Peter Kristiansens arkiv – struktur til en taksonomi - Forskning - IVA

Peter Kristiansens arkiv – struktur til en taksonomi
Erhvervsrelateret projekt ved Det Informationsvidenskabelige Akademi.
Udarbejdet af Jacob Ankær Johansen.
Vejleder: Haakon Lund.
Januar 2012.
Abstract:
Denne rapport omhandler et projekt der er udført for LARM Audio Research Archive.
Formålet har været at udarbejde strukturen til en navigationstaksonomi til den
fremtidige formidling af Peter Kristiansens bånd- og papirarkiv. Taksonomien vægter
særligt en lokal- og personalhistorisk vinkel samt en radiofonisk vinkel. Desuden
sigtes der til, at samle arkivet under de produktioner som Peter Kristiansen gennem
tiden udsendte i Danmarks Radio.

Indhold
Indledning…………………………………….………….1
Problemformulering……………………………………1
Rammer for projektet……………………….………….2
Organisation, domæne og brugere……...............….2
Undersøgelse af arkivet…………..........................….3
Krav til taksonomien…………………………...………6
DK5-U……………………………………………….…….7
Udarbejdelse af DokForm…….............………….…..8
DRUB…………………………………………………….15
Retningslinjer………………………..…………….…..16
Taksonomien i praksis………………………….……17
Konklusion……………………………………………..18
Refleksion…………………………………………...….18
Kilder…………………………………………………….20

Indledning
Peter Kristiansen er en af de centrale danske skikkelser indenfor radiomontage
genren. Han var især kendt for hans omfattende produktion om besættelsestiden i
Danmark, men er også en respekteret lydkunstner. Kristiansen døde i 2007 og
efterfølgende har enken Kirsten Maegaard skænket LARM det bånd- og papirarkiv
som han efterlod sig.
LARM Audio Research Archive, er et tværvidenskabeligt projekt. Dette har til formål
at formidle den radiofoniske kulturarv i Danmark, til gavn for forskningen. Dette skal
opnås via opbygningen af en digital infrastruktur.
Projektet som beskrives i denne rapport er udbudt af LARM og har Peter
Kristiansens arkiv i centrum.
Det er de gennemgående og afgørende elementer i mit projektforløb som beskrives i
denne rapport. Løbende har der været mange løsninger og mulige retninger der er
blevet fravalgt. Grundet rapportens omfang har jeg forsøgt at sammenfatte forløbet
og fremstille det på en måde, så det det giver mening for læseren.
Dokumentation findes som bilag, heraf tre som audio materiale – og der henvises
hertil gennem rapporten. Det endelige produkt til LARM er også vedlagt som bilag.
Dette er en skriftlig, illustreret præsentation af produktet med vejledning til
anvendelse. Til LARM har jeg har desuden overleveret en samling
udsendelsesbeskrivelser fra Danmarks Radio, som omtales i nærværende
dokument.
Problemformulering
Hvordan udformes en struktur til et emnesystem, der bedst muligt leder brugere med
interesse i Peter Kristiansens bånd- og papirarkiv til deres ønskede informationer, og
samtidig tilgodeser begrænsede ressourcer til udvikling og indeksering?
1

Rammer for projektet
Projektet som jeg har udført for LARM stemmer ikke overens med de
projektbeskrivelser der ses i IVA´s database. 1 Yderligere er begge LARM´s opslag
slået sammen under ét projekt.
Jeg har foreslået min kontaktperson hos LARM Bente Larsen, at udarbejde en
struktur til et emneordssystem til Peter Kristiansens arkiv. I samråd besluttede vi at
dette skulle være en navigationstaksonomi som skulle omfatte både bånd- og
papirarkiv. Yderligere blev det besluttet at der også skulle udarbejdes en vejledning
til at opbygge taksonomien, samt til indekseringsprocessen. Der har ikke været nogle
krav til arbejdsmetode og den eneste opstillede præmis for taksonomien været, at
den ikke må kræve store ressourcer til indeksering. Desuden har det været et ønske,
men ikke at krav, fra LARM, at brugerne involveres i udviklingen af taksonomien.
Jeg har arbejdet selvstændigt mens LARM har været behjælpelig med deltagelse i
interviews, fokusgrupper og yderligere kontakter til folk udenfor organisationen. Jeg
har løbende opdateret Bente Larsen og fået godkendt beslutninger for de retninger
jeg har besluttet for taksonomien.
Det vides endnu ikke om taksonomien skal indgå en ny database struktur eller den
skal integreres i LARM´s nuværende database Chaos. Derfor tager projektet ikke
udgangspunkt i, at skulle integreres i en eksisterende database, eller en på forhånd
kendt brugergrænseflade.
Organisation, domæne og brugere
Jeg har naturligvis følt mig forpligtiget til at leve op Larms målsætning om at formidle
radiofoniske kulturarv. 2
LARM er bekendt med flere forskere som har interesse i materiale fra arkivet. Flere
af disse er selv involveret i LARM. 3
1 http://studienet.iva.dk/public/7sem/
2 http://www.larm-­‐archive.org/about-­‐larm/om-­‐larm/
3 Se bilag 1.
2

Et kort interview med Jacob Kreutzfeldt, leder af forskningsprojekt om Radioens
Auditive Syntaks under LARM og ”Peter Kristiansen-kender” blev dokumenteret i
noteform. De vigtigste pointer er udraget og vedlagt som bilag. 4
Det lykkedes ikke at opnå kontakt til Stig Jarl, Thomas Thurah og Erik Granly
Jensen.
Konklusion:
Arkivet skal beskrives som objekt for to forskningsområder:
- Historie, dvs. et bredt emneområde.
- Radiofoni, dvs. arkivets produktionsmæssige egenskaber.
Brugerne er forskere.
Formater er relevante at beskrive.
Der findes et stort persongalleri i arkivet.
Undersøgelse af arkivet
Materialet.
Båndarkivet består af 3700 nagrabånd som er en vigtig del af råmaterialet bag Peter
Kristiansens udsendelser om besættelsestiden, B&W, Christania mv. Hertil kommer
et mindre antal spolebånd, samt enkelte kassettebånd. Nogle bånd bærer titler der er
kryptiske eller meningsløse, mange bånd har titler som kun giver mening i kontekst
(fx en udsendelse) og endeligt findes der bånd uden titel eller anden information
tilknyttet.
Et stor andel af nagrabåndene er samlet i kasser og registreret af LARM i listeform.
Nogle af listerne indikerer hvilke udsendelser båndende har været anvendt til. 5
Der findes desuden en samling spolebånd som består af redigeret materiale. Disse
er ikke de færdige udsendelser, men udkast og versioneringer hertil.
4 Se bilag 2
5 Se bilag 3
3

Senere i forløbet er der blevet tilføjet en registreret liste over nyligt digitaliserede
DAT-bånd, som jeg har tilrettet taksonomien efter.
Papirarkivet er meget blandet. Mange dokumenter er organiseret i mapper hvoraf
nogle bærer et mærkat med sparsom information. Der findes skotøjsæsker med
hjemkaldelseskvitteringer fra biblioteker, Peter Kristiansens egne kortkartoteker,
afskrifter af optagelser, faglitteratur, brevveksling om aktindsigt, post-its med tlf.
numre, intern DR korrespondance, billedmateriale fra besættelsen,
restaurantkvitteringer, osv.
Konklusioner:
Det bliver udfordring at:
- beskrive arkivets forskellige dokumenttyper.
- tildele alle dokumenter titler.
- datere dokumenterne.
Identificering af koncepter.
Arkivet har præsenteret den åbenlyse udfordring, at det ville være meget
tidskrævende at skulle lytte til båndene, eller gennemlæse det omfattende papirarkiv.
Med den viden at en stor del af arkivet udgør råmaterialet til Peter Kristiansens
udsendte produktioner har det været nærliggende at kigge nærmere på
udsendelserne. Det har kun været muligt at lytte til enkelte af disse, bl.a. på DR´s
Bonanza, men dette har ikke givet et overblik over den samlede produktion. Efter en
række opkald til Statsbiblioteket og DR Arkiv og Research lykkedes det mig at
rekvirerer en samling udsendelsesbeskrivelser fra DR´s radiodatabase RARK som
mere detaljeret beskriver hver enkelte Peter Kristiansen udsendelse. 6 Disse
forelægger kun i tryk form og det er stadig uafklaret mellem LARM og DR om disse
vil kunne anvendes i taksonomien. Mit projekt tager udgangspunkt i at dette lykkes.
6 Se bilag 4
4

Via disse har jeg dannet mig et overblik over Peter Kristiansens emneområder og
forskellige udtryksformer. Kombineret med LARM´s lister over registrerede materiale
har dette givet et meget overordnet indtryk af nagrabåndenes emnemæssige
grupperinger.
Jeg har foretaget en overordnet besigtigelse af papirarkivet. Herefter har jeg i
noteform beskrevet ca 75% af bestanden og efter bedste evne sammenfattet
indhold, dokumenttype og form.
Eksempler:
Brevveksling, intern DR korrespondance om redaktion og honorarer
Afskrifter af bånd
Rapporter fra Københavns Opdagelsespoliti
Dette fortsatte jeg indtil dokumenterne begyndte at være gentagelser af tidligere
noteringer, eller til jeg vurderede at de kun i ringe grad tilførte noget relevant til det
beskrevne.
Konklusioner:
Der er stor emnemæssig bredde. Dog er den københavnske lokalhistorie og et
omfattende persongalleri, fremtrædende.
DR bør fremhæves for den radiofoniske forskning.
Der er stor supplerende viden til udsendelserne og Kristiansens virke i papirarkivet.
Der er overvægt af interviews i båndarkiv, men også reallyde, baggrundslyd, musik,
stemninger, mv.
DR´s udsendelses-beskrivelser giver indsigt i materialet og kan give anledning til at
beskrive mange forskellige typer dokumenter på én gang.
5

Krav til taksonomien
På baggrund af mine undersøgelser har jeg opstillet følgende krav som jeg mener
bør indeholdes i taksonomien:
Taksonomien skal have stor bredde og dække mange emner. Den skal desuden
kunne fremhæve persongalleriet og de lokalhistoriske nedslagspunkter i København,
som arkivet indeholder.
Der udvikles et separat emnesystem til at beskrive arkivets produktionsmæssige
egenskaber, som samtidig også vil fremhæve DR som arbejdsplads.
DR´s udsendelesbeskrivelser integreres i systemet, både for brugere og indeksør.
Dokumenter tilknyttes, så vidt muligt, en udsendelse.
Taksonomien skal være så simpel og meningsfuld som muligt. Men jeg formoder
også, at brugerne har erfaring med informationssøgning.
Jeg vælger at taksonomien ikke skal omfatte arkivets fysiske formater, f.eks.
nagrabånd, DAT-bånd mv. I udgangspunktet har jeg valgt at skelne mellem den
formelle og den emnemæssige beskrivelse i dokumentrepræsentationen. 7 Ifølge min
undersøgelse kan det ganske vidst siges at formatet har relevans som emne, men
jeg har dog valgt at udelade det. Dette skyldes også at jeg, pga. af ovennævnte,
mener at omfanget af taksonomien skal begrænses.
Disse krav har jeg fremlagt for Bente Larsen – og siden for flere i organisationen på
LARM´s mandagsmøde - og fået opbakning til at fortsætte arbejdet.
7 Grauballe et. al. (1998), s. 2-­‐3
6

DK5-U
”If a taxonomy´s primary purpose is to serve retrieval, then a taxonomy structure that
best serves end-user needs, such as hierarchical or faceted structure, is best” 8
Jeg har valgt at DK5 skal danne det emnemæssige grundlag for taksonomien.
Beslutningen er dels truffet på baggrund af DK5´s ”universelle” dækning. Dette skal
sikre at den bredden i arkivets emneområder er dækket. Desuden kan den
hierarkiske struktur i DK5 overføres til en navigationstaksonomi sådan at brugerne
kan orientere sig bredt og derefter søge dybere ned i hierarkiet. Endeligt giver det
nogle oplagte muligheder for indekseringsarbejdet fordi DR´s udsendelses-
beskrivelser er forsynet med DK5 emneord. Her gives nogle oplagte søgeindgange til
indeksøren, som kan sikre større nøjagtighed og være tidsbesparende.
DK5 lever dog ikke til kravene om at formidle lokalhistorikken i København og de
personlige portrætter. Derfor udvides DK5 med to nye klasser som vil være
overordnede til en række selvstændige emneord fra lokalhistorikken i København og
de personlige portrætter:
1. 46-U. P.K. Lokaliteter i Københavnsområdet
Kategorien er underordnet ”46 Danmark” i hovedgruppen ” Geografi og rejser.
Lokalhistorie”. Betegnelsen for kategorien er formuleret i åbne termer, således at der
er rummelighed til Peter Kristiansens ”univers”.
2. 99-U. P.K. Persongalleri
Kategorien er underordnet ”99 Personalhistorie. Genealogi” i hovedgruppen
”Historie”.
Udvidelsernes notation U, skal netop fortælle at der er tale om en udvidelse til det
overordnede emne. De nye klasser, samt de underordnede emner får ikke tildelt
8 Hedden (2010) s. 292
7

decimaler da de netop skal optræde som tilføjelser og ikke som integreret del af
DK5´s systematiske register.
Udvidelserne er placeret i klasser så det giver mening ift. det overordnede emne.
Dette betyder naturligvis også at det vil give mening i navigation gennem
emnesystemet.
Jeg har valgt at kalde det udvidede DK5 for DK5-U.
I taksonomien medtager jeg ikke notationen, men emnerne vises stadig i samme
grupper, i samme rækkefølge og samme i alfabetiske orden, inden for hver klasse.
Denne organisation i visning ses bl.a. også i Biliotek.dk´s emneoversigt. 9
Min vurdering er, at hovedparten af arkivet, enten falder i mange af de samme -/eller
nært beslægtede emner, eller fordeler sig bredt ud over klasserne.
Udarbejdelse af DokForm
DokForm (Dokument Form) er mit navn til et særskilt hierarkisk emneordssystem
som er udviklet til at beskrive netop den type materiale, der findes i Peter
Kristiansens arkiv. Det er primært lavet som en indgang for forskning i radiofonien,
men det vil gavne samtlige brugere, at materialet er kategoriseret.
Formålet med DokForm er at beskrive Peter Kristiansens proces i hans arbejde med
sine udsendelser. Her beskrives selve emnet i mindre grad, men fokus er rettet mod
den rolle som et dokument har spillet i produktionen af en udsendelse. Dette giver
også mulighed for at beskrive dokumenter som hverken kan tilknyttes programmer
eller beskrives med emenord.
DokForm er lavet med deltagelse af brugere fra LARM og eksperter i radiomontage,
samt folk med kendskab til Peter Kristiansen. Disse har været involveret i to
fokusgrupper og et interview.
Valget af fokusgrupper er bl.a. truffet for at inkludere kommende brugere og
fageksperter i processen. Derved mødes LARM´s ønske om brugerinvolvering. Når
9 http://bibliotek.dk/emneoversigt.php
8

jeg vælger at indsamle viden fra fælesskaber og ikke som individer, har det også en
anden betydning for mit projekt. At samle folk i grupper, og lade dem interagere om
en aktivitet og et givet emne er relevant, da det netop er gruppens opfattelser og
betydningsdannelse jeg er interesseret i. 10
Fokusgruppe 1 11
Deltagere: Kirsten Laumann (montageproducent og kollega til P.K.), Krister Moltsen
(montage producent og kollega til P.K.- har haft del i at organisere arkivet efter
Kristiansens død, inden det kom LARM i hænde) og Julie Bang, (montage producent
uden personligt kendskab til P.K. ).
Det overordnede formål var at identificere nogle forskellige faser i Peter Kristiansens
arbejde, eller i montageproduktion generelt, som udgangspunkt for at identificere
klasserne i DokForm. Da dette var tidligere i processen ville jeg desuden benytte
respondenternes viden til at få større indsigt i Peter Kristiansen generelt.
Fokusgruppen forløb uden megen styring, da jeg ønskede at deltagerne skulle tale
frit.
Resultatet kan siges at være nogle nøgleord der beskriver Peter Kristiansens
arbejdsproces.
Fascination
Åbenhed/hverdagsinspiration
Association
Produktionskrav
Viden om…
Line up (personer der skal indgå i optagelserne)
Research
10 Halkier (2009) s. 9-­‐10
11 Se bilag 5
9

Lyd-research
Versionering
Redigering
Fokusgruppen tegnede også et portræt af Peter Kristiansens virke, personlighed og
personlige udvikling . Der fremkom meget nyttig viden om forskellige udsendelser og
jeg fik også opklaret en række mindre spørgsmål om arkivets materiale.
Visse af kategorierne har en noget abstrakt karakter ift. at beskrive og formidle
arkivets materiale i en taksonomi. Andre er meget anvendelige og endda brugbare
kategorier.
Peter Kristiansens proces var meget intuitiv, iterativ og grundlæggende vil det være
umulig at genskabe den som et sammenhængende forløb. Der er ikke et endeligt
svar på hvilke faser der indgår i en montage produktion, da der ikke er to personer
der arbejder ens.
Fokusgruppe 2. 12
Deltagere: Bente Larsen, Jacob Kreutzfeldt, Ole Fugl Hørkilde og Torsten
Andreasen – alle fra LARM.
Formålet var at lave et konkret udkast til FormDok. De mange noter som tidligere
sammenfattet arkivet havde jeg forstørret op og bad deltagerne finde kategorier som
kunne omfatte disse. Båndarkivet blev ikke behandlet her, da jeg på daværende
tidspunkt manglede uddybende oplysninger fra Krister Moltzen angående indhold på
spolebåndene. Resultatet af fokusgruppen ses her:
12 Se bilag 6
10

Noter
Kartotek
Research
Faglitteratur
Korrespondance
Levning
Tekst
Billeder
Lyd
DR arkiv
Administrative dokumenter
DR retningslinjer
Intern kommunikation
Redaktionelt
Procesdokumenter
Personlige dokumenter
Presse
11

Interview med Ole Fugl Hørkilde. 13
Ole Fugl Hørkilde kender til Peter Kristiansens produktion og har selv erfaring med
radioproduktion.
Fra fokusgruppe 1 havde jeg medbragt en visuel præsentation af resultatet. Her var
få ændringer og det var opsat som et hierarkisk system. Et udkast til båndarkivets del
af systemet var i mellemtiden tilføjet, da jeg fra Krister Moltsen endeligt fik bekræftet
min antagelse om, at indholdet på spolebåndene, er redigeret materiale. Til samtlige
kategorier havde jeg på forhånd noteret en række synonymer og mulige alternativer
til benævnelsen på de enkelte kategorier.
Interviewet havde en evaluerende karakter, hvor vi i samråd diskuterede systemets
indhold og sprogbrug.
Interviewet gav mig primært en forståelse for, at de kortfattede benævnelser kan
være svære at forstå. Desuden fik jeg bekræftet, at det var vigtigt at sondre mellem
redigerede og uredigerede optagelser.
13 Se bilag 7
12

Den endelige DokForm
13

Jeg antager at, at søgning på emner (DK5-U) er den primære indgang for de fleste
brugere. Gennem forløbet har det været min erfaring at emnesøgningen vil være
start punktet for de fleste, uanset deres formål med at bruge taksonomien. Derfor har
jeg valgt at behandle DokForm for en sekundær søgeindgang, hvis primære funktion
vil være sortering af emne-søgeresultater. Selvom det får konsekvenser for
præcisionen i DokForm, har jeg valgt at minimere dens omfang for ikke at
besværliggøre navigationen i taksonomien.
Jeg har skåret det nederste lag i hierarkiet væk og derpå ændret ordlyden for at den
fortsat ville være ekshaustiv. Der vil dog være nogle variationer i enkelte dokumenter
i arkivet der vil medføre små unøjagtigheder hvad angår eksklusiviteten i DokForm.
Klassernes (fasernes) rækkefælge giver en vis association til forløbet i
produktionsproces.
Tilblivelsen af DokForm indbefater en kombination af Top down og Bottom up
metoder. 14 Jeg har sammenfattet et antal repræsentative dokumenter fra arkivet. og
efterfølgende ladet fokusgruppe 2 kategorisere disse. Dette var udgangspunktet for
at gruppen fandt frem til de overordnede klasser, og dermed blev der arbejdet
Bottom-up. Samtidig er der identificeret begreber via fageksperter (både i
fokusgruppe 1 +2) som siden er delt op a facetter som udgør den øverste struktur i
FormDok, - dermed Top-down metoden.
Teoretisk erkendelse, ift. logiske principper, som beskrevet af Grauballe. 15
Skulle DokForm have været afstemt med de logiske principper, kunne følgende
logiske division været fulgt:
Trin 1: Hvad er de væsentligste egenskaber ved de medier der findes i arkivet?
= Båndarkiv, papirarkiv.
Trin 2: Hvilke faser indgår i P.K´s arbejdsproces i henholdvis bånd- og papirarkiv?
Ex: Research, optagelse, produktion.
14 Nielsen (1999) s 9
15 Grauballe et. al. (1998) s. 24-­‐31
14

Trin 3: Hvilken aktivitet foretages i den enkelte fase?
Ex: interview, korrespondance om…, redigering, tilrettelæggelse.
Trin 4: Hvilke materialer karakteriserer den enkelte aktivitet?
Ex: manuskripter, breve, artikler.
Sammenholdes ovenstående med det endelige resultat, kan det konstateres at de
logiske principper ikke er overholdt. Fordi de logiske – og metodologiske principper
ikke er overholdt er DokForm altså ikke ”videnskabeligt interessant” 16 Den
væsentligste årsag til dette, er mine hensyn til navigation.
DRUB
DRUB (Danmarks Radios Udsendelses-Beskrivelser) er mit navn til den samling af
udsendelses-beskrivelser fra DR, som forhåbentligt kan integreres i taksonomien. 17
Arbejdet med disse har været besværliggjort af, at det kun har været muligt at få
udleveret beskrivelserne i trykt form fra DR. Således har jeg måtte udføre utallige
manuelle fritekst søgninger for at få bekræftet min formodning om beskrivelsernes
anvendelighed. Det er naturligvis min anbefaling, at disse indhentes i elektronisk
form, så indekseringsarbejdet lettes.
Spørgsmålet om tilladelse til at anvende materialet fra DR´s arkiv i taksonomien, står
i skrivende stund uafklaret. Udgangspunktet for mit produkt er dog at denne tilladelse
opnås. Skulle det modsatte vise sig, må man nøjes med at benytte beskrivelserne
som værktøj til indeksering og blot liste titler på udsendelser i taksonomien.
Beskrivelserne kan indtil videre kun ordnes i nogle formelle kategorier. I taksonomien
kan kronologi være brugbart til navigation da dette samler følgetoner. Jeg ville gerne
have klassificeret titlerne efter handlingsfællesskab, men usikkerheden er for stor da
der stadig mangler viden om Kristiansens genbrug af ældre materialer og
udsendelser. Fra udsendelsesbeskrivelserne kan visse handlings-fællesskaber
identificeres. Men med den foreløbige viden; at Peter Kristiansen genbrugte store
16 Grauballe et. al. (1998) s. 29
15

dele af sine udsendelserne i årene på programmet Ultralyd 18 og det faktum at
udsendelses-beskrivelserne kun beretter kort om Ultralyd giver dette ikke mening.
Pga. Ultralyds mere eksperimenterende karakter er det også meget muligt at
genbruget også angår lydfladen i ligeså høj grad som selve emnet. Det vil kræve
yderligere ressourcer at undersøge dette til bunds.
Retningslinjer
Vejledning til indeksering og opbygning af taksonomi 19 er inspireret af DBC´s
vejledning til faglitteratur. 20 Her har jeg også kunne trække på min egen praktiske
erfaring med katalogisering og indeksering af trykte materialer indenfor det
teknologihistoriske område.
Den viser hvordan DRUB, DK5-U og DokForm skal bruges i sammenspil til at
indeksere dokumenter og sideløbende opbygge taksonomien. Arbejdet suppleres
med LARMs egne oversigter over det registrerede materiale, samt al øvrig
information der kan findes om Peter Kristiansens arkiv og produktion.
Det er naturligvis også en fordel, men ikke en forudsætning, at indeksøren har
personlig viden om Peter Kristiansens virke. Ligesom præsentationen af produktet er
vejledningen er forsøgt skrevet til en målgruppe uden informationsvidenskabelig
baggrund. I praksis vil det dog være mig selv der skal udføre indekseringsarbejdet. 21
I praksis er det en stor fordel for indekseringsprocessen at disse værktøjer
forelægger i elektronisk format. Det vil eksempelvis spare meget tid for indeksøren
hvis man har mulighed for automatisk fritekstsøgning gennem hele indholdet i DRUB.
De elektroniske formater er naturligvis også en forudsætning for at automatisere
andre processer i et database system.
Taksonomien opbygges for hvert dokument der indekseres. Kun de emneord som
dokumentet tildeles, samt deres overordnede emnekategorier, udgør taksonomien.
Samme princip er gældende for DokForm. Ligeledes med DRUB er det kun de
udsendelses-beskrivelser som har dokumenter tilknyttet, der vises i taksonomien
18 1.38.20, bilag 5
19 Bilag, 8 s. 15
20 http://www.indeksering.dk/faglitteratur/Fagversion3.pdf
21 Under mit projektforløb er jeg blevet tilbudt at fortsætte mit arbejde med arkivet hos LARM efter
projekts afslutning.
16

Taksonomien i praksis
Kombinationen af DK5, DokForm, DRUB og vejledningen til indeksering udgør de
muligheder der gives brugeren af taksonomien. Dette er illustreret ved et tænkt
bruger scenarie som er vedlagt som bilag. 22
Taksonomi-strukturens anvendelighed for brugeren er endnu ikke afprøvet i praksis.
Dette skyldes primært at der indtil videre ikke er en platform til implementering af
taksonomien. Under projektforløbet arbejdede jeg med at simulere taksonomien i
mapper i hjælpeprogrammet Stifinder på Mac. 23 Dette skulle gøre en test person i
stand til at interagere og navigere gennem systemet. Det viste sig at blive for
tidskrævende ift. projektets omfang, men forsøget vil blive genoptaget i mit fremtidige
arbejde med Peter Kristiansens arkiv.
Sammenhængen i taksonomiens struktur og samspil med vejledningen har krævet
utallige tests af indekseringsprocessen. Dette har bekræftet mig i antagelsen om, at
dokumenterne kan beskrives relativt grundigt uden at der bruges store mængder tid.
Fordi disse indekseringstests er foregået manuelt bestyrkes min antagelse
yderligere, da man i praksis vil kunne gøre brug mange automatiske processer når
taksonomien integreres i et databasesystem.
22 Bilag 8, s. 12
23 Se bilag 9 for eksempel
17

Konklusion
For at løse projektets problemstilling har jeg udført en analyse af arkivet samt en
undersøgelse af domæner og brugere som har interesse i arkivets materiale. De krav
der efterfølgende er blevet opstillet er blevet mødt med en kombination af 3
emnesystemer der på forskellig vis beskriver arkivet, og tilsammen udgør de
potentielle søgeindgangene i en navigationstaksonomi. En udvidet version af DK5
dækker den emnemæssige bredde og går i dybden med et lokalhistorisk og et
personalhistorisk aspekt. Der er blevet udviklet et nyt hierarkisk system (DokForm)
for at beskrive arkivets montage-produktionsmæssige kvaliteter. Særligt samlingen af
udsendelsesbeskrivelser fra DR (DRUB) udgør en central faktor, da disse har udvidet
mulighederne for at bestemme arkivets emnemæssige indhold. Da disse samtidig
gøres til en del af taksonomien sker der en yderligere berigelse af materialet, til gavn
for brugeren. Endeligt er der udformet en vejledning til hvordan ovennævnte skal
anvendes i praksis.
Projektet er primært udført med et pragmatisk afsæt, mens det teoretiske fundament
er blevet hentet ind som støtte og opbakning til de valg der er blevet foretaget.
Det konkluderes at systemets er anvendeligt og ikke kræver mange ressourcer ift.
indekseringsprocessen, men der kan ikke med sikkerhed siges noget, om
taksonomiens anvendelighed for brugeren.
Refleksion
Learning by doing – en iterativ proces på godt og ondt.
Det er efterhånden en del år siden jeg har beskæftiget mig med teorien i det
informationsvidenskabelige område. At skulle medtænke teori i begyndelsen af
projektet viste sig at være den forkerte indgang til projektet. På ideudviklingsstadiet
har den teoretiske ramme virket hæmmende for den kreative tænkning og har som
sådan virket hæmmende for at projektet kom fra start. Den afgørende lærestreg her
derefter været, at kende det rette tidspunkt for at inddrage teorien.
18

Jeg har gentagende gange måtte erkende at jeg er kommet for langt i en proces, at
teorien burde have været inddraget på et tidligere tidspunkt og derpå vende tilbage til
et udgangspunkt på ny.
Et positivt aspekt, når der bliver ”startet forfra”, har været at mange tidligere ideer
blev genfundet og blev igen anvendelige i lyset af den seneste erkendelse., eller den
ramme som en ny tilgang havde skabt. Denne gevinst må særligt tilskrives en log
bog som jeg har ført gennem projektet hvor selv den mest banale ide, eller tanke er
blevet noteret.
En konkret erfaring fra forløbet er, at der burde have været afsat mere tid til at
planlægge og hverve til fokusgrupper og interviews. Og det ville samtidig have
gavnet, hvis denne opgave have været bedre struktureret. Konsekvensen er, at mit
projekt ikke er funderet i et dokumenteret brugerbehov ,i det omfang jeg havde
planlagt.
Ydermere må jeg erkende at der lå en formidlingsopgave i projektet som viste sig
mere krævende end forventet. Det blev en særlig udfordring, at præsentere
taksonomiens struktur for folk uden kendskab til informationsvidenskab. Dette
afspejler også et problem som jeg løbende har oplevet gennem processen.
Gentagende gange er der opstået et behov, hos de folk jeg har interageret med
omkring projektet, for at forstå sammenhænge i taksonomiens struktur. Dette har
ikke altid lykkes mig at formidle. I den forbindelse er det nærliggende at konkludere,
at et bedre teoretisk forståelse kunne have hjulpet mig til at beskrive projektets
formål og sammenhænge, kortfattet og meningsfuldt.
19

Kilder
http://bibliotek.dk/emneoversigt.php (Sidst lokaliseret d. 2/1 2012)
Grauballe, Henning et al. (1998). Klassifikationsteori. København: Danmarks
Biblioteksskole.
Halkier, Bente. (2009). Fokusgrupper. 2. udg. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Hedden, Heather. (2010). The accidental taxonomist. Medford, NJ: Information
Today, Inc.
http://www.indeksering.dk/faglitteratur/Fagversion3.pdf (Sidst lokaliseret d. 2/1 2012)
http://www.larm-archive.org/about-larm/om-larm/ (Sidst lokaliseret d. 2/1 2012)
Nielsen, Marianne Lykke. (1999). Tesausruskonstruktion. Tesaurustyper, metoder,
retningslinjer. Undervisningsnoter. København: Danmarks Biblioteksskole.
http://studienet.iva.dk/public/7sem/ (Sidst lokaliseret d. 2/1 2012)
20

Bilag 1
Peter Kristiansens båndarkiv: Pilotprojektet
18. marts 2011: De oplistede bånd befinder sig lige nu på DR, hvor de vil blive digitaliseret inden
for den nærmeste tid. /MJ
Jeg foreslår, at følgende 40 bånd bliver digitaliseret, da de udgør et repræsentativt udsnit af Peter
Kristiansens båndmateriale. I min udvælgelse har jeg lagt vægt på den forskningsinteresse, som
allerede eksisterer i netop disse materialer, men optagelserne vil også have almen interesse.
SOLVOGNEN & CHRISTIANIA: Peter Kristiansens fulgte Solvognens aktionsteater fra
1973 og frem. I arkivet findes en lang række optagelser fra forskellige performances, bl.a. fra
Christiania, Huset i Magstræde og Charlottenborg, samt interviews med deltagere og optagelser
fra fællesmøder. Stig Jarl, Teatervidenskab (KU), som arbejder med dansk aktionsteater, har stor
interesse i optagelserne, da de bl.a. dokumenterer en ukendt performance, betitlet ”Faust”.
I gruppen er der ydermere materialer, der dokumenterer Christianias Dyrehær, som med
gadeteater skabte opmærksomhed om forureningen i København, samt materialer om
Bondehæren fra Jylland, der var med til at protestere mod den planlagte rydning af Christiania 1.
april 1976.
Kasse 1: 1 10/3 74 Solvognen Faust
2 10/3 74 Solvognen Faust
Kasse 2: 13/11[! – antageligt 12] 1 Charlottenborg Solvogn Kvindestykke
13/12 2 Solvognens Kvindestykke Charlottenborg
13/12 3 Solvognens Kvindestykke Charlottenborg
7/12 tirsd 77 1 Solvogn Dyreaktion møde
7/12 77 2 Solvogn Dyreaktion møde tirsdag
Fra Christiania-materialet
Kasse 9: nr. 137/1 19/12 Bondehær ved Frihedsstøtten
nr. 138/2 19/12 Bondehær og Chr. Solvogn på Rådhuspladsen
nr. 139/3 19/12 Bondehær, Chr.nitter til Christiania
ANKER JØRGENSEN: Peter Kristiansen fulgte statsminister Anker Jørgensen på nært hold i
ugerne omkring folketingsvalget den 8. december 1981 og lavede hyppige optagelser med ham
lige indtil regeringens afgang i september 1982. Båndene er udvalgt af det omtrent firs timer
lange materiale i samarbejde med Thomas Thurah, som er ved at skrive en biografi om Anker
Jørgensen.
Kasse 3: 7/12 81 1 Anker på B&W Pressemøde Christansborg [tilføjet med blæk:] oversp
Kasse 5: 20/12 81 3 Statsmin sønd aften tine & mø[XX] oversp
20/12 81 4 statsmin sønd aften efter mødet [med blæk:] sammenbrudet oversp
Kasse 6: 30/12 81 1 soc dem gruppemøde udenfor bl.a. Ritt Th. Nielsen [tilføjet med
blæk:] oversp
30/12 81 2 Rubinstein JK Hansen [soc dem?] Elevatorstø[j?] [overstreget:] elevator
Jens Mystrup Eivind Larsen
30/12 81 3 Eivind Larsen Pressemøde med ny reg Anker Ritt spejlsalen

Kasse 8: 27/5 82 1 LLO og arbløse hos Anker på Borgbjergv.
27/5 82 2 LLO hos Anker på Borgbjergvej
Kasse 11: 6/9 Anker int statsmin
6/9 82 Anker efter mødet hos Schlüter CD hos [S]chluter 8/9 Anker efter
forhandlingsmøder maj 82
LYD&LITTERATUR: Sammen med Per Højholt lavede Peter Kristiansen i 1969 den
berømte ”space-ficering” af Højholts digtsamling Turbo. Samme år var Peter Kristiansen i
Stockholm for at dokumentere Stockholm Festivalen for Text-Ljud-eksperimenter, arrangeret af
Fylkingen-gruppen, i ledsagelse af Hans-Jørgen Nielsen og Erik Thygesen. Montagen er ikke
blevet bevaret i DR’s arkiver, og nagrabåndet med den komplette montage er muligvis det eneste
overlevende eksemplar.
Materialet vil have interesse for en lang række af LARM’s forskere bl.a. Tania Ørum (KU),
Marianne Ping Huang (KU), Jacob Kreutzfeldt (KU) og Morten Søndergård (AAU) og i det hele
taget for den gruppe af forskere, som er tilknyttet netværket ”De uhørte avantgarder” (LARM,
WP 5.4.)
Kasse 3 Henry Chopin og mig text le ventre de be[rtini]
Hans J. Nielsen E. Thygesen Hvordan man overlever i Stockholm ca. 69
De overlende slutn. Torvald Gudmand R. Fink, Propaganda
Gammel indl. De overlevende
Interview med Fahlström
BZ: Peter Kristiansen lavede i vinteren 1982 en række reportager fra BZ-miljøet. Materialet vil
have interesse for Erik Granly Jensen (SDU), der forsker i B&U’s dækning af rydningen af
Byggeren, og for Københavns Museum, der er interesserede i auditive dokumentationer af
Københavns byliv.
Kasse 1: 27/ 4 1 Nørrebro Byggeren mandag
29 2 Sorte Firkant Byggeren
Kasse 2: 30/4 3 Sorte firkant Byggeren
30/4 4 Sorte firkant Byggeren
2/5 1 Byggeren
2/5 2 Byggeren
B&W: Peter Kristiansen lavede en række reportager fra B&W-værftet i 1979, heriblandt to store
montager. Materialet, der omfatter mere end 200 bånd, er en enestående dokumentation af
hverdagslivet på B&W, og det vil bl.a. være interessant for Københavns Museum samt for
sprogforskere og for forskere i arbejder- og industrihistorie.
Kasse 3: 30 26/6 1 B&W Børnedag
Kasse 6: 76 11/7 1 John Hansen, tillidsmd. Kont. marketenderi, John Hansen, Koldt ned af
ryggen
77 11/7 2 Arnes Marketenderikontor, Helge Rottehul, øgenavne
Kasse 7: 94 13/7 6 Sauna, ikke at lave noget, terrassen smede mfl. om bordet, ove slutn.
99 16/7 5 [vera?] Kranpigen og motoren
Kasse 8: 105 18/7 3 i porten, mask. Værksted, Carsten, arbejd. At svejse i regnvejr, Arnes
fødselsdag i tutten, Martin kræft i struben & 2 andre om nu og førhen

106 18/7 4 Tutten, Martin m. Kræft, murer i 25 år, været her i 25 år, mormors
dreng- og andre, kedelpasser Carsten, Russer både, øje både, XXXXXXXXX
Kasse 10: 134 26/7 4 B&W reaktioner ved fyraften, omklædning Bondes besøg, John
Hansen tut & omklæd.
Kasse 12: 160 2/8 6 Bl.a. Herbert, Hæk Sektion ned, Kranpigen Ketty

Bilag 2
Opsummering af de vigtige pointer i kort interview med Jacob Kreutzfeldt.
At beskrive P.K´s arbejdsproces er en vigtig emneindgang. Særligt er det relevant at
være opmærksom på P.K´s forhold til redigering.
”Peter tænkte rigtig meget i edits og versionering”. P.K. var meget eksperimenterende og
legede meget med lyd. (…) en tidlig form for remix”.
Det er vigtigt at beskrive dokumenternes fysiske format:
”Jeg er personligt ret interesseret i hvornår Peter begyndte at arbejde digitalt”. Dette
aspekt har ikke kun betydning for arbejdsprocessen omkring montagen, men i høj grad
også det æstetiske udtryk i det endelige produkt.”Heri ligger også et teknologihistorisk
perspektiv”.
I arkivet findes et enormt persongalleri, ikke kun bestående af medvirkende på rå
lydoptagelser, men også i papirarkivet f.eks. afsendere på breve osv. Det ville være
brugbart hvis man kan på en måde kan anskueliggøre dette persongalleri for brugeren.
” (…) men succeskriteriet for taksonomien må grundlæggende være, at den er anvendelig
og nyttig.”

Bilag 3
Registrering af Peters 3.726 Nagrabånd
Indhold Optagelses
tidspunkt
Anker Jørgensen november-
december
1981 – forår
82
(se registrant
Kasser Bånd tilknyttede
udsendelser
11
kasser
Anker Jørgensen (mindre
gruppe
B&W Juni til
september,
1979.
BZ’erne Optagelser fra
Ungdomshuset
december 81
BZ april-maj
82
Christiania De
nummererede
kasser: efterårvinter
75-76
Grønt diverse kasse:
Robert
Jungk, Jørgen Fiil
Dr. Dante +
Gudmundson &
Erna Hamilton
Henrik Bjelke,
Ginsberg og
Burroughs
unum. fra slut
70erne og op
til 80erne
bånd)
13
num.
kasser
+ 1
kasse
med
mix
2
kasser
11
num.
9
unum.
i alt 20
kasser
(overslag)
i alt ca 160stk ”Med 3.132.444
stemmer” (1982),
”Valgfarten 1981 –
eller på sporet af en
statsmand” (1983),
”Ridderen af den
røde rose – eller Far
Krigsmand og
184 bånd i alt
– båndene er
nummererede,
men der er
huller i
rækkefølgen.
fremtiden” (1983)
muligvis: ”Der var
engang et valg”
(1982)
5xKvartini med
arbejderhistorier,
”Fyresedlerne i
finansfyrstens vold”,
”B&W’s skibsværft”
(alle 1983)
Kommentarer og
stikord
(ekstensiv
registrant af peter
kristiansen selv
foreligger)
31 bånd ? Ungdomshus,
Byggeren, sorte
firkant
nummererede
kasser: 157
bånd
unummererede
kasser: 143
(heriblandt
mindre
formatter)
i alt: 300 bånd
(ca).
Kvartifem-reportager
fra Christiania
(1975), ”Er Gud
kærlighed?” (1976),
Kvartifem om
kampen om
Christiania (1976),
(ekstensiv
registrant af peter
kristiansen selv
foreligger af den
første halvdel af
materialet)
87 1 kasse 16 bånd ”Inspiratoren” (1986) Robert Jungk,
manden i toget
feb-april 1987
3/2 1982
medio
september
1981
2
kasser
2
kasser
18 bånd
4 bånd
7 bånd
1: 9 bånd
(Bjelke)
2: Burroughs
på saltlageret
10 bånd
+ 3 bånd af
uidentificeret
oprindelse
? X
”Det tæmmede
vanvid” (1984),
reportage om
Burroughs på
Saltlageret (1983)
Jurij Moskvitin december- 3 store 63 bånd ”I tonernes verden” interviews og X
Registrant?
X
X
X
X
X
(første
halvdel)
X

februar kasser (1989) dokumentationer…
Jørgen Nash marts ? 3
kasser
44 bånd
(muligvis
noget andet
også?)
? Fødselsdagsfest.
(også materiale fra
Børneengen,
Christiania – ca. 6
bånd)
Karneval Kbh. pinse 83, 2 27 bånd ”Karneval 1983”
X
ultimo maj
(1984)
Det Kongelige 1968 3 49 bånd (ca.) Montage (1968) Bjelke, Kort og X
Bibliotek
kasser
billeder, poul friis
telefonomstilling
forhal - indeholder
også materialer til
Turbo og
Ordkunstens
prosopodier
(stikord: Højholt
Hjernøe)
Klaus Heerfordt optagelser fra 4 store 99 bånd ”Eliten fra
stikord: Ilya Bergh X
et helt år – kasser
Minefeltet” (1989) – Hans Jørgen
antageligt 88 + det
Nielsen mfl. –
løse
Herman D. Koppel
– Therese Koppel
– Hanne Køje –
Leila Geoffrey
Heerfordt.
Kloster Clairvaux primo april og 4 61 bånd ”Eneboeren og hans Krogh – Kirsten X
november kasser
fyrretyve brødre”
(1987)
Krogh
Torben Klüver juli-august 89? 3
kasser
49 (ca) ? X
Om radioen Kvart-i- oktober 1983? 1 kasse 19 bånd Kvartifem (X5) – Svend Fugl, X
fem med Ole
”Dampradioen i Svendborg Radio
Aabenhus
80’erne” (1983),
Kvartifem (X5) – ”På
sporet af den nære
radio” (1983)
Nansensgade, Peters december 2 22 ? interviews med X
opgang
1987
kasser
beboere i Peters
opgang – et enkelt
fejlplaceret bånd –
mærket vanløse –
måske uroer?
Toldvæsen i Padborg marts-maj 3 45 bånd ”Makkerparret”
X
86?
kasser
(1986) [?]
Ravn 75 1 kasse 16 bånd ? 92-årig
debuterende maler
X
Richard Pedersen december 1 11 ”På krydstogt med + bånd i diverse X
(mand i S-tog) 1987
mimrekort” (1988), kasse med grøn
”Når havbåden står til
søs i Nansensgade”
(1988)
skrift
Ritzaus Bureau Og maj-juni 83 4 61 bånd ”Dommens dag” stikord: høring – X
Glistrup?
kasser
(1984), ”Nyheder en
gros – Ritzaus
Bureau” (1983)
glistrup ritzau
Rockballet maj 8? 4 63 bånd ”En rockballet” stikord: Bellevue – X
X

kasser (1986) Helen Dohlman
(Stepz)
Solvognen 73,74,75, 80 3 43 bånd Kvindestykker på X
kasser
Charlottenborg,
Det hvide slot,
fællesmøder,
Faust, dyreaktion,
Sods, Poul Dissing
Spillemand i Calcatta primo oktober 1 kasse 22 bånd ”Gademusikanterne Henrik, Jørgen, X
på bjerget” (1990) [?] Rom, Calcata
Sort-røde forår - efterår 1974 2 28 bånd + et "Det sort-røde forår i
X
strejker '56
kasser kassettebånd 1956" (1975)
Urobetjente Glostrup april maj 1984 4
kasser
63 bånd ”Uroerne” (1984) X
Videofestival Huset februar 1986 2 31 bånd og 7 ? muligvis materiale X
'86
kasser kassetter
om Caroline
krogh?
Volvorøver primo august – 3 39 bånd ”Røveren, der ikke
X
87?
kasser
I ALT 1588
BÅND
kunne gyse” (1987)
plus diverse-kasser ? 13
kasser
?
plus usorterede bånd ? ? ?
BESÆTTELSEN:
9. April ’80 – ’84 – ’88 7
kasser
29. August '43 juli –
september 83
Befrielsen primært
sommeren 86
3
kasser
10
kasser
Danske i England juli-oktober 80 4
kasser
90 bånd GÆT: ”De spildte
muligheders dag”
(1980),
”Hva’ satan Sørensen
– der er de!” (1980),
”Mytteriet på
Kronborg” (1980)
40 bånd ”29. august 1943”
(1983)
135 bånd 5XKvartifem
”Lukket på grund af
glæde” (1985),
”Frihed, fred og
ingen farer?” (1985),
”Internatet” (1986),
”Frihedsbilleder – fra
lørdag den 5. maj
1945” (1992)
63 bånd ”Ven eller fjende
1940 – de fangede
danske på frihedens
ø” (1980)
Ditlev Tamm 13/12 84 1 kasse 14 bånd ink. 3 bånd m. Carl
Madsen fra 72 –
muligvis fra
debatarrangement
– 11
sammenhængende
bånd med
notabiliteter fra
X
X
X
X

Drab på Skov ’74 – ’75 – ’76 5
kasser
97 bånd ”Drabet på Løjtnant
Skov” (1977),
”Drabet på Løjtnant
Skov” (1984)
[omredigeret]
frihedskampen
arne sejr, børge
outze mfl.
Erik Nander, Mogens
Hansen Krokodille
89 1 kasse 10 bånd ?
Folkestrejke en stor bunke 11 153 bånd ”Omme i
X
tidlige bånd kasser
Ingerslevsgade”
fra 1972 –
(1973) –
dernæst en
mammutreportagen
stor gruppe fra
FOLKESTREJKEN”:
76 – 74 – og
”Før luften begyndte
muligvis også
at gløde”, ”Som en
nyere
brusen af mange
vande”, ”Da lyset gik
ud og lys tændtes”,
”København under
belejring”, ”Kampen
om Københavnerne”
(1977),
”Folkestrejken 1944”
+ 1½ times montage
(1984) – omredigeret
udgave)
Frikorps Danmark januar og 9 139 bånd ”Vejen til Waffen
X
marts kasser
SS” (1983)”Til kamp
1primært 81,
mod bolchevismen”
men også 83
(1984), 5XKvartifem
og 85
”Østfronten” (1985)
Frode Jacobsen 75 & 80 1 kasse 16 bånd ”Frihedsrådet og de Oberst Ørum (80),
gamle politikere” Frode Jacobsen
(1975)
(75)
Georg Rasmussen, 81 & 84 1 kasse 15 bånd ? GR tilknytte
Helge Hansen A.
Munck Andersen,
Carl H. Andersen
BOPA
Jane Horney 85-86 3 47 bånd + 7 ”Jane Horney – den
X
kasser kassettebånd sidste rejse” (1985)
Oksbjerg, Westenholz antageligt 1 kasse 14 bånd besættelsen (begge
efter 85 og 74
antageligvis sønner
af
frihedskæmpere).
Politiet arresteres 81 – 84 4 63 bånd ”Politiet arresteret”
X
kasser
(1984), gæt: ”Sangen
fra Buchenwald”
(1988), gæt: ”Flugten
fra turisthotellet”
(1988)
Sabotage 72 – 80 – 81 - 13 176 bånd ”De underjordiske
X
85
kasser
anno 1942” (1983),
”Sabotørernes sidste
forår” (1985),
”Flugten til fronten”
(1986) (med Henry
Jakobsen)
X

Søfolk 80-81 7
kasser
Tyske flygtninge i
DK
Tysklandsarbejdere
(besættelsen)
Retsopgør
(Besættelsen?)
80-81 2
kasser
80-82 5
kasser
80-81-82-85 4
kasser
plus diverse-kasser
`
? 6
kasser
105 bånd ”Sultne søfolk på
sibiriske stepper”
(1981), ”Benzinbåde
og bomber” (1982),
GÆT: ”Søridderen”
(1983)
X
30 bånd ? X
82 bånd ? Viggo Christensen X
62 bånd ? X
I ALT 1367
BÅND
?
Forslag til kategorier: de røde enker/kommunisternes arrestation ("De overlevende
hilser dig" (1972), ”Sabotørernes madmor” (1988), ”Udenfor hegnet” (1980)), Eigil Tryel
[”En perfekt social taber” (1988)] ”Morderne fra Jylland” (1991)
MATERIALE PÅ SPOLEBÅND
Adrian Bentzon og
Det Frie
Gymnasium
Big Mountain
indianere + 8 stk
solvognen
findes på
spolebånd –
ikke
registreret
endnu
findes på
spolebånd –
ikke
registreret
endnu
Caroline Krogh findes på
spolebånd –
ikke
registreret
Dalle og
Edderkoppesagen
endnu
findes på
spolebånd –
ikke
registreret
endnu
Kong Vinter findes på
spolebånd –
ikke
registreret
endnu
”Adrian og
Fremtiden”
(1988), ”Skolen
til skolens
afskaffelse”
(1990)
”Indianerne på
Big Mountain”
(1986) +
”Wounded knee”
(1974)
?
? ”Bagmændenes
banemand”
(1990)

KLAUSULERET MATERIALE
Anna Kleis hos Kirsten –
kan ikke
offentliggøres
Søde Jeanne hos Kirsten –
kan ikke
offentliggøres
1-20 + 1 ks
spolebånd
ENDNU IKKE IDENTIFICERET MATERIALE
Efterretningstjeneste ENDNU IKKE
IDENTIFICERET
Huset cafeer natteliv ENDNU IKKE
IDENTIFICERET
Huset, cafe, ENDNU IKKE
atmosfære, S-tog IDENTIFICERET
Sætstykkemaler ENDNU IKKE
IDENTIFICERET
Rotter ENDNU IKKE
IDENTIFICERET
Røg & Møg ENDNU IKKE
IDENTIFICERET
”Donna Anna og
dæmonerne”
(1987)
? ?
? ?
? ?
”Søde Jeanne”
(1990)
? ? ”Når havbåden
står til søs i
Nansensgade”
(1988)
? ”Rotterne – et
undergrundsliv”
1986)
? ”Røg og møg –
eller af jord skal
du genopstå”
(1974)
2

Bilag 5, 6, 7
Se vedlagte lydfiler
Bilag 8
Se vedlagte pdf: ”Præsentation”