Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

placeret i et sakralt rum i stedet for et aktivt rum. Det medførte et brud med det eksisterende
publikumsforståelse og en overgang til tilskuerkulturen, som anerkendte den nye vertikale definition af
kunsten og kunstoplevelsen 191
Et samfunds- og kulturhistorisk perspektiv viser altså, hvordan man kan analysere tilskuer- og
deltagerkulturens fremkomst og videre udvikling. I det senmoderne samfund muliggør nye medier og den
teknologiske udvikling nye platforme for en demokratiserende deltagerkultur f.eks. internettets brug af
sociale netværker, digitalisering af kulturarven, online blogs, chat og rollespil. Samtidig er senmoderne
fokus på brugerinddragelse og vidensteoretiske retninger som socialkonstruktivistisk kommunikationsteori
og anerkendelsesteorien med til at sætte deltagerkulturen på dagsordenen.
Separationen af subjekt og objekt i tilskuerkulturen har også konsekvenser for den måde,
som man opstiller kvalitetskriterier på. I tilskuerkulturen betragtes afsenderens suggestioner som et
færdigt værk og bliver efterfølgende kvalitetsvurderet ud fra en række allerede fastlagte æstetiske
kvalitetskriterier; exempelvis är ett av åskårkulturens grundmönster att rangordna olika verk efter diverse
kriterier. 192 Det kræver en indførsel i tilskuerkulturens æstetik, perception og forståelsen af det sociale rum,
hvori værket præsenteres. Kunstbegrebet er altså blevet institutionaliseret. Konsekvensen er, at værket
kræver en faglighed indførsel for at kunne forstås:
Det vi ser är följden av ett konstbegrepp som blivit så
institutionaliserat att det kräver särskild förkundskap för
att alls kunna bli begripligt. 193
Det er stadig en af kulturformidlingens centrale opgaver at have fokus på høj faglighed. Det viste
afgræsningen af brugerinddragelsen i ’Reach out!’ til form og formidling af værker og ikke i selve indholdet.
Kritikken af institutionaliseringen af kunstbegrebet består blandt andet af to punkter. For det
første bliver det klassiske dannelsesbegreb udfordret af senmoderne tendenser. Dette inkluderer også den
æstetiske del af dannelsesbegrebet, som beskæftiger sig med det skønne:
191 (red) Engaging art s.111
192 Deltagarkultur s.80
193 Deltagarkultur s.70
Som konstnär har man inom åskådarkulturen til uppgift
at producera suggestioner för konsumtion. Den verksamheten
var relativt oproblematisk så länge det fanss en konsensus
76