Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning
Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning
Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
I denne sammenhæng betyder <strong>det</strong>, at begrebet kulturformidling indebærer en historicitet.<br />
Denne historicitet blev berørt i indledningen, da f.eks. dannelsesbegrebet er under forandring.<br />
Bevidstheden om en sådan historicitet er vigtig, hvis man skal kunne udvikle nye handlingsstrategier og<br />
kvalitetskriterier for kulturformidlingen.<br />
Begrebsanalysen påpeger, at kulturformidlingen ikke kan forstås på kun et niveau. Den<br />
typiske klassifikation af kulturbegrebet består i tre overordnede definitioner: 1) Kultur som kunst 2) kultur<br />
som sektor 3)kultur som sociologisk aspekt. 12 Det er et udtryk for, at der er mange forskellige og<br />
sameksisterende niveauer af kultur og kulturformidling både i teori og praksis. Anerkendelsen af disse<br />
forskellige niveauer er central for forståelsen af <strong>senmoderne</strong> kulturformidling.<br />
Sidst men ikke mindst er der tale om et sammensat begreb af kultur og formidling.<br />
Kulturdelen repræsenterer en vidensdimension af værker, kulturhistorie, kulturarv, institutioner,<br />
refleksivitet osv. Derfor vil <strong>det</strong> næste afsnit beskæftige sig med nogle <strong>senmoderne</strong> betingelser for en sådan<br />
kulturel viden. Formidlingen repræsenterer derimod en kommunikationsdimension med fokus på<br />
iscenesættelse, inklusion og dannelse gennem aktiv deltagelse. Derfor vil <strong>det</strong>te kapitel også indeholde et<br />
afsnit om de kommunikative rammer for kulturformidlingen.<br />
Der er mange bud på forståelsen af den nuværende epoke og diskussionen fortsætter om,<br />
hvilket begreb der er mest dækkende for den samfundsmæssige udvikling. I erkendelsen af at der er mange<br />
sameksisterende forståelser af begrebet, vil denne opgave ikke beskæftige sig med en dybdegående<br />
diskussion af, hvilket begreb der er mest rammende for de betingelser og udviklingstendenser, som gør sig<br />
gældende i samfun<strong>det</strong>. Ligeledes vil <strong>det</strong> heller ikke være muligt at opstille og diskutere samtlige betingelser<br />
og tendenser.<br />
Dog forkaster Giddens idéen om <strong>det</strong> postmoderne, da han ikke mener, at vi har bevæget os<br />
hinsides moderniteten, men at vi oplever en fase, hvor moderniteten radikaliseres. 13 Derfor taler Giddens<br />
om den radikaliserede modernitet. I forlængelse at <strong>det</strong>te har jeg valgt at anvende begrebet ’<strong>det</strong><br />
<strong>senmoderne</strong>’, da <strong>det</strong> markerer en afstand til <strong>det</strong> den klassiske modernitet og oplysningsprojektet, men<br />
samtidig lægger sig i forlængelse af konsekvenserne af <strong>det</strong> moderne og dermed respekterer begrebets<br />
historicitet.<br />
12 Bille & Lorenzen s.9<br />
13 Giddens 1994 s.50<br />
16