Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

klare og retningsgivende distinktioner og vurderinger, altså er kultur ikke forstået som kultivering af
bestemte værdier. 49 En fundamental pluralisme gør sig altså gældende både på et individuelt og kollektivt
plan i identitetsdannelsen. Pluralismen i det post-traditionelle samfund implicerer en af-hierarkisering af
f.eks. kulturinstitutionerne. Institutionerne skal pludselig til at repositionere sig og skabe en troværdig
selvfortælling for at kunne legitimere sig selv i det senmoderne samfund. En måde at legitimere sig selv på i
det senmoderne samfund er via oplevelse.
Senmoderne oplevelse.
Oplevelse har indtaget en helt særlig position i det senmoderne samfund – endda i en sådan
grad, at man i visse sammenhænge kan tale om oplevelsessamfundet. Oplevelsessamfundet kan forstås
som en samfundsmæssig rettethed mod oplevelser som et legitimt selvstændigt kulturelt mål i borgernes
tilværelse. 50 Hvilke funktioner udfylder oplevelsen i det senmoderne samfund?
Her vil fire af det senmoderne oplevelsesbegrebs funktioner blive behandlet; nemlig
oplevelse som indhold, strategisk værktøj, iscenesættelse og æstetisk oplevelse. I denne forbindelse er det
teoretiske grundlag hentet skiftevis fra Henrik Kaare Nielsen, Dorte Skot-Hansen, samt Trine Bille og Mark
Lorenzen.
Oplevelse som indhold knytter sig i høj grad til oplevelsesbegrebet som selvstændig
legitimering. Man kan have mange forskellige slags oplevelser og af varierende betydning og kvalitet. Bille
og Lorenzens definition lyder: en oplevelse stammer fra individets emotionelle og kognitive bearbejdning af
de sanselige indtryk (stimuli), som organismen får fra genstandsverdenen. 51 En oplevelse kræver altså både
stimuli fra omverdenen og et aktivt bidrag fra det oplevende subjekt. Yderligere kan man skelne mellem et
normativt oplevelsesbegreb og et hedonistisk oplevelsesbegreb. Ifølge det normative oplevelsesbegreb er
alle oplevelser usædvanlige. Det hedonistiske oplevelsesbegreb fokuserer derimod på den proces, hvor
sanseindtryk bearbejdes, så de får en subjektiv mening og danner erfaringer. 52 Således opnår
oplevelsesbegrebet selvstændig legitimitet, da det både inddrager både genstandsverdenen og det aktivt
oplevende subjekt. Derfor kan oplevelser også fungerer som identitetsskabende indhold især på det
individuelle plan, men det kan også virke identitetsskabende for institutioner i form af synliggørelse og
49 KOMS s.508
50 Bille og Lorenzen s.31
51 Bille & Lorenzen s.34
52 Bille & Lorenzen s.34
25