Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

spontan og ikke kan planlægges. Den er heller ikke bestemt af værkerne, kunstnerne og kuratorerne. Det er
en form, hvor publikum selv er udøvende:
(…) beskuerne stiller sig selv til skue (…)
deltagelse, der generes gennem ubevidste strategier
for selviscenesættelse, det være sig gennem påklædning,
forestillinger eller fiktionalisering. 231
Pointen er altså, at det sociale og kulturelle rum giver mulighed for udøvelsen af en beskuerskabt
deltagelse, hvor brugeren kan iscenesætte sig selv og lade sociale aktiviteter og æstetiske oplevelser indgå i
opretholdelsen af sin fortælling om selvidentet. På den måde kan den beskuerskabte deltagelse virke
identitets- og oplevelsesskabende, fordi de giver rum for brugerens egen performative handling.
Beskuerskabt deltagelse indeholder yderligere to vigtige muligheder: 1) Dels ønsket om at
bringe publikum frem i lyset, at anerkende dem, der lytter og ser, som aktive deltagere. 232 Social
anerkendelse af publikum som aktive deltagere er vigtigt, da den virker identitetsudviklende. Som
Interacting Arts påpeger, så er det netop en kvalitet ved deltagerkulturen, at subjekter gensidig bekræfter
og anerkender hinanden i social interaktion. 2) Udstillinger behøver ikke åbenlyst operere gennem
deltagelse for at kunne facilitere en sådan. 233 Hvis man analyserer deltagelse, ikke kun ud fra et strategisk
eller tematisk udstillingsperspektiv, men ud fra et bredere sociologisk eller antropologisk perspektiv kan
man stadig beskæftige sig med deltagelse. Hvis kulturformidlingen tog denne type beskuerskabt deltagelse
alvorligt, kunne man anvende den til at videreudvikle og radikalisere den viden, som man har om brugerne
og kulturelle fællesskaber.
Som Javing problematiserer, så kan deltagelse og æstetisk oplevelse altså finde sted på flere
forskellige niveauer, som ikke nødvendigvis udelukker hinanden.
Problemet med den æstetiske oplevelsesform er dog, at det er utrolig svært at sige noget
konkret eller generaliserende om kvalitetskriterier, fordi den æstetiske oplevelse er subjektiv og situativ.
Kaare Nielsen forklarer:
231 Jalving s.149-150
232 Jalving s.150
233 Jalving s.150
Overordnet kan man altså sige, at et kvalitetskriterium,
som tager udgangspunkt i spørgsmålet om et kulturprodukts
92