Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

More documents

Recommendations

Info

overførsel af information fra en bevidsthed til en anden eller fra et sted til et andet. 91 Herunder hører blandt andet den klassiske retorik. Det bliver altså et spørgsmål om afsenderens ethos, hensigt, oprigtighed og at få modtageren til at forstå budskabet ved at forklare yderligere. Pearce kritiserer dette synspunkt: (…) Det vigtigste kritikpunkt er, at denne kommunikationsopfattelse hurtigt fører til et alvorligt dødvande, hvis de involverede er uenige om betydningen af budskaber, hvis indhold er klart og tydeligt. 92 Transmissionsmodellen minimerer altså handlingsmulighederne i en kommunikationssituation, hvor parterne har forskellige opfattelser af budskabet. Den socialkonstruktivistiske kommunikationsmodel har mere tilfælles med kulturmodellen for kommunikation. Et eksempel på kommunikative rammer, der bygger på kulturmodellen kunne være Jürgen Habermas’ borgerlige offentlighed eller kulturformidling på integrationsområdet. I begge tilfælde er koncepter som fortolkning, semiotik, betydningsdannelse og kontekstualisering centrale. De adskiller sig dog på afgørende punkter: I sin tese om handlingskoordination kritiserer Pearce indirekte kulturmodellen, idet han mener, at fortolkningen af sprog og talehandlinger ikke kan reduceres til tegn der henviser til noget andet. 93 Det berører relationen mellem sprog og repræsentation af virkeligheden. I kulturmodellen er tegnet ligeledes arbitrært, men kan forstås i forhold til den kode og kultur, som det indgår i. Dermed får tegnet en repræsentativ funktion, da sproget giver os mulighed for at tale om virkeligheden. Pearce ønsker dog at radikalisere denne tanke: Sproget henviser nemlig ikke til noget; sproget repræsenterer ikke virkeligheden og har ingen repræsentationsværdi; sprogets rolle er at skabe koordination (…). 94 Derfor skelner Pearce også mellem en modtagerorienteret forståelse af en kultur eller kommunikation, som repræsenteret i kulturmodellen, versus en deltagerorienteret koordinering i en kommunikation og kultur. 95 Derfor er han også mere interesseret i den processuelle koordinering i kommunikationen end i forståelsen af det sociokulturelle produkt eller budskab gennem kommunikationen. 96 Selv forklarer han det ved ønsket om, at vende blikket mod skabelse af sociale verdener, i stedet for at fokusere på 91 Pearce s.39 92 Pearce s.41 93 Pearce s.88 94 Forord til Pearce af Allan Holmgren s. 11 95 Forord til Pearce af Allan Holmgren s. 65 96 Pearce s. 70, 77 36
skabelse af sociale verdener. 97 På disse punkter adskiller den socialkonstruktivistiske kommunikationsteori sig fra den kulturelle kommunikationsmodel. Selvom Pearce repræsenterer altså en socialkonstruktivistisk udvikling i anvendelsen af det kommunikative perspektiv, skitserer han en senmoderne udvikling af det kommunikative perspektiv, hvor alle tre modeller gør sig gældende i den kommunikative praksis. Det medfører spørgsmålet om, hvordan det forholder sig med kulturformidlingen? I artiklen ’Formidlingens kunst – formidlingsformer og børnekultur’ diskuterer Drotner kulturformidlingens kommunikative tendenser indenfor børnekultur. Selvom artiklen er skrevet indenfor børnekulturens domæne, er den repræsentativ for kulturformidlingens formidlingsformer, og de analytiske redskaber kan overføres til andre kulturelle domæner. Drotner tager udgangspunkt i en karakteristik af kulturformidlingen, som værende forbindende mellemled, processuel og intentionel. Netop derfor tager hun udgangspunkt i den klassiske retoriske kommunikationsmodel med en afsender, budskab og modtager. Dog udfordres kulturformidlingen af nye medier og samfundsmæssige forandringer. Det stiller andre krav til bl.a. identitetsdannelse, oplevelse, viden og brugerfokusering og medfører en forandring af kulturudbuddet, kulturforbruget og kulturforbrugeren. Kommunikativt betyder det, at både de enkelte elementers struktur og relationerne i mellem dem ændres: Som eksemplerne antyder, ændres ikke blot de enkelte elementer, der indgår i kulturformidlingen, det gør tillige relationer mellem dem - og ændringerne skyldes delvis væksten i interaktive og medierede kommunikationsformer: de institutionelle afsendere har hård konkurrence fra kommercielle kulturproducenter; de kulturelle budskaber er ikke altid færdige produkter, man kan tage og føle på, men åbne kommunikationsprocesser; og modtagere af kulturelle produkter og processer kan også være kulturproducenter. 98 Derfor modificerer hun den klassiske model, så den tilpasses formidlingens udvikling. Den opdeles 3 forskellige formidlingsformer, hvor fokus ligger på hvert sit element. 97 Pearce s. 70 98 Drotner s. 10 37
Page 2 and 3: Indhold Abstract: The challenges of
Page 4 and 5: Abstract: The challenges of cultura
Page 6 and 7: dannelsesbegrebet med den autonome
Page 8 and 9: Jylland, har en håndværksmæssig
Page 10 and 11: Analysestrategi. Motivation. Det da
Page 12 and 13: Der vil ikke være tale om en dybde
Page 14 and 15: selve caseanalysen decideret teksta
Page 16 and 17: I denne sammenhæng betyder det, at
Page 18 and 19: en verden, hvor vi aldrig kan være
Page 20 and 21: Adskillelsen af tid og rum har tre
Page 22 and 23: Kulturinstitutionerne er unikke sen
Page 24 and 25: Den radikaliserede refleksivitet be
Page 26 and 27: anding. 53 En sådan legitimeringsf
Page 28 and 29: mission: Gennem kunst og kultur at
Page 30 and 31: skulle føre til ny erkendelse 66 o
Page 32 and 33: midler, mens det internationale bli
Page 34 and 35: senmoderne viden om kunst og kultur
Page 38 and 39: Afsenderperspektiv: Dette kommunika
Page 40 and 41: for alvor at beskæftige sig med He
Page 42 and 43: Selvom alle tre niveauer af anerken
Page 44 and 45: De kommunikative rammer udfordrer k
Page 47 and 48: Så overvældende, at det pludselig
Page 49 and 50: af alle borgeres formelle ret til k
Page 51 and 52: fællesskab. På den måde kommer s
Page 53 and 54: Det sidste punkt i udfordringstreka
Page 55 and 56: modernitetshåndterende formål, 2)
Page 57 and 58: institutionen. Et eksempel på dett
Page 59 and 60: Det internationale omdrejningspunkt
Page 61 and 62: kunsthalsværter varetager den dagl
Page 64 and 65: Udstillingsfokus. Et eksempel på e
Page 66 and 67: lade sig inddrage i en bredere kult
Page 68 and 69: Case 3: Deltagerkultur. Interacting
Page 70 and 71: følelser osv. Alle værker konstru
Page 72 and 73: Analyser af mediestrukturer og disk
Page 74 and 75: Det skal dog indvendes, at betragtn
Page 76 and 77: placeret i et sakralt rum i stedet
Page 78 and 79: Interacting Arts tilføjer en ny ro
Page 80 and 81: performativ rationalitet. Her evalu
Page 82 and 83: Hukommelsesværdien skal ikke opfat
Page 84 and 85: Argumenter for modernitetshåndteri
Page 86 and 87:
påpeger, hvordan kulturformidlinge
Page 88 and 89:
The spirit in which this exhibition
Page 90 and 91:
I den relationelle æstetik kan der
Page 92 and 93:
spontan og ikke kan planlægges. De
Page 94 and 95:
udvekslingsforhold mellem ekstentio
Page 96 and 97:
Derfor er det relevant at spørge,
Page 98 and 99:
(…) har Habermas åbnet blikket f
Page 100 and 101:
Pearce giver praktiske eksempler p
Page 102 and 103:
Konklusion. Kulturformidlingen befi
Page 104 and 105:
sanselige, dionysiske æstetiske op
Page 106 and 107:
Litteraturhenvisninger. Adorno, Th
Page 108 and 109:
Kulturarvsstyrelsen: National bruge
Page 110 and 111:
Bilag 1: Hierarkimodellen. Hierarki
Page 112 and 113:
Bilag 3: Udfordringstrekanten. Udfo
Page 114 and 115:
Bilag 5: Hierarkimodellen anvendt p
Page 116:
Bilag 7: Model for diskussionsfelt
show all

Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?