Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

om att Skönhet var något som hade faktisk existens (…)
Efter skönhetsbegreppets bortfall krävdes något annat för
att locka til konsumtion. Det fanns inte längre någon automatisk
koppling mellan det Sköna, det Goda och det Sanna. 194
Da senmoderne opløsningstendenser problematiserer det klassiske dannelses- og æstetikbegreb, kræver
Interacting Arts altså nye kvalitetskriterier, som ikke bygger på et institutionaliseret kunstbegreb.
Det leder videre til det næste kritikpunkt af tilskuerkulturens institutionaliserede
kunstbegreb, hvilket er dets fokus på det kunstneriske produkt frem for den kunstneriske proces. For at
opnå en demokratiserende og deltagende kunstnerisk proces kræver deltagerkulturen nærvær. Ikke kun
visuelt og auditivt nærvær som i tilskuerkulturen, men et kropsligt og dialogisk nærvær. 195
Det betyder, at den kunstneriske proces bliver afhængig af deltagernes interaktion og
kommunikation: Processerna är helt berorende av att deltagarna bekräftar miljön och vandras roller som
om de vore verkliga för den egna rollkaraktären. 196 Deltagernes rolle består i at indgå i et fiktivt miljø og
påtage sig en midlertidig rolle eller identitet med indlevelse og nærvær. I en sådan kunstnerisk proces kan
man eksperimentere med sociale og fiktive virkeligheder samt skabelsen af identiteter.
Derfor vil det kunstneriske resultat og den æstetiske oplevelse i deltagerkulturen ofte være
bundet til en specifik tidslig og rumlig social situation. Det har følgende konsekvenser: 1) Det performative
aspekt betones i en sådan grad, at grænsen mellem kunst og hverdagslivet sløres. 2) Grænsen mellem
subjektet og det kunstneriske objekt udviskes.
Det forandrer kritikerens og anmelderens rolle. Normalt kvalitetsvurderes og anmeldes et
værk ud fra normative kriterier og institutionaliserede kunstbegreber. I deltagerkulturen findes der ikke en
ekstern position: Inte heller finns den utanförposition som gör det möjligt för kritikern att agere
ställföreträdande åskådare. 197 Manglen på den eksterne position repræsenterer både deltagerkulturens
muligheder og begrænsninger: Man skal indgå aktivt i den kunstneriske proces og fællesskab, men samtidig
bliver kvalitetsvurderingen bundet til den situative og subjektive oplevelse.
194 Deltagarkultur s.67
195 Deltagarkultur s.60
196 Deltagarkultur s.99
197 Deltagarkultur s.71
77