Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

indskrænkning af analysens synsfelt til indhold, som er umiddelbart
tilgængelig for bevidstheden. 245
Tavs viden vil ikke komme til udtryk i den type brugerundersøgelser og kulturanalyser. Dog kan man igen
inddrage Giddens. I ’Modernitet og selvidentitet’ beskæftiger han sig bl.a. med forskellen mellem diskursiv
bevidsthed og praktisk bevidsthed. Diskursiv bevidste dækker den viden, som brugeren opnår ved
refleksion og kan redegøre for sprogligt. 246 Her er altså tale om et formuleringsniveau. Den praktiske
bevidsthed gælder den viden, som brugeren besidder, men som brugeren enten ikke kan eller ikke vil
formulere. Praktisk bevidst er ikke ubevidst men snarere ikke-bevidst. Det er en vigtig differentiering, da
den praktiske bevidsthed inkluderer hverdages sociale aktiviteter og interaktioner, forventninger og
kulturelle koder. 247 Derfor er der tale om et bevidsthedsniveau. Derfor konstaterer Giddens følgende:
Der er dog ingen kognitive barrierer,
der adskiller diskursiv bevidsthed og praktisk bevidsthed,
på samme måde som den adskillelse,
der findes på et generelt niveau mellem bevidstheden
og det ubevidste. 248
Hvis man godtager Giddens ord om, at der ikke er kognitive barrierer, der forhindrer praktisk bevidsthed i
at blive udviklet til diskursiv bevidsthed, så finder kulturformidlingen altså en af sine helt store fremtidige
udfordringer og opgaver netop her. Hvordan kan kulturformidlingen i praksis supplere iscenesættelsen af
viden til æstetisk oplevelse med udviklingen af den æstetiske oplevelsesform og tavs viden til aktiv æstetisk
viden?
Kulturinstitutionerne bliver nødt til at blive mere bevidste om, hvilke diskurser de formulerer
sig i. Interacting Arts er måske radikale i deres synspunkter, men de er med til at understrege behovet for at
analysere medier og formidlingsformer, hvis man ønsker deltagende brugere i en demokratiserende og
socialt inkluderende kulturformidling. Det betyder, at man må foretage diskurs- og
kommunikationsanalyser af konkrete formidlingssituationer, formidlingsformer og medier, hvis man skal
forbedre muligheden for, at æstetiske oplevelser ikke kun forbliver sanselige oplevelser, men udvikles til
sprogligt formuleret viden.
245 Kaare Nielsen 1993 s. 123
246 Giddens 1996 s.25 fodnote
247 Giddens 1996 s. 25+50
248 Giddens 1996 s.50
99