Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

Som analysen har vist, er det primære formål, at sikre adgangen til kultur for alle. Kultur for alle bliver
derfor et overordnet kvalitetskriterium for kulturpolitik og kulturformidling. Kvalitetskriteriet er dog ikke
uproblematisk. KFA betragter medierne som et demokratiserende middel til at nå ud til flere brugergrupper
– både i form af public service aftaler, transmittering og digitalisering. 147 Disse medier er dog struktureret
ud fra en afsenderinitieret kommunikationsform, hvilket reducerer modtageren til rollen som tilskuer.
En anden mulig indgangsvinkel til problemstillingen kunne være at gribe fat i netop den
tredeling af befolkningen, som KFA selv beskriver: de kulturelle superbrugere, de uregelmæssige brugere og
ikke-brugerne. Hvordan kan man gribe tredelingen af brugerne an til at udvinde ny viden eller strategiske
værktøjer?
Udvid de kulturelle superbrugeres horisont ved at introducere dem til kulturtilbud, som de
ikke kender i forvejen. Her kan formidlingen på internettet spille en vigtig rolle: Der skal være øget fokus på
søgning på tværs af kulturtilbud på hjemmesider og portaler. 148 Man kan også blive bedre til at udnytte
kulturelle superbrugere til brugerinnovation i institutionerne.
Fokuser på ikke-brugergruppe ved udvide den viden, vi har om dem. KFA tog initiativ til en
række undersøgelse, der skulle udvide viden om ikke-brugere. 149 Desværre forklares ikke-brugergrupper
oftest kun ud fra demografiske eller socioøkonomiske faktorer. Forøg viden om ikke-brugere ved at
inkludere dem i vidensdannelsen, anerkende deres kompetencer og udvid forklaringsmodellerne, så de ikke
begrænses til afsenderkontrollerede diskurser. Det vil både skabe et dialogisk fællesskab og en mulighed
for at analyse de konkrete diskurser, som indgår i kulturformidlingen.
Sidst, men ikke mindst kan man fokusere på den sidste tredjedel af befolkningen, som
besøger kulturinstitutionerne en gang imellem. Ligesom man fokuserer på familier, børn og unge som
deciderede målgrupper, vil man kunne danne en ny målgruppe ud fra den sidste tredjedel. Når brugerne
først er indenfor institutionens fire vægge må man sørge for at formidle på en relevant, vedkommende og
brugerinddragende måde, så deres æstetiske oplevelser bliver en naturlig del af deres referenceramme for
viden, oplevelser og identitetsdannelse.
Som analysen har vist, så opstiller KFA en række eksplicitte og implicitte kvalitetskriterier for
senmoderne kulturformidling: 1) Kultur for alle med et demokratiserende, socialt inkluderende og
147 KFA s. 31-32
148 KFA s. 32
149 KFA s. 10
54