Speciale FINAL - Forskning - IVA

More documents

Recommendations

Info

Rapporterne er skrevet på et politisk niveau og giver udtryk for en bagvedliggende politisk ideologi og kan groft sagt ses som en politisk hensigtserklæring. At Kulturministeriet italesætter ting, sådan som de ideelt ser dem, betyder ikke, at det rent praktisk kan lade sige gøre. Når der samtidig findes antagonismer mellem Kulturministeriets diskurser og ministeriet lader det være op til de enkelte kulturinstitutioner, at tilrettelægge den egentlige formidling, så må man forvente at rapporternes retningslinjer ikke følges 100%. 86
9. Konklusion Denne opgave har været en analyse af henholdsvis tre af Kulturministeriets rapporter og Nationalmuseets hjemmeside Natmus.dk, for undersøge hvordan Kulturministeriet italesætter begreberne kulturarv, digitalisering og digital formidling og, om disse italesættelser rent praktisk kommer til udtryk på Natmus.dk. Til at besvare spørgsmålet om, hvordan Kulturministeriet italesætter de tre begreber, benyttede jeg Laclau og Mouffes diskursteori for at identificere de diskurser, som Kulturministeriet benytter. Diskursanalysen viste, at Kulturministeriet italesætter de tre begreber kulturarv, digitalisering og formidling gennem fem forskellige diskurser. Begrebet kulturarv får sin betydning gennem Videns-og identitets-diskursen. I denne diskurs bliver kulturarv ækvivaleret med tegnene viden, læring, identitetsskabende, personlig udvikling og national identitet. Det er gennem kendskabet til kulturarven og den viden, man opnår ved dette kendskab, at man udvikler sig personligt og skaber sin identitet. Diskursanalysen viste også, at Videns-og identitets-diskursen er den eneste diskurs, som italesætter begrebet kulturarv. Dette er ikke tilfældet med de to andre begreber. Både digitalisering og formidling bliver italesat gennem to forskellige diskurser, som betydningsudfylder begreberne på hver deres måde. Digitalisering bliver italesat gennem Effektiviserings-diskursen og Bevarings-diskursen. Effektiviserings-diskursen ækvivalerede digitalisering med samarbejde, koordinering, centralisering, effektivisering og færre omkostninger. I denne diskurs er det selve digitaliseringsprocessen, som bliver set som et redskab og en metode til at skabe samarbejde, effektivisering og færre omkostninger. Modsat består tegnene i bevarings-diskursens ækvivalenskæde af bevaring, fremtidssikring og beskyttelse. Her kredser digitalisering omkring begrebet kulturarv, og det er set i forhold til dette begreb, at ækvivalenskæden dannes. Kulturarven bevares, beskyttes og fremtidssikres ved hjælp af digitalisering. Diskursteoretisk findes der en antagonisme mellem de to diskurser, idet de begge forsøger at betydningsudfylde begrebet digitalisering. Rent praktisk lægger man ikke mærke til antagonismen, da Effektiviserings-diskursen arbejder på et institutionelt niveau, mens Bevarings-diskursen arbejder på et genstands niveau. Begrebet formidling italesættes gennem Tilgængeliggøreles-diskursen og Formidlings- diskursen. 87
Page 1 and 2:
Det Informationsvidenskabelige Akad
Page 3 and 4:
Indhold 1. Indledning - Digitaliser
Page 5 and 6:
1. Indledning - Digitalisering vs.
Page 7 and 8:
melder klart ud, hvad de forventer
Page 9 and 10:
kendetegnende for hjemmesider. Valg
Page 11 and 12:
Nationalmuseets hjemmeside er overo
Page 13 and 14:
spørgsmålet vil derfor i høj gra
Page 15 and 16:
materielt fænomen der sker uanset
Page 17 and 18:
Centralt i Laclau og Mouffes diskur
Page 19 and 20:
Flydende betegnere er elementer, so
Page 21 and 22:
være så objektiv som mulig i fors
Page 23 and 24:
af konteksten hvori kommunikationen
Page 25 and 26:
4.2.1.2 Den implicitte afsender Den
Page 27 and 28:
4.2.3 Produktet Produktet dækker b
Page 29 and 30:
derfor forklarer noget med omskrivn
Page 31 and 32:
Den ene struktur udelukker ikke de
Page 33 and 34:
”En aktivitet, der fungerer som f
Page 35 and 36: Da det er Kulturstyrelsens syn på
Page 37 and 38: en homogen dansk kultur i tråd med
Page 39 and 40: Kulturministeriets syn på kulturar
Page 41 and 42: Begge citater giver udtryk for idee
Page 43 and 44: viden, læring og dannelse. Følger
Page 45 and 46: dvs. digitalisering med effektivite
Page 47 and 48: koordinering på tværs af institut
Page 49 and 50: egistreret på en form for medie).
Page 51 and 52: 6.3.3 Genstandssynet Som nævnt i s
Page 53 and 54: 6.5 Tilgængeliggørelses-diskurs N
Page 55 and 56: egne hjemmesider og det enkelte mus
Page 57 and 58: egenskaber, der gør sig gældende
Page 59 and 60: ”Adgangen til og formidling af ku
Page 61 and 62: 6.7 Antagonisme - formidling I Kult
Page 63 and 64: er digitalt tilgængelige og dermed
Page 65 and 66: udtryk rent visuelt gennem eksempel
Page 67 and 68: Billederne på undersiderne er klar
Page 69 and 70: når man som bruger har startet vid
Page 71 and 72: på samme side et fotografi af Solv
Page 73 and 74: fortæller om det valgte emne. De b
Page 75 and 76: sig en undermenu, hvor emnerne bliv
Page 77 and 78: Mediet fungerer som mellemled melle
Page 79 and 80: 8. Fra diskurs til praksis De to fo
Page 81 and 82: Som det også blev nævnt i metodek
Page 83 and 84: kommunikativ handling, som er rette
Page 85: uudsigelige aspekter af en hjemmesi
Page 89 and 90: Videns- og identitets-diskursen kom
Page 91 and 92: landt andet til fordel for en mere
Page 93 and 94: Nationalmuseet. (2012a). Hindsgavld
Page 95 and 96: Bilag 1 : www.natmus.dk - Startside
Page 97 and 98: Bilag 3: Huldremosekvindens dragt.
Page 99 and 100: Bilag 5: Huldremosekvinden-en mords
Page 101 and 102: Bilag 7: Eksempel på den konverser
Page 103 and 104: Bilag 7: Eksempel på den konverser
show all

Speciale FINAL - Forskning - IVA

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?