Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

selvforståelse og evnen til at vinde social accept. 252 Det er ikke hensigten at negligere værdien af tavs viden.
Problemet er todelt: 1) Man går simpelthen glip af for meget viden i relation til oplevelses- og
videnssamfundet, hvis den forbliver tavs. 2) Man risikerer at eksludere brugere fra kulturelle og sociale
fællesskaber og adgangen til social anerkendelse.
Udover muligheden for at levere oplevelsesmateriale til selvidentitet og et socialt rum med
mulighed for social anerkendelse, kan kulturformidlingen skabe et rum for leg med identitet og ny viden om
social interaktion. I stil med Interacting Arts, skriver Stigel: Æstetikken er en legens frizone, en særverden.
Det er kontrollede rammer, hvor eksperimenter med krop og sansning kan afprøves, erfares og
formildes. 253 Man vil derfor kunne perspektivere kulturformidlingen til legeteori og fiktionsteori.
Samtidig giver anerkendelse af brugerens æstetiske oplevelser rum for et bredere kunst- og
kulturbegreb. Et æstetisk produkt kvalitetsvurderes ikke kun ud fra æstetiske normative krav, men
kvalitetsvurderes ud fra betydningsdannelsens samspil mellem subjektets æstetiske oplevelse og den
kollektive erfaringshorisont. Det betyder, at skellet mellem afsenderen og modtageren af det kulturelle
produkt sløres, og relationerne mellem oplevelseskvaliteter og dannelseskvaliteter fremhæves.
Diskussionsfeltet har altså betragtet kulturformidlingens handlingsstrategier,
kvalitetskriterier og funktioner ud fra fire perspektiver: 1) Performative kvalitetskriterier, der repræsenterer
målbar og komparativ viden om institutioners succes og synlighed. 2) En videns- og
modernitetshåndterende funktion, hvor centrale kvalitetskriterier består i vidensproduktion,
videnshåndtering og vidensformidling til refleksiv brug i det senmoderne samfund. 3) Iscenesættelse af
kulturel viden i et socialt rum, hvor den subjektive, sanselige, dionysiske æstetiske oplevelsesform kan finde
sted. 4) Skabelsen af en dialogisk kommunikationssituation, hvor den æstetiske oplevelse anerkendes og
omsættes til en intersubjektiv, sproglig, apollinsk og refleksiv viden. Se bilag 7.
Som diskussionen viste har hver af disse tilgange til formuleringen af kvalitetskriterier
bestemte fordele og ulemper. Der vil man både teoretisk og praktisk ofte kvalitetsvurdere og legitimere
kulturformidlingen ud fra en multidimensional tilgang, hvor kvalitetskriterier og handlingsstrategier
anvendes på kryds og tværs. Dog kan en teoretisk analyse bidrage til en øget bevidsthed om, hvordan man
bedst muligt opstiller og formulerer kvalitetskriterier for senmoderne kulturformidling.
252 Giddens 1996 s.83
253 Stigel s.123
101