Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

Selvom alle tre niveauer af anerkendelse er centrale for et individ og et kollektivs
identitetsskabelse, så kan man diskutere, hvordan hvert niveau af anerkendelse har relation til
kulturformidlingen.
Det første niveau omhandler den private og intime sfære. Umiddelbart har denne sfære af
anerkendelse ikke den store tilknytning til kulturformidlingen. Dog arbejder man bl.a. i ’Kultur for alle’ med
at inkorporere kulturformidlingen i denne sfære ved at anskue familien som en specifik målgruppe. 114
Antagelsen er, at hvis børnefamilier sammen besøger kulturinstitutionerne, så vil børnene fortsætte med at
deltage i kulturelle fællesskaber også som voksne og derved få bedre adgang til selvrealisering.
Den retlige sfære beskæftiger sig med individer og gruppers rettigheder til lige adgang til
selvrealisering og anerkendelse. Derfor er en af Kulturministeriets centrale opgaver at tage lovmæssige
initiativer vedrørende administrationen og adgangen til kulturinstitutionerne. 115
Som regel forbindes kulturformidlingen med den solidariske sfære. Her har man mulighed
for at indgå i kulturelle og sociale værdifællesskaber, som virker identitetsskabende og socialt
anerkendende både individuelt og kollektivt. I teorien forsøger brugerinddragelse og modtagerorienteret
kulturformidling at skabe social anerkendelse, idet anerkendelse af brugernes behov, begrænsninger og
præferencer tages i betragtning. 116
Ethvert værdifællesskab har visse regler for og forventninger til, hvordan man agerer og
kommunikerer indenfor dette værdifællesskab. Disse forventninger kan blive indfriet og resultere i social
anerkendelse, men forventninger kan også blive skuffet og resultere i følelsen af manglende anerkendelse
og dermed, hvad Honneth begrebsliggør som social foragt.
Hvorfor er dette vigtigt i relationen til kulturformidling? Honneth tager sit teoretiske afsæt i
Habermas’ kommunikationsparadigme. Dog fremsætter Honneth en skarp kritik af Habermas, som bliver et
af omdrejningspunkterne for anerkendelsesteorien:
Jeg formoder, at Habermas implicit må ignorere
hele det moralske handlingspotentiale, som ikke
er blevet formuleret som udarbejdede værdidomme,
og som alligevel legemliggør sig i et kulturelt
114 KFA s. 16
115 http://kum.dk/Om-ministeriet/Oprettelse-og-ressort/
116 Reach out! s.12
42