Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

i højere grad betragtere end deltagere. Det er et problem for en kulturformidling, der ifølge KFA skal
inkludere alle og har fokus på brugerinddragelse. I stedet for at kunst og kultur virker inkluderende i et
kulturelt fællesskab, kan det virke passiviserende og i værste fald ekskluderende.
Et modsvar på ovenstående kritik af tilskuerkulturen kan findes i det ekspressive rationale.
Her er det jo først i modtagerens æstetiske oplevelse af et kunstnerisk eller kulturelt objekt, at værket får
tildelt værdi og kvalitet. På den måde bliver modtagerens rolle inkluderet i den diskursive ramme omkring
værket.
Dog mener ’Deltagarkultur’ ikke, at inklusionen af modtagerens æstetiske oplevelse af
værket er tilstrækkeligt: Idén att åskådaren skaper verket bygger på förenklade premisser: att verket
egentligen består i den subjektiva upplevelse av det. 183 De ønsker at radikalisere begrebet om
deltagerkultur og kulturformidlingens diskurs yderligere. Derfor skelner de mellem tre forskellige
modtagerroller eller niveauer: den betragtende, den interaktive og den deltagende. 184
Betragteren opfatter suggestioner, fortolker dem og skaber en oplevelse. Selvfølgelig er
betragtning en form for deltagelse, men betragtning er hovedsagligt en indre, mental proces. Derfor
opstiller ’Deltagarkultur’ begrebet tankerytme: Den innebefatter alla de möjliga tankar, känsloreaktioner
och associationer som subjektet kan förknippa med verkets suggestioner. 185 Hvert trin i tankerytmen skabe
nye potentielle oplevelser af værket. Man kan påvirke tankerytmens udformning ved at regulere
suggestionerne, deres kombinationer, rækkefølge, mediets tempo, datatæthed, intensitet, hvilke subjekter
der modtager suggestioner, og den kontekst de præsenteres i. Derfor vil det i nogle tilfælde betegnes som
kvalitet at kontrollere tankerytmen, mens i andre tilfælde vil det være et kvalitetskriterium at udfordre
tankerytmen.
Et af kvalitetskriterierne i KFA var, at kulturen ikke skal tale os efter munden, men skal virke
udfordrende og perspektivudvidende. I modsætning til dette ønsker ’Deltagarkultur’ ikke at beskæftige sig
med introverte tankeprocesser omkring et kunstværk, men hvordan mennesker kan tage del i og forandre
værker og sociale situationer.
183 Deltagarkultur s.35
184 Deltagarkultur kapitel 3
185 Deltagarkultur s.36
73