Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

Det sidste punkt i udfordringstrekanten er kvalitetsudvikling, hvilket drejer sig om, hvordan
det professionelle kulturliv kan tage samspillet med brugerne ind i en bevidst tilrettelagt kunstnerisk eller
kunstfaglig kvalitetsudvikling. 144 Her er en vigtig pointe, at brugerinddragelse ikke nødvendigvis kan ses
som kvalitetsudvikling i sig selv:
Brugerinddragelse er en udfordring for den klassiske kulturpolitiske
forestilling om kunst, der grundlæggende er baseret på en
afsenderorienteret tænkning og begreber som kvalitet og originalitet.
Ofte er det i forhold til formen eller formidlingen af kunsten,
at brugerinddragelse kan give mening, mens det er langt sværere
i forhold til indholdet eller kunstværket. 145
Her problematiseres brugerinddragelsen i kulturformidlingen. I den afsenderorienterede kulturformidling
var spørgsmålet om kvalitet og originalitet nemmere at definere, formulere og vurdere. I den
modtagerorienterede kulturformidling, som brugerinddragelsen lægger op til, er spørgsmålet om
kvalitetskriterier og kvalitetsvurderinger blevet mere komplekst. Derfor konkluderer ’Reach out’, at det
oftest vil være i forbindelse med form og formidling, at brugerinddragelse giver mening. En sådan
opfattelse udfordres dog af deltagerkulturens perspektiv, som vil blive analyseret i den tredje case.
Kultur for alle?
144 Reach out s. 7
145 Reach out s. 23
146 KFA s. 10
Desværre bekræfter KFA, at mange danskere ikke benytter sig af de kulturelle tilbud:
Der er storbrugerne af kulturen – det er den tredjedel af
danskerne, der fast bruger mange kulturtilbud i deres hverdag.
Så er der den tredjedel af danskerne, som bruger kulturtilbud
engang i mellem, måske en gang om året.
Endelig er der den sidste tredjedel af danskerne, der aldrig bruger
de traditionelle kulturtilbud og betegnes som ikke-brugere. 146
53