Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

Afsenderperspektiv: Dette kommunikative perspektiv defineres ud fra kulturinstitutionen selv og er
definerende for, hvordan budskabet og modtageren opfattes. Det er ofte veletablerede
institutioner med en velfunderet selvforståelse og identitet, der anlægger dette perspektiv.
Behovet for at legitimere sig selv er derfor minimalt, da man kan trække på sin velfunderede
troværdighed. Der er derfor tale om ethos-formidling, der henvender sig til modtagerens normative
forståelse. Desuden legitimeres denne formidlingsform ud fra hensigten om at opdrage og danne
modtageren.
Budskabsperspektiv: Her er der fokus på selve budskabet dvs. de kulturelle produkter og processer.
Denne formidlingsform er ofte processuel og inddrager modtageren, idet de konkrete produkter
formidles, og modtageren herefter inddrages i forståelsesprocessen. Derved lægges der vægt på
information, forståelse og analytiske værktøjer. Dog er definitionen af formidlingens indhold
entydigt, idet der er fokus på fakta og forståelse i den kommunikative proces. Denne logos-
formidlingsform er altså kompetencegivende og forståelsesorienteret.
Modtagerperspektiv: Denne form tager sit udgangspunkt i modtagerens egne behov og tilgange til
de kulturelle produkter og processer. Her er definitionen af kulturformidlingens indhold skiftende,
fordi denne formidlingsform fokuserer på deltagernes oplevelse af processen. Derfor forsøger
formidlingen at skabe åbne processer, hvor modtagerens følelser og sanser stimuleres, således at
de via den æstetiske oplevelse skaber en meningsfuld proces og fortælling. Dermed bliver
modtagerne aktive medskabere. 99
I en formidlingspraksis vil man oftest benytte sig af alle tre former for formidling, men Drotners model
fungerer som et godt analytisk redskab. Desuden belyses den udvikling, der har fundet sted i
kulturformidlingens former. I Drotners model kan man se vise ligheder mellem afsenderperspektivet og
transmissionsmodellen, budskabsperspektivet og kulturmodellen, og sidst men ikke mindst
modtagerperspektivet og den socialkonstruktivistiske kommunikationsmodel. Dog er den
99 Drotner s.10-12
38