Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

kvalitetskriterium. De performative kvalitetskriterier fungerer samtidig som indikator for institutioners
synlighed i vurderingen af deres rolle som kulturelle flagskibe i oplevelsessamfundet.
Selvsagt udelukker denne handlingsstrategi muligheden for at vurdere den ikke-målbare
æstetiske viden og oplevelse, som må siges at være af afgørende betydning for kulturinstitutionernes
funktion, formål og identitet.
Dog kan man bruge performativ rationalitet til at belyse en anden vigtig samfundsudvikling.
F.eks. viste udstillingen ’Til Vægs’ sig at blive en kæmpe succes, da den satte publikumsrekord på KC i
2009. 204 Udstillingen tematiserede i sin titel, hvordan institutionen følte sig sat til vægs efter diverse
skandaler. Publikumsrekorden fungerer her som et meget håndgribeligt succeskriterium ud fra en
performativ rationalitet. Og som nævnt i indledningen viser tal fra Danmarks Statistik, at der på ingen måde
er tale om en publikumskrise. Derfor er det logisk at spørge: er der overhovedet et problem? Den tyske
teoretiker Andreas Huyssen stiller spørgsmålstegn ved, hvordan man kan forklare museernes og
kulturinstitutionernes performative succes i det senmoderne samfund.
Ifølge Huyssen har museet udviklet sig fra en elitær og traditionsbunden institution til et
massemedie: The growth and proliferation of cultural acitvity is rather interpreted as an agent of
modernization, as representing a new stage of consumer society in the West. 205 I det senmoderne samfund
undergår museet altså en transformation fra at være en traditionel kulturel autoritet til en privilegeret
kulturel aktør. Den øgede kulturelle aktivitet, og dermed museernes og kulturinstitutionerne stigende
popularitet, tolkes som et symptom på kulturel forandring.
Der er tale om en samfundsmæssig og kulturel tendens til ’musealization’: Indeed a museal
sensibilty seems to be occupying ever larger chunks of everyday culture and experience. 206 Folk strømmer til
loppemarkeder og går i vintagetøj, gamle bydele bliver restaureret, forlagene udgiver store slægtsromaner,
hverdagen og særlig lejligheder bliver digitalt foreviget, kulturarven skal digitaliseres i store databaser osv.
En af årsagerne til denne tendens er, at den tilbyder ’memory value.’ 207 Musealization strækker sig altså på
tværs af institutionssfæren og hverdagssfæren.
204 http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?succes+til+vaegs
205 Huyssen s.32
206 Huyssen s.14
207 Huyssen s.33
81