Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

More documents

Recommendations

Info

Der vil ikke være tale om en dybdegående redegørelse for hver af teorierne, men et uddrag af teoretiske begreber og pointer, som vil blive anvendt til at analysere de betingelser og udfordringer, som kulturformidlingen står overfor. Derfor vil teorien på mange måder også fungere som empiri for at kvalificere diskussionen af senmoderne betingelse og diskussionen af kvalitetskriterier. Det er altså i det analytiske samspil mellem teori, begreber, faktisk kulturformidling og kvalitetskriterier, der vil være i fokus. Derfor bliver teorien suppleret af et udvalg af cases. Valg af cases. Specialet vil indeholde en analyse af tre cases. De vil både fungere som empiri og analysemateriale, men først og fremmest som diskussionsmateriale for at sætte teorien i spil. Alle tre cases beskæftiger sig med kulturformidling og især formidlingen af kunst. Da en af pointerne i dette speciale er, at kulturformidlingen er under udvikling og bliver differentieret i sine udtryksformer og institutioner, så er de tre cases valgt for at illustrere tre forskellige niveauer af kulturformidlingen. Dermed ikke sagt, at der ikke kan være flere niveauer. Første case: ’Kultur for alle’ udgivet af Kulturministeriet i 2009. 6 ’Kultur for alle’ er den aktuelle kulturpolitiske strategi. Den afspejler både kulturpolitiske rationaler og repræsenterer formålet med dansk kulturpolitik. Desværre viser undersøgelser som sagt, at mange ikke benytter kulturinstitutionerne. Derfor vil denne case bidrage til diskussionen om legitimering af kulturinstitutionerne og kvalitetskriterierne for kulturformidlingen set fra et strukturelt og ministerielt niveau. Anden case: Kunsthal Charlottenborg. Institutionen er valgt, fordi den har undergået store forandringer de seneste år for at tilpasse sig senmoderne betingelser. Her benyttes resultatkontrakten 7 som et empirisk udtryk for kulturinstitutionens formål og formulering af kvalitetskriterier. Samtidig repræsenterer den et institutionelt udtryk for kulturformidling i praksis. Her mødes institutionen med de enkelte aktører. Den er et eksempel på, hvordan man arbejder med udstillingsfokus der involverer koncepter som netværk, brugerinddragelse, viden, oplevelse og anerkendelse bliver iscenesat. Derfor inddrages relevante udstillinger f.eks. ’Make yourself at Home.’ 8 6 http://kum.dk/servicemenu/publikationer/2009/kultur-for-alle---kultur-i-hele-landet/ 7 http://www.kunsthalcharlottenborg.dk/library/documents/pageDoc/452215-Resultakontrakt.pdf 8 http://www.kunsthalcharlottenborg.dk/exhibition/press/62 12
Tredje case: Interacting Arts er en svensk gruppe af kunstproducenter og kunstteoretikere. 9 De arbejder med interaktion af kunst, litteratur, rollespil mv. Gruppen laver både praktiske projekter, online blogs og forum til online diskussioner. Desuden teoretiserer de eksplicit over deres interaktion med et særligt fokus på deltagerkultur. Projekter foregår på frivillig basis og uden tilhørsforhold til en institutionel organisation. Det er især fokusset på deltagerkultur på aktørplan, der er interessant i denne sammenhæng. Gruppens aktiviteter som helhed ville være interessant for denne opgave, men for at afgrænse omfanget af analysen og have noget konkret at analysemateriale vil jeg begrænse analysen til at omfatte udgivelsen ’Deltagarkultur.’ I bogen forsøger gruppen at formulere, analysere og aktualisere begrebet deltagerkultur. Dette begreb er meget centralt for senmoderne kulturformidling, da det knytter an til senmoderne udvikling af den aktive deltager, anerkendelse og den modtagerorienterede kulturformidling. Hver af disse tre cases vil illustrere forskellige aspekter af kulturformidlingens udfordringer samt formuleringen af kvalitetskriterier. Mål og metode. Målet med teoretiseringen og den analytiske gennemgang af de udvalgte cases vil være at skabe et kvalificeret diskussionsfelt. Diskussionsfeltet vil centrere om forskellige tilgange til, muligheder og begrænsninger for kvalitetskriterier for kulturformidlingen. Diskussionen vil ikke gå i dybden med hvert af de uddragede kvalitetskriterier fra analysen, men vil behandle dem ud fra tematisk tilgang. I behandling af kvalitetskriterierne vil der løbende blive inddraget forskellige teoretikere i en perspektivering af diskussionen. De vil løbende blive introduceret. Målet er at danne et diskussionsfelt for kvalitetskriterierne i en teoretisering over og bevidstgørelse om, hvordan man kan gribe problemfeltet an. Metodisk er det foreliggende speciale lidt sværere at placere, da det ikke benytter en specifik metode f.eks. diskursiv analyse eller hermeneutisk metode. I virkeligheden nærmer det sig mest tekstanalysen, idet der uddrages en række teoretiske begreber, som kvalificerer et bud på senmoderne betingelser. Derefter sættes de i analytisk samspil med faktiske eksempler på kulturformidlingen. Ofte er 9 Se midlertidig hjemmeside: http://www.interactingarts.org/maintenance.html 13
Page 2 and 3: Indhold Abstract: The challenges of
Page 4 and 5: Abstract: The challenges of cultura
Page 6 and 7: dannelsesbegrebet med den autonome
Page 8 and 9: Jylland, har en håndværksmæssig
Page 10 and 11: Analysestrategi. Motivation. Det da
Page 14 and 15: selve caseanalysen decideret teksta
Page 16 and 17: I denne sammenhæng betyder det, at
Page 18 and 19: en verden, hvor vi aldrig kan være
Page 20 and 21: Adskillelsen af tid og rum har tre
Page 22 and 23: Kulturinstitutionerne er unikke sen
Page 24 and 25: Den radikaliserede refleksivitet be
Page 26 and 27: anding. 53 En sådan legitimeringsf
Page 28 and 29: mission: Gennem kunst og kultur at
Page 30 and 31: skulle føre til ny erkendelse 66 o
Page 32 and 33: midler, mens det internationale bli
Page 34 and 35: senmoderne viden om kunst og kultur
Page 36 and 37: overførsel af information fra en b
Page 38 and 39: Afsenderperspektiv: Dette kommunika
Page 40 and 41: for alvor at beskæftige sig med He
Page 42 and 43: Selvom alle tre niveauer af anerken
Page 44 and 45: De kommunikative rammer udfordrer k
Page 47 and 48: Så overvældende, at det pludselig
Page 49 and 50: af alle borgeres formelle ret til k
Page 51 and 52: fællesskab. På den måde kommer s
Page 53 and 54: Det sidste punkt i udfordringstreka
Page 55 and 56: modernitetshåndterende formål, 2)
Page 57 and 58: institutionen. Et eksempel på dett
Page 59 and 60: Det internationale omdrejningspunkt
Page 61 and 62: kunsthalsværter varetager den dagl
Page 64 and 65:
Udstillingsfokus. Et eksempel på e
Page 66 and 67:
lade sig inddrage i en bredere kult
Page 68 and 69:
Case 3: Deltagerkultur. Interacting
Page 70 and 71:
følelser osv. Alle værker konstru
Page 72 and 73:
Analyser af mediestrukturer og disk
Page 74 and 75:
Det skal dog indvendes, at betragtn
Page 76 and 77:
placeret i et sakralt rum i stedet
Page 78 and 79:
Interacting Arts tilføjer en ny ro
Page 80 and 81:
performativ rationalitet. Her evalu
Page 82 and 83:
Hukommelsesværdien skal ikke opfat
Page 84 and 85:
Argumenter for modernitetshåndteri
Page 86 and 87:
påpeger, hvordan kulturformidlinge
Page 88 and 89:
The spirit in which this exhibition
Page 90 and 91:
I den relationelle æstetik kan der
Page 92 and 93:
spontan og ikke kan planlægges. De
Page 94 and 95:
udvekslingsforhold mellem ekstentio
Page 96 and 97:
Derfor er det relevant at spørge,
Page 98 and 99:
(…) har Habermas åbnet blikket f
Page 100 and 101:
Pearce giver praktiske eksempler p
Page 102 and 103:
Konklusion. Kulturformidlingen befi
Page 104 and 105:
sanselige, dionysiske æstetiske op
Page 106 and 107:
Litteraturhenvisninger. Adorno, Th
Page 108 and 109:
Kulturarvsstyrelsen: National bruge
Page 110 and 111:
Bilag 1: Hierarkimodellen. Hierarki
Page 112 and 113:
Bilag 3: Udfordringstrekanten. Udfo
Page 114 and 115:
Bilag 5: Hierarkimodellen anvendt p
Page 116:
Bilag 7: Model for diskussionsfelt
show all

Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?