Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

Det internationale omdrejningspunkt og den nye profil hænger desuden sammen med det
økonomiske rationale og oplevelsesøkonomien: Den nye struktur har til formål at skabe en tydelig
udstillingsprofil for huset og vil via en professionalisering være i stand til at agere fokuseret såvel som
internationalt og dermed synliggøre husets hidtil uudnyttede potentiale for de mange publikummer. 156 KC
skal synliggøres og markere sig på det kulturelle landkort.
Der opsættes nogle specifikke succeskriterier i resultatkontrakten. I forbindelse med
kulturformidlingen og synliggørelsen blev der oprettet en ny hjemmeside, som skal opnå minimum 50.000
årlige hits med en stigning på 5000 hits pr. år i kontraktperioden 157 . Udstillingers kvalitet vurderes bl.a. på,
hvor vidt de tiltrækker opmærksomhed fra mindst tre landsdækkende medier. 158 Desuden skal
besøgstallene stiges fra et minimumskrav i 2008 på 50.000 til 100.000 i 2011. Denne måde at opstille
succeskriterier på svarer til en performativ rationalitet. Fra kulturpolitisk side skal det kunne legitimeres at
give økonomisk støtte til kulturinstitutionerne. Derfor er den eksterne kulturformidling vigtig for en
institution som KC. De skal forbedre deres image og synliggøres som et kulturelt flagskib. Det har betydning
for resultatkrav 13, som pålægger institutionen at finde samarbejdspartnere i erhvervslivet for dækning af
mindst 10 % af omkostningerne for hver udstilling i 2008-09 og 15% i 2010-11. De skal professionaliseres
vha. ’advisory boards’ af erhvervsfolk og sponsoreres af eksterne partnere fra erhvervslivet.
Synliggørelsen er således et succeskriterium; det tiltrækker eksterne partnere, besøgende og
medier. På den måde skal KC bidrage til oplevelsesøkonomien. Det er dog en fordel, fordi synliggørelse
kræver en skarpt formuleret profil . KC stod i midt i en forandringsproces, hvor institutionen altså blev
ansvarliggjort for sin identitetsdannelse og efterfølgende formidling af institutionskulturen.
Formidlingsformer.
Derfor kan det diskuteres, hvorvidt KC gør brug af en afsenderperspektiveret
formidlingsform på det institutionskulturelle formidlingsniveau. På den ene side undergår institutionen en
forandringsproces, der kræver en ny identitetsdannelse og profilering. Derfor kan det ikke siges, at KC
156 Resultatkontrakt s.1-2
157 Resultatkrav 12
158 Resultatkrav 4
59