Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

Derfor er det relevant at spørge, hvilke normative og samfundsmæssige kvalitetskriterier
baseres den nuværende kulturformidling på?
Her spiller analysen af KFA en central rolle. Her blev det gjort klart, at formålet med den
aktuelle kulturpolitik er at skabe kultur for alle. Rationalerne bag et så klart formuleret kvalitetskriterium
bygger på normative forventninger om øget demokratisering, viden, social inklusion og en fælles
oplevelsesramme. Kaare Nielsen forklarer relationen mellem det normative grundlag og kulturel kvalitet
således:
Det normative grundlag for den position,
som der skal argumenteres for, er – fortsat –
en sekulariseret udgave af oplysningstraditionens
myndiggørelses – og frigørelsestænkning –
og i dette perspektiv må den helt basale bestemmelse
ved kulturel kvalitet (…) være symboldannelse/resymbolisering
og den hermed forbundne forening af sprog og sanselighed. 242
Demokratisering, dannelse og myndiggørelse afspejler fællesskabets normative forventning til det
kulturelle og æstetiske felt, idet den æstetiske oplevelse optræder som refleksivt dannende og
horisontudvidende. Forventningen består altså i, at der er en dialektisk relation mellem refleksiv dannelse,
frigørelse og myndiggørelse på den ene side og symboldannelse, resymbolisering og betydningsdannelse
gennem sprog og sanselighed på den anden side. Det er i denne dialektiske udveksling, at
kulturformidlingen og den æstetiske oplevelse legitimeres i konstruktionen af denne type
kvalitetskriterium. Ovenstående formulering er altså udtryk for af et senmoderne dannelsesbegreb, der
sammentænker den normative og samfundsgavnlige position med de myndiggjorte og frigjorte deltageres
betydningsdannelser.
Som sagt adskiller senmoderne dannelsesbegreb sig i sin indbyggede refleksivitet – kulturel
og æstetisk viden er paradoksal og pluralistisk, og inddragelsen af den subjektive og situative æstetiske
oplevelse giver rum for differentiering og anerkendelse af brugerens deltagelse.
Desværre er dannelsesbegrebet normativt og ikke deskriptivt i forhold til den faktiske
situation indenfor kulturformidlingens felt. Som KFA konstaterer, så benytter en stor del af befolkningen sig
242 Kaare Nielsen 1993 s.121
96