Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

The spirit in which this exhibition is conceived requires rather
that the question be left open for the visitor,
until he or she leaves, and even afterwards. 221
En udstilling skal således ikke kvalitetsvurderes på sine teknologiske, antropologiske eller sociale kriterier,
men måden hvorpå kunstformidlingen formår at lade sine temaer og spørgsmål stå åbne for diskussion og
kunstbrugerens egen æstetiske oplevelse og fortolkning. Der lægges op til brugerdreven symboldannelse,
interaktion og fortolkning samt en bredere og mere differentieret brugergruppe.
Derfor bliver deltagelse og deltagerkultur igen et vigtigt element i kulturformidlingen. Jalving
koncentrere sig om kuratering og udstillingsfokus, der giver rum for deltagelse. Det gør hun ud fra et
performanceperspektiv samt et kommunikationsperspektiv. Udstillinger har et performativt aspekt: Jeg
tænker her på det, som finder sted i en udstilling; det som sker. 222 Det kommunikative perspektiv trækker
altså på forestillingen om den kommunikative handling. Jalving inddrager den kommunikative handling for
at sætte modtagerens rolle i spil:
I de fleste tilfælde handler det dog om at tildele den besøgende
en mere aktiv rolle som medspiller eller som medproducent
ud fra ideer om kommunikation, interaktion, eller hvad jeg her
med en bred betegnelse vil kalde deltagelse. 223
Ligesom Interacting Arts beskæftiger hun sig med deltagerkultur. Dog er hun ikke ligeså radikal i sin
forståelse af deltagelse, da hun benytter et væsentligt bredere deltagelsesbegreb. Analysen viste, at
Interacting Arts mener, at modtageren kan være betragtende, interagerende og deltagende. Deres
forståelse af deltagelse er smal og knytter sig derfor kun til den sidste kategori. Modsat indvender Jalving,
at deltagelse kan være mangesidig og dække over en række skiftende forståelser. Derfor inddeler hun
deltagelse i udstillingsrummet i tre niveauer: 1) den kunstnerskabte 2) den kuratorskabte og 3) den
beskuerskabte.
Den kunstnerskabte deltagelse bygger på sin vis stadig på relationen mellem subjektet og
objektet. Dog er der en forskel mellem det modernistiske værks autonomi og så værket i den senmoderne
kunstnerskabte deltagelse: Man kan i den forstand se værket som ramme for beskuerens deltagelse (…) et
221 Lyotard s.160+162
222 Jalving s. 136
223 Jalving s.126-137
88