Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

kunsthalsværter varetager den daglige formidling i udstillinger i form af omvisninger. 163 For at udvikle den
klassiske kunstformidlers rolle og fremme kommunikation og dialog, skal disse kunsthalsværter yderligere
lave workshops og skabe uformel dialog med publikum. Formidlingen foregår også skriftligt, idet der
udarbejdes et formidlingsprogram for hver udstilling. 164 I kulturformidlingen er der ofte et særligt fokus på
formidlingen til børn og unge. Der udarbejdes derfor en samarbejdsaftale med Skoletjenesten og særligt
formidlingsmateriale til folkeskole- og gymnasieklasser. 165 Materialet består ofte i korte tekster om
udvalgte værker med spørgsmål og opgaver, som elever kan arbejde ud af. Eleverne inddrages i
fortolkningsprocessen og er dermed medskabere af, hvilken betydningsdannelse og reception værket får.
Et resultat af denne formidlingsform skulle gerne være, at elever tilegner sig analytiske værktøjer. Dermed
bliver kulturformidlingen kompetencegivende. Dette er i tråd med videnssamfundets opprioritering af
kreative kompetencer. Den kompetencegivende kulturformidling vinder legitimering både i
mødestedsfunktionen og i udviklingen analytiske værktøjer og kreative kompetencer.
Et kritikpunkt af denne formidlingsform er dog, at den fokuserer på kulturformidlingen til
børn og unge udelukkende i uddannelses relaterede sammenhænge. Et andet kritikpunkt vedrører brugen
af nye medier: KC skal udarbejde formidlingsmateriale til børn og unge, og der lægges vægt på anderledes
formidling med inddragelse af nye medier. 166 I stedet for at eksperimentere med interaktive
formidlingsformer både i det fysiske og det virtuelle rum, holder man fast i en meget budskabsorienteret
kulturformidling både i det tilgængelige formidlingsmateriale og på hjemmesiden. Hjemmesiden burde på
alle niveauer stemme overens med den samlede visuelle identitet, som KC søger at formidle. 167 En oplagt
handlingsstrategi ville være at videreudvikle hjemmesiden med interaktive funktioner – både for børn og
voksne.
Det sidste kulturformidlingsniveau handler om selve formidlingen af kunst.
Resultatkontrakten må siges at være yderst uklar mht. udstillingsfokusset. Fire ud af otte resultatkrav er
performative rationaler, hvilket er en relativ ensidig måde at vurdere kvaliteten af en æstetisk
kulturformidling på. Mezzaninens mødefunktion nævnes, hvilket i sig selv er lidt tvetydigt, da det ikke er
163 Resultatkrav 11
164 Resultatkrav 10
165 Resultatkrav 9
166 Resultatkontrakt s.3
167 Resultatkontrakt s.4
61