Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning
Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning
Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
skabelse af sociale verdener. 97 På disse punkter adskiller den socialkonstruktivistiske kommunikationsteori<br />
sig fra den kulturelle kommunikationsmodel.<br />
Selvom Pearce repræsenterer altså en socialkonstruktivistisk udvikling i anvendelsen af <strong>det</strong><br />
kommunikative perspektiv, skitserer han en <strong>senmoderne</strong> udvikling af <strong>det</strong> kommunikative perspektiv, hvor<br />
alle tre modeller gør sig gældende i den kommunikative praksis. Det medfører spørgsmålet om, hvordan<br />
<strong>det</strong> forholder sig med kulturformidlingen?<br />
I artiklen ’Formidlingens kunst – formidlingsformer og børnekultur’ diskuterer Drotner<br />
kulturformidlingens kommunikative tendenser indenfor børnekultur. Selvom artiklen er skrevet indenfor<br />
børnekulturens domæne, er den repræsentativ for kulturformidlingens formidlingsformer, og de analytiske<br />
redskaber kan overføres til andre kulturelle domæner.<br />
Drotner tager udgangspunkt i en karakteristik af kulturformidlingen, som værende<br />
forbindende mellemled, processuel og intentionel. Netop derfor tager hun udgangspunkt i den klassiske<br />
retoriske kommunikationsmodel med en afsender, budskab og modtager. Dog udfordres<br />
kulturformidlingen af nye medier og samfundsmæssige forandringer. Det stiller andre krav til bl.a.<br />
identitetsdannelse, oplevelse, viden og brugerfokusering og medfører en forandring af kulturudbud<strong>det</strong>,<br />
kulturforbruget og kulturforbrugeren. Kommunikativt betyder <strong>det</strong>, at både de enkelte elementers struktur<br />
og relationerne i mellem dem ændres:<br />
Som eksemplerne antyder, ændres ikke blot de enkelte elementer,<br />
der indgår i kulturformidlingen, <strong>det</strong> gør tillige relationer mellem dem -<br />
og ændringerne skyldes delvis væksten i interaktive og medierede<br />
kommunikationsformer: de institutionelle afsendere har hård konkurrence<br />
fra kommercielle kulturproducenter; de kulturelle budskaber er ikke<br />
altid færdige produkter, man kan tage og føle på, men åbne<br />
kommunikationsprocesser; og modtagere af kulturelle produkter og<br />
processer kan også være kulturproducenter. 98<br />
Derfor modificerer hun den klassiske model, så den tilpasses formidlingens udvikling. Den opdeles 3<br />
forskellige formidlingsformer, hvor fokus ligger på hvert sit element.<br />
97 Pearce s. 70<br />
98 Drotner s. 10<br />
37