Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

Jylland, har en håndværksmæssig uddannelse og går maksimalt på museum 1 gang om året – som regel
under tvang fra velmenende familie. Der tegner sig altså et billede af en ulige fordeling i repræsentationen
af museumsgæster og en stor ikke-brugergruppe. Undersøgelsen peger på en klar udfordring for
kulturformidlingen, hvis Kulturministeriets kulturpolitiske strategi om brugerinddragelse, brugerinnovation
og ’Kultur for alle’ skal realiseres.
Paradoksalt nok viser tal fra Danmarks Statistik, at der på ingen måde er tale om en
publikumskrise. I 2009 opnåede man et af de bedste besøgstal i 25 år, nemlig 10,7 millioner besøgende. Det
påviser, at museerne i virkeligheden formår at tiltrække besøgende og dermed er en afgørende faktor i det
senmoderne videns – og oplevelsessamfund. Dog bliver man nødt til at se på udviklingen af
publikumsbegrebet. I det indledende citat problematiseres det netop, at senmoderne viden er grænseløs,
og at folk selv er aktive medspillere i selv at skabe deres viden. Fra kulturpolitisk side ønsker man derfor at
inddrage brugeren aktivt i kulturformidlingen. Dette har implikationer for relationen mellem
kulturformidlingens afsender og modtager. Der er altså sket en radikalisering af både viden og
publikumsbegrebet, som man bliver nødt til at tage i betragtning, når man forsøger at opstille
kvalitetskriterier for senmoderne kulturformidling.
Dette rejser spørgsmålet om, hvordan man definerer og vurderer kvalitets- og succeskriterier
for kulturinstitutionerne og for en god kulturformidling, da der tegner sig et billede af forskellige tendenser
indenfor kulturinstitutionerne i videns – og oplevelsessamfundet.
Dette betyder altså følgende; 1) at kulturformidlingens dannelsesbegreb er under udvikling,
2) at den klart definerede viden er blevet erstattet af en grundlæggende tvivl om det sande, det gode og
det skønne, 3) at det klart definerede formål problematiseres af ikke-brugergrupper, 4) og relationen
mellem formidlingsafsenderen og modtager udfordres af nye publikumsopfattelser.
Problemet er dog ikke alene disse udfordringer, men en manglende teoretisering over,
hvordan man opstiller kvalitetskriterier for senmoderne kulturformidling. Derfor vil dette speciale
undersøge og forhåbentlig bidrage til, hvordan man kan udvikle og vurdere kvalitetskriterier for en sådan
kulturformidling. Derfor vil specialet kredse om to overordnede problemfelter:
- Hvordan udfordrer senmoderne betingelser kulturformidlingen?
- Hvordan opstiller man kvalitetskriterier for senmoderne kulturformidling? Og hvilke muligheder
og begrænsninger har disse kvalitetskriterier?
8