Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

potentialer med hensyn til symboldannelse,
hverken kan indholdsfyldes én gang for alle eller bruges
som et formaliseret udgrænsningsinstrument,
som favoriserer bestemte kulturformer på andres bekostning.
Hvad der er kvalitet, afgøres her historisk konkret,
nemlig i samspillet mellem det givne kulturprodukts karakter og struktur,
den enkelte recipients specifikke behov og erfaringer,
samt receptionens sociale og kulturelle kontekst i bredeste forstand.
Der kan med andre ord ikke siges ret meget generelt om kulturel kvalitet:
afgørelsen af, hvad der fremmer symboldannelse,
er et anliggende for konkrete analyser af specifikke kulturelle produkter
og receptionsanalyser. 234
Problemstillingen består altså i, at man på den ene side er nødt til at opstille handlingsstrategier for
formidling og kuratering, der lægger op til brugernes egne symboldannelser, fortolkninger, oplevelser og
refleksivitet. Men samtidig må man være bevidst om, at modtagerbaseret symboldannelse og refleksivitet
har sine begrænsninger.
Den amerikanske filosof Richard Shsuterman påpeger nemlig i artiklen ’The End of Aesthetic
Experience’, at den æstetiske oplevelse kan minde os om kunstens variation, pluralisme og pege os i
retningen af flere og bedre æstetiske oplevelser. Til gengæld møder den æstetiske oplevelse en af sine
begrænsninger, idet man f.eks. ikke kan anvende den til anmeldelse af værker. Derfor mener Shusterman,
at den æstetiske oplevelse som begreb er mere vejledende end æstetik kategorisende og hierarkiserende:
Rather than defining art or justifying critical verdicts, the concept is directional, reminding us of what is
worth seeking in art and elsewhere in life. 235
Begrænsningen af iscenesættelse af æstetiske oplevelser er altså, at den er for situativt og
subjektivt betinget. Kaare Nielsen pointerer dog, at før den subjektive æstetiske oplevelse opløser hele det
kulturelle felt i individuelle fragmenter, så kan der trods alt kan trækkes generelle linjer med hensyn til den
aktuelle, overordnede sociale og kulturelle kontekst, som de specifikke produktions- og receptionsprocesser
har som kollektiv erfaringshorisont. 236 Og ligesom Giddens mener, at der er et dialektisk udviklings- og
234 Kaare Nielsen 1993 s.126
235 Shusterman s.39
236 Kaare Nielsen 1993 s. 127
93