Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

More documents

Recommendations

Info

dannelsesbegrebet med den autonome kunst i centrum, men også etikken og videnskaben havde betydning for den traditionelle kulturformidlings dannelsesbegreb. For det første fordi det traditionelle dannelsesbegreb betød, at kulturinstitutionen og kulturformidleren havde en klart defineret og videnskabelig viden, som kunne formidles til borgerne. Derfor var moderne kulturformidling præget af oplysningsprojektet med formål som indsigt, viden, dannelse og refleksion. Denne type kulturformidling skulle myndiggøre borgerne og dermed understøtte den demokratiske proces og samfundsudvikling. Der var altså tale om en demokratisering af kulturen. Etikken spiller også ind i moderne kulturformidling f.eks. i idéen om det kulturelle demokrati, hvor alle kulturformer opfattes som ligeværdige. Her er målet med dannelsesbegrebet at fremme social forandring, inklusion, styrkelse af fællesskabet og myndiggørelse - al sammen gennem kulturformidlingen. Kulturformidlingen blev altså et middel til at understøtte det moderne oplysningsprojekt og det traditionelle dannelsesbegreb for at styrke den demokratiske proces og social forandring. Moderne kulturformidling er desuden dybt forankret i kulturinstitutionerne. De danner et fysisk og kommunikativt rum for formidlingen af kunst og kultur. Siden man i 1961 oprettede Ministeriet for Kulturelle Anliggende, som siden hed kom til at hedde Kulturministeriet, har man kunne centralisere og definere formålet med den institutionelle kulturformidling. Dette kommer bl.a. til udtryk gennem museumsloven, resultatkontrakter og kulturpolitiske strategier for institutionerne. Ifølge museumslovens paragraf 2 består institutionernes opgaver i indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. 2 Formidlingen er altså en af institutionernes væsentligste hovedopgaver. Moderne kulturformidling havde således et klart defineret dannelsesbegreb, en klart defineret viden, et klart defineret formål og en klart defineret formidlingsafsender og modtager. Kulturformidling bliver nu udfordret af det senmoderne videns - og oplevelsessamfunds betingelser. I artiklen ’Kultur til tiden – strategier i den lokale kulturpolitik’ skriver den kulturpolitiske forsker Dorthe Skot-Hansen følgende: Diskussionen er ikke ny, men har fået fornyet kraft på 2 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=12017 baggrund af opløsningstendenserne i det moderne projekt, hvor manglen på en fælles platform for bestemmelsen af 6
det sande, det gode og det skønne provokerer eller begejstrer alt efter temperament og teoretisk forankring. 3 Teoretisk set skulle kulturpolitik, kulturinstitutioner og kunsten, som institution jo netop repræsentere en fælles platform for bestemmelsen af det skønne og kulturformidlingen som måden, hvorpå det skønne blev formidlet, men opløsningstendenserne af det moderne oplysningsprojekt og det traditionelle dannelsesprojekt fremprovokerer altså et behov for at diskutere, hvordan man kan legitimere deres eksistens og udformning. Der er altså en dialektisk bevægelse mellem udviklingen af samfundets betingelser på den ene side og kulturformidlingen og dens institutioner på den anden side. Med de store fortællingers død kan man ikke længere legitimere udviklingen af viden og et dannelsesbegreb alene ved hjælp af det moderne oplysningsprojekt. Viden, dannelse, oplevelse, kommunikation og identitet er blevet frisat i det senmoderne samfund både af både strukturelle, teknologiske og videnskabsteoretiske tendenser. Dette skaber grobund for den senmoderne radikaliserede refleksivitet, hvor både viden, dannelse og identitet er refleksive projekter. Anthony Giddens forklarer implikationerne af en sådan radikaliseret refleksivitet: Vores refleksivitet medfører nemlig en grundlæggende usikkerhed om den nye videns sandhed. Vi kan ikke være sikre på, at denne viden ikke vil blive revideret(…) Dette skaberen tvivl, som er blevet et eksistentielt træk ved det moderne menneske med konsekvenser for vores identitet. 4 Dette udfordrer forudsætningerne for en senmoderne kulturformidling. Derfor er det relevant på undersøge netop, hvilke udfordringer kulturformidlingen står overfor i det senmoderne samfund. Samtidig peger undersøgelser af kulturformidlingen og kulturinstitutioner i forskellige retninger. Det første samlede studie af gæsterne på alle de statsstøttede og statsanerkendte danske museer blev offentliggjort af Kulturarvsstyrelsen i april 2010. 5 Undersøgelsen viste, at museumsstamgæsten var en kvinde i 50’erne med en videregående uddannelse fra Hovedstadsområdet, som går ind for humanisme, tolerance og åbenhed. Den atypiske museumsgæst var en ung mand, bor i 3 Skot-Hansen 1999 s.8 4 KOMS s.435 5 http://www.kulturarv.dk/publikationer/publikation/artikel/national-brugerundersoegelse-paa-de-statslige-og- statsanerkendte-museer-i-danmark-2010/ 7
Page 2 and 3: Indhold Abstract: The challenges of
Page 4 and 5: Abstract: The challenges of cultura
Page 8 and 9: Jylland, har en håndværksmæssig
Page 10 and 11: Analysestrategi. Motivation. Det da
Page 12 and 13: Der vil ikke være tale om en dybde
Page 14 and 15: selve caseanalysen decideret teksta
Page 16 and 17: I denne sammenhæng betyder det, at
Page 18 and 19: en verden, hvor vi aldrig kan være
Page 20 and 21: Adskillelsen af tid og rum har tre
Page 22 and 23: Kulturinstitutionerne er unikke sen
Page 24 and 25: Den radikaliserede refleksivitet be
Page 26 and 27: anding. 53 En sådan legitimeringsf
Page 28 and 29: mission: Gennem kunst og kultur at
Page 30 and 31: skulle føre til ny erkendelse 66 o
Page 32 and 33: midler, mens det internationale bli
Page 34 and 35: senmoderne viden om kunst og kultur
Page 36 and 37: overførsel af information fra en b
Page 38 and 39: Afsenderperspektiv: Dette kommunika
Page 40 and 41: for alvor at beskæftige sig med He
Page 42 and 43: Selvom alle tre niveauer af anerken
Page 44 and 45: De kommunikative rammer udfordrer k
Page 47 and 48: Så overvældende, at det pludselig
Page 49 and 50: af alle borgeres formelle ret til k
Page 51 and 52: fællesskab. På den måde kommer s
Page 53 and 54: Det sidste punkt i udfordringstreka
Page 55 and 56: modernitetshåndterende formål, 2)
Page 57 and 58:
institutionen. Et eksempel på dett
Page 59 and 60:
Det internationale omdrejningspunkt
Page 61 and 62:
kunsthalsværter varetager den dagl
Page 64 and 65:
Udstillingsfokus. Et eksempel på e
Page 66 and 67:
lade sig inddrage i en bredere kult
Page 68 and 69:
Case 3: Deltagerkultur. Interacting
Page 70 and 71:
følelser osv. Alle værker konstru
Page 72 and 73:
Analyser af mediestrukturer og disk
Page 74 and 75:
Det skal dog indvendes, at betragtn
Page 76 and 77:
placeret i et sakralt rum i stedet
Page 78 and 79:
Interacting Arts tilføjer en ny ro
Page 80 and 81:
performativ rationalitet. Her evalu
Page 82 and 83:
Hukommelsesværdien skal ikke opfat
Page 84 and 85:
Argumenter for modernitetshåndteri
Page 86 and 87:
påpeger, hvordan kulturformidlinge
Page 88 and 89:
The spirit in which this exhibition
Page 90 and 91:
I den relationelle æstetik kan der
Page 92 and 93:
spontan og ikke kan planlægges. De
Page 94 and 95:
udvekslingsforhold mellem ekstentio
Page 96 and 97:
Derfor er det relevant at spørge,
Page 98 and 99:
(…) har Habermas åbnet blikket f
Page 100 and 101:
Pearce giver praktiske eksempler p
Page 102 and 103:
Konklusion. Kulturformidlingen befi
Page 104 and 105:
sanselige, dionysiske æstetiske op
Page 106 and 107:
Litteraturhenvisninger. Adorno, Th
Page 108 and 109:
Kulturarvsstyrelsen: National bruge
Page 110 and 111:
Bilag 1: Hierarkimodellen. Hierarki
Page 112 and 113:
Bilag 3: Udfordringstrekanten. Udfo
Page 114 and 115:
Bilag 5: Hierarkimodellen anvendt p
Page 116:
Bilag 7: Model for diskussionsfelt
show all

Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?