Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

senmoderne viden om kunst og kultur, således at man skaber adgang til æstetiske oplevelser. Og for det
andet, hvordan skaber man en kommunikativ situation som muliggør, at disse æstetiske oplevelser ikke
blot forbliver oplevelser, men italesættes og dermed udvikles til kompetencer. Det udfordrer de
kommunikative rammer for kulturformidlingen, som det næste afsnit vil beskæftige sig med.
Kommunikative rammer for kulturformidlingen.
Radikaliseret refleksivitet, nye medier og kommunikationsformer påvirker de diskursive
rammer og muligheder for kulturformidlingen. Ifølge kulturpolitiske rationaler skal de diskursive rammer
virke demokratiserende, socialt inkluderede, oplevelsesskabende, underholdende og økonomisk
fremmende.
Som Giddens pointerer, er der en reciprok relation mellem ekstentionelle forandringer og
intentionelle forandringer. Dette inkluderer også de kommunikative rammer; der er en relation mellem de
strukturelle diskursive rammer for viden og kommunikation på den ene side, og kommunikationen med og
mellem de enkelte aktørers møde med hinanden og kulturen.
Derfor inddrages to teoretiske positioner for at opridse de kommunikative rammer for
kulturformidlingen i det senmoderne. I bogen ’Kommunikation og skabelsen af sociale verdener’ redegør
W. Barnett Pearce for sin teori om Coordinated Management of Meaning. 83 I redegørelsen for sin teori
beskæftiger Pearce sig med det generelle forhold mellem strukturelle forandringer på det kommunikative
felt, og hvordan det påvirker den intentionelle kommunikation. Den anden teoretiker er Kirsten Drotner,
der beskæftiger specifikt sig med forandringen af de kommunikative rammer indenfor kulturformidlingen.
Pearce udforsker forholdet mellem kommunikation og skabelsen af sociale verdener. Teorien
er yderst deskriptiv i sine argumentationer og understøttende eksempler. Pearce er dog ikke ude i et
ærinde om at fremstille et sæt af endegyldige svar: Vi har ikke udviklet samlet sæt af svar, der beskriver alle
sociale verdener. 84
Pearce indskriver sig i et senmoderne og social konstruktivistisk paradigme. For det første
afskriver han, den moderne tro på, at man kan finde et samlet sæt af svar i dette tilfælde til beskrivelsen af
sociale verdener. Syner på kommunikationsteori knyttes altså til et af senmodernitetens karaktertræk;
83 Forkortet til CMM
84 Pearce s.48
34