Speciale FINAL - Forskning - IVA
Speciale FINAL - Forskning - IVA Speciale FINAL - Forskning - IVA
apporter udgivet af Kulturministeriet. Da denne opgave forsøger at afdække, hvordan der fra politisk side bliver talt om kulturarv, digitalisering og digital kulturformidling, så er diskursanalyse den oplagte tilgang. Kort fortalt er diskursanalysens formål at afdække, hvordan man italesætter forskellige sociale praksisser. Diskursanalysens formål er ikke at afdække universelle sandheder eller finde ud af hvilke holdninger, der ” i virkeligheden” ligger bag forskellige udsagn. Formålet er i stedet at afdække hvordan man taler om ting. På samme måde er det heller ikke i dette speciales interesse at undersøge, hvilke holdninger og agendaer, der ligger bag de politiske udsagn om digitalisering eller kulturformidling. Da formålet med opgaven er at afdække, hvordan kulturarv, digitalisering og formidling bliver italesat, har jeg vurderet, at diskursanalyse er den mest velegnede tilgang, da den netop går ind og afdækker italesættelser af forskellige sociale praksisser og dermed kan bruges til at afdække, hvordan Kulturministeriet italesætter digitalisering, formidling og kulturarv. Der findes mange tilgange til at foretage en diskursanalyse. I denne opgave har jeg valgt at tage udgangspunkt i Laclau og Mouffes diskursteori. Laclau og Mouffes hovedformål med diskursteorien er, at identificere kampe og modsætninger mellem forskellige diskurser. Ideen til opgaven stammer fra en undren over Kulturministeriets modsættende brug af begreberne digitalisering og formidling og opgavens formål er at finde ud af hvordan disse begreber bliver italesat. Derfor vil Laclau og Mouffes diskursteori være velegnet til denne opgave, da de netop forsøger at identificere kampe og modsætninger mellem forskellige italesættelser. For at svare på spørgsmålet om Kulturministeriets politiske italesættelse stemmer overens med praksis, vil jeg som det første foretage en analyse af Nationalmuseets hjemmeside, for at se hvad der rent faktisk bliver gjort på en statslig institutions hjemmeside. Jeg vil ikke basere analysen af Nationalmuseets hjemmeside på en tekstlig analyse, men vil forsøge at inddrage de elementer, som er specielle og kendetegnende for netop hjemmesider. Dette vil jeg gøre (for det første) fordi, hjemmesider er meget mere end bare skrevne tekster. En hjemmeside kommunikerer i lige så høj grad gennem dens æstetik og design, som dens skrevne tekster. Derfor har jeg valgt at tage afsæt i Lisbeth Thorlacius’ analysemodel for visuel kommunikation på nettet. Modellen er baseret på Roman Jakobsons lingvistiske analysemodel, men er af Torlacius blevet modificeret og tilpasset, så den tager højde for de æstetiske kommunikative aspekter, der er 8
kendetegnende for hjemmesider. Valget af Nationalmuseets hjemmeside Natmus.dk som analysegenstand har følgende årsager. For at kunne svare på, om museernes praksis med hensyn til digitalisering og formidling stemmer overens med italesættelsen i Kulturministeriets rapporter og udredninger, så er det nødvendigt, at det valgte museum også hører ind under Kulturministeriet. Dette er tilfældet med Nationalmuseet. Som Nationalmuseets navn også hentyder, så er museet Danmarks statslige og kulturhistoriske hovedmuseum og en institution under Kulturministeriet (Kulturministeriet, Nationalmuseet). Da Nationalmuseet er hovedmuseet for kulturhistorie, må man forvente at netop dette museum følger Kulturministeriets diskurser/retningslinjer. Opgavens tredje og sidste del vil være et sammendrag og diskussion af resultaterne fra diskursanalysen og webanalysen, med henblik på at besvare spørgsmålet, om Kulturministeriets diskurser rent praktisk kommer til udtryk på Natmus.dk. 3.1 Empiri og afgrænsning 3.1.1 Kulturministeriets rapporter Som analysegenstand for diskursanalysen, har jeg udvalgt 3 rapporter udgivet af Kulturministeriet i perioden 2006-2009. Det drejer sig om rapporterne ”Udredning om museernes formidling” fra 2006, ”Digitalisering af kulturarven - Midtvejsrapport fra Digitaliseringsudvalget” fra 2008 og ”Digitalisering af kulturarven - Endelig rapport fra Digitaliseringsudvalget” fra 2009. Valget er faldet på netop disse tre rapporter, da de alle tre beskæftiger sig med formidling og digitalisering af kulturarven. Desuden er det de tre seneste rapporter/udredninger, der er udgivet, hvor digitalisering og (digital) formidling bliver behandlet, og man må derfor gå ud fra, at de holdninger og udsagn der kommer til udtryk i rapporterne stadig er gældende. De valgte rapporter er alle fundet på Kulturministeriets hjemmeside. Fælles for de fleste af Kulturministeriets rapporter er, at de er blevet udarbejdet af diverse udvalg, som på foranledning af Kulturministeriet er blevet nedsat for at komme med udredninger og anbefalinger om et bestemt emne. Dette gør sig også gældende for de tre rapporter, som 9
- Page 1 and 2: Det Informationsvidenskabelige Akad
- Page 3 and 4: Indhold 1. Indledning - Digitaliser
- Page 5 and 6: 1. Indledning - Digitalisering vs.
- Page 7: melder klart ud, hvad de forventer
- Page 11 and 12: Nationalmuseets hjemmeside er overo
- Page 13 and 14: spørgsmålet vil derfor i høj gra
- Page 15 and 16: materielt fænomen der sker uanset
- Page 17 and 18: Centralt i Laclau og Mouffes diskur
- Page 19 and 20: Flydende betegnere er elementer, so
- Page 21 and 22: være så objektiv som mulig i fors
- Page 23 and 24: af konteksten hvori kommunikationen
- Page 25 and 26: 4.2.1.2 Den implicitte afsender Den
- Page 27 and 28: 4.2.3 Produktet Produktet dækker b
- Page 29 and 30: derfor forklarer noget med omskrivn
- Page 31 and 32: Den ene struktur udelukker ikke de
- Page 33 and 34: ”En aktivitet, der fungerer som f
- Page 35 and 36: Da det er Kulturstyrelsens syn på
- Page 37 and 38: en homogen dansk kultur i tråd med
- Page 39 and 40: Kulturministeriets syn på kulturar
- Page 41 and 42: Begge citater giver udtryk for idee
- Page 43 and 44: viden, læring og dannelse. Følger
- Page 45 and 46: dvs. digitalisering med effektivite
- Page 47 and 48: koordinering på tværs af institut
- Page 49 and 50: egistreret på en form for medie).
- Page 51 and 52: 6.3.3 Genstandssynet Som nævnt i s
- Page 53 and 54: 6.5 Tilgængeliggørelses-diskurs N
- Page 55 and 56: egne hjemmesider og det enkelte mus
- Page 57 and 58: egenskaber, der gør sig gældende
kendetegnende for hjemmesider. Valget af Nationalmuseets hjemmeside Natmus.dk<br />
som analysegenstand har følgende årsager. For at kunne svare på, om museernes praksis<br />
med hensyn til digitalisering og formidling stemmer overens med italesættelsen i<br />
Kulturministeriets rapporter og udredninger, så er det nødvendigt, at det valgte museum<br />
også hører ind under Kulturministeriet. Dette er tilfældet med Nationalmuseet. Som<br />
Nationalmuseets navn også hentyder, så er museet Danmarks statslige og<br />
kulturhistoriske hovedmuseum og en institution under Kulturministeriet<br />
(Kulturministeriet, Nationalmuseet). Da Nationalmuseet er hovedmuseet for<br />
kulturhistorie, må man forvente at netop dette museum følger Kulturministeriets<br />
diskurser/retningslinjer.<br />
Opgavens tredje og sidste del vil være et sammendrag og diskussion af resultaterne fra<br />
diskursanalysen og webanalysen, med henblik på at besvare spørgsmålet, om<br />
Kulturministeriets diskurser rent praktisk kommer til udtryk på Natmus.dk.<br />
3.1 Empiri og afgrænsning<br />
3.1.1 Kulturministeriets rapporter<br />
Som analysegenstand for diskursanalysen, har jeg udvalgt 3 rapporter udgivet af<br />
Kulturministeriet i perioden 2006-2009. Det drejer sig om rapporterne ”Udredning om<br />
museernes formidling” fra 2006, ”Digitalisering af kulturarven - Midtvejsrapport fra<br />
Digitaliseringsudvalget” fra 2008 og ”Digitalisering af kulturarven - Endelig rapport<br />
fra Digitaliseringsudvalget” fra 2009.<br />
Valget er faldet på netop disse tre rapporter, da de alle tre beskæftiger sig med<br />
formidling og digitalisering af kulturarven. Desuden er det de tre seneste<br />
rapporter/udredninger, der er udgivet, hvor digitalisering og (digital) formidling bliver<br />
behandlet, og man må derfor gå ud fra, at de holdninger og udsagn der kommer til<br />
udtryk i rapporterne stadig er gældende.<br />
De valgte rapporter er alle fundet på Kulturministeriets hjemmeside. Fælles for de fleste<br />
af Kulturministeriets rapporter er, at de er blevet udarbejdet af diverse udvalg, som på<br />
foranledning af Kulturministeriet er blevet nedsat for at komme med udredninger og<br />
anbefalinger om et bestemt emne. Dette gør sig også gældende for de tre rapporter, som<br />
9
Change language