Speciale FINAL - Forskning - IVA
Speciale FINAL - Forskning - IVA Speciale FINAL - Forskning - IVA
ugerinteraktion eller aktivitet. Når man kigger på resultaterne fra webanalysen af Natmus.dk, gør alle disse egenskaber sig gældende i større eller mindre grad. Kulturministeriet har i deres rapporter ikke givet nogen konkrete eksempler på, hvad de definerer som nyskabende og spændende formidling, men har i stedet ladet det være op til den enkelte institution at vurdere, hvad der er nødvendigt for at formidle (Kulturministeriet, 2009:13). Så selv om Kulturministeriets formidlingsdiskurs kommer til udtryk på Natmus.dk, så er det måske ikke i så stor grad, som man måske kunne forvente, når man sammenligner praksis med italesættelsen i rapporterne. Det kan diskuteres, hvor nyskabende formidlingen på Natmus.dk er. Analysen af Natmus.dk’s formale æstetiske funktioner og navigative funktioner viste, at siden benytter sig af et klassisk webdesign, med få neutrale farver, hierarkisk opbygning, teksttung eller tekstbåren formidling, hvor teksterne fungerer som en forankring (jf. Barthes). Alle elementer, som næppe kan kaldes særlig nye eller nyskabende. Formidling i form af brugerinddragelse og brugeraktiviteter dominerer ikke på Natmus.dk, blandt andet på grund af det meget klassiske webdesign. Men der er dog få områder på hjemmesiden som giver muligheden for brugerinteraktion. Da Kulturministeriet i deres italesættelse ikke gav nogle konkrete eksempler på, hvad de forventede af brugerinddragelse, så vil man kunne argumentere for, at alt, der indeholder den mindste interaktion mellem Natmus.dk og dets brugere, vil kunne betegnes som brugerinddragelse. Derfor kan man også sige, at Natmus.dk’s brug af Twitter, Facebook og andre sociale netværk er et udtryk for Kulturministeriets Formidlings-diskurs. Webanalysen viste at der på Natmus.dk både er muligheden for at følge museet på Facebook og for at kommunikere med museet via Twitter. De konative og interaktive funktioner på hjemmesiden opfordrer direkte til en brugerinteraktion, ved at have links til Facebooks ”like-knap” på siden. Som det blev skrevet i diskursanalyse-afsnittet, så bliver formidling i Formidlings- diskursen i høj grad defineret ud fra det diskursive felt, og hvad formidling ikke er. Formidling bliver italesat som noget mere end bare tilgængeliggørelse. Formidling indeholder noget, som på en eller anden måde kan betegnes som spændende. Den uudsigelige æstetiske funktion i Thorlacius’ webanalyse kan være en metode til at identificere, hvordan Natmus.dk formidler dette ”mere”, da den fokuserer på de 84
uudsigelige aspekter af en hjemmesides kommunikation. På Natmus.dk har man muligheden for at se en Youtube-video om Egtved-pigen og finde ud af, hvordan hendes liv måske udfoldede sig. Brugen af en video til at præsentere en del af kulturarven er mere end ren tilgængeliggørelse fra Nationalmuseets side. Der er blevet arbejdet på at gøre historiske fakta spændende og vedkommende ved at lade museumsdirektøren fortælle om Egtvedpigen. Ved at kombinere den faktiske kulturgenstand med lyd, lys og levende billeder løfter man sig op over noget, som er mere end tilgængeliggørelse. Formidlingsformen synes måske ikke videre nyskabende, men de uudsigelige funktioner, som videoen indeholder, kan gøre det spændende. Den samme uudsigelige funktion er også til stede, når Natmus.dk gør det muligt at zoome helt ind på billederne af de digitaliserede genstande, som bliver præsenteret på hjemmesiden. Dette kan også betegnes som en spændende måde at præsentere og opleve kulturarvsgenstandene på og dermed også være et udtryk for, at Natmus.dk følger Kulturministeriets formidlings-diskurs. Fordi Natmus.dk som udgangspunkt følger en meget klassisk webformidling, er det som sagt begrænset, hvor nyskabende og spændende hjemmesiden som et hele kan være. I stedet kommer Formidlings-diskursen til udtryk gennem få udvalgte elementer på siden. Man har fra Nationalmuseets side gjort mere end blot at digitalisere kulturarvsgenstandene og sørge for adgangen til dem. Når der på Natmus.dk skrives små artikler om udvalgte genstanden og laves videoer om genstandene, så har Nationalmuseet bevæget sig fra ren digitalisering og tilgængeliggørelse, til noget ”mere”. 8.4 Opsummering Det ovenstående har været en analyse og diskussion af, hvordan de politiske diskurser kommer til udtryk rent praktisk på Natmus.dk. Opgaven hovedformål var at finde ud af, hvordan begreberne digitalisering og (digital) formidling af kulturarven bliver italesat af Kulturministeriet. Som det ovenstående afsnit har vist, så er der stor forskel på hvordan, de identificerede diskurser rent praktisk kommer til udtryk på Natmus.dk. Formidlings-diskursen og til en hvis grad Identitets- og dannelses-diskursen er de to diskurser, som kommer tydeligst til udtryk på Natmus.dk. De tre andre diskurser, Tilgængeliggørelses-diskursen, Bevaringsdiskursen og Effektiviserings-diskursen, er mere eller mindre ikke eksisterende. 85
- Page 33 and 34: ”En aktivitet, der fungerer som f
- Page 35 and 36: Da det er Kulturstyrelsens syn på
- Page 37 and 38: en homogen dansk kultur i tråd med
- Page 39 and 40: Kulturministeriets syn på kulturar
- Page 41 and 42: Begge citater giver udtryk for idee
- Page 43 and 44: viden, læring og dannelse. Følger
- Page 45 and 46: dvs. digitalisering med effektivite
- Page 47 and 48: koordinering på tværs af institut
- Page 49 and 50: egistreret på en form for medie).
- Page 51 and 52: 6.3.3 Genstandssynet Som nævnt i s
- Page 53 and 54: 6.5 Tilgængeliggørelses-diskurs N
- Page 55 and 56: egne hjemmesider og det enkelte mus
- Page 57 and 58: egenskaber, der gør sig gældende
- Page 59 and 60: ”Adgangen til og formidling af ku
- Page 61 and 62: 6.7 Antagonisme - formidling I Kult
- Page 63 and 64: er digitalt tilgængelige og dermed
- Page 65 and 66: udtryk rent visuelt gennem eksempel
- Page 67 and 68: Billederne på undersiderne er klar
- Page 69 and 70: når man som bruger har startet vid
- Page 71 and 72: på samme side et fotografi af Solv
- Page 73 and 74: fortæller om det valgte emne. De b
- Page 75 and 76: sig en undermenu, hvor emnerne bliv
- Page 77 and 78: Mediet fungerer som mellemled melle
- Page 79 and 80: 8. Fra diskurs til praksis De to fo
- Page 81 and 82: Som det også blev nævnt i metodek
- Page 83: kommunikativ handling, som er rette
- Page 87 and 88: 9. Konklusion Denne opgave har vær
- Page 89 and 90: Videns- og identitets-diskursen kom
- Page 91 and 92: landt andet til fordel for en mere
- Page 93 and 94: Nationalmuseet. (2012a). Hindsgavld
- Page 95 and 96: Bilag 1 : www.natmus.dk - Startside
- Page 97 and 98: Bilag 3: Huldremosekvindens dragt.
- Page 99 and 100: Bilag 5: Huldremosekvinden-en mords
- Page 101 and 102: Bilag 7: Eksempel på den konverser
- Page 103 and 104: Bilag 7: Eksempel på den konverser
ugerinteraktion eller aktivitet. Når man kigger på resultaterne fra webanalysen af<br />
Natmus.dk, gør alle disse egenskaber sig gældende i større eller mindre grad.<br />
Kulturministeriet har i deres rapporter ikke givet nogen konkrete eksempler på, hvad de<br />
definerer som nyskabende og spændende formidling, men har i stedet ladet det være op<br />
til den enkelte institution at vurdere, hvad der er nødvendigt for at formidle<br />
(Kulturministeriet, 2009:13). Så selv om Kulturministeriets formidlingsdiskurs kommer<br />
til udtryk på Natmus.dk, så er det måske ikke i så stor grad, som man måske kunne<br />
forvente, når man sammenligner praksis med italesættelsen i rapporterne.<br />
Det kan diskuteres, hvor nyskabende formidlingen på Natmus.dk er. Analysen af<br />
Natmus.dk’s formale æstetiske funktioner og navigative funktioner viste, at siden<br />
benytter sig af et klassisk webdesign, med få neutrale farver, hierarkisk opbygning,<br />
teksttung eller tekstbåren formidling, hvor teksterne fungerer som en forankring (jf.<br />
Barthes). Alle elementer, som næppe kan kaldes særlig nye eller nyskabende.<br />
Formidling i form af brugerinddragelse og brugeraktiviteter dominerer ikke på<br />
Natmus.dk, blandt andet på grund af det meget klassiske webdesign. Men der er dog få<br />
områder på hjemmesiden som giver muligheden for brugerinteraktion. Da<br />
Kulturministeriet i deres italesættelse ikke gav nogle konkrete eksempler på, hvad de<br />
forventede af brugerinddragelse, så vil man kunne argumentere for, at alt, der<br />
indeholder den mindste interaktion mellem Natmus.dk og dets brugere, vil kunne<br />
betegnes som brugerinddragelse. Derfor kan man også sige, at Natmus.dk’s brug af<br />
Twitter, Facebook og andre sociale netværk er et udtryk for Kulturministeriets<br />
Formidlings-diskurs. Webanalysen viste at der på Natmus.dk både er muligheden for at<br />
følge museet på Facebook og for at kommunikere med museet via Twitter. De konative<br />
og interaktive funktioner på hjemmesiden opfordrer direkte til en brugerinteraktion, ved<br />
at have links til Facebooks ”like-knap” på siden.<br />
Som det blev skrevet i diskursanalyse-afsnittet, så bliver formidling i Formidlings-<br />
diskursen i høj grad defineret ud fra det diskursive felt, og hvad formidling ikke er.<br />
Formidling bliver italesat som noget mere end bare tilgængeliggørelse. Formidling<br />
indeholder noget, som på en eller anden måde kan betegnes som spændende. Den<br />
uudsigelige æstetiske funktion i Thorlacius’ webanalyse kan være en metode til at<br />
identificere, hvordan Natmus.dk formidler dette ”mere”, da den fokuserer på de<br />
84
Change language