Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning
Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning
Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
skulle føre til ny erkendelse 66 og refleksion, som igen ville myndiggøre borgeren og bidrage til den<br />
demokratiske proces. Kulturinstitutionerne skulle være den fysiske ramme for formidlingen af kunst og<br />
kultur. Hertil knytter sig den klassiske kulturformidlers rolle f.eks. bibliotekaren eller museumspædagogen,<br />
som havde uddannelse og kulturel kapital til at vurdere, hvilke værker der stilles offentligt til rådighed.<br />
Desuden skulle kulturformidleren bygge bro over den kulturkløft, som skilte den brede befolkning fra<br />
kunsten 67 og skabe dialog.<br />
Selvom dannelses- og oplysningsrationalet har mistet troværdighed pga. de <strong>senmoderne</strong><br />
opløsningstendenser, så anvendes oplysning og dannelse stadig som legitimering af kulturpolitik. Missionen<br />
om at skabe dannelse og udvikling for mennesker og samfund er stadig indskrevet i de fleste<br />
kulturinstitutioners målbeskrivelse. Rationalet benyttes ligeledes i formidlingen af kulturarven og på<br />
integrationsområ<strong>det</strong>. De nye borgere skal dannes via den danske kulturarv, så de kan blive myndiggjorte<br />
samfundsborgere. 68<br />
Desuden er oplysningsrationalet en vigtig legitimering af videnssamfun<strong>det</strong>. Selvom<br />
modernistisk tvivl dekonstruerer oplysnings- og dannelsesprojektet, så indsamler samfun<strong>det</strong> og individer<br />
stadigvæk viden til organisation, forandring, og udvikling af samfun<strong>det</strong> og selvet vha.<br />
massekommunikationen, massemedier og databaser muliggøres videnssamfun<strong>det</strong>. Videnshåndtering – og<br />
kommunikation er i sig selv blevet centrale kompetencer.<br />
Det an<strong>det</strong> instrumentelle rationale vedrører social forandring. Igen bliver kulturpolitikken et<br />
middel til at opnå myndiggørelse af borgerne, dog med mere fokus på inklusion og styrkelse af<br />
fællesskabet:<br />
Med udgangspunkt i et bredere, pluralistisk kulturbegreb<br />
skulle <strong>det</strong> kulturelle demokrati gennemføres,<br />
hvor alle kulturformer skulle opfattes som ligeværdige. 69<br />
Idealet er altså et kulturelt demokrati, hvor alle kulturformer og sociale grupperingers kultur anerkendes<br />
som ligeværdige. Ved udøvelsen af og fordybelsen i en pluralistisk kulturopfattelse skulle borgerne selv<br />
66 Skot-Hansen 1999 s.12<br />
67 Skot-Hansen 1999 s.12<br />
68 Se f.eks. daværende Kulturminister Brian Mikkelsens tale på De Konservatives Landsmøde 25.09.2005 på<br />
dansketaler.dk<br />
69 Skot-Hansen 1999 s.13<br />
30