Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

mission: Gennem kunst og kultur at skaber vi adgang til dannelse og udvikling for mennesker og samfund.
Kulturministeriets vision: Kultur der beriger og bevæger. 61
Overstående citat fra Kunsthal Charlottenborgs resultatkontrakt er et udmærket eksempel
på, hvordan man oftest tænker kulturpolitiske tilgange til kulturformidlingen. Den kulturpolitiske mission er
gennem kunst og kultur at skabe dannelse samt økonomisk, demokratisk og social udvikling. Her er
kulturen og kunsten midler til at opnå disse ting på et samfundsmæssigt niveau og et individuelt niveau.
Disse kulturpolitiske strategier er såkaldte instrumentale rationale.
Overfor denne klart formulerede mission står den mere flyvske kulturpolitiske vision: at
skabe et kulturpolitisk rum, hvor kunsten beriges og beriger, bevæges og bevæger. Her er kunsten og
kulturen ikke kun et middel til at opnå andre ting, men kunsten er målet i sig selv. Denne kulturpolitiske
tilgang kaldes for det ekspressive rationale.
Man forsøger via kulturpolitikken at opstille kvalitetskriterier for kulturinstitutionerne og
kulturformidlingen. Kulturpolitik samt dens kvalitetskriterier og begreber er ikke neutral, men er udtryk for
specifikke holdninger til kunst og kultur og deres formål. Kaare Nielsen forklarer:
I en overordnet kulturpolitisk forstand er kvalitetsbegreber
med andre ord altid – direkte eller indirekte- altid udtryk for
specifikke motiver og intentioner med hensyn til kultur- og
samfundsudviklingen. 62
I praksis er der generelt set ikke tale om, at man kun benytter sig af et enkeltstående rationale. Der er i
langt de fleste tilfælde tale om en lag-på-lag kulturpolitik, hvor forskellige rationaler og strategier anvendes
flydende som legitimering. 63
Med udgangspunkt i to artikler af Dorte Skot-Hansen vil de to typer rationaler blive
behandlet for at belyse, hvordan man legitimerer kulturformidlingen samt dens institutioner og
kvalitetskriterier.
61 Resultatkontakt s. 1
62 Kaare Nielsen 1993 s.121
63 Skot-Hansen 1999 s.17
28