Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning
Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning
Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
performativ rationalitet. Her evalueres kulturformidlingens succes ud fra en række kvalitetskriterier såsom<br />
besøgstal, hits på websider, sponsorater fra eksterne samarbejdspartnere, internationale samarbejdsaftaler<br />
og udstillingsfokus.<br />
I ’Kulturens skjulte styrker’ giver Peter Hanke en forklaring på, hvorfor den performative<br />
rationalitet har vun<strong>det</strong> så stor indpas. Han indskriver <strong>det</strong> performative rationale i udviklingen af<br />
velfærdsstaten. Allerede i 1889 blev sloganet 8 timers arbejde, 8 timers hvile og 8 timers fri 201 introduceret.<br />
Sloganet blev på mange måder strukturende for velfærdssamfun<strong>det</strong>s tankemåde. Kulturinstitutionerne fik<br />
til opgave at producere dannende og underholdende udstillinger, som borgerne kunne benytte sig af i løbet<br />
af de 8 timers fritid:<br />
Denne opfattelse af kulturens giftemål med fritiden er uhyre<br />
stærkt grundfæstet i <strong>det</strong> socialdemokratiske velfærdssamfunds<br />
konstruktion og tankegang om lønmodtagerens rettigheder (…) 202<br />
Ræsonnementet går på, at kulturlivet i sin organisationsform kommer til at følge velfærdssamfun<strong>det</strong>s<br />
offentlige bureaukratiske logik. Da kulturinstitutionerne udfylder en offentlig funktion, modtager de store<br />
økonomiske tilskud fra velfærdsstaten. Det betyder, at kulturpolitikken bliver nødt til at beskæftige sig med<br />
fordelingspolitik og legitimering af den økonomiske støtte. I den anden ende af aftalen forpligtiger<br />
kulturinstitutionerne sig på, at opfylde deres funktion. Problemet er dog, at <strong>det</strong> kan være utrolig<br />
kompliceret at vurdere om kulturinstitutionernes kulturelle udbud lever op til kravene:<br />
Og da <strong>det</strong> kan være utrolig vanskeligt at fastlægge nytteværdien<br />
af æstetiske erkendelser og episk storhed, bliver evalueringskriterierne<br />
i kulturlivet i overraskende grad rettet mod bundlinjen. 203<br />
Da <strong>det</strong> er kompliceret at fastlægge og evaluere værdien af æstetiske viden og oplevelser, vælger man altså<br />
at fokusere på de målbare performative kvaliteter. Der er her tale om målbar og empirisk viden om<br />
kulturinstitutionernes nytteværdi. Indsamlingen af en sådan viden giver altså mulighed for at følge en<br />
institutions performative udvikling over tid og foretage komparative analyser af institutioner. Man kan<br />
derfor diskutere, om der i virkeligheden er mere tale om et evalueringskriterium end et decideret<br />
201 Hanke s.26<br />
202 Hanke s.26<br />
203 Hanke s.14-15<br />
80