Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

ekræftes i deres identitet og samtidig anerkende andre, hvilket styrker fællesskabet og den demokratiske
proces.
Kulturinstitutioners rolle bliver fortolkes som centres of social change og agenter for social
inclusion 70 , hvor kulturformidleren skal hjælpe borgerne til at igangsætte kulturelle aktiviteter. Skot-Hansen
kalder denne kulturformidlerrolle for animateuren. 71 Det pluralistiske kulturbegreb samt af -
hierarkiseringen af kulturformidleren og kulturinstitutioners privilegerede positioner kan fortolkes som
senmoderne tendenser.
Skot-Hansen kritiserer den danske kulturpolitik for at have opgivet denne strategi til fordel
for national enhedskultur og støtte til professionaliseringen af kulturlivet. Det er generelt op til den enkelte
kulturinstitution, om den ønsker at påtage sig socialt orienterede opgaver. Dog understreger hun også, at
bibliotekerne har tradition for at påtage sig sådanne opgaver. F.eks. mener hun, at idéen om bibliotekernes
mødestedsfunktion eller ’det tredje sted’ kan fungere inkluderende og fællesskabsskabende. 72
Idéen om det kulturelle demokrati kan knyttes til de senere års fokus på anerkendelse både
indenfor filosofi og politik. Senere i denne opgave vil det blive diskuteret, hvorledes de udfordringer som
kulturformidlingen står overfor vil kunne få tilført nye ideer af anerkendelsesbegrebet.
Det tredje instrumentelle rationale legitimerer kulturpolitik og kulturinstitutioner ud fra en
idé om at udnytte kulturen til økonomisk udvikling. I en globaliseret verden, hvor alle nu konkurrerer mod
alle, skal kulturen hjælpe til at synliggøre byer for at tiltrække virksomheder, medarbejdere, besøgende og
turister vha. af kreative alliancer og nye markedsføringsmetoder som branding og story-telling, og således
sættes byen på det kulturelle landkort. 73 Dermed understøttes oplevelsesøkonomien, og synliggørelse
bliver i sig selv et succeskriterium. Denne tendens bevæger sig ikke kun fra kulturen til markedet, men også
fra markedet til kulturen:
70 Skot-Hansen 2006 s.28
71 Skot-Hansen 1999 s.13
72 Skot-Hansen 2006 s.29
73 Skot-Hansen 2006 s. 31
Markedet og markedets vokabularium bliver herskende
i denne strategi, hvor ordet kulturstøtte erstattes med
kulturinvestering, og sponsorstøtte skal erstatte offentlige
31