Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

dannelsesbegrebet med den autonome kunst i centrum, men også etikken og videnskaben havde betydning
for den traditionelle kulturformidlings dannelsesbegreb. For det første fordi det traditionelle
dannelsesbegreb betød, at kulturinstitutionen og kulturformidleren havde en klart defineret og
videnskabelig viden, som kunne formidles til borgerne. Derfor var moderne kulturformidling præget af
oplysningsprojektet med formål som indsigt, viden, dannelse og refleksion. Denne type kulturformidling
skulle myndiggøre borgerne og dermed understøtte den demokratiske proces og samfundsudvikling. Der
var altså tale om en demokratisering af kulturen. Etikken spiller også ind i moderne kulturformidling f.eks. i
idéen om det kulturelle demokrati, hvor alle kulturformer opfattes som ligeværdige. Her er målet med
dannelsesbegrebet at fremme social forandring, inklusion, styrkelse af fællesskabet og myndiggørelse - al
sammen gennem kulturformidlingen. Kulturformidlingen blev altså et middel til at understøtte det
moderne oplysningsprojekt og det traditionelle dannelsesbegreb for at styrke den demokratiske proces og
social forandring.
Moderne kulturformidling er desuden dybt forankret i kulturinstitutionerne. De danner et
fysisk og kommunikativt rum for formidlingen af kunst og kultur. Siden man i 1961 oprettede Ministeriet for
Kulturelle Anliggende, som siden hed kom til at hedde Kulturministeriet, har man kunne centralisere og
definere formålet med den institutionelle kulturformidling. Dette kommer bl.a. til udtryk gennem
museumsloven, resultatkontrakter og kulturpolitiske strategier for institutionerne. Ifølge museumslovens
paragraf 2 består institutionernes opgaver i indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. 2
Formidlingen er altså en af institutionernes væsentligste hovedopgaver.
Moderne kulturformidling havde således et klart defineret dannelsesbegreb, en klart
defineret viden, et klart defineret formål og en klart defineret formidlingsafsender og modtager.
Kulturformidling bliver nu udfordret af det senmoderne videns - og oplevelsessamfunds
betingelser. I artiklen ’Kultur til tiden – strategier i den lokale kulturpolitik’ skriver den kulturpolitiske
forsker Dorthe Skot-Hansen følgende:
Diskussionen er ikke ny, men har fået fornyet kraft på
2 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=12017
baggrund af opløsningstendenserne i det moderne projekt,
hvor manglen på en fælles platform for bestemmelsen af
6