Speciale FINAL - Forskning - IVA
Speciale FINAL - Forskning - IVA Speciale FINAL - Forskning - IVA
Tilgængeliggørelses-diskursen bliver ækvivaleret med digitalisering, adgang og tilgængelighed. I denne diskurs er der tale om formidling, når en kulturarvsgenstand er blevet digitaliseret og gjort tilgængelig på nettet. Ofte bliver begrebet digtalisering brugt som et synonym for formidling. Dette står i kontrast til Formidlings-diskursens italesættelse af samme begreb. I Formidlings-diskursen ækvivaleres formidling med nyt, spændende, aktiviteter og brugerinteraktion. Det betyder, at det ikke er nok at digitalisere en kulturarvsgenstand og tilgængeliggøre den på nettet. For at formidle skal genstanden indgå i en sammenhæng, som på den ene eller anden måde er spændende, inspirerende eller brugerinddragende. Antagonismen mellem Tilgængeliggørelses- diskursen og Formidlings-diskursen betyder, at der ikke er et klart billede af, hvad Kulturministeriet anser som formidling. Desuden viste diskursanalysen, at det heller ikke var tydeligt, hvilken af de to diskurser, som Kulturministeriet italesatte begrebet igennem. Antagonismen og den uklarhed, som den skaber, kan dermed i sidste ende have en indflydelse på, hvordan de institutioner, som skal følge Kulturministeriets anbefalinger og udmeldinger, rent praktisk formidler. I besvarelsen af spørgsmålet om hvorvidt diskurserne kommer til udtryk på Natmus.dk, lavede jeg en analyse af Natmus.dk, hvor jeg gjorde brug af Thorlacius’ analysemodel for webkommunikation. Webanalysen viste, at Natmus.dk gør brug af et klassisk og enkelt hjemmesidedesign, med et meget klassisk visuelt udtryk, hvor der kun bruges ganske få farver. Med undtagelse af startsiden, så er siden teksttung, og gør kun brug af få billeder. Billederne fungerer som en forankring af den skrevne tekst, idet de bruges som illustrationer til det, som skrives om kulturarvsgenstandene. I enkelte tilfælde, har man som besøgende muligheden for at interagere med de digitaliserede genstande, i form af en zoom- funktion der gør det muligt at se kulturavsgenstandene på nært hold. Diskursanalysen og webanalysen dannede baggrund for en komparativ analyse, som viste, at det ikke var alle Kulturministeriets diskurser, som var til stede på Natmus.dk. På Natmus.dk var det kun Formidlings-diskursen og til en vis grad Videns- og identitets-diskursen som kom til udtryk på Natmus.dk. De tre andre diskurser, Tilgængeliggørelses-diskursen, Bevaringsdiskursen og Effektiviserings-diskursen, sås ikke. 88
Videns- og identitets-diskursen kommer til udtryk, i kraft af, at Natmus.dk handler om kulturarven og på denne måde viser, at kulturarven er betydningsfuld. Formidlings-diskursen kunne spores forskellige steder på hjemmesiden. Blandt andet når Natmus.dk gav de besøgende muligheden for at interagere med museet gennem forskellige sociale netværk, som eksempelvis Twitter eller Facebook. Det spændende i formidlingsaspektet kom til udtryk når, Natmus.dk gjorde det muligt at zoome og komme helt tæt på nogle af de digitaliserede genstande, eller præsenterede små korte film, som satte nogle af de udvalgte genstande ind i en bredere kontekst. Formidling i form af noget nyt eller nyskabende synes ikke særlig udbredt på Natmus.dk, da der blev gjort brug af et meget klassisk webdesign. Den komparative analyse viste, at ikke alle af Kulturministeriets diskurser var synlige på Natmus.dk, og at de diskurser, som var synlige ikke nødvendigvis kom til udtryk sådan, som det var formuleret i Kulturministeriets rapporter med hensyn til nyskabende, burgerinddragende og interaktive tiltag. 10. Perspektivering - Bagvedliggende ideologier Som nævnt tidligere, så er rapporterne skrevet på et politisk niveau. Når man læser de forskellige diskurser, kan man få indtrykket af, at Videns- og identitets-diskursen er den vigtigste af diskurserne. De fire andre diskurser kredser omkring denne diskurs og bliver set i forhold til, og eksisterer på grund af Videns- og identitets-diskursen. Videns- og identitets-diskursen” italesætter kulturarvsbegrebet, som på den ene side er konkret og genstandsorienteret, men som samtidig også er abstrakt og immaterielt. Digitalisering og formidling af kulturarven er kun vigtigt, fordi Videns- og identitets- diskursen italesætter den danske kulturarv som noget essentielt og vigtig for dannelsen af individet og skabelsen af en (national) identitet. Videns- og identitets-diskursen legitimerer ikke kun de andre diskurser, men også Kulturministeriets fokus på kulturarven. Dermed skulle man tro at netop denne diskurs var synlig på Natmus.dk. Men interessant nok kommer Videns- og identitets-diskursen ikke særlig kraftigt til udtryk på Natmus.dk. Det tætteste man kommer, er de to citater der, blev præsenteret i kapitel 8.1, hvor Nationalmuseet ganske kort fortæller om formålet og visionen for hjemmesiden. Ingen andre steder på hjemmesiden bliver der givet udtryk for kulturarvens betydning. Rent praktisk opfylder Natmus.dk Nationalmuseets formål og vision, da de har gjort en 89
- Page 37 and 38: en homogen dansk kultur i tråd med
- Page 39 and 40: Kulturministeriets syn på kulturar
- Page 41 and 42: Begge citater giver udtryk for idee
- Page 43 and 44: viden, læring og dannelse. Følger
- Page 45 and 46: dvs. digitalisering med effektivite
- Page 47 and 48: koordinering på tværs af institut
- Page 49 and 50: egistreret på en form for medie).
- Page 51 and 52: 6.3.3 Genstandssynet Som nævnt i s
- Page 53 and 54: 6.5 Tilgængeliggørelses-diskurs N
- Page 55 and 56: egne hjemmesider og det enkelte mus
- Page 57 and 58: egenskaber, der gør sig gældende
- Page 59 and 60: ”Adgangen til og formidling af ku
- Page 61 and 62: 6.7 Antagonisme - formidling I Kult
- Page 63 and 64: er digitalt tilgængelige og dermed
- Page 65 and 66: udtryk rent visuelt gennem eksempel
- Page 67 and 68: Billederne på undersiderne er klar
- Page 69 and 70: når man som bruger har startet vid
- Page 71 and 72: på samme side et fotografi af Solv
- Page 73 and 74: fortæller om det valgte emne. De b
- Page 75 and 76: sig en undermenu, hvor emnerne bliv
- Page 77 and 78: Mediet fungerer som mellemled melle
- Page 79 and 80: 8. Fra diskurs til praksis De to fo
- Page 81 and 82: Som det også blev nævnt i metodek
- Page 83 and 84: kommunikativ handling, som er rette
- Page 85 and 86: uudsigelige aspekter af en hjemmesi
- Page 87: 9. Konklusion Denne opgave har vær
- Page 91 and 92: landt andet til fordel for en mere
- Page 93 and 94: Nationalmuseet. (2012a). Hindsgavld
- Page 95 and 96: Bilag 1 : www.natmus.dk - Startside
- Page 97 and 98: Bilag 3: Huldremosekvindens dragt.
- Page 99 and 100: Bilag 5: Huldremosekvinden-en mords
- Page 101 and 102: Bilag 7: Eksempel på den konverser
- Page 103 and 104: Bilag 7: Eksempel på den konverser
Tilgængeliggørelses-diskursen bliver ækvivaleret med digitalisering, adgang og<br />
tilgængelighed. I denne diskurs er der tale om formidling, når en kulturarvsgenstand er<br />
blevet digitaliseret og gjort tilgængelig på nettet. Ofte bliver begrebet digtalisering<br />
brugt som et synonym for formidling. Dette står i kontrast til Formidlings-diskursens<br />
italesættelse af samme begreb. I Formidlings-diskursen ækvivaleres formidling med<br />
nyt, spændende, aktiviteter og brugerinteraktion. Det betyder, at det ikke er nok at<br />
digitalisere en kulturarvsgenstand og tilgængeliggøre den på nettet. For at formidle skal<br />
genstanden indgå i en sammenhæng, som på den ene eller anden måde er spændende,<br />
inspirerende eller brugerinddragende. Antagonismen mellem Tilgængeliggørelses-<br />
diskursen og Formidlings-diskursen betyder, at der ikke er et klart billede af, hvad<br />
Kulturministeriet anser som formidling. Desuden viste diskursanalysen, at det heller<br />
ikke var tydeligt, hvilken af de to diskurser, som Kulturministeriet italesatte begrebet<br />
igennem. Antagonismen og den uklarhed, som den skaber, kan dermed i sidste ende<br />
have en indflydelse på, hvordan de institutioner, som skal følge Kulturministeriets<br />
anbefalinger og udmeldinger, rent praktisk formidler.<br />
I besvarelsen af spørgsmålet om hvorvidt diskurserne kommer til udtryk på Natmus.dk,<br />
lavede jeg en analyse af Natmus.dk, hvor jeg gjorde brug af Thorlacius’ analysemodel<br />
for webkommunikation.<br />
Webanalysen viste, at Natmus.dk gør brug af et klassisk og enkelt hjemmesidedesign,<br />
med et meget klassisk visuelt udtryk, hvor der kun bruges ganske få farver. Med<br />
undtagelse af startsiden, så er siden teksttung, og gør kun brug af få billeder. Billederne<br />
fungerer som en forankring af den skrevne tekst, idet de bruges som illustrationer til<br />
det, som skrives om kulturarvsgenstandene. I enkelte tilfælde, har man som besøgende<br />
muligheden for at interagere med de digitaliserede genstande, i form af en zoom-<br />
funktion der gør det muligt at se kulturavsgenstandene på nært hold.<br />
Diskursanalysen og webanalysen dannede baggrund for en komparativ analyse, som<br />
viste, at det ikke var alle Kulturministeriets diskurser, som var til stede på Natmus.dk.<br />
På Natmus.dk var det kun Formidlings-diskursen og til en vis grad Videns- og<br />
identitets-diskursen som kom til udtryk på Natmus.dk. De tre andre diskurser,<br />
Tilgængeliggørelses-diskursen, Bevaringsdiskursen og Effektiviserings-diskursen, sås<br />
ikke.<br />
88