Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

lade sig inddrage i en bredere kulturel kontekst end blot den kulturelle kontekst, som mødte dem indenfor
institutionens fire vægge.
Analysen viser altså, at KC anvender en blanding af forskellige kulturpolitiske rationaler og
formidlingsformer i sin repositionering, legitimering og kulturformidling. I formidlingen af sin
institutionskultur og synliggørelsen af sin profil er der en tendens til at formulere sig ud fra et ethos betonet
fokus, hvor man ønsker at legitimere sig ud fra en demokratisering af kunstprocessen og refleksivitet. Det
økonomiske rationale spiller også ind i synliggørelsen, internationaliseringen, kreative alliancer med
erhvervslivet og sponsorer og performativ rationalitet. Dog fokuserer den nye profils indhold på åbenhed
og brugerinddragelse.
Den kompetencegivende kulturformidling legitimerer sig vha. det sociale rationales fokus på
mødestedsfunktionen, hvor publikum opfordres til at deltage i åben kunstproces og reception. Desuden var
de diskursive rammer for kulturformidlingen på dette niveau logos - og budskabsorienterede, idet der
fokuseres på uddannelse og kompetencegivende analytiske værktøjer. På dette niveau formår institutionen
desværre ikke at udnytte nye medier og virtuel indlæring tilfredsstillende.
De to eksempler på udstillingsfokus viste, hvordan kunsten kan formidles på kunstens
præmisser i praksis. I ’Værker der virker’ kommer det ekspressive rationales kvalitetsbegreb til udtryk i
krydsningsfeltet mellem det æstetiske produkt og brugen af det. Dermed flyttes fokus over på modtageren
og den æstetiske oplevelse, hvor pathos og oplevelsesorienteret nærvær er bærende elementer. I ’Make
yourself at home’ arbejder man på tværs af netværk med udgangspunkt i et begreb, som tematiserer og
kombinerer globaliseringens udlejringstendenser med genindlejringen i det sociale nærvær i hjemmet,
samt sociale uligheder og social anerkendelse i et bredere kulturelt fællesskab.
Samtidig repræsenterer resultatkontrakten en eksplicitering af forskellige kvalitetskriterier:
Nogle i form af performative rationaler og mål, andre i form af synliggørelse og mødestedsfunktioner, samt
et bredt modtagerorienteret formidlingsbegreb, der fremhæver et refleksivt kvalitetskriterium. Den
nuværende resultatkontrakt udløber i 2011. Det kunne derfor være interessant at følge institutionens
indgåelse af en ny resultatkontrakt og dermed den videre udvikling af kvalitetskriterier hos Kunsthal
Charlottenborg.
66