Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

(…) har Habermas åbnet blikket for en social sfære,
som tilfredsstiller alle forudsætninger for hævdelsen
af en indre verdens transcendens.
For i den kommunikative handlen møder subjekterne hinanden
på baggrund af normative forventninger,
hvis skuffelser altid igen kan blive kilden til moralske fordringer,
som peger udover de til enhver tid etablerede former for herredømme. 244
Ideelt set er kulturformidlingens funktion at skabe et rum for social interaktion, hvor brugeren har
mulighed for at blive udfordret, myndiggjort og udforske den indre verdens transcendens f.eks. i form af
æstetiske oplevelser. Det anerkendelsesteoretiske perspektiv bliver interessant, fordi det netop kritiserer
kommunikationsteorien for fuldstændig at overse den gruppe af brugere, der ikke er i stand til at agere og
formulere sig indenfor de diskursive rammer, som institutionerne formulerer sig i.
Samtidig går anerkendelsesteorien ikke i den grøft, at der bliver set ned på den på ikke-
brugerne. I stedet skelner Honneth mellem et formuleringsniveau og et bevidsthedsniveau. Det er en vigtig,
men ofte overset, pointe i forhold til kulturformidlingen og inddragelsen af brugernes æstetiske oplevelser.
F.eks. vil en bruger kunne være bevidst om kulturelle koder, sanselige indtryk og symboldannelser i den
æstetiske oplevelsesform, men vil ikke kunne være i stand til at omdanne den æstetiske oplevelsesform til
en sprogligt formuleret betydningsdannelse, æstetisk refleksionsform eller æstetisk viden. Sagt med andre
ord er der tale om tavs viden.
Ligesom man ofte evaluerer kulturinstitutionernes præstationer og succeskriterier ud fra en
performativ rationalitet, så vurderer og evaluerer man ofte brugernes reception og æstetiske oplevelser ud
fra kvantitative metoder. Kaare Nielsen forklarer problematikken i denne tilgang til brugerundersøgelser:
244 Honneth 2003 s. 34
Det svar på spørgsmålet, som synes at dominere diskussionen –
nemlig at den adækvate vej til indsigt i den faktiske reception går via den
empiriske samfundsforsknings kvalitative interviewundersøgelsesmetodik –
forekommer i midlertidig mindre indlysende.
Ikke mindst den ubevidste og det endnu-ikke-bevidste dimension i
betydningsdannelsen vil nødvendigvis komme til kort i en sådan
98