Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

Det skal dog indvendes, at betragtning som regel fungerer som udgangspunkt for deltagelse.
For det andet vil en subjektiv oplevelse, om end den er betragtende eller deltagende, i sidste ende altid
bestå i en subjektiv og mental proces selv, når den italesættes.
Den interaktive modtagerrolle er især blevet aktuelt i kulturformidlingen med fremkomsten
af nye medier og teknologiske platforme. Mange værker giver nu modtageren mulighed for selv at vælge,
hvilke suggestioner han/hun vil udsættes for. Den interaktive mediestruktur betyder, at modtageren
vælger, og strukturen svarer. Her er det ikke afsenderens rolle at fastlægge værkets suggestioner i en
lineær eller statisk struktur, men det er stadig afsenderen, der bestemmer, hvilke
suggestionsudgangspunkter og konsekvenser modtagerens valg får. Derfor indføres begrebet valgrytme.
Modtageren rolle bliver udvidet fra værende betragtende og fortolkende til at være anvendende.
Modtageren bliver en bruger af værket, men stadig uden mulighed for selv at skabe suggestioner. 186
I denne forbindelse kan man påpege, at der eksisterer flere niveauer af brugerinddragelse i
kulturformidlingen, men mange af de nuværende praktiserende former for brugerinddragelse vil kunne
placeres i denne kategori. Modtageren bliver en aktiv bruger, men ofte fører det ikke til skabelsen af nye
suggestioner. Som oftest bliver en sådan interaktiv brugerinddragelse misforstået som aktivt medskabende.
Derfor er det en opgave for fremtidig kulturformidling at klargøre, begrebsliggøre og analyse forskellige
niveauer af æstetisk oplevelse, brugerinddragelse og deltagerkultur for at kunne skabe en mere nuanceret
og vedkommende kulturformidling. Forskellige niveauer af brugerinddragelse har forskellige kvaliteter,
medier og diskurser og derfor er det vigtigt, at man bevidst om, hvilke valg og fravalg man træffer i
formidlingssituationen.
Det næste modtagerniveau er deltagelse: Deltagande är den process där subjekt producerar
suggestioner för och mottar suggestioner av andra subjekt inom ramen för en överenskommelse som
formulerar hur detta kan gå till. 187 Der er her tale om gensidig kommunikationssituation, hvor skellet
mellem afsendere og modtagere udviskes. Hvor tilskueren er konsument og betragter af værket, er
deltageren en producerende konsument eller en konsumerende producent. 188
Når subjekterne senderne suggestioner til hinanden med et objekt som formidlingsstruktur
er der tale om en gensidig kommunikationssituation. Man kan derfor radikalisere den modtagerorienterede
formidlingsform til en deltagerorienteret formidlingsform. Ligesom Pearce lægger de ikke vægt på
186 Deltagerkultur s.39-43
187 Deltagarkultur s.43
188 Deltagarkultur s.43
74