Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

More documents

Recommendations

Info

en verden, hvor vi aldrig kan være sikre på, at et givent element af denne viden ikke før eller siden revideres. 18 Hvis man ikke længere kan legitimere udviklingen ved hjælp af de store fortællinger eller en større, bedre og mere sikker viden, opstår diskussionen om, hvordan man opstiller legitimationskriterier og kvalitetskriterier i det senmoderne samfund. Den radikaliserede refleksivitet bliver i sig selv således et kriterium for både legitimering og kvalitet. Det udfordrer den viden som kunst og kulturinstitutionerne beskæftiger sig med, da der ikke længere er tale om en klart defineret viden, der skal formidles. Men samtidig har kulturformidlingen en force på dette punkt. På sin vis kan kunst og kulturs forståelsesbetingelser og erkendelsesmuligheder nemlig fortolkes som værende senmoderne, idet de viser, hvordan fortolkningen af et værk er en åben proces og kan pege i mange forskellige retninger uden nødvendigvis at skulle repræsentere endegyldig viden. På denne måde kan den æstetiske vidensform i sig selv betragtes som refleksivt. Hvordan et refleksivt kvalitetskriterium kommer til udtryk i den æstetiske oplevelses- og vidensform vil jeg vende tilbage. Der er altså tale en paradoksal viden: på den ene side er lighedstegnet mellem viden og sikkerhed udvisket. Det medfører et dialektisk spændingsfelt mellem tillid og risiko. På den anden side så konstitueres senmoderniteten netop af refleksivt anvendt viden, som institutioner og individer benytter til at forankre samfundet. En sådan paradoksal viden har altså konsekvenser for dannelsesbegrebet, som bliver et refleksivt projekt på både institutionelt og individuelt niveau. Senmoderne institutioner. I ’Modernitetens konsekvenser’ beskæftiger Giddens sig hovedsagligt med en institutionel analyse af moderniteten; ved en institutionel analyse behandles primært samfundets strukturelle egenskaber. 19 Der er altså her tale om strukturelle betingelser for det senmoderne samfund samt ekstentionelle forandringer, der primært angår de overordnede institutioner. 20 Giddens påpeger to kritikpunkter af den sociologiske forståelse af senmoderniteten. For det første mener han, at sociologiske teorier har haft tendens til at fokusere på en enkelt overordnet 18 Giddens 1994 s.40 19 Giddens 1994 s.9 fodnote 20 Giddens 1994 s.12 fodnote 18
forandringsdynamik i deres forklaringsmodeller af det moderne. 21 I stedet foreslår han, at moderniteten er multidimensional på det institutionelle niveau. 22 For det andet kritiseres brugen af begrebet samfund. Ifølge Giddens skal samfundet forstås som et bestemt system af sociale relationer. 23 I analysen af det senmoderne samfund bør man ikke fokusere på samfund som klart afgrænsede systemer med en egen indre enhed, 24 men bør fokusere på, hvordan det kan lade sig gøre at sociale systemer binder tid og rum (…) de omstændigheder, hvorunder tid og rum organiseres for at kunne forbinde tilstedeværelse og fravær. 25 Endnu et konstituerende karaktertræk ved senmoderniteten er netop adskillelsen af tid og rum: Før moderniteten var markeringen af tid forbundet med stedet for en social aktivitet og indholdet for denne aktivitet. I moderniteten opstår der en tømning af tiden, således at man kan tale om tom tid. 26 Tidens tømning fungerer som betingelse for rummets tømning. For at forstå rummets tømning må man forstå rummet som separat fra stedet: Modernitetens fremvækst fjernede i stigende grad rum fra sted ved at fremme relationer mellem ’fraværende’ andre, der stedsligt befinder sig fjernt fra situationer med ansigt-til-ansigt interaktion. 27 En betingelse og forudsætning for moderne institutioner og social interaktion er altså den dialektiske adskillelse af tid og rum. Adskillelse muliggør sociale relationer på tværs af tid og rum. Udvikling bliver radikaliseret og muliggjort af globalisering, nye medie og teknologiske kommunikationsformer. Sociale systemer og institutioner fungerer altså, som forbindelsesled mellem tid og rum i det senmoderne. Denne opgave udfordres af, at sociale relationer ikke længere nødvendigvis er præget af tilstedeværelse og ansigt-til-ansigt interaktion. Det er en stor udfordring for kulturinstitutioner at fungere som bindeled mellem tid og rum, da de tidligere har prioriteret sammenfaldet mellem institutionens fysiske sted og rummet for æstetisk oplevelse. 21 Giddens 1994 s.17 22 Giddens 1994 s.19 23 Giddens 1994 s.19 24 Giddens 1994 s.19 25 Giddens 1994 s.20 26 Giddens 1996 s.28 27 Giddens 1994 s.24 19
Page 2 and 3: Indhold Abstract: The challenges of
Page 4 and 5: Abstract: The challenges of cultura
Page 6 and 7: dannelsesbegrebet med den autonome
Page 8 and 9: Jylland, har en håndværksmæssig
Page 10 and 11: Analysestrategi. Motivation. Det da
Page 12 and 13: Der vil ikke være tale om en dybde
Page 14 and 15: selve caseanalysen decideret teksta
Page 16 and 17: I denne sammenhæng betyder det, at
Page 20 and 21: Adskillelsen af tid og rum har tre
Page 22 and 23: Kulturinstitutionerne er unikke sen
Page 24 and 25: Den radikaliserede refleksivitet be
Page 26 and 27: anding. 53 En sådan legitimeringsf
Page 28 and 29: mission: Gennem kunst og kultur at
Page 30 and 31: skulle føre til ny erkendelse 66 o
Page 32 and 33: midler, mens det internationale bli
Page 34 and 35: senmoderne viden om kunst og kultur
Page 36 and 37: overførsel af information fra en b
Page 38 and 39: Afsenderperspektiv: Dette kommunika
Page 40 and 41: for alvor at beskæftige sig med He
Page 42 and 43: Selvom alle tre niveauer af anerken
Page 44 and 45: De kommunikative rammer udfordrer k
Page 47 and 48: Så overvældende, at det pludselig
Page 49 and 50: af alle borgeres formelle ret til k
Page 51 and 52: fællesskab. På den måde kommer s
Page 53 and 54: Det sidste punkt i udfordringstreka
Page 55 and 56: modernitetshåndterende formål, 2)
Page 57 and 58: institutionen. Et eksempel på dett
Page 59 and 60: Det internationale omdrejningspunkt
Page 61 and 62: kunsthalsværter varetager den dagl
Page 64 and 65: Udstillingsfokus. Et eksempel på e
Page 66 and 67: lade sig inddrage i en bredere kult
Page 68 and 69:
Case 3: Deltagerkultur. Interacting
Page 70 and 71:
følelser osv. Alle værker konstru
Page 72 and 73:
Analyser af mediestrukturer og disk
Page 74 and 75:
Det skal dog indvendes, at betragtn
Page 76 and 77:
placeret i et sakralt rum i stedet
Page 78 and 79:
Interacting Arts tilføjer en ny ro
Page 80 and 81:
performativ rationalitet. Her evalu
Page 82 and 83:
Hukommelsesværdien skal ikke opfat
Page 84 and 85:
Argumenter for modernitetshåndteri
Page 86 and 87:
påpeger, hvordan kulturformidlinge
Page 88 and 89:
The spirit in which this exhibition
Page 90 and 91:
I den relationelle æstetik kan der
Page 92 and 93:
spontan og ikke kan planlægges. De
Page 94 and 95:
udvekslingsforhold mellem ekstentio
Page 96 and 97:
Derfor er det relevant at spørge,
Page 98 and 99:
(…) har Habermas åbnet blikket f
Page 100 and 101:
Pearce giver praktiske eksempler p
Page 102 and 103:
Konklusion. Kulturformidlingen befi
Page 104 and 105:
sanselige, dionysiske æstetiske op
Page 106 and 107:
Litteraturhenvisninger. Adorno, Th
Page 108 and 109:
Kulturarvsstyrelsen: National bruge
Page 110 and 111:
Bilag 1: Hierarkimodellen. Hierarki
Page 112 and 113:
Bilag 3: Udfordringstrekanten. Udfo
Page 114 and 115:
Bilag 5: Hierarkimodellen anvendt p
Page 116:
Bilag 7: Model for diskussionsfelt
show all

Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?