Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

tilladt at udstille i Mezzaninen, men kun at afholde enkeltstående begivenheder. Resten af kravene lister de
4 udstillingsmoduler af samtidskunst. Det giver kuratoren relativt frie hænder til udstillingsproduktionen:
Med vægt på kuratorisk nytænkning i udstillingerne såvel som udadvendt og vedkommende formidling. 168
I kunstformidling har KC valgt at opprioritere kuratorens rolle. Kuratoren fungerer som
garant for udstillingernes kvalitet og faglighed: Udstillingernes kvalitet øges og det kuratoriske greb
prioriteres og strammes med henblik på at skabe grobund for en bred formidlingsindsats. 169 Skot-Hansen
præciserer, hvad den kvalificerede kurator skal kunne: Vurdere kvalitet som et samspil mellem det
æstetiske produkt og brugen af det. Man kan tale om et refleksivt kvalitetsbegreb. 170 Ifølge det ekspressive
rationale er det to sider af samme sag. Man skaber netop en bredere formidlingsindsats ved at vurdere
kvalitet som krydsningsfeltet mellem det æstetiske produkt og den æstetiske oplevelse, som jo
nødvendigvis må inddrage kunstbrugeren. Kulturformidlingen er til for den æstetiske oplevelsens skyld og
legitimerer derved sig selv.
Dette knytter sig til modtagerperspektiverede formidlingsform, hvor fokus lægges på den
meningsfulde proces eller oplevelsen. Stimuleringen af følelserne og sanserne involverer kunstbrugeren til
selv at blive en aktiv medskaber af den æstetiske oplevelse. Da man ønsker at henvende sig til en bred og
differentieret gruppe af kunstbrugerne, er denne formidlingsform oplagt.
Det medfører selvfølgelig nye udfordringer: Hvori består en æstetisk oplevelse? Hvordan
skaber man sådanne brugerfokuserede udstillinger i praksis?
168 Resultatkontrakt s.2
169 Resultatkontrakt s.2
170 Skot-Hansen s.36
62