Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

at kunne anerkende en bredere brugergruppe. Borgere med lavere økonomisk indkomst vil bedre kunne
benytte sig af tilbuddene, hvis der er gratis adgang.
For det fjerde lægger KFA op til en styrkelse af kulturformidlingen i det offentlige rum, så
både brugeren og ikke-brugeren møder kunsten og kulturen dér, hvor de færdes i hverdagen. 132 Her
forsøger man at sætte sig udover den klassiske ansigt-til-ansigt formidlingsform, som institutionerne
normalt har fokuseret på. I det offentlige rum kan et uforpligtende møde med kunsten finde sted på
utraditionelle steder midt i hverdagen. Det primære mål er at sætte gang i både debat og følelser. 133 Det
kan altså være både apollinske og dionysiske aspekter tilstede i det umiddelbare og uforpligtende møde
med kunsten i hverdagens offentlige rum. Skabelsen af debat og følelser bliver således det primære
kvalitetskriterium. Det sekundære mål og kvalitetskriterium for kulturformidling i det offentlige rum er at
give borgerne lyst til selv at opsøge mere kunst og kultur på egen hånd. 134
Man kan kritisere KFA for at lægge for stor vægt på at skabe interesse for det, der gemmer
sig bag institutionens vægge. 135 Hvis kunst og kultur i det offentlige rum kan skabe debat, følelser og en
fælles kulturel referenceramme i sig selv, så er oplevelsen ikke nødvendigvis først vellykket, idet den leder
videre ind i institutionen. Udfordringen består selvfølgelig i, hvordan man evaluerer kulturformidling i det
offentlige rum, hvor man ikke kan tælle besøgstal.
Brugerinddragelse: Den aktive borger.
Det er ikke kun institutionerne, der bliver gjort ansvarlige for demokratiseringen af kulturen i
KFA. En betydelig del af ansvaret bliver placeret på et aktørniveau hos de enkelte borgere, sociale
fællesskaber og brugergrupper, som skal engagere sig i samfundet og kulturen ved at benytte sig af
adgangen til de kulturelle tilbud og deltage aktivt. Det stiller et dobbeltsidigt krav: Alle danskere skal opleve
kulturen og kunsten som inkluderende og ikke ekskluderende . 136 Kulturinstitutionerne og
kulturformidlingen skal sikre at kunst og kultur bliver formidlet i en inkluderende diskurs og udstillingsform.
Således kan man legitimere kulturpolitik, institutioner og formidling ud fra den sociale forandrings
rationale. Her ønsker man at styrke fællesskabet ved at inkludere borgerne og derved styrke det kulturelle
132 KFA s.21
133 KFA s.21
134 KFA s.21
135 KFA s.21
136 KFA s.10
50