsbehov, metadata, søgestrategier, søgeteknikker og 

dokumenttypologi. I forhold til BI arbejdet er informationssøgning en meget vigtig faktor, fordi 

det er grundlaget for det videre BI arbejde og dermed en beslutningstagen. Det er derfor af 

største betydning, at man som BI medarbejder har en seriøs og professionel tilgang til 

informationssøgning, således at beslutningsgrundlaget bliver så kvalificeret som muligt. I den 

sammenhæng er det også afgørende, at have et godt kildekendskab så der hurtigt kan 

skaffes relevant og troværdig information. Informationskilder er i denne kontekst et vidt 

begreb og dækker over alt lige fra databaser til en kollega på den anden side af jorden. Selv 

om man gerne ville, kan man ikke vide alt, derfor handler kildekendskab i høj grad om at 

kende veje til viden og vide hvilke kilder, der skal i spil hvornår. Det er imidlertid klart, at det 

er en fordel, hvis en bibliotekar der arbejder med BI besidder en vis viden om det domæne 

indenfor hvilket virksomheden opererer. Det er dog ikke kun i forhold til informationssøgning 

og kildekendskab, at domæneviden er vigtig. Det er en kompetence, der også mere generelt 

er en fordel, fordi man på den måde kommer til at bevæge sig indenfor samme diskursorden 

som fx sine kolleger. Man kan argumentere for at domæneviden er noget, der kommer 

naturligt jo længere tid man sidder i en stilling, vi mener dog, at det er vigtigt også selv at 

gøre en indsats ved at sætte sig ind i bestemte områder og holde sig opdateret på disse. 

En kompetence som vi også har valgt at fremhæve som værende vigtig i forhold til en 

bibliotekarisk BI profil er videnstyring. Begrebet videnstyring relaterer sig i denne 

sammenhæng overordnet til den interaktion, der foregår mellem viden, information og 

organisation og har især indflydelse på de tre områder videngenerering, videndeling og 

videnfortolkning i den enkelte organisation. Det er essentielt at kunne styre den store 

mængde af viden, der genereres i BI processen, således at den opnåede viden registreres, 

bevares og stilles til rådighed på den mest optimale og tidsbesparende måde. Kvalificeret 

videnstyring skal derfor sikre, at den rigtige viden værdiforøges og bevares, hvorimod den 

overflødige viden fjernes. 

Når man arbejder professionelt med BI, skal man ikke undervurdere betydningen af at have et 

brugerorienteret afsæt for ens arbejde. Som bibliotekarer indebærer vores job som oftest at 

hjælpe andre, hvilket også gør sig gældende, når man arbejder med BI fx i forbindelse med de 

produkter man leverer. Det er vigtigt hele tiden at have sine brugere for øje og dermed 

hvordan man bedst muligt kan servicere dem. Vi mener, således at denne kompetence er en 

fordel for bibliotekaren i forhold til andre faggrupper, fordi det for mange er en integreret del 

af det at være bibliotekar og dermed falder naturligt. Med andre ord kan man sige, at det at 

86




være brugerorienteret er en force at have med sig, hvad enten man er ansat på et 

folkebibliotek eller i en stor global virksomhed. Desuden sender det et positivt signal samtidig 

med, at det er en god måde at sælge sig selv og sit produkt på. 

Analytiske evner er også en vigtig kompetence at besidde, når man beskæftiger sig med BI. 

På den ene side skal man have kendskab til konkrete analysemetoder, på den anden side skal 

man være i stand til at skabe overblik og genkende mønstre i det man sidder og arbejder med. 

I den forbindelse skal man kunne arbejde målrettet, systematisk og struktureret kombineret 

med en veludviklet prioriteringsevne. Analytiske evner indebærer ligeledes logisk sans, som 

gør at man kan finde og fastholde den røde tråd og derigennem reducere noget kompleksitet. 

Analysen betragtes som den sværeste del af BI processen, fordi det er her, at den indsamlede 

og bearbejdede information transformeres til intelligence. Derfor kræves der som anført 

ovenfor visse analytiske kompetencer for at kunne skabe et kvalificeret intelligenceprodukt. 

Som påpeget i den teoretiske udredning kan man sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt 

bibliotekaren har de rette kompetencer og dermed på et kompetent grundlag kan bidrage til 

denne fase. 

Merkantile kompetencer dækker over viden om organisation og økonomi, hvilket vil sige 

processer vedrørende den måde en virksomhed drives på. Disse kompetencer skal understøtte 

alle BI arbejdets faser men måske især analysefasen. I forhold til merkantile kompetencer står 

bibliotekaren her overfor nogle udfordringer, da det endnu ikke er kompetencer, der vægtes 

særlig højt i uddannelses- og professionsmæssig øjemed. Men en dygtig BI medarbejder skal 

kunne falde naturligt ind i den herskende diskursorden og tale det sprog, der gør sig gældende 

i en bestemt virksomhed. 

Projektstyring er en vanskelig disciplin, hvor mange faktorer kan ændre en god projektplan, 

og da BI som oftest er projektorienteret arbejde kræver det også veludviklede kompetencer 

indenfor projektstyring. Vejen fra A til B kan være kompleks og krævende og man har mange 

bolde i luften, der skal koordineres. For BI medarbejderen handler det selvfølgelig om at styre 

projektet og nå sine mål så effektivt som muligt samtidig med at teori og praksis skal gå op i 

en højere enhed. 

Kommunikation dækker over en bred vifte af begreber og derfor vanskeligt at definere 

entydigt, men handler i bund og grund om overførsel af information fra afsender til modtager. 

I denne kontekst dækker de kommunikative kompetencer over formidling, videndeling samt 

præsentationsteknik. I forhold til formidling er det vigtigt at arbejde mod en positiv 

italesættelse af BI og den merværdi, der herigennem kan skabes for organisationen. 

Videndeling er et andet aspekt af de kommunikative kompetencer og begrebet rummer 

udveksling, overførsel, spredning og generering af viden. Det helt basale formål med 

videndeling er naturligvis at dele viden og dermed blive bedre til at udnytte den allerede 

87




eksisterende viden. En fokusering fra virksomheden på at skabe en god videndelingskultur kan 

gøre BI arbejdet lettere i forhold til at indhente information internt i virksomheden. Denne 

fokusering på videndeling går naturligvis også den anden vej, således at BI arbejdets 

resultater deles med de relevante kolleger. 

Præsentationsteknik udgør en ikke uvæsentlig del af BI arbejdet, og den måde man vælger at 

kommunikere sit BI arbejde på skal helst afspejle den professionalitet arbejdet er udført med. 

Hvis man arbejder i en international virksomhed vil koncernsproget som oftest være engelsk 

og man vil derfor dagligt højst sandsynligt være i kontakt med engelsk i større eller mindre 

grad gennem sit informationssøgningsarbejde, kunder, kolleger osv. Derfor er den sidste 

kompetence vi har udpeget gode engelsk kundskaber, fordi de igen er med til at afspejle en 

kompetent og professionel BI medarbejder. 

Personlige kompetencer 

I forlængelse af ovenstående vil vi som tidligere nævnt her fokusere på de kompetencer, der 

relaterer sig til den personlige side af BI profilen. 

En veludviklet intuitiv sans er en god egenskab at have med sig i sit BI arbejde, fordi 

mængden af information i dag er så stor og dermed skaber et komplekst arbejdsgrundlag for 

bibliotekaren. Derfor er det en fordel at have fornemmelse for, hvilke spor man skal forfølge og 

bruge tid på i fx informationssøgningsfasen, da det giver BI arbejdet retning. I en mere 

videnskabelig sammenhæng vil vi kæde intuition sammen med abduktion, der er et begreb, 

som placerer sig mellem induktion og deduktion. Abduktion omhandler det faktum, at man i 

mange tilfælde lader sine beslutninger styre af en mavefornemmelse for derigennem fx at 

fremkomme med nye fortolkninger eller løsningsmodeller som mulige bud på en given 

problemstilling. Abduktion er således en måde at erkende på, som ikke bygger på induktive 

eller deduktive overvejelser. 

I forlængelse af intuition udspringer den næste kompetence – kreativitet. Kreativitet handler i 

denne sammenhæng om at kunne tænke abstrakt og alternativt, sagt med andre ord at være i 

besiddelse af evnen til at kombinere eksisterende viden på en ny måde. Dette kunne fx være i 

forbindelse med udvælgelse af kilder eller i forhold til indhentning af information om aktuelle 

overvågningsområder. 

Vores tre iagttagelsespositioner nævner alle på egen foranledning, at bibliotekaren må arbejde 

på at italesætte professionen som mere ekstrovert. I forhold til den traditionelle 

bibliotekarrolle har det som udgangspunkt været brugeren, der er kommet til bibliotekaren og 

ikke omvendt, derfor har det ikke været afgørende at have ekstroverte kompetencer. Som BI 

medarbejder er det vigtigt at være opsøgende, fordi man arbejder med informations 

indsamling i ordets bredeste forstand. I ekstrovert ligger der også, at man som BI 

88




medarbejder kommer ud over rampen og viser den merværdi, et BI arbejde kan skabe for 

derigennem at få solgt sit produkt. 

Den fjerde kompetence vi har valgt at medtage i forhold til den personlige side af vores BI 

profil er netværkskompetence. Netværkskompetencer kan kort beskrives som evnen til 

aktivt at udvikle relationer samt se og udnytte mulighederne i disse. Netværkskompetencer 

dækker også over evnen til at skabe rammer og grobund for netværksprocesser. At have 

evnen til at opstille og indgå i forskellige netværk er på den ene side tidskrævende, men på 

den anden side fremhæves den positive udvikling, den kan skabe for ens faglige og personlige 

udvikling. Endvidere forbindes netværksrelationer med effektive informationssystemer og som 

katalysator for innovation og dermed kreativitet. I en BI sammenhæng er denne kompetence 

vigtig at have fokus på, fordi den kan bidrage til flere af BI arbejdets faser fx i forbindelse med 

informationssøgning, hvor netværksrelationer kan være med til at skabe genveje. Et andet 

eksempel kunne være, hvordan erfaringsudveksling gennem netværk kan skabe grundlag for 

praktisk viden og sparring inden for det aktuelle fagområde. 

I forlængelse af netværkskompetencer er det naturligvis vigtigt med gode samarbejdsevner. 

Dette pointeres også af vores iagttagelsespositioner, der alle tre fremhæver betydningen af 

gode samarbejdsevner og evnen til at indgå i mange forskellige relationer. Når man arbejder 

med BI, er ens kolleger i virksomheden ikke en så afgrænset faggruppe som det fx gør sig 

gældende på et folkebibliotek. Man skal derfor kunne samarbejde med en meget heterogen 

gruppe af kolleger på alle niveauer i organisationen. 

For en BI medarbejder er struktur og overblik nøgleord, derfor har vi valgt at medtage en 

kompetence, som vi betegner facilitator. En facilitatorkompetence er en evne til at få den 

aktuelle arbejdsproces til at glide nemmere, skabe større effektivitet og dermed gøre det 

nemmere at opnå det ønskede resultat. Sagt med andre ord er en facilitator en person, der 

samler trådene og skaber overblik og på den måde reducerer noget kompleksitet, således at 

egne og andres arbejdsprocesser bliver enklere at håndtere. 

At være handlingsorienteret dækker i denne sammenhæng over en faglig og en personlig 

retning. På det faglige plan skal man som BI medarbejder konstant holde sig for øje, at det 

man producerer skal være handlingsorienteret forstået på den måde, at det skal være konkret 

og give mulighed for en kvalificeret og informationsbaseret beslutningstagen. På det mere 

personlige plan afspejles den handlingsorienterede kompetence i, at man er i stand til at 

handle proaktivt i forhold til at italesætte og sælge BI afdelingens ydelser til mulige kunder. At 

være handlingsorienteret drejer sig altså om at kunne se muligheder frem for begrænsninger, 

agere selvstændigt og turde kaste sig ud i nye projekter. 

89

Kerneområder 




Med afsæt i vores samlede arbejde vil vi i det følgende udpege kerneområder som vi mener, er 

centrale i forhold til bibliotekarprofessionens udvikling af en tidssvarende og skarp BI profil. 

Hvordan disse kerneområder reelt kunne konkretiseres i nye tiltag eller projekter, vil vi i dette 

speciale ikke komme ind på, da det for det første ikke er formålet med vores arbejde og for 

det andet ville kræve udvidede rammer i forhold til tid og plads. 

I det nedenstående har vi samlet de fire udvalgte kerneområder. Disse fungerer som 

overordnede samlebegreber, som vi i det efterfølgende vil konkretisere nærmere. 

Gennem vores arbejde er vi kommet frem til, at uddannelse er det helt centrale område for 

skabelsen af en BI profil. Begrebet uddannelse begrænser sig i denne sammenhæng ikke kun 

til kommende bibliotekarer men også efteruddannelse og kompetenceudvikling af dem, der 

allerede er på arbejdsmarkedet. Vi tillægger naturligvis Danmarks Biblioteksskole et stort 

ansvar i forhold til at være den primære drivkraft i udviklingen af en BI profil. Men det er 

vigtigt, at Danmarks Biblioteksskole formår at aflæse signalerne fra omverden og derigennem 

skabe en uddannelse, der afspejler det der efterspørges. Som tidligere konstateret ansættes 

flere og flere bibliotekarer i det private erhvervsliv, derfor vil vi mene, at det er tvingende 

nødvendigt at inddrage mere erhvervsorienteret stof i undervisningen herunder organisation 

og økonomi. Vi mener, at det i forhold til BI er en fordel at have en forståelse for økonomiske 

og forretningsmæssige mekanismer og kunne tale det sprog, der benyttes ude i 

virksomhederne. Endvidere er det selvfølgelig helt essentielt, at Danmarks Biblioteksskole 

genoptager og udvikler BI som kursusforløb, således at det kan udbydes som grundforløb på 

bachelordelen og som et mere avanceret forløb på kandidatuddannelsen. Gennem vores egne 

erfaringer og bekræftet af vores undersøgelse er kompetencer som projektstyring og 

formidling også områder, som Danmarks Biblioteksskole i langt højere grad kunne arbejde 

med. 

Uddannelse 

Bibliotekarforbundet 

Samarbejdsrelationer 

Kulturministeriet 

Udover det formelle uddannelsesforløb er det vigtigt at kunne holde sine BI kompetencer 

opdateret gennem efteruddannelse og kompetenceudvikling, hvilket gælder på det faglige 

såvel som det personlige plan. Efteruddannelse og kompetenceudvikling i relation til BI er ikke 

kun en opgave for Danmarks Biblioteksskole, men i lige så høj grad noget andre aktører kunne 

90




gå ind og bidrage til. Herudover er det selvfølgelig også op til den enkelte medarbejder og 

virksomhederne at have viljen og visionerne til at udnytte de muligheder der foreligger. En BI 

profil er som mange andre fagprofiler en dynamisk størrelse, hvor der hele tiden kan udvikles 

og bygges på. 

Af de mange aktører i bibliotekarprofessionens omverden har vi udvalgt Bibliotekarforbundet 

som et kerneområde, der skal fokuseres på i henhold til BI. Vi har valgt Bibliotekarforbundet, 

fordi vi mener, at det er den organisation, der har den største berøringsflade og dermed 

største gennemslagskraft til at påvirke og italesætte forhold omkring BI hos bibliotekarerne. I 

processen med at skabe en BI profil er Bibliotekarforbundet således en vigtig aktør, fordi de er 

med til at definere bibliotekaren, så hvis man ønsker at skabe en BI profil skal 

Bibliotekarforbundet inddrages. Med andre ord har Bibliotekarforbundet muligheden for at 

udbrede kendskabet til BI og derigennem italesætte en BI profil, hvilket formodentligt vil skabe 

en positiv cirkeleffekt for BI, da mere omtale giver mere kendskab og så fremdeles. 

Det tredje område som vi mener, at bibliotekarprofessionen skal fokusere på er at udbygge 

eksterne samarbejdsrelationer, hvor det private erhvervsliv og andre uddannelser vil være de 

centrale aktører. Som tidligere konstateret har bibliotekarprofessionen i mange år været 

associeret med folkebiblioteket og dermed den offentlige sektor, men da det er i den private 

sektor, at BI stillingerne pt. findes er det nødvendigt at skabe stærke relationer her til. 

Relationerne kan indgås på mange forskellige niveauer lige fra studerende og forskere til 

interesseorganisationer. Den anden samarbejdsrelation som vi vil fremhæve er andre 

uddannelser. Som et forholdsvis lille uddannelsessted kan Danmarks Biblioteksskole have 

svært ved på kvalificeret vis at dække alle aspekter af BI. Derfor er det nødvendigt med 

udvidede samarbejdsrelationer i forhold til at kunne tilbyde de studerende et mere helstøbt BI 

forløb, hvor man kan supplere med relevante kurser hos andre udbydere eller få eksterne 

undervisere til at afholde seminarier, kurser og undervisningsforløb på Danmarks 

Biblioteksskole. 

Bibliotekarprofessionens tilhørsforhold til Kulturministeriet er det sidste kerneområde, som vi 

har udpeget. I forhold til BI og uden skelnen til hvad bibliotekarprofessionen ellers 

repræsenterer, er det oplagt at stille spørgsmålstegn ved om professionen stadig skal være 

placeret under Kulturministeriet? Hvad der er det rette ministerielle tilhørsforhold, vil vi dog 

ikke søge at svare på her. Vi kan bare konstatere, at der hersker diskrepans mellem det som 

BI indbefatter og den betydning som bibliotekarprofessionen tillægges via sin forbindelse til 

Kulturministeriet. Som det forholder sig nu, ser det dog ikke ud til at bibliotekarprofessionens 

ministerielle forhold vil ændre sig i den nærmeste fremtid. Uanset hvilket ministerium 

professionen kobles til er det vigtigt, at bibliotekarerne er mere synlige i forhold til politikerne 

91




og dermed deres visioner for bibliotekerne og bibliotekarens rolle, hvilket igen kan have en 

betydning for, hvordan bibliotekarens faglighed betragtes. 

Gennem de fire ovenstående kerneområder kan vi spore en rød tråd, der handler om, at 

professionen i højere grad skal indlemme det private erhvervsliv og arbejde med de 

muligheder og udfordringer, som her gør sig gældende. Ved at fokusere mere på det private 

erhvervsliv samt ovennævnte kerneområder føler vi os overbeviste om, at professionen kan 

skabe en tidssvarende og skarp BI profil. En sådan ny fagidentitet kan desuden være med til at 

profilere bibliotekarprofessionen overfor omverden og måske skabe mere forståelse for 

bibliotekarens arbejde. Vi mener således, at en BI profil vil kunne tage konkurrencen op med 

flere forskellige faggrupper og bidrage til en styrkelse af bibliotekarprofessionen i vores egen 

og omverdens bevidsthed. 

92

Konklusion 




I gennem dette speciale har vi belyst processer og forhold omkring uddannelse, profession og 

arbejdsmarked i henhold til bibliotekaren. Med udgangspunkt i en systemteoretisk optik har vi 

analyseret henholdsvis bibliotekarprofessionens omverden og italesættelsen af BI begrebet. På 

baggrund af dette arbejde har vi karakteriseret bibliotekaren og dennes arbejde med BI samt 

udpeget kerneområder, som bibliotekarprofessionen må fokusere på for at skabe en BI profil. 

Vi har med denne struktur først vendt blikket udad og foretaget en iagttagelse, for herefter at 

ændre optik og vende blikket indad og har på den måde foretaget en selviagttagelse. 

I forbindelse med vores første undersøgelsesspørgsmål kan vi konstatere, at 

bibliotekarprofessionens omverden er mangefacetteret og kompleks. I den anledning har vi 

igennem vores analysearbejde udpeget fem faktorer, som vi finder centrale i forhold til 

specialets emneområde og formål – de fem faktorer er; Kulturministeriet, det private 

erhvervsliv, uddannelse, konkurrenter samt informations- og kommunikationsteknologi. 

Med afsæt i vores andet undersøgelsesspørgsmål har vi via tre iagttagelsespositioner 

identificeret seks diskursive retninger, der italesætter BI begrebet. Vi har valgt at betegne 

disse som en it analytiske diskurs, en strategidiskurs, en omverdensanalytisk diskurs, en 

market research diskurs, en konkurrentorienteret diskurs og en research diskurs. Der er tale 

om relativt enslydende diskurser dog med små nuanceforskelle. Vi vil dog fremhæve den it 

analytiske diskurs som forskellig fra de andre, da den har en anden tilgang til BI, hvor det er 

virksomhedens it løsninger, der er i fokus modsat de andre, hvor det er virksomhedens 

omverden. 

Til besvarelse af det tredje undersøgelsesspørgsmål har vi skabt en BI profil, der indeholder 

både faglige og personlige kompetencer. De mange kompetencer som BI profilen dækker over, 

vil vi ikke gentage her men henvise til afsnittet Business Intelligence og 

bibliotekarprofessionen 132 . I forlængelse af BI profilen har vi udpeget kerneområder som vi 

mener, er centrale for bibliotekarprofessionens udvikling af denne profil – de fire kerneområder 

er; uddannelse, Bibliotekarforbundet, samarbejdsrelationer og Kulturministeriet. 

På baggrund af vores arbejde med de tre undersøgelsesspørgsmål er vi hermed blevet i stand 

til at besvare vores overordnede spørgsmål om, hvorvidt bibliotekaren med BI som 

omdrejningspunkt kan spille en vital rolle i det private erhvervsliv? 

Som udgangspunkt mener vi, at der generelt tegner sig et positivt fremtidsscenarie for 

bibliotekarens fortsatte integrering i den private sektor, men som det ser ud nu, mener vi ikke, 

at bibliotekarerne med BI kan spille en vital rolle i det private erhvervsliv. Årsagen til dette 

skal først og fremmest findes i det faktum, at BI ikke er en formaliseret del af 

bibliotekaruddannelsen. For det andet er BI’s muligheder ikke italesat internt i professionen og 

132 Se side 81-86 

93




der mangler dermed et fundament og en legitimering for BI som arbejdsområde. Endelig vil vi 

påpege, at der på det personlige plan også er nogle aspekter, som professionen skal arbejde 

med og på den måde revidere bibliotekarens traditionelle rolle og image. Dette gør sig især 

gældende i forhold til at være ekstrovert og handlingsorienteret, fordi bibliotekaren med BI i 

langt højere grad end sædvanligt skal ud og vise den merværdi, det kan skabe for 

virksomheden. 

Med ovenstående argumenter kan vi i vores aktuelle kontekst derfor konkludere, at vi ikke på 

nuværende tidspunkt kan spille en vital rolle i det private erhvervsliv. 

Refleksion 

Vi er nu næsten ved vejs ende i vores speciale og vi vil derfor gerne knytte nogle afsluttende 

kommentarer til vores arbejdsproces og specialet som helhed. 

Gennem specialet har vi forsøgt at give nogle mulige svar på spørgsmålene om; hvem vi er, 

hvad vi kan og hvor vi er på vej hen? Vi har tegnet et billede af en anderledes bibliotekarprofil, 

som vi tror på, og bedre selv kan identificere os med. I den forbindelse har vi været fortalere 

for BI og bibliotekaren i det private erhvervsliv, hvilket fra tid til anden måske skinner igennem 

i specialet. Men på den anden side har denne entusiasme givet vores arbejdsproces et ekstra 

drive og båret os gennem specialets mange forskellige faser. Ved konstruktionen af vores 

analysestrategier har vi således søgt at opretholde en vis objektivitet i vores iagttagelser, i 

forlængelse heraf har vi efterstræbt en opmærksomhed i forhold til blinde pletter i vores 

analyse. Men som det gør sig gældende for alle undersøgelser er dette næsten en umulighed, 

vi mener dog, at en bevidsthed omkring denne problematikker kan have en afhjælpende 

effekt. Endvidere vil vi påpege, at analysen og de fremkomne resultater skal betragtes som 

vores bud på en fremstilling af BI og bibliotekarprofessionen. Det billede vi har skabt af BI og 

bibliotekarprofessionen kunne have set anderledes ud med et andet fokus og i en anden 

kontekst, derfor er den konklusion, vi er kommet frem til heller ikke definitiv. 

I henhold til specialets emneområder; BI og bibliotekarprofessionen har vi som tidligere nævnt 

ikke haft meget materiale at tage udgangspunkt i, derfor har vi selv skullet skabe en samlet 

enhed af mange forskellige løse ender, hvilket har været krævende men også udfordrende og 

lærerigt. I den forbindelse vil vi fremhæve, at afviklingen af vores interviews har været meget 

positive oplevelser både i forhold til iagttagelsespositionernes imødekommenhed og 

engagement, men især har det været udbytterigt for os at få sat en praktisk vinkel på vores BI 

teori samt forståelse af det at være bibliotekar i det private erhvervsliv. 

I specialet stræber vi dog efter ideelle vilkår og situationer uden skelnen til, hvordan det 

måske kunne forholde sig i den virkelige verden fx i forhold til økonomiske og tidsmæssige 

begrænsninger. 

94




Hvis vi reflekterer over specialet i et systemteoretisk perspektiv kan man overordnet sige, at vi 

ved vores omverdens- og diskurskursanalytiske arbejde har reduceret kompleksitet gennem en 

kortlægning af bibliotekarprofessionens omverden og en identifikation af diskurser i forhold til 

BI. Ved besvarelsen af vores tredje undersøgelsesspørgsmål ophober vi igen kompleksitet, da 

vi her samler trådene og på baggrund af de to første undersøgelsesspørgsmål skaber nogle 

resultater, der lægger op til yderligere bearbejdning, før de kan effektueres. De forhold vi 

påpeger og deraf de ændringer vi kunne ønske os, er vi klar over vil tage tid, da systemer 

arbejder trægt og autopoiesis ikke kan determineres af omverden. Systemerne arbejder kun 

med de irritationer fra omverden, som de selv har erfaret og omdannet til informationer, vi er 

derfor nødt til at starte med os selv og kigge indad i professionen og langsomt skabe en 

forståelse og konsensus omkring BI. 

Afsluttende kan vi konstatere, at vi igennem arbejdet med specialet har fået opfyldt vores 

intention om en forskydelse af vores eksisterende opfattelse af bibliotekarprofessionen og 

dermed vores selvforståelse. Samtidig har vi fået realiseret vores ønske om at sætte fokus på 

BI og revidere bibliotekarens traditionelle rolle og arbejdsområde. Endelig føler vi, at vi 

gennem dette meget spændende men også krævende specialeforløb har formået at kombinere 

mange forskellige facetter fra vores uddannelse på interessant og relevant vis. 

Perspektivering 

Gennem vores arbejde med BI har vi fået bekræftet, at det er et komplekst begreb med 

mange mulige tilgangsvinkler, derudover har vi på et dybere analytisk niveau fået indsigt i 

bibliotekarprofessionen. Med afsæt i den nye viden vi har opnået i forhold til disse to begreber 

samt specialets resultater kunne det være interessant at udvide perspektivet for indeværende 

undersøgelse på flere punkter. På baggrund af vores identificerede kerneområder, hvor 

uddannelse er den centrale faktor for skabelsen af en BI profil, kunne det være interessant at 

undersøge hvordan Danmarks Biblioteksskole helt konkret kunne implementere BI som et fast 

forløb, og hvordan man kunne koble det sammen med den måde, som skolen ellers arbejder 

på. En helt anden undersøgelse afledt af specialet kunne være at rette fokus mod den 

offentlige sektors muligheder i henhold til BI set fra en bibliotekarisk synsvinkel. Endvidere 

ville en afdækning af ikke biblioteksuddannedes arbejde med BI være relevant med henblik på 

en komparativ analyse, der i langt højere grad kunne tydeliggøre på bibliotekarens stærke og 

svage sider i BI processen. Endelig kunne man også undersøge, hvordan den private sektor 

kunne blive en langt mere betydningsfuld og integreret del af bibliotekarprofessionen, således 

at man ikke udelukkende associerer professionen med den offentlige sektors muligheder. 

95




Set i en international sammenhæng er koblingen mellem BI og bibliotekaren i langt højere 

grad blevet realiseret både på det teoretiske såvel som det praktiske plan. I den forbindelse 

har vi personligt stiftet bekendtskab med to af de førende bibliotekarer på området – Barbie 

Keiser fra USA og Margaretha Nelke fra Sverige. Disse to BI specialister har på hver deres 

måde bidraget til vores forståelse og faglighed i forhold til BI. Vi håber at BI i fremtiden vil 

være med til at præge bibliotekaren og blive en del af den bibliotekariske fagidentitet. Vi 

mener derfor, at bibliotekarprofession forudsætter en fortsat professionsudvikling for at kunne 

generere selvbeskrivelser, der kan matche samfundets dynamik og behov. Man skal være åben 

for nye handlingsmuligheder og tilgange til professionen og hele tiden sætte spørgsmålstegn 

ved den fremherskende ontologi. Vores speciale bidrager således til det spændingsfelt, der i 

disse år omgiver bibliotekarprofessionen. 

96

Litteratur 




Bech Dyrberg, T., Dreyer Hansen, A. & Torfing, J. (red.). (2001). Diskursteorien på arbejde. 

Roskilde Universitetsforlag. 

Bibliotekarforbundet. (2007a). Job & Karriere. Lokaliseret den 16. september 2008 på 

http://www.bf.dk/dk/bf/JobOgKarriere.htm 

Bibliotekarforbundet. (2007b). Faget og Bibliotekaren. Lokaliseret den 24. oktober 2008 på 

http://www.bf.dk/bf/FagetOgBibliotekaren.htm 

Bibliotekarforbundet. (2007c). Lønstatistik 2006: For offentligt ansatte. Lokaliseret den 20. 

november 2008 på http://www.bf.dk/files/dk/Publikationer/Lonstatistik2006-offentligtansatte. 

pdf 

Bibliotekarforbundet. (2007d). Hvad er Bibliotekarforbundet?. Lokaliseret den 25. november 

2008 på http://www.bf.dk/dk/F5CA56C1-F1DB-4339-874C-32B02B230901.htm 

Bibliotekspressen. (2007). Årets privatlønsstatistik – største lønstigning i ti år. 

Bibliotekspressen 2007, (20), 18. 

BiblioteksskoleNYT. (2007). Omverdensanalyse og markedsperspektiver. Lokaliseret den 8. 

januar 2009 på 

http://www.db.dk/binaries/BiblioteksskoleNYT%20nr2%202007%20web.pdf_2103.pdf 

Choo, Chun W. (1998). Information Management for the Intelligent Organization: The Art of 

Scanning the Enviroment. Information Today. 

Christensen, C. (2008a). Kulturminister Carina Christensens tale ved Biblioteksledermødet 11. 

november 2008. Kulturministeriet. Lokaliseret den 28. november 2008 på 

http://www.kum.dk/sw80751.asp 

Christensen, C. (2008b). Med kulturarven mod fremtiden: Ministerens Mening – oktober 2008. 

Kulturministeriet. Lokaliseret den 28. november 2008 på http://www.kum.dk/sw79668.asp 

97




Copenhagen Business School. (2008). BA in Information Management. Lokaliseret den 8. 

januar 2009 på 

http://uk.cbs.dk/uddannelser/bachelor/bacheloruddannelser/ba_in_information_management 

Dalgaard, B. (2005). Kampen for ligeløn er vundet. Bibliotekspressen 2005, (5), 13. 

Danmarks Biblioteksskole. (2008). Videndesign & vidensmedier: Ny uddannelse i biblioteks- og 

informationsvidenskab. [Danmarks Biblioteksskoles profilavis]. Lokaliseret den 20. november 

2008 på http://www.e-pages.dk/danmarksbiblioteksskole/2/14 

Danmarks Biblioteksskole. (2007). Advisory Board. Lokaliseret den 24. november 2008 på 

http://www.db.dk/ombiblioteksskolen/default.asp?cid=3584 

Drost, P. (2006). Bibliotekarens styrke og kompetencer skal gøres synlige I erhvervslivet. 

Bibliotekspressen, (5), leder. 

Eiriksson, J. M. & Retsloff, J. M. (2004). En rose er en rose er en rose eller Rosens navn: 

Biblioteksudvikling og informationspolitik i videnssamfundet – selvreference, strukturelkobling 

og fremmedrefernce i biblioteks- og informationsvidenskaben. [Speciale]. København: 

Danmarks Biblioteksskole. 

Esmark, A., Bagge Laustsen, C. & Åkerstrøm Andersen, N. (Red.). (2005). 

Socialkonstruktivistiske analysestrategier. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag 

Fairclough, N. (1992). Discourse and social change. Polity Press. 

Fairclough, N. (2008). Kritisk diskursanalyse: En tekstsamling. København: Hans Reitzel. 

Finansministeriet. (2008). I form til fremtiden – Finanslovforslaget for 2009: Konjunkturer og 

finanspolitik. Lokaliseret den 21. november 2008 på 

http://www.fm.dk/Publikationer/2008/1467- 

I%20form%20til%20fremtiden%20%20Finanslovforslaget%20for%202009/9%20Konjunkturer 

%20og%20finanspolitik.aspx 

Frankelius, P. (2001). Omvärldsanalys. Malmö: Liber Ekonomi. 

98




Giddens, A. (1996). Modernitet og selvidentitet: Selvet og samfundet under sen-moderniteten. 

København: Hans Reitzel. 

Götke, P. (1997). Niklas Luhmann. Frederiksberg: Forlaget ANIS. 

Hamrefors, S. (2002). Den uppmärksamma organisationen: Från business intelligence till 

intellegent business. Lund: Studentlitteratur. 

Kneer, G. & Nassehi, A. (1997). Niklas Luhmann: Introduktion til teorien om sociale systemer. 

København: Hans Reitzel. 

Kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte. (2007). Lønudvikling 1. kvartal 2006- 

2007. Lokaliseret den 20. november 2008 på 

http://www.kto.dk/udsendelser/medlemsorganisationer/udsendelser/2007/juni/loenudvikling/l 

oenudvikling_1_kvt.htm 

Kristiansson, M. R. (2003). Organisationsudvikling og informationspolitik i vidensamfundet: 

Øresundsuniversitet som case. Frederiksberg: Samfundslitteratur. 

Kulturministeriet. (2008). Om Kulturministeriet. Lokaliseret den 28. november 2008 på 

http://www.kum.dk/sw160.asp 

Kulturministeriets Rektorer. (2008). Beskæftigelsesrapport 2008: Dimittender fra de 

kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet. Lokaliseret den 21. november 

2008 på http://www.db.dk/binaries/2008-10- 

27%20KURs%20Besk.rapport%202008.doc_2827.doc 

Kvale, S. (1997). Interview: En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: 

Hans Reitzel. 

Laursen, G. H. N. & Thorlund, J. (2008). Business Intelligence. København: Børsen 

Luhmann, N. (2000). Sociale systemer: Grundrids til en almen teori. København: Hans Reitzel. 

Nelke, M. (2008a). I. C. at Once: FIBAK-modellen för omvärldsbevakning. Lokaliseret den 29. 

august 2008 på http://www.icatonce.com/models-intelligence.html 

99




Nelke, M. (2008b). I. C. at Once: Informationsmiljön. Lokaliseret den 31. oktober 2008 på 

http://www.icatonce.com/models-infoenvironment.html 

Pors, N. O. (1989). Mod bedre tider: Bibliotekarer og arbejdsmarkedet. København: Danmarks 

Biblioteksskole. 

Qvortrup, L. (1998). Det hyperkomplekse samfund. København: Gyldendal. 

Rask Eriksen, T. & Jørgensen, A. M. (Red.). (2005). Professionsidentitet i forandring. 

Akademisk forlag. 

Schreiber, T. & Elbeshausen, H. (Red.). (2006). Bibliotekarerne: En profession i et felt af 

viden, kommunikation og teknologi. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur 

Styrelsen for Bibliotek og Medier (2008). Om Styrelsen for Bibliotek og Medier. Lokaliseret den 

25. november 2008 på http://www.bs.dk/content.aspx?itemguide={812A3CAA-CCC2-4877- 

AA22-530F46C49225} 

Syddansk Universitet. (2008). Informationsvidenskab (bachelor). Lokaliseret den 8. januar 

2009 på http://www.sdu.dk/Uddannelse/Fuldtidsstudier/Bachelor/Informationsvidenskab.aspx 

Wahlström, B. (2004). Ordning & oreda: Omvärldsanalys for beslutsfattare. Malmö: Liber 

Ekonomi. 

Winther Jørgensen, M. & Phillps, L. (1999). Diskursanalyse som teori og metode. 

Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. 

Åkerstrøm Andersen, N. (1999). Diskursive analysestrategier. København: Nyt fra 

Samfundsvidenskaberne. 

Aalborg Universitet. (2008). Humanistisk Informatik, Informationsvidenskab. Lokaliseret den 

8. januar 2009 på http://studieguide.aau.dk/Uddannelser/Uddannelse/humanistisk-informatik- 

informationsvidenskab(5039) 

100

Bilagsoversigt 

Bilag 1 - Key Intelligence Topic Sheet 

Bilag 2 – Interviewguide 




Bilag 3 – Interview med Michael Pagter Madsbøll, KMD 

Bilag 4 – Interview med Morten Skovvang, Ferring Pharmaceuticals 

Bilag 5 – Interview med Ruth Kruse Kappelgaard, Quartz Strategy 

101

Business Intelligence & bibliotekarprofessionen ... - Forskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?