Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

overførsel af information fra en bevidsthed til en anden eller fra et sted til et andet. 91 Herunder hører blandt
andet den klassiske retorik. Det bliver altså et spørgsmål om afsenderens ethos, hensigt, oprigtighed og at
få modtageren til at forstå budskabet ved at forklare yderligere.
Pearce kritiserer dette synspunkt: (…) Det vigtigste kritikpunkt er, at denne
kommunikationsopfattelse hurtigt fører til et alvorligt dødvande, hvis de involverede er uenige om
betydningen af budskaber, hvis indhold er klart og tydeligt. 92 Transmissionsmodellen minimerer altså
handlingsmulighederne i en kommunikationssituation, hvor parterne har forskellige opfattelser af
budskabet.
Den socialkonstruktivistiske kommunikationsmodel har mere tilfælles med kulturmodellen
for kommunikation. Et eksempel på kommunikative rammer, der bygger på kulturmodellen kunne være
Jürgen Habermas’ borgerlige offentlighed eller kulturformidling på integrationsområdet. I begge tilfælde er
koncepter som fortolkning, semiotik, betydningsdannelse og kontekstualisering centrale. De adskiller sig
dog på afgørende punkter: I sin tese om handlingskoordination kritiserer Pearce indirekte kulturmodellen,
idet han mener, at fortolkningen af sprog og talehandlinger ikke kan reduceres til tegn der henviser til noget
andet. 93 Det berører relationen mellem sprog og repræsentation af virkeligheden. I kulturmodellen er
tegnet ligeledes arbitrært, men kan forstås i forhold til den kode og kultur, som det indgår i. Dermed får
tegnet en repræsentativ funktion, da sproget giver os mulighed for at tale om virkeligheden. Pearce ønsker
dog at radikalisere denne tanke: Sproget henviser nemlig ikke til noget; sproget repræsenterer ikke
virkeligheden og har ingen repræsentationsværdi; sprogets rolle er at skabe koordination (…). 94 Derfor
skelner Pearce også mellem en modtagerorienteret forståelse af en kultur eller kommunikation, som
repræsenteret i kulturmodellen, versus en deltagerorienteret koordinering i en kommunikation og kultur. 95
Derfor er han også mere interesseret i den processuelle koordinering i kommunikationen
end i forståelsen af det sociokulturelle produkt eller budskab gennem kommunikationen. 96 Selv forklarer
han det ved ønsket om, at vende blikket mod skabelse af sociale verdener, i stedet for at fokusere på
91 Pearce s.39
92 Pearce s.41
93 Pearce s.88
94 Forord til Pearce af Allan Holmgren s. 11
95 Forord til Pearce af Allan Holmgren s. 65
96 Pearce s. 70, 77
36