Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

More documents

Recommendations

Info

sanselige, dionysiske æstetiske oplevelsesform vigtig. Dog begrænses denne tilgang i sin formulering af kulturel kvalitet, da kvalitet er bundet til den konkrete, subjektive og situative oplevelse. I det sidste kapitel blev det diskuteret, hvordan den kollektive erfaringshorisont spiller en rolle i dannelsen af æstetisk viden. Her var der fokus på kvalitetskriterier som demokratisering, myndiggørelse og refleksion. I et dialektisk udvekslingsforhold mellem normative forventninger til kunstens og kulturens vidensform og den subjektive, refleksive betydningsdannelse formuleres kvalitetskriterierne. Desværre lever kulturformidlingen ikke altid op til den normative forventning. Derfor bliver aktualiseringen af social anerkendelse og tavs viden central. Engang havde moderne kulturformidling et klart defineret dannelsesbegreb, en klart defineret viden, et klart defineret formål og en klart defineret formidlingsafsender og modtager. Det samme gør selv ikke gældende for senmoderne kulturformidlingen. På baggrund af dette speciale kan et åbent bud dog lyde således: Det senmoderne dannelsesbegreb er et refleksivt dannelsesbegreb, hvor viden, dannelse og kvalitet afprøves, opleves og formuleres refleksivt og deltagende. Det er en anerkendelse af et pluralistisk kulturbegreb og værdidannelse. Det er et dannelsesbegreb, der bygger på deltagelse og anerkendelse af deltagerne. Og netop anerkendelsen af mange individer og fællesskabers deltagelse, åbner op for anerkendelsen af et nyt og bredt kunst-, kultur- og dannelsesbegreb. Senmoderne viden er paradoksal. Viden er konstituerende for videnssamfundet og kan virke kompleksitetshåndterende. Simultant virker viden dekonstruerende og kompleksitetsforøgende. Viden kan forekomme i forskellige former. Den kan være tavs og bestå i en praktisk bevidsthed om social interaktion og kulturelle koder. Den kan tage form af en æstetisk oplevelsesform og være sanselig og dionysisk. Den kan også være refleksiv, formuleret og apollinsk. Formålet med senmoderne kulturformidling er at skabe kultur for alle. I praktik forekommer formålet idealistisk og problematisk. Normativt er det demokratiserende og socialt inkluderende, idet alle skal have lige adgang til æstetisk oplevelse og viden. Hermed anerkender man alle borgeres ret til at indgå i kulturelle fællesskaber. Formålet bunder i en forventning om, at kunst og kultur fremmer differentierede betydningsdannelser og dermed virker demokratiserende, myndiggørende og frigørende. Heri består et af felterne for bestemmelse af kulturel kvalitet. 104
Den senmoderne relation mellem afsender og modtager stræber efter at være dialogisk. Kulturformidlingen er bevidst om sin intentionelle afsenderinstans – kulturformidlingen vil noget og skal ville noget – men den inddrager brugerne i den kommunikative og æstetiske proces. Brugerne kan deltage i processen på forskellige niveauer. De kan indgå i en kunstnerskabt deltagelsesform, hvor den æstetiske oplevelse er betydningsdannende for værket. Eller i deltagerorienterede formidlingsformer, hvor den sociale deltagelse og kommunikative interaktion er det bærende element i den æstetiske proces. De kan formidle deres æstetiske oplevelser og dermed selv være formidlere. Derfor kan man konkludere, at senmoderne kulturformidling befinder sig i et felt mellem viden, oplevelse og anerkendelse. Tak for nu… Bonnie Ranvild. 30-06-2011 105
Page 2 and 3:
Indhold Abstract: The challenges of
Page 4 and 5:
Abstract: The challenges of cultura
Page 6 and 7:
dannelsesbegrebet med den autonome
Page 8 and 9:
Jylland, har en håndværksmæssig
Page 10 and 11:
Analysestrategi. Motivation. Det da
Page 12 and 13:
Der vil ikke være tale om en dybde
Page 14 and 15:
selve caseanalysen decideret teksta
Page 16 and 17:
I denne sammenhæng betyder det, at
Page 18 and 19:
en verden, hvor vi aldrig kan være
Page 20 and 21:
Adskillelsen af tid og rum har tre
Page 22 and 23:
Kulturinstitutionerne er unikke sen
Page 24 and 25:
Den radikaliserede refleksivitet be
Page 26 and 27:
anding. 53 En sådan legitimeringsf
Page 28 and 29:
mission: Gennem kunst og kultur at
Page 30 and 31:
skulle føre til ny erkendelse 66 o
Page 32 and 33:
midler, mens det internationale bli
Page 34 and 35:
senmoderne viden om kunst og kultur
Page 36 and 37:
overførsel af information fra en b
Page 38 and 39:
Afsenderperspektiv: Dette kommunika
Page 40 and 41:
for alvor at beskæftige sig med He
Page 42 and 43:
Selvom alle tre niveauer af anerken
Page 44 and 45:
De kommunikative rammer udfordrer k
Page 47 and 48:
Så overvældende, at det pludselig
Page 49 and 50:
af alle borgeres formelle ret til k
Page 51 and 52:
fællesskab. På den måde kommer s
Page 53 and 54: Det sidste punkt i udfordringstreka
Page 55 and 56: modernitetshåndterende formål, 2)
Page 57 and 58: institutionen. Et eksempel på dett
Page 59 and 60: Det internationale omdrejningspunkt
Page 61 and 62: kunsthalsværter varetager den dagl
Page 64 and 65: Udstillingsfokus. Et eksempel på e
Page 66 and 67: lade sig inddrage i en bredere kult
Page 68 and 69: Case 3: Deltagerkultur. Interacting
Page 70 and 71: følelser osv. Alle værker konstru
Page 72 and 73: Analyser af mediestrukturer og disk
Page 74 and 75: Det skal dog indvendes, at betragtn
Page 76 and 77: placeret i et sakralt rum i stedet
Page 78 and 79: Interacting Arts tilføjer en ny ro
Page 80 and 81: performativ rationalitet. Her evalu
Page 82 and 83: Hukommelsesværdien skal ikke opfat
Page 84 and 85: Argumenter for modernitetshåndteri
Page 86 and 87: påpeger, hvordan kulturformidlinge
Page 88 and 89: The spirit in which this exhibition
Page 90 and 91: I den relationelle æstetik kan der
Page 92 and 93: spontan og ikke kan planlægges. De
Page 94 and 95: udvekslingsforhold mellem ekstentio
Page 96 and 97: Derfor er det relevant at spørge,
Page 98 and 99: (…) har Habermas åbnet blikket f
Page 100 and 101: Pearce giver praktiske eksempler p
Page 102 and 103: Konklusion. Kulturformidlingen befi
Page 106 and 107: Litteraturhenvisninger. Adorno, Th
Page 108 and 109: Kulturarvsstyrelsen: National bruge
Page 110 and 111: Bilag 1: Hierarkimodellen. Hierarki
Page 112 and 113: Bilag 3: Udfordringstrekanten. Udfo
Page 114 and 115: Bilag 5: Hierarkimodellen anvendt p
Page 116: Bilag 7: Model for diskussionsfelt
show all

Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?