Speciale FINAL - Forskning - IVA

9. Konklusion
Denne opgave har været en analyse af henholdsvis tre af Kulturministeriets rapporter og
Nationalmuseets hjemmeside Natmus.dk, for undersøge hvordan Kulturministeriet
italesætter begreberne kulturarv, digitalisering og digital formidling og, om disse
italesættelser rent praktisk kommer til udtryk på Natmus.dk.
Til at besvare spørgsmålet om, hvordan Kulturministeriet italesætter de tre begreber,
benyttede jeg Laclau og Mouffes diskursteori for at identificere de diskurser, som
Kulturministeriet benytter.
Diskursanalysen viste, at Kulturministeriet italesætter de tre begreber kulturarv,
digitalisering og formidling gennem fem forskellige diskurser.
Begrebet kulturarv får sin betydning gennem Videns-og identitets-diskursen. I denne
diskurs bliver kulturarv ækvivaleret med tegnene viden, læring, identitetsskabende,
personlig udvikling og national identitet. Det er gennem kendskabet til kulturarven og
den viden, man opnår ved dette kendskab, at man udvikler sig personligt og skaber sin
identitet. Diskursanalysen viste også, at Videns-og identitets-diskursen er den eneste
diskurs, som italesætter begrebet kulturarv.
Dette er ikke tilfældet med de to andre begreber. Både digitalisering og formidling
bliver italesat gennem to forskellige diskurser, som betydningsudfylder begreberne på
hver deres måde. Digitalisering bliver italesat gennem Effektiviserings-diskursen og
Bevarings-diskursen. Effektiviserings-diskursen ækvivalerede digitalisering med
samarbejde, koordinering, centralisering, effektivisering og færre omkostninger. I denne
diskurs er det selve digitaliseringsprocessen, som bliver set som et redskab og en
metode til at skabe samarbejde, effektivisering og færre omkostninger. Modsat består
tegnene i bevarings-diskursens ækvivalenskæde af bevaring, fremtidssikring og
beskyttelse. Her kredser digitalisering omkring begrebet kulturarv, og det er set i
forhold til dette begreb, at ækvivalenskæden dannes. Kulturarven bevares, beskyttes og
fremtidssikres ved hjælp af digitalisering.
Diskursteoretisk findes der en antagonisme mellem de to diskurser, idet de begge
forsøger at betydningsudfylde begrebet digitalisering. Rent praktisk lægger man ikke
mærke til antagonismen, da Effektiviserings-diskursen arbejder på et institutionelt
niveau, mens Bevarings-diskursen arbejder på et genstands niveau.
Begrebet formidling italesættes gennem Tilgængeliggøreles-diskursen og Formidlings-
diskursen.
87