Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

Interacting Arts tilføjer en ny rolle; nemlig teoretikeren. 198 Teoretikeren får til opgave at
begrebsliggøre deltagerkulturen, formulere overenskomster, sætte rammerne for handlingsrytmer,
diskutere hvordan man kan kommunikere og optimere indenfor deltagerorienterede processer og medier
osv.
Det betyder, at kulturformidleren i en senmoderne deltagerkultur kan tildeles rollen som
teoretiker, idet man skaber viden, formulerer formidlingsformer, sætter rammerne for den æstetiske
oplevelse, samt analyserer kunstneriske processer og medier.
Det centrale kvalitetskriterium i deltagerkulturen knytter sig altså til en intersubjektiv
oplevelse af sociale interaktioner eller æstetiske processer. Det afgørende skel mellem deltagerkulturen og
tilskuerkulturen er den gensidighed i produktionen af suggestioner, hvor deltagerne bliver medskabere.
Heri finder deltagerkulturen endnu et kvalitetskriterium: I interaktionens ömsediga flöde bekräftas
subjektet som subjekt. 199 Kvalitetskriteriet tager altså udgangspunkt i den intersubjektive anerkendelse.
I den sociale interaktion er deltagerne med til at anerkende hinanden som subjekter. Når
anerkendelsesteorien antager, at identitetsudviklingen sker på baggrund af en dialogisk interaktion med
andre, kan en sådan social anerkendelse i en æstetisk rammesætning altså virke identitetsdannende på et
individuelt og kollektiv niveau.
En deltagerorienteret kulturformidling ville altså være nødt til at forholde sig til kritikken af
klassiske formidlingsformer, medier, dannelsesbegreber og normative kvalitetskriterier. Samtidig må man
forholde sig til anerkendelsen af et nyt værk- og kunstbegreb, nye roller, medier og formidlingsformer samt
tabet af den privilegerede eksterne position.
198 Deltagarkultur s.71-72
199 Deltagarkultur s.125
78